Norske Minnestykke

NORSKE MINNESTYKKE

NORSK FOLKEMINNELAG I

IVAR AASEN

NORSKE MINNESTYKKE VED

JENS LINDBERG

V

KRISTIANIA (NORSK FOLKEMINNELAG) 1923

Prenta hjaa Johansen & Nielsen, Oslo.

INNHALD Side

Innleiding IX Avstyttingar XV Mlsprentingar og Rettingar XV

1. 2. 3. 4. 5. 6. *7. *8. *9. *10. *11.

12. 13. 14. 15. 16.

i. Runesogor. Skægfussen Jøtel-Drengjen Grette Aasmundson . . . Svein Urædd Runekallen aa Dren gjen hans Manne-Hausen Riddar Rev Ola Klok Konkel i Kungsgarden Myntmeisteren Manden og Ormen ... 11. Dyresogor. 1 Bjøinn aa Ræven Røven unde Bjørkaroti Bjødn' so fiska Tillegg. Heilagsogor. Letaa ! Espa

111. Vettesogor. a. Huldresegner. 17. Skyttaren paa Heio... 18. Tvillinganne som vart inntikne ') Sjaa dessutan Nr. 1 1 .

1 3 5 7 12 14 16 20 21 26 32

34 36 36 35 37

38 40

Siåe

19. Jula ' Kvame 20. Huldabrydlaupe 21. Gjentaa i Lyklahau gen 22. Huldamannen paa Sin hovden 23. R6gestølinn 24. Hausakrunaa 25. Kyrkjeflisi 26. Taus'a i Urinne 27. Ruvellidna 28. Huldrehauinn 29. Tovarhaugen 30. Vegigje-hødne 31. Skogfrua 32. Bytingjen 33. Bytingjen mæ sjau Sogemødr 34. Stort Staak fyre lite Brygg *35. Haugtussen *36. Huldregaava *37. Huldaspele *38. Maarabergje *39. Borgaren paa Utrøst *40. Den bjergtagne Glun ten •41. Guldhornet

41 42 4.3 44 45 46 46 47 48 48 49 49 50 51 51 52 52 55 58 58 58 60 60

b. Segner urn Risar og andre Vette. 42. Gygrasteinen 61 43. Steinen paa Tveit ... 63 44. VaraWsøinaa 64

VI Side

45. Rysen aa Ferjeman nen 46. Rysen som glatt i Fjeddæ 47. Han Langbein Rese... 48. I'rumB-l<2sen 49. TroH'e i Skjerven ... 50. Troldet paa Dolstad 51. Trøll'e paa Stalltræve 52. Jularei'æ 53. ..-. 54. Garvoren 55. Dragdokkaa 56. AwnnXlen

57. Roparen *58. Øyaslife *59. Gurri Kunna c. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. 71. *73. *74. *75. 76.

64 65 65 66 67 67 68 69 70 71 72 72

72 73 74

Æventyrlege Hendingar. !
77. 1^1U22 P22

86

IV. Stadarsogor.

78. Troldene i Salten ... 83 79. Qlim p2H NuBo 80. l^2lcse

88 89

81. Han Moss Mossbrun na

90

82. 83. 84. 85. *86. 87. 88. 89. 90. *91.

Fru Belju Guro Eilivskjønn Guehaugjen 3v2rted2uen 3orteclMen p2H l^fjs
«95. *96. *97.

ojent22n p22 3temm2 Han Nils Prest Slag'e paa Ustedals fekjo Russekrigen 3u»enclalen. 1 0^2... Kjæmpehaugien paa Halland Et Pengetrug Præsten og Finnerne Nyere Fortælling

98.

V. Mannsogor. 1 (iuton 522 tann pen-

*92. *93. *94.

91 92 93 93 94 94 95 97 99 100 101 102 102 103 103 103

104 99. 3eicltl3k272ne 104 100. uto 1^^122 ... 105 101. 3etje P22 l^estl2 105 102. Lyfte upp Bergj'e ... 105

103. 104. 105. 106. *107

VI. Hermingar. Ur2VBkntt2 3m225e3ne Ein Stor-Leting Ein Knipar iMct2i-leB 3?11cn26

VII. Visor. 108. Trulsvisa

106 106 107 107 107

109

109. I^U3ieviB2

110

110. Jomfruæ paa Tingje 111. Tostein paa Isen 112. Haugebonden

114 115 115

') Sjaa dessutan Nr. 8 og 10.

VI Side

113. l fjor gjætt' eg Gjei tenn' 114. Værskaps-Saang 115. Brydlaupe henna Siri 116. Bryllaupsvise »l!?. Bryllaupsvise f raa Voldinne *118. Svarterabben 119. Kvedna-Viso 120. Skomakar-Viso

IX. Regior. 116 117 119 121 122 126 127 129

VIII. Visestubbar, Tullar, Voggevisor og Stev. 121. Af «Bakvende-Visa» 132 *122. Af «Kjøyrevisa» 132 *123. Af «Rokkevisa» 133 124. Kjøkemeistervers 133 *125. Fiskarvers 133 *126. Seidagrunnen 134 *127. Ringsaksokningen ... 134 128. Bryllaupsvers 134 129. Badnesaung 135 130. Ikodne sto i Bakkjen aa slo 135 131. Tire lire Togja 135 132. Upp, upp, i Fjøse ... 136 133—143. Voggevisor 136—141 144—157. Stev 141—144

158—163

145—147

X. Gaator og Spurningar. 164 148—163 Løysingar paa Gaator og Spurningar 197ff.

XI.

Ymist

1 65. Um Helsing *166. Helsinga * 1 67. Andre Omgangs-Ud tryk *168. Bryllaupe paa Hau'a *169. Kjøkemeister-Tale ... *170. Rim fyre Brudegrauta *171. Buføringfe *172. 1?22<1^5 og Merkje... "173. Nogle Anmerkninger til Fayes norske Fol kesagn Upplysningar og Merkna der Person- og Sakregister Stadregistcr

164 166 16t) 167 169 171 174 176

176 183 205 213

INNLEIDING Daa Ivar Aasen i 1842 skulde til 22 granska dei norske Maalksri og samla Tilfang til norsk Ordbok og Grammatik, fall det av seg sjølv at han samla og skreiv upp alt han kom yver av den „ Litteratur" som fanst paa Bygdemaal. Det var ikkje nok aa samla snaude Ord og 'lalemaatar og stuper» Bøygjingsformer. Han laut attaat sjaa til aa kaa Tak i Syntaksen, i Stilen, Forteljemaaten, i Maalet alt med seg, der det ovra seg som rikast: i Folkeminni. I Oppskrifter, so noggranne som moge leg, av Æventyr, Segner, Visor, o.s.b. vilde alt detta vera 22 kinna. Men Aasen laut sjølv skriva upp Folkeminni paa Maalføre. For det som til den Tid var prenta av såvore, var godtsom alt paa norsk-liansk. 3oleis vart Aasen l^olkeminnesamlar, fyrst og fremst for si Maalgransking Skuld. Men samstundes som han var Maalgranskar, var han litterær Kunstnar. Han hev visseleg funne mykjen Hugnad i aa sysla med Folkeminni for deira eigi Skuld. So godt som alle Minnestykke paa Maalføre her i Loki finst i fleire l^eciaktionar. Tek ein og samanliknar dei ymse Redaktionar av eit og same Stykke, vil ein oftast kinna at Umredigeringi i likso stor Mun gjeld Komposition, som Stil og Alaal. Og Gong paa Gong feller han litterZer-Xstetiske Domar um folkeminne stvkke. Ut ikraa basens Syn paa Bonden og l3on6est2n6et, ut itraa hans folkelege 3trZev, og en6aa meir ut iiraa hans nationale Syn, maatte det au liZ^ja nær for honom aa samla dei aandelege Erveminne hans eigne Stands likar og Landsmenn aatte. l det heile var det den litterær nationale Sida av Folkeminni Aasen hadde størst Ans for. l so Maate var han i Samhøve med si Tid. 3er ein burt tråa or6tski, tell basens mccl aa 82mla 03 recliFera folkeminne i tvo Dolkar, clen tyrste kråa 1842/43 til 03 mccl 1846. 3o er elet eit 3toZ^, meclan kan arbeicler mccl kvrste I^t^aavone av Orclboki si 03 Orammatikken. Den anclre Lolken tek til 1850 03 varer til 03 mccl 1860. Daa er elet atter mcci Ordbok 03 Qrammatik som tek 'sicli.

X

Med det same Aasen drog ut paa den store Granskarferdi si i 1842, byrja han skriva upp Folkeminne, serleg Segner. l Dagbog 1842—44" skriv han i Bergen 1843: Juni 13. De følgende Dage udfærdigede jeg en ordnet Samling af de norske Ordsprog." Det er den fyrste Paabyrjingi til wNorske Ordsprog", som kom ut i 1856. Andre Utgaava i ny Ordning" kom i 1881. Det er det vigtugaste beinveges Tilskot Aasen hev gjeve til norsk Folkeminnegransking. Boki stend, i sitt Slag, ved Sida av Asbjørnsen og Moes Æventyr og Landstads Folkevisor. Det vart den einaste Folkeminneboki Aasen gav ut. Men ein bør hugsa at mykje Folkeminnetilfang er innarbeidt i M Norsk Ordbog' og framfor alt i „ Prøver af Landsmaalet i Norge" (1853). Det han elles budde til Prentings av Samlingane sine, var nokre Æventyr og Segner i 1850 — 60 Aari. Resten av l_fpp skriftene vart liggjande «prenta. Kvifor dei det vart, kann me 3kvna av Fortalen til Prøver": «Allerede fra den første Tid, da jeg begyndte med Undersøgelsen af Folkesproget, tænkte jeg paa at forberede en Samling af Prøver paa de merkeligste Bygde maal — — —. Imidlertid syntes dette Forsøg ikke at ville have nogen rigtig Fremgang. Det blev Efterhaanden mere og mere vanskeligt at faae noget tilstrækkeligt Forraad af passende Stykker og at faae dem 3aa nøie gjennemseede af kyndige Folk, at de kunde ucl^iveZ som paali^eli^e. Da nu 03322 nagle ai de først optegnede Prøver havde 8226anne Feil i Stilen og lncl holdet, at de burde forandres, saa blev Samlingen indtil videre anseet uskikket til Udgivelse 03 kom saaledes til at henligge uful6enclt". Den 32mlin3i Aasen her nemner, er utan Tvil Segn samlingi 1,1, som seinare skal verta umtala. Naar den ikkje var ferdug til Utgjevings, var sjølvsagt Primæruppskrifter det endaa mindre. nev ikkje Bjolv Bkrive upp 2lle Uinne3tvkke N2N N26cle nsyrt/ l^2n nev vore fleimelBM2nn kor anclre folkeminne32ml2r2r. 3oleiB 3e3jer 2t 3totket til 323net ..'suttekolkene p2a 3anclkla?3en" er velvilli3en meclcleelt ak vnrr. can6. tneol. p. 3ckmi6t 03 Ivar 03 i >lf3 kinst ei vau6en 03 Doktoren"^, Bom nev 3jort mcc! til tteimelBmann. ven lnnverknacl nev navt, baacle beinve3es 03 um ve3e3, paa clen 3praakle3-litterXre 3i6a av mccl norBke folkeminne, maa 3e3ja3t vera yverla3 vi3tu3. I^anclBtac! clrvkte kan av folkevi3one, Berle 3l^ettBkrivin3i, i mange .4ar, 03 ciaa folkeviBone 3jekk til prenting, la3kan Korrektur s

1 Jmf. Hermingar S. 191 her i Boki. NFS. Var. C. 105. Jmf. S. 185

Meti-Zeet 1852 3. 92.

XI

paa heile Boki 1. Me veit au at han var spraakleg Raadgjevar for Asbjørnsen og Moltke Moe ved nye Utgaavor av Æventyri og at fleire og fleire av Aasens Rettingar nev funne Veg inn i dei nye Utgaavone. Og sume hev i alle Fall ført til ein meir norsk Ordleidingsmaate.3 I «Norske Minnestykke" er freista samla alt av Folkeminne — Ordtøki fraarekna — som Aasen hev skrive upp og som er prentan6e. Sumt, truleg ikring Halvparten, hev vore prenta kvrr paa ymse Stader. I ,^pplv3nin3ar og Merknader" S. 183 ff. er iraa3a3t ved kvart einskilt Stykke um Handskrifter og fyrste Gongs Prenting. Nokre kaa Stykke som fyrst er upp3lcrivne og prenta av andre Samlarar, hev kome med. Men i 50 Fall hev Aasen arbeidt vm eller retta deim. Av Stev er medtekne Gamlestevi or „ Prøver" til aa syna Stevi i Aasens Landsmaalsform fraa 1853. Nokre Nystev or Jørgen Moe's Samling af Sange, Viser" etc, attaat dei som Aasen sjølv hev samla, syner koss han skreiv Stevi paa Maalføre. llovu6luten av Tilfanget er Aasens Mss. i Norsk Folke minnesamling, (NFS) paa Universitetsbiblioteket. Der er fyrst og fremst 4 smaa Hefte (l,l) med Titel : Samling at Folkesagn, Fortællinger, Vers og Fabler. Skrevne i Almuesproget. Første Deel 1843", „Anden Deel 1844". 3. og 4. Hefte er utan Aarstal : .^re^ie Deel — i forskjellige Dialekter" og „ Fjerde Deel [ i norske Dialekter"] indbefattende Prøver paa Sproget i Gudbrandsdalen og det Nordenfjeldske, tilligemed enkelte Tillæg til de forrige". Dei einskilde Stykki i Samlingi er nummerera i samfeld Rekkje gjenom alle 4 Hefti, i alt 90 Nr. Stykki er skipa etter Landslutene og Bygdemaali, som i Prøver", men tek til med Sunnmøre og fylgjer den Leidi Aasen for paa den fyrste store Granskarferdi si Hausten 1842 til 1845: Fraa Sunnmøre sudyver Vestlandet, yver Sørlandet, Setesdal, Telemark, Hallingdal, Valdres, Gudbrandsdalen. Der etter kjem Ørkedalen", Nordm ør", Helgeland" og Inderøen", der Aasen reiste Sumaren 1846. Til 3lutt kjem nokre seinare Tillegg. Resten av Upp skriftene i NFS er paa lause Blad, sumt paa Bmaa Papirßpittar. Det meste er skrive med Aasens Hand, men noko hev han fenge skriftleg tråa sine Heimelsmenn. Mykje er Kladdar 03 Redak tionar til Stykke som seinare er inntekne i 1,1 eller i Prøver at Landsmaalet". Men sumt finst berre som Primæruppskrifter. Det er soleis, med eit Par Undantak, Tilfelle med Nordlandske 1 Koht i Ivar Aasen" Kr.a 1913 S. 134, og NFS Aasen 5 (Brevskifte millom Aasen og Landstad). — a Knut Liestøl : Ivar Aasen og Fornorskning! i Maal og Minne" 1922 S. 5 ff. Jmf. NFS Aasen 3,37.

XI

Sagn", o: dei Folkeminne Aasen skreiv upp paa den Ferdi han gjorde til Nordland Hausten 1846. Han reiste dit etter Upptak av Vitskapselskapet i Trondheim for aa saml2 Segner og Minne til Stød for Gerhard Schønings Innvandringsteori, som Keyser og Munch hadde teke upp^. Men sumt av det han daa fann, nev han seinare arbeidt ut og prenta, 80 som wSvein l^r^^ci" og w ManneHausen". Stykke Nr. 1, 66 og 132 som i Ms. er lagde attaal Sagn", er fraa Trøndelag. Segnsamlingi" 1,1 tek til 1843; Stykke Nr. 86 (4. Deel), En Sving til Utrøst", er optegnet i Lofoten efter Fortælling (1851)". 1,1 inneheld soleis Ting som er samla i Tidi 1843 (og fyre?) til minst 1851. Alt det Tilfang som ligg fyre i Norske Minnestykke", hev Aasen samla og arbeidt ut i Tidi 1843 til 1860 daa han gjorde ferdig Gaatesamlingi (Nr. 164) og sette um. nokre Minnestykke til 1.an^5M221. I Aari næmast etter 1846, dei Aari Aasen heldt paa med fyrste Utgaavone av Ordboki si og Gram matikken, hev han, som sagt, ikkje arbeidt noko med Folkeminne. Men i 1850-51, daa han er heime P22 Sunnmøre, byrjar han att. Det er den Samling 2v Stykke P22 N22lle>re, som seinare vart «Prøver ak 1.2n63M221et i Norge", han arbeider med. l eit Brev til C. R. Unger, dagsett Aasen 9. Novbr. 1850, segjer han : ,Mine Arbeider med Æventyr, Sagn og Folkeviser tør jeg ikke rigtig lade Folk see, da M2N betragter slige Ting med Uvilje ; imidlertid daaber jeg at kunne snakke for Folk 522 længe, at man tilsidst skal fortælle mig, hvad man veed om saadanne Ting." 2 I » Dagbog for Aaret 1851" (uprenta) skriv han: wJanuar 15. Begyndt paa en Ordning eller Klassifikation af de norske ,Min6e3tvkker" (Sagn, Viser, Stev etc.)". Januar 18. er han «færdig med Ordningen af Mindestykkerne og begyndt paa ad skillige Tillæg og Fyldninger" 8. Um dette Tilskipingsarbeidet sitt fortel han au i Brev til C R. Unger, dagsett Aasen 5. April, 185 1 4. De paatænkte Dialektprøver, som vi før har talt om, er der endnu ikke blevet noget af ; jeg forsøgte derpaa, men fandt, at der endnu manglede adskilligt, som burde været med. Under dette Forsøg kom jeg til at gjøre en Ordning af alle de be kjendte Aandsværker, som vedligeholde sig i Folkets Erindring, saasom Æventyr, Sagn, Viser, Ramser, Gaader og Ordsprog, hvilket altsammen jeg indtil videre har givet Navn 2k Minde~ stykker" 5 og inddeelt i tolv forskjellige Klasser." 1 Jmf. Koht i ..Ivar Aasen". Kra. IQ 13. S. 94. Er. S. 143 ff. 2 Dagbladet 1903, Nr. 186. - 3 I 1,1 sluttar desse Tillæg og Fyldninger" med Nr. 84 og ei , Oversigt af Sprogprøverne." Nr. 85-90 maa vera 2ttaatla36e seinare. - * Dagbladet 1903 Nr. 186. - B Jmf. NFS. Aasen 7,22 og «Prøver" S. I og 74.

XI

Aasen hev elles fleire Vendor emna paa ei Tilskiping av norske Minnestykke 1. Sume av dessa Paaemningane er systematiske I^istor, der Aasen hev teke med fraa snart sagt alle Samlingar, som den Gongen var utgjevne ; andre er leistar berre yver hans eigne Samlingar. Dei tvo vigtugaste av deim er 3,36 (^Januar 1851"). som er den mest umstendelege, og 3,44 ( Nov. 1852"), der Aasen set um Inndeilingsordi fraa dansk-norsk. 3,44 ser soleis ut: Inddeling af de norske Mindestykker. 8 1. Tryllingsogor. (Æventyr). Runesogor. 2 Dyresogor. (Fabler). 3. Vettesogor. (Æventyrlige Sagn). 4. Stadarsogor. (Lokale Sagn). 5. Mannsogor. (Historier). Heimløysor. 6. Hermingar. (Smaahistorier, Anekdoter). 7. Sogevisor (i Form af Fortælling). 8. Talevisor (i Form af Tale eller Samtale). 9. 3tev, dullar, Vo^evisor etc. 10. lie^lor. (bamser). 11. Qaawr. 12. Orcltskje. (OrcisproZ, 3ententser). »ssuneso3or" og Heimløysor" er skrive til seinare. — Etter 3,36 skal det i Bolk IV staa: «Historiske Lokalsagn. (For skjellige, tildeels æventyrlige, Sagn om Personer i en vis Egn, eller om en historisk Begivenhed". Og i Bolk V: vUdførligere Fortællinger om naturlige Tildragelser uden Angivelse af Sted eller Personer". l Bolk Vll skal vera: Viser (Ro mancer og andre 3an^e i fortZellin^s Form)"; i Bolk VIII er Leilighedsviser . Av dei 12 Bolkar i basens Skjema hev her falle burt tvo: Or6tski er ikkje uppatt-prenta her, og Sogevisor" og .^ale visor" hev eg slege saman til «Visor". For av det Aasen kallar pso3evi3or", hev han berre eitt Nr. i sine eigne Samlingar: l det store og heile hev eg sett alle Stykke inn i den Skipnad dei hev i 3,36. liekkjeivl^a hev likevel vorte noko skipla : I. l^okre 3tvkke som sten 6i l^ista (3,36), er utskotne, kor ck 6ei nev ei slik form, at 6ei ikkje er brukancle i ei aalmenn Otssaave. Vette er 'silkelle mccl diff3. 12,6: spelaren un6er Oal^en" 0F nokre Visor, Visebrot, einstaka Vers 03 flermin^ar. l NFS. 3,31; 3,35; 3.36; 3,39-41; 3,42 (Aar 1850); 3,43 og 3,44 - * Jmf. Prøver S. 119.

XIV 2. 3tvkke «om ikkje Btencl i I_i3t2, er inn3k<3vtte lier clei nsvrer keime. I^aar ikkje zerle^e Orunnar tala kor !ein annan 3kipna6, er Bovorne 3tvkke sette attarst i kvar Lolk.

3. Nokre Stykke er umskipa: Nr. 8 og 10, sjaa U. &M. wGuldhornet" er uppkSrt under Æventyr", men er her sett millom Huldresegner". M Kjøkemeistertale" er uppført under Reglor', men stend her under „Ymist". Alle Stykke som Utgjevaren hev skøytt inn, er merkte med * i Innhaldslista. I prenting er Mss. fylgde 30 ns^je som l^aacl hev fun nest, naar ein ikkje skulde laga eit heilt «tekstkritisk" Apparat. Alle Rettingar og Tilsetjingar av Utgjevaren stend i []. l uferduge Stykke hev eg sett til Teiknsetjing og — til aa letta Lesingi — 3kilt ut Halvljodet med Apostrof i Substantiv, ' Ad jektiv og Verb, men aldri elles. — Accent grave (attkeik Kile) yver Vokalar merkjer ein open Uttale. — I Stykke paa ;Sogne maal og andre Maalføre, der aa kann^nava Uttalen 20, hev Aasen ofte, serleg i 1,1, skrive aa. Her er berre prenta aa,-,soleis som Aasen hev gjort i alt han sjølv prenta fraa dei same Maalføri. Alle I^pplvBnin32r um Finnestad, Tid og Heimelsmenn stend atti U. & M. ved kvart einskilt Stykke; Maalføre er upp gjevne under Teksti. Som Regel er eit Stykke funne innkring Valdet aat det Maalføret det er; prenta paa. I eit ,Par Tilfelle (Nr. 12 og 141) ser det ut som Stykke er umskrivne fraa det upphavlege Maalføret til eit ann2. — Det er svært sjeldan Aasen nemner Heimelsmennene sine. Dei som med meir eller mindre Visse er nemnde her i Boki, er snart rekna: Elling paa Mork (Side 194), N. Hertzberg (203), M. B. Landstad (196), L. M. Lindemann (187), Jørgen Moe (196), Ole Reite (203), Presten Steen i Karlsøy (196), Hans Thoresen Steens rucl (185), [C R.] Unger (195), Johannes Veseth (192), Ole Vig (189,190). Tolleiv Larsen Villand (203), A. O. Vinje (190,197). Um Aasens Kjeldor.til Gaatesamlingi sjaa 3. 197 f. Sakregistret korkje gjer eller kann gjera noko Krav paa 52 vera fullstendigt. Gaatone er sjølvsagt ikkje medtekne i det Elles er l^ovuclve^ti lagt paa 22 faa mest mogeleg av Segntil fanget med i Registret. ¦¦f

Alle som hev gjeve meg I^pplxBninBar og l^ettleiclin^ar, og daa fyrst og fremst professor dr. Knut Liestøl, segjer eg mi beste Takk for Hjelpi. 0310 i

1923.

I. L.

l. Runesogor. 1. Skjægfussen. l en Skov i Nærheden at en l'k i Skoven, to3 Fussen hende virkelig, men hun slåp dog fra ham ved at love kam det, som hun bar under sit Hjerte; tki kun vidste ikke, at hun dengang var frugtsom[me]lig; men det vidste Fussen. Da forstod hun forseent, at hun havde lovet for meget; og da hun siden fødte en overmaade deilig pi^e, gjorde hun sig al Umage for at skjule dette Barn og fik Folk til at opsXtte et stort Grindeværk om Kongsgaarden. Altsammen Fik godt, inntil Pigen var fire Aar gammel, men da havde man engang glemt at lukke Porten, pi^en Z^ik ud paa Marken, og strax var Skjæg fussen kommen og tog hende. Nu blev der en Sorg og Jammer paa Kongsgaarden, kan man tænke. Vel var der mange Riddere og Generaler, som trsste6e Kongen med, at de nok skulde frelse Datteren hans, men der blev dog intet af; den ene efter den anden reiste ud og kom hjem med uforrettet Sag, og BHHle6es gik en lang Tid hen. Endelig var der to Riddere, som Kav6e besluttet ikke at hvile, førend de havde frelst Kongedatteren. Da de nu en Dag 3>k i Skoven og le6te, mødte de en Gut, som gik [og] sang 03 var meget lystig. De spurgte ham, hvad han var saa glad over. fingen tin3", sagde han, ikke har jeg noget 03 ikke venter jeg noget, men jeg er nu munter ligevel, jeg.* De spurgte om han havde seet noget ifgt til Skjægfussen;

2

det havde han rigtignok ikke, men han troede, at Fussen havde sit Tilhold et Sted i Skoven. De fik ham nu til at gaae med sig og vise dem, hvor der kunde være meste Von til at træffe Fussen. Saa gik de afsted ind i tykkeste Skoven^ og der opda 3e6e de plu6seli3 et Marmorslot i et Ljer^. Her gik de md og fandt mange Værelser, men ikke Folk. Endelig satte de sig til at hvile i Kjøkkenet. En af Ridderne gik md iet Vedhus for at tåge nogle Skier og Iægge paa Stenen, men da han skulde tåge Veden, kom der en st>3, skjX^et Mand og til at banke ham paa det aller fæleste. Ridderen skre^ og jamre^e sig som en Hund og var glad ved, at han fik halte sig md i Kjøkkenet ig-jen. MAa du er en Kryb", sagde den anden, w havde jeg været der, saa skulde kan nok ikke slaaet Isende, før han fik li^e god* igjen." Dermed gik han i Vedskjulet; men det gik enda værre med ham ; den gamle skjeg[g]ede Mand smurte ham 32a op med Staven sin, at kan gik mest paa Knæerne, da han kom md igjen. Nu vilde de prøve at komme ud og gaae sin Vei; men da sagde Gutten, at han 03322 vilde gjøre et Forsøg. De andre lo ad kam og meent[e] han var galen, men medens de nu snakkede om dette, gik Gutten in6 og tog sig en dygtig Vedskie. 3trax kom den stygge Mand og lagde til ham med Staven sin, men Gutten sprang tilside og slog ham igjen med Vedskien mange Gange. Medens Fussen nu gik omkring Stabben for at naae til Gutten, p23slellel denne paa og tog Bilen, som stod ved Stabben, og huggede i Skjægget til Fussen. Derved kom Bilen till,3eme6 3kja?33et til at staa fast i Stabben, og medens bussen saaledes stod fast, holdt Gutten paa at slaae og banke ham ret ak al Magt. 'lilsickst gjorde bussen et Ryk 822 stærkt, at han sled Skjægget og Huden af Hagen, og da han saaledes var løs, lagde han til at springe sin Vei. Qutltien tog Bilen i Nåanden og sprang efter ham, og saaledes gik det igjennem den tykkeste Skov, og medens Gutten sprang, hug[ge]de kan et 03 andet Mærke i Træerne, for at finde Veien igjen. Midt inde i Skoven sprang Fussen ind i et stort Hul 03 blev borte. Der satte Gutten et Mærke, og saa tilbage. Der bad han Ridderne følge med sig og tåge et stort I'ou3 med. Da de nu alle tre kom

1

til Hullet, tog Gutten Touget og bandt det omkring sig, og de firede ham ned i Hullet. Der 3acl bussen og 3ra?6 og jamrecle for sit Skjæg; Gutten sagde, at [han] kunde kaae det igjen, naar han slåp Kongsdatteren løs, og det lovede da Fussen, thi han var ræd for at faae mere Prygl. Saa fik Gutten ham til at slippe Kongsdat[t]eren, og hun blev da bunden i Touget og heist op, men i Forveien tog Gut[t]en fra hende en Guldring, som hun havde paa sig. Saaledes blev da Pigen frelst; men nu overlagde Ridderne, at de skulde hale Gut[t]en kun et Stykke op og derpaa slippe kam ned. Dette hørte han, og bandt der for en Steen i Touget; denne Kale6e de et Stykke op og slåp den derefter ned. Nu blev Outten gaaende mange dage i Hullet, men endelig fik han dog skræm[m]e Fussen saa meget, at denne maatte kjZelpe ham ud og Aive ham Oul6 og Sølv til Da nu Gutten kom til Kongsgaarden, skulde Kongsdatteren] have Bryllup med [en af Ridderne].* Da hun saa Gutten, fortalte hun Sandheden, Gut[t]en viste frem Ringen, og fik Prinsessen.

2. Jøtel-Drengjen. Va va ein Istel ei3aan3, 80 vil6e kava ein I'enBte6ren3 aa BiBtepaa kelclc kan 3333 ein 03, aa ela va ein liten 30 inkje va nol<e i, men kan va 3lili' ein Kar te Bnalcka ivre BX3, at kan Bto BX3 de're kan el6e ciei 80 va Btore aa 3terkje. 3o vilcle prsva, vm cia va nolce Q23N i'an, aa 80 ba'an kaano 3a Bta bera Vatn, aa fliclcl'an eit Lvttepar te bera i; men Lvttenna Kan3va 30 Btora aa tun32, at Quten va 'Icje 30 te Ivkta clei fraa ei3aan3, aa inkje vilcl'an pwva 62 kelclor. Nan 3a', at kan 3jor' ikje noke rna? Lvtto; ela va ikje noke ke» kaano te 3a aa bera Vatn i Lvtto; kan vilcle anten bera keim keile Lrunn' rna? ei Qaan3, kelcl claa vil6' ikje kan vvrja ela. va kaclcl' ikje Melen noken NU3 te; kan vilcle Kel6or [Voss Maalføre]. a a udtales som ao. Jøt e 1, det samme som Jutul, Jøtun Trave: en uanseelig Stakkel ; egentlig Pjalt, ba' an kaano: beialecie han ham. han gjor' o. s. v. : han behøvede ikke Lotterne. fø haano: for ham. fø, eller fy (aab. y), forkortet af fyre. Brunn for Brunnen : Brønden. vy rja da: befatte sig dermed, v^rja for vyrda (agte, ændse).

4

ga sjøl daa 22 bera heim ei Vassbytta 22 lata Brunn' vera te ei onnor Q22N3. 3o ba han Guten bera inn eit 1^22N3 MX Ve; men da V2 'kje noken 3m22-ve, 30 han brukte, dan Karen; da va berre store Kubba, 30 da vore I'imbrestokk2. Daa sa Guten da, at da va 'kje l_lm2kjen vært 22 ga 22 bera Veen i Faang; han va 'kje van'o te slikt 3m22'^rbei han; N22r han skulde bry sæg, 50 vilde han bera inn heila Veahus'e mæ ei Gaang. Da, totte stelen, vart no for mykje va?l da, 22 80 vild'an heldor bera inn Veen sjøl. 3o kom stelen inn mee Ve'æ, 22 lae Kveikt inn i Qruo, 22 ba Guten Kveikj2 upp. Daa tok Guten te 22 012252 inn i Qlsenn2, men han va inkje 30 te faa da te bredna, førr Jøtelen kom aa foor te blaasa sjøl; daa kyst2 fekk da eit anna Lag. Han blees 50, at da sto Vin6N23enn2 fr22 han 50 3terk2, 2t Guten fauk upp i fr22 QolvZe 22 foor i Tunn upp i l_ukt'enne, 30 da vore ei Fluga. «Kvi fZer du 30?" sa Jøteien. «Seer du kje da, æg held'o paa dansa," sa Guten; æg tenkte berre P22 da, at me skje koka 22 i22 oss Mat, 22 N22r XF 3223 da tok te drecln2, 80 vart a?3 50 gla', 2t a?3 Kun6' ikje halda MX3; 2?3 laut upp 22 gjera eit lite Kast." So kokte stelen ein Graut 22 slo han upp i eit KjXr2l6, 22 30 skulde dei te eta; daa 52 Jøtelen, at dei skje K2pp-et2, 22 sjaa um Guten va 30 te møta han midt i Fatæ. Guten sa, 2t han laut ut ivßt 22 taka P22 sæg ei Kufta, 22 50 gjekk han ut 22 leitte sæg upp ei stor'e Hit, 22 dan batt N2N P22 32?3 fr2MM2NP22 Brin3o 22 tok 30 paa 52?3 ei Kufta utan P22. 3o gjekk han inn2tt'o 22 leest kappeta MX stelen; men han leet ne'i ttit'X mykje meir eld'an 22t, 22 Istelen 32266' ikkje te da. 3>2N sa Jøtelen, at dei skulde ut 22 byksa um Kapp; daa vild'an 8j22, vm inkje Guten skje tapa. eit l^Hanz m
5

Guten va 'kje go te byksa fyre Hifenne, so han bar paa. Æg lyfo hava ei Raa mæ Vomb'enne fyst, fyr' æg kjenne da, ho æ for fudl'e," sa han, aa so tok han upp Kniven sin aa skar inn iASnom l
3. Grette Aasmundson. Paa en vis Gaard havde man i lang Tid været meget plaget af de Underjordiske, især ved Juletider; de trængte sig da ind i Husene og jagede Folket bort; der var en stor, vakker Stue paa Gaarden, og denne havde de aldeles maattet overlade dem til at holde Jul i ; og dersom nogen af Husets Folk kom derind Jule aften, var man vis paa, at han aldrig kom tilbage ; og paa denne Maade var allerede flere Mennesker bortkomne- Da hændte det sig en Juleaften, at der kom en Mand og bad om Natteleie; han kaldte sig Grette Aasmundson og var saa stor og tyk, at man aldrig havde seet eller tænkt sig saa stor en Mand. Folket i Huset svarede, at de selv vare forlegne for Natteleie, da den Stue som de skulde være i, var opfyldt af Troldfolk, saa at ingen turde komme der. Manden sagde, at nan ikke var ræd for Trold ; fik han Lov at ligge der, saa vilde han det gjerne; tni det kunde dog være morsomt at see, hvad Troldene vilde gjøre. Man ad varede Manden og fortalte ham, hvad der før var hændt; men da han nu vilde det saa gjerne, saa fik han dog gaae ind i Stuen. Han gik da først ind i Stuen, 03 der var Intet 2t see; saa gik

6

han op paa Loftet, og der lagde han sig. Kort efter blev der en keel Støi af Folk i Stuen ; omsider kom der En op paa Lof tet og tog til at snuse og rode i alle Kroge, som om han ledte efter Noget; og endelig kom han da did, hvor Manden laa. Denne lod som han sov meget fast og rørte sig ikke; saa tog Troldet ham og drog ham ned ak Loftet 03 ud i Skoven, uden at han gjorde den minste Modstand. Troldet gik nu op igjen nem Skoven 03 tilfjelds med ham; paa Fjeldet var der en ci/b Revne eller Hule, som der stod en Røg op af ; der vil6e Troldet kaste ham ned; men nu syntes Manden, at han dog endelig maatte røre paa sig og prøve, hvad han kunde gjøre. Han reiste sig derfor l«3e op 03 3reb 3aa 'lrol^et med al sin Magt 03 kastede det ned i Kløften. 3aa lißte6e han sig incl i Skoven 03 gik derpaa hjem og fortalte, hvor det var tilgaaet. Dagen etter fik han nogle til at følge sig med et stort Toug 03 gik saa til Fjeldhullet igjen ; der fæstede de Enden af Touget ien stor Steen, den anden Ende bandt Grette omkring sig og bad saa de Andre at fire ham ned i Hullet. Da han kom til Bunden af Hulen, sad der en skrækkelig stor Troldmand og lagde Ild under en Kjedel, som var saa stor, at den tog tolv Tønder. Saasnart Troldmanden saa kam, slog han til ham, men Grette slog igjen, og nu blev der en skrækkelig Kamp, saa at det længe var uvist, hvem der skulde vinde; tilsidst vandt dog Grette 03 dræbte Troldmanden; kvorpaa han li23tecle kam ud at et Hul, som gik ud gjennem en tverbrat Side af Fjeldet. Da nu hans Kamerater, som 526 ved I'ou3et, fik 3ee, at en stor Mand blev kastet ud af Fjeldet, troede de, at det var Grette; de bleve derfor rædde 03 sprang hjem. Grette tog 'solvtsndelcjedlen og bandt den i Touget, derpaa rykkede kan i Touget for at de skulde hale ham op, men da vare de borte. Nu blev l>3ti3nolc ogsaa han bange, da han intet Raad vidste til at komme derfra. Han lovede da, 2t Kvi3 han kom hjem og fik Kjedelen med sig, skulde han forære den til Sognets Kirke. Saasnart han havde lovet dette, fik han et kvri3t Mod, og nu begyndte han at hale sig selv op efter Touget, 03 kom lykkelig op paa fjelclet. Der-

7 paa Kale6e lian l<je6e!en op; 03 62 kan kom kjem, kora?re6e kan Kirken 6en; 6er ere 03saa 6e solk 3om si^e, at 6e kave seet 6en.

4. Svein Uraedd. Dat var ein Mann, som var komen i stor Armod og Naudar dom, 30 at han otta var reint vonlaus og visste ingi K226 til aa berga seg. So var dat eingong, daa dat stod verst til, at dat kom ein Mann til honom og sagde, at han vilde 3iva honom ei god Raad. Vil du lova, at du vil giva meg dan fyrste Gaava, som du fær, so skal eg hjelpa deg or største Naudi," sagde han. Dat kann eg gjerna lova," sagde Mannen ; for han tenkte inkje større etter dat, og inkje tyktest han hava nokre stora Oaavor til aa venta helder. Noko litet baretter kom Kona hans i Barnseng og fekk ein Son. Daa kom dan framande Mannen atter til honom og sagde, at han vilde berre minna honom vm dat, som kan hadde lovat. No heve du fenget ei Gaava, og dat er dan, som eg vil hava," sagde han. Daa vardt Mannen baa6e rZe66 og harm; for daa kunde han mesta skyna kvat Mann, han var komen i Kast med. No er dat ingi Raad fyre dat," sagde dan stygge; wmen no skal eg laga dat so væl fyre deg, at du skal kaa hava Guten sjølv, til dess han er vaksen, men siden skal eg hava honom." Mannen var myket illa ved ; men so trøyste han seg med dat, at naar Guten vardt stor, so kunde han væl finna paa eitkvart sjølv til aa fria seg med *. No var6t Guten Kristna6 og K211a6 Svein, og daa han voks upp, var6t han baa6e va?n og vitug fram fyre andre Ungmenne, so at alle tykte, dat var mvken Mun i honom; 03 dartil var kan so djerv og herdig, at kan kjende ingen Otte fyre nokon Ting; vm dat saag aldri so øgjelegt ut kringum honom, so var dat daa inkje 50, at han var6t ra?66 elder tok Fæla- vikvre kal lade dei honom Svein Urædd. !>io lei 6 I'i6i kram, til 6e55 at Outen var fullvaksen ; 6aa kom 6en kram2n6e kannen atter 03 52366, at no var 6at komet til 6anl'!6i, 6aa kan skul6e kava Outen, 03 so vi!6e kan kom» [Landsmaal 1859.]

8

dan nXBte >latti og taka Guten med seg. No vardt Faderen myket ottefull av detta, og 80 gjekk han til Presten og Spurde, um dat inkje var nokor l^aa6 til 22 faa Guten frelst itraa denne Vaa6en. Presten sagde, at Guten skulde koma til honom vm Kvelden, og 50 skulde dei samraada seg og gjera alt paa beste Maaten, som dei visste. Daa no Guten var komen til Preste garden, so gjekk Presten med honom inn i Kyrkja og leidde honom fram til Altaret og gav honom ei Bok, som han skulde hava i l^landi. w No skal du standa her/' sagde Presten, og inkje ganga ikraa Altaret, tvrr en eg sjølv kjem atter; og so skal du inkje gjera deg ra?c!6, um du ser nokot stygt, og helder inkje skal du lata nokon lokka deg herifraa; skulde her koma nokon og biclja deg fylgja seg ut, so berre dici honom taka Loki or Handi di, og vil han inkje dat, so karm du visa honom ifraa deg." Og sidan gjekk Presten heimatter, og altsaman var stilt Ei Stund daretter kom dat inn ein Mann, og dat var Dren gen til Presten (som dat 5223 ut til); han sagde, at Svein skulde koma til Presten som snaraste; for dat var nokot, som Presten hadde gløymt aa segja honom, og dat var reint galet, at han i nkje fekk vita dat. Svein sagde, at han skulde koma, naar berre Drengen vilde taka med seg Boki, som han heldt i Handi. Dren gen sagde, at han kunde leggja Boki paa Altaret ; men Svein sagde Nei, og so trætte dei vm detta ei Stund, til dess at Drengen sagde, han hadde inkje Tid til aa bicla lenser, os ciarme6 gjekk han. Ei Stund daretter kom dat ei Jomfru, os dat var daa Dotter til Presten; ho var so ovlega våen og fager, at dat var makalaust, og talade so vænt og vinlegt, at dat var inkje ten kjande, at nokon kunde segja henne imot. Ho sagde, at dat var ill2, at han inkje vilde fylgja med Prestadrengen ; for dat var røynlega sant, at Presten vilde tala nokot meir med honom, og so vilde han ogso hava atter Boki si ; for dat var dar han skulde sjaa, kvat han skulde gjera. Daa er dat vandelaust," sagde Svein, berre gjer so væt og tak imot Boki, os sidan skal eg koma sjølv." Ho svarade, at dat kunde vera dat same, kven som bar Boki, og dat høvde seg best, at han sjølv bar heim dat kan sjølv hadde fenget. Men Svein vilde inkje lyda, og so

9

tøvde dei um detta ei Rid, til at Jomfrui letst verda leid og inkje hava Tid til 22 di<3a lenger, og darmed gjekk ho. Ei Stund daretter kom dat inn ein Mann, og dat var daa Presten sjølv ; han tok daa til aa laata so væl yver Guten fyre dat, at han hadde voret so stød og trufast og inkje latet seg lokka av desse Synom, som han hadde set. w Eg vON2r, 2t dat er inkje mange, som hadde stadet seg 30 godt i slik ei Freisting," sagde han ; men no er daa clenn2 I^22ren xverst26en, og no karm du fylgja meg heim, og sidan er dat inkje meir til 22 ottast fyre." Daa spurde Svein, vm han inkje vilde taka Boki si med seg fyrst. Dat hastar inkje med henne," sagde Presten; Boki kann du leggja paa Altaret; eg gjerer inkje nokot med henne fyrr i Morgon, kor som er." Men Svein stod paa sitt, at Presten skulde taka Boki si heim, og 50 kjeklade dei vm detta ei Rid, til Presten letst verda leid 2v I>223k2pen hans, og sidan gjekk han sin Veg. For dat var nog inkje dan rette Presten, maa vita. No var dat stilt ei Stund fram etter; men sidan tok dat til aa dynja og staaka utar i Kyrkja, og daa var dat liksom dat skulde livna og røra seg paa alla Sidor. Fyrst kom dat fram ei Skreid av svarte Kattar, so dat krydde i kvar ei l
10 Sidan stiltest dat av med detta ogso, og daa vart dat synlegt, at Kyrkja var lika heil og stod paa same Staden som fyrr. Men ei Stund daretter tok dat til 22 knetta og lysa i Taket, og best som Guten saag seg i Kring, stod dat ljose Logen i Kyrkje taket, og Elden kom nærre og nærre og slog i paa alla Sidor, so dat brann upp alt3aman 30 nær som Altaret. Og Guten stod framfyre Altaret lika trygt som kvrr og vyrde ingen Ting. Dat var daa Gaman," sagde han ; eg heve alltid havt Hug til godt Ljos og god Varme; men eg hadde inkje ventat, at eg skulde faa varma meg so godt i Natt ; helder var eg rædd, at eg skulde standa her og hustra og frjosa heile dan lange Natti." Sidan 3lokna6e Elden av, og daa kunde Guten sjaa, at detta var og ei Synkverving som alt annat, 03 at Kyrkja stod endaa lika heil som fyrr. >lo var 6at 3tilt ei 12N3 3tun6, 03 6at lei 62lt lan3t kram paa I^latti ; men 30 var clat claa len3e til V233 enclaa. Daa lcom io bad kan kint 03 fa3ert, at 3vein 3kulde 3enda konom dat, 03 baud kanom store Pen3ar ivre dat. la, fa?r e 3alle Pen3arne, som futen 3kinnade i Nop,

1

so kann dat vera, sagde Svein. Mannen lovane, at han skulde faa deim, og sidan gjekk han ut og var burte ei lang Stund; daa kom han atter med ein stor pen^azelclc paa Ryggen og var myket trøytt og mo6. svette er vist inkje alle Pengarne etter Futen; eg er sts6 paa, at han hadde meir en dette," sagde Svein. Dat vantar berre ein Skilling, som heve faret ned igjenom eit Golv," sagde Mannen. Ja, honom vil eg hava," sagde Svein. Mannen gjekk ut 03 var lenge burte; og sidan kom han daa atter med ein Skilling. w Dat er v«el nog; men endaa er vist inkje alle Pengarne komne," sagde Svein. Dat vantar berre ein Skilling,* som er stunten inn i ei Sprunga paa ein Vegg men honom kann ingen linna," sagde Mannen. Ja, honom vil eg og hava," sagde Svein; og 30 laut Mannen ut atter aa leita etter Skillingen i Veggen; men dat vardt verre fyre honom en alt dat andre; for Saki var dan, at dat var eit Blad av ei utslitt Nezgebok, som var Btun3et inn i same Sprunga i Veggen, og detta Bladet kunde han inkje røra. Daa han no hadde strævat ei Stund med detta, 03 altsaman var taafen3t, 30 kom han atter til Svein og sagde, at han var slett inkje god til 22 kinna Skil lingen. Daa syntest Svein hava vunnet, 03 difyre sagde han, at han vilde inkje tinga med honom lenger; for no var Dagen komen, og no skulde dei skiljast. Og med detta laut Mannen ganga; for daa hadde han heft seg burt so lenge med denne Leitingi etter Skillingom, at dat V2r alt 2211j08 Dag, og sidan visste han inkje meir til 22 gjera, og 6arme6 var Guten fri. Og sidan kom Presten inn og tok atter Loki si, og daa fylgde Guten med honom 03 tok Pen323ekken med seg. Sidan sende han Bod til alle dei armaste Folk, som han kunde upp spyrja, at dei skulde koma til Pre3t232r6en og faa seg nokot Pengar; og naar dei daa V22ro 6ar komne alle saman, 30 tok han fram Pen323ekken 03 skifte alle desse Pengarne imillom deim; for han vi!6e inkje hava ein Skilling av 6eim sjølv. Og alle dei k2ti3e Folk vor6o glade og takka6e og vælsignade, som dei best kunde; 03 alle sagde som ein, at dei visste ingen Mann 80 raust og Btor3jXv 03 30 mann6oms2m i alle Maatar som hin Svein Urædd.

12

5. Runekallen aa Drengjen hans. Dæ va mang' Segne før, om kor Folk kunn' skaapaa s&g om i all' Skikkels, baa te Kryttyr aa fosla 22 Tre 22 alt som te æ. No i desse 'siom bli dæ gløymt alt slikt, aa int æ dæ no nokkaa viar te kaamaa ihau heller; før d' a? no godt aa vaattaa, at dæ kan itt vaaraa sant slikt. Dem hi fortælt om en Mann, som vild haa' Saan sin te aa lær' et Handværk; føst skul' han sef an i Skræddarlæra, aa ga Meistera to hunn'er Dale før dæ han skul lær' an opp ; men saa va dæ bærre naaen Daagaa, såa kom Guten heim att aa ha' ingjen Ting lært. Saa skul han lær' sæg te Skomakar, 22 dæ gjekk lik' eins; saa skul han vaaraa Snikkar, aa dæ gjekk paa saammaa Maatin. Far'en maatf gje to nunn'el Dale kvar diaan^ 22 vart narra før Pengann sine, 22 dæ va nok saammaa Meistern, som sto før dæ all' Gaan sann. Men ei Kunst ha daa Guten lært taa Meistera, aa dæ va te aa kunn skaapaa sæg om i anna Skikkels. No va dæ en saans han ba Far sin 322 te B/n mæ en stor Galte; men han skul int sePan, minders han fekk to hunn'er Dale, aa saa skul han k2ammaa va?l inau 22 faa att Bann'e, som va kring om Halsen paa Galta. En annan Gaang skul han te Byn MX en Okse aa sel han paa saammaa Maatin, aa saa skul han ta' Klaa vaan taa Oksa aa haavaa heitnatt mæ sæg. Tree Gaangjen skul han te Byn mæ en Hest aa sel han før saammaa Prisen, aa saa skul han int gløym' aa ta Beisl'e heimatt mæ sæg. All dessa l
»

13

vart Hesten 5t22'2n6 i 3w11'2 mZe Lei3l'e paa, 22 daa ha'en itt NaFt te aa 3K22P22 sæg om att. 822 V2 dæ en Dag, daa Oren zjen kom inn i Stallen mZe Høy aat Hestom, daa snakka denne Hesten te han 22 ba'an leie sæg 22t Lekkj'2 22 taka t22 sæg Leizle, 322 han kunn f22 drikk'. 822 slapp Hesten aat Bekkj'a 22 fekk Veißl'e t22 sæg, 22 daa Bl<2ft'2n sæg om te ei Duv, 22 flaug 322 bort i en I^lltopp 22 3ett' 3233. Daa va Meistern ut lcomin 22 5223 denne Duva, 22 322 3k2kt'2n sæg om te en Hauk aa flaug saa ette VUV22N 22 vi!6 6122pp22 nenn'. No va der en Kun33F22l tjett 2ttma?; der sto dæ oppe et ta Salsglasom, aa l
14 aa 1 1 a a for eta : æde. — Ordet ,før* betyder dels : førend, dels : for, fordi, thi ; hvilket vil sees af Sammenhængen. — Dette Æventyr, som ogsaa findes j trykte samlinger, kunde fortelles langt mere utførlig end her er skeet, og vilde da være mere underholdende.

6. Manne-Hausen. l 32mle Dagar var dat Sed og Viis i Bygdi, at alle Mann skulde vera i Gjestebod vm Joledagskvelden, naar dei var komne fraa Kyrkja; — daa skulde ingen sitja heime aaleine; anten skulde Mannen bjoda Gjester til seg, elder skulde han sjølv vera Gjest hjaa ein Granne elder ein Kjenning einkvarstad. Daa var dat eingong ein Mann, som var ved Kyrkja, og som hadde ventat paa, at han skulde verda beden til Qje3tebo6B; men 80 hadde dat lagat seg so meinslege, at dat var ingen som tenkte paa han elder kom i Hug te bjo6a han til seg. Aa d'er no inkje verre med di," tenkte Mannen, naar ingen vil bjo6a meg, 80 lyt eg sjølv bja^a einllvar; eg maa no vZel sleppa 22 fara heimatter einß2man." 3o gjekk han ikring og leitade upp ymise Kjennin gar og bad dei gjera so væl og fylgja honom heim; men dat gjekk ikje betr en 80, at han kom allstad for seint; for daa var dei bedne alle ihop, so dat var ingen atter, som kunde fylgja honom. Daa varcl Mannen baacie harm og leid, og visste daa nkje kvat han skulde kinn2 P22, og medan han daa gjekk 621 og dreiv ikring p2a Kyrkjegarden, 30 kom han til aa spenna burt i ei gamall Hovudskaal, som laag dar so midt fyre Fotom ; for dat hender otto, naar eit Liik er nedsett, at ein gamall Haus ll2nn vera uppk2st26 og koma til 22 liggja i øvste bromen i Moldi. «Kom da daa, naar ingen annan vil," sagde Mannen, med same han 3223 Hausen. Daa lettade Hausen seg upp ifraa Marki og koor og sveiv krin^um Mannen liksom ein Fugl, og 80 fylgde han Mannen heimatter kråa Kyrkja, og sidan var han med honom baade heime og burte, 03 baade paa Sjø og Land ; Kvarkelßt Mannen kom, 80 var Hausen 0330 komen og foor dar [Landsmaal 1855.] meinslege: fortrædeligt. ymise: adskillige. HoYiidskaal: Hjerneskal. bromen: OverNa^en (uttales 'lrom og Trøm).

15

og sveiv kringum han. Ein Gong daa Mannen var i Skogen, daa høyrde han, at Hausen log, og Mannen spurde, kvat han log aat, men han fekk inkje Svar. Ein annan Gong var Mannen i Kyrkja, og daa var dat like eins; dat var endaa, medan Presten stod paa Stolen og var miclt i Talen sin; daa høyrde Mannen at Hausen log, og sidan spurde han, kvat han hadde lætt aat, men daa var clar korkje Ord elder Ande te ksvra. Og sidan so gjekk no Tidi, som ho plar ganga: dat vard Sumar, og dat varcl Vinter, og Blßtpaa kom Joli. Daa lolaitan var komen, 30 gjekk Mannen ut i 3lcvmin3> og sette Kross paa Dyrrerna paa sjoß og l^s6a og paa alle hine ttu3i; og daa Mannen hadde sett siste Krossen paa Løda, daa log Hausen ein stor Laatt. Dan som var 30 Vll3, at han visste, kvat du lær aat," sagde Mannen. Daa tok Hausen til 22 tala og sagde, at no skulde Mannen faa vita dat, som han vilde; for no skulde dei snart skiljast aat. Mannen sagde, at dat var mangt, han hadde Hug te vita, men fyrst og fremst vil6e han ksvra, kvat dei tri Laattarne skulde tyda. Dat skal eg segja deg," svarade Hausen; «fyrste Gongen eg log, dat var i V2ar, daa du var upp i Skogen og hogde ei Bjørk, daa rivna6e dan eine Skoen din sund, og du visste ikje onnor K2a6 en te grava I
16 med seg eit stort Kalv3kinn te skriva paa, 03 80 skreiv han upp alle I^ollkjerrin^rne, som var inne. Men 50 var dei 30 manga, at dei fekk ikje Rom paa Skinnet, og 80 beit han i Jadrarne paa Skinnet og skulde tenja dat ut, so myket dat kunde verda stort NO3; og best som han heldt paa Boleicis og tøygde og tande, so var dat ein Gong, at Skinnet glapp ut millom I°onn«m 30 daattelege, at han slog Nakken att i Veggen, so dat yard ein stor Smell. Daa laut eg rett lægja, og daa hadde du 0350 lætt, naar du hadde komet te sjaa dat. — So var dat dan tridje Gon gen eg log; dat var no i Dag, naar du sette Krossar paa Veg gjerne; daa log eg aat alle Smaatrolli, som laut roma undan fyre Krossmerket. Dat saag ut mest som dat hadde voret store Flokkar med dottar og Skinnvengjor, som kom rynjande ut or Husom, og dat smatt 03 smaug i3jenom alle dei Glugg og Glyfser, som i Veggen var. Du kann tru, dat var fiint Fylgje, som hadde teket seg I"lerdvr3je i tluBi dine til l^el3i, men 30 fekk dei ogso Byr undan Bakken, so myket dei laut til aa smaa skunda seg og smetta seg av og høyra etter Hus paa ein annan Stad. Og no er dat fritt 03 freclele3t i alle dine Hus, 80 dar er inkje te ottast, korkje fyre Folk elder Fe. — Men no heve eg inkje Tider te tala meir med deg; for no er dan Tidi komi, daa e3 skal vera paa ein annan Stad, 03 darmed skal du hava Takk fyre Laget." Trollkjerringarne, egentlig Kvincifolk, som dreve Trolddom. Jad rårne: Kanterne. tande: strækkede. daattelege: pludselig. Skinnven gjor: Flaggermuus. Glugg og Glyfser: Huller og Rifter.

7. Riddar Rev. Da var i eit Land, at Kun3en hadde claaet, og hadde etter seg tvau un3e Born, ein Son og ei Dotter. No var Kun3s tlottri noko eldre en Lroclren, 03 clartil var ho 80 klok og 30 mykje fyre seg at Folket tykte ho var vel falli til aa styra Riket, til at Lroclren kom seg meir til Manns. Detta var Brodren vel ns3cler med, og clifvre vilde han fyrst fara utanlands nokre Aar 03 3)2H, kor andre Kun3ar styrte og læra seg eitkvart til Fram tidi. So reiste nan daa til ein Kungje og gav seg ut fyr cia

17

ri'erremann33on og bad vm aa faa vera eit Bil i Kungsgarden, og 6a fekk han og. No hadde denne Kungen ein Riddar, som heitte Rev elder Røy; da var ein slug Fant, som var full av ilt, og vilcie inkje, at nokon annan skulde koma i Hyllest tijaa Kun gen, 80 han sjølv kunde liksom fara nedmillom. Denne Rid daren fekk uppßnu3at, at dan framande Kungssonen hadde eit riel«ete av eit Kvinnfolk njaa seg i Kleven sin, og 80 lurte han seg til eingong som KunF3Bonen inkje visste av, og fekk sjaa, -at han sat inni Kleven og gjorde Bøner og hadde detta Belætet framfyre seg. Strakst var han færdig aa ganga til Kungen og zr^ja han, at denne l^erl-em3nnß3onen var vist ein Fant og tenkte paa eikor Ulukko, fyre han brukte te sitja aa bidja til eit Belæte inni Kleven sin, og da maatte no vera anten ei stygg Vantru elder nokot annat vondt, som han hadde i Hugen. No vart Kungen forviten og vilde hava Greida paa detta; 80 ropte han siiclclar3onen til seg og spurde, kva Slags Tankar han hadde med da 6ela?tet, som han hadde i Kleven sin, og kva slik Aatferd skulde vera til. Guten Bvaracle da, at han meinte inkje da minste vondt med da; detta Belætet," sa han, er ikje annat en ei Avtek ninLs af Syster mi, og henne maa eg vel koma i Hug baade seint og tidlege ; fyre ho heve mykjet til aa styra, og da er vel, at da gjeng lukkeleg med hennar Tiltøkje; da er nokot som ligg stor /^a^t paa baade fyre meg og mange andre Folk; difyre plar eg gjera Bøner fyre henne og hennar Folk og ynskja dei Lukka til alle gode Ting." Kva skulde da vera," sa Kufnjgjen, som ho heve 30 mykje te styra?" Aa, da karm ikje vera 80 mykje, men da er daa inkje so litet helder, fyre ho stend fyre eit heilt Rikje og styrer da i min Stad." Er du Kungsson du daa," 32 K^un^eni, og kvi heve du ikje sagt av di fyrr?" Ja, eg er Kun^33on og heve Rett til eit Rikje, men eg tykte da var ikje Naudsyn til aa fara og skryta av da; eg vilde fyrst sjaa meg ikring i Verdi og læra Folkevis og nyttu^e Kunster, og sidan vil6e eg fara heimatter og taka Riket." Detta tykte Kungjen var vel og vituxt sagt; men 80 var Riddar Rev komen atter, og sagde, at da var inkje annat en berre Lygni; eg veit vel kvar han er ikraa og kjenner Syster hans og; da er berre ei Fyrkja, 2

18

som er yvergevi til Lauslivnad, og eg heve sjølv havt Lag med henne 6esmeir, 30 eg maa vel vita, kva Kjella ho er." >,Da var dan største l_x3ni, som ver2^i2nn," sa Kungssonen; Syster mi heve aldri varet nokon Manns Frilla, og inkje vonast eg, ho skal verta da helder; og dan som 3e^jer slikt, kan er 3kul6u§ til aa visa Prov paa 32nnin^i og; kann han inkje da, 30 er han ein Ljugar og ærelaus Mann." Du tykst vera nokot til Kar," sa Riddaren, kanskje du meinar eg er ikje Mann te visa Vitne paa kva eg segjer ?" Ja kann du da, 80 er da vel fyre deg sjølv," sa Kungs sonen ; karm du segja nokot Fødemerkje, som Syster mi heve paa seg?" Nei," 3e^jer Riddaren, daveit eg inkje vm; eg heve inkje sett etter slikt elder brytt meg med da; men fær eg ei Tid til l^mraacl, 30 skal eg snart faa vita da; fyre eg karm snart finna dan Gjento atter." Ja, da skal du hava Lov til," sa Kungssonen. fyre han tyktest vita seg urædd, at han skulde aldri faa noko Visend um da.. Men Riddaren var ikje modfallen han ; han reiste 6asal 3trak3t veg og for daa 6it, som l
19 gjekk, so hadde daa Kungsdottri fenget uppspurt, kor da stod til i alle Maatar, baade um Klagemaalet mot han og Domen hans og endaa vm kva Dag han skulde vera refst. Daa sette ho seg til aa sauma ein t-lanßkje av da finaste Ty, som ho visste, og krota han ut med Gull og Sylv og perlur og alle dei dyraste Ting, som fanst. Daa da no leid til dan 'sicli, daa Broder hennar skulde vera rettad, daa reiste ho avstad til Kungsgarden, dar som han var, og gjekk inn og bad um aa faa tala med Kungen. Daa hadde ho 6an dyre rsan3kjen med seg og synte Kungen han og spurde, um han kunde gissa, kor mykje han kostad[e]. Kungen 3varacle, at han visste ingen Pris te setja paa slik ein l^lanslije: men no^ var da, at han var 30 dyr, at da vilde mykje Gull til fyre dan, som skulde kaupa kan. Da er sant," sa ho, at da er 30 lco3ta3am l^i^nalut, at 6ar finst ikje mange jamdyre; men en6aa heve eg kavt ein lii^nalut, som eg heldt mykje dy rare, og 6an heve eg mist paa ein skammeleg /^aate; og da er ein av dine Folk, som heve stolet han." Detta tykte Kungen vera un6arle3t, og sagde, at han trudde ikje nokon av hans Menner skulde vera slik ein 'sjuv. Aa jau," sa ho, eg synest, at Tjuven er ikje langt veg, og soframt eg kjenner rett, so stend han clar," — og med da same peikte ho paa Riddar Rev, som stod attmed Kungen. Davarei Skammar Lygn," sa R[iddar] R[ev], eg heve a!6ri sett denne Ojento kvrr og inkje kjenner eg henne helder." «Høyr no vel paa, kva han segjer," sa Kungsdottri, fyre da kann Ken6a, at han heve sagt nokot annat eingong fvrr." Ridda ren stod paa sitt, at han hadde aldri sett henne kvrr. Dan Eigna luten var eit Namn og Rykte.* wMen kor heve 6a seg," sa Kungen, var da ikje du, som 828t vera 50 vel kjend med denne Gjento." Nei, han svor og forbanna6e seg paa, at han kjende henne inkje. 3o vart da nedsett ein Rett, som skulde døma i Saki, og R[iddar] l<sevj skulde forsvara seg og fann P22 alle dei Krokar, som han kunde upp tenkja; men da nvtta6e honom inkje, fyre da vart snart upp6aM, at da, kan tvrr hadde sagt var berre Lygn og Svik; og 6l'fvre vil6e Retten døma honom til Dauden, og Kun gen var samtykt med Retten, fyre han vilde ikje hava ein slik Ljugar og Storsvikar i sitt Rikje. So vart Riddaren upphengd i

20

dan same Oal^jen, som nan hadde sett upp aat l
8. Ola Klok Da var ein Mann, som skulde ut og fala seg ein Dreng, og 30 hadde Kjeringi sett han til, at han skulde inkje fala nokon, som heitte Ola. So møtte han fyrst ein, som sast neitta Ola Klok ; dan vilde han inkje hava. So møtte han ein annan, som og heitte Ola Klok; dan vilcie han helder inkje hava. Og sist paa møtte han dan tridje ; han sast og heita Ola Klok ; daa sagde Mannen med seg sjølv: Eg ser da vert ikje betre Haa6, dei hei ter Ola allesaman; eg lyt taka dan, som byd seg." So fylgde Drengen med honom neim, og daa Kvelden kom, 30 sagde Drengen, at han vilcie helst li^ja paa Bordet, og 30 skulde dei inkje gjera seg ra;66e, um dei 3223, at han glanade med Augom i 36mnen, fyre lian hadde da Laget, at han sov altid med opne Augur. Daa no Morgonen kom, so stod Mannen upp tidlege og gjekk i Skogen; Drengen vilcie han ikje vekkja, sidan da var no fyrste Dagen, han var i Garden. Daa 80 Mannen var ut^jen^en, 80 kom Or2NNFuten inn og lagde seg upp i Sengi til Kjerin^i, og var 6ar ei liti Stund og gjekk 30 ut atter. Alt dette 3223 Drengen vel, men han lest sova og rjota og rørde inkje ein Lid. Sidan stod Drengen upp og gjekk i Skogen, og 30 fekk han ein Rjomebite med seg til Aabite. Daa lian fann Husbonden, sa han, at han skulde skunda seg heim, fyre Kje ringi hadde fenget ei Ulukka og vortet gali, 30 ho vilde ende lege 3prin32 paa 3j«seln. varmecl sprang Drengen heimatter, og daa han kom ned aat rlußom, 30 reiv han sunder Rjomebiten sin og sleppte ned clar ein Molen og dar ein annan. So sprang

21

han inn og sa til Kjeringi, at Mannen hadde fenget eit slikt Sinne paa seg, at han vil6e heim og slåa iliel Kjerin^i, og no vil6e han berre vara henne um da, 80 ho kunde springa sin Veg. Kjerin^i vart ra?6cl og sprang ut og ned aat Sjøen; med me kom Mannen, og daa han fekk sjaa desse Molanne al l^jomebiten, 30 plukkane han dei upp. Detta 3223 Kjeringi og trudde da var Stein, som han vilde Kaßta paa henne. Daa no Mannen 8233, at ho gjekk aat Sjøen, 30 lagde han til aa zprinxa og naadde henne atter ned i fjord. Daa 3103 KjerinFi iaa j^raata og bad daa 80 inderlege um Tilgivnad og tilstod alt da vonde, som ho hadde gjort baacie med (irann^uten og mangt annat. 3c> vart no da uppdaxat, og sidan vart dei no forlikte dan Gon gen, kor lengje da varade.

9. Konkel i Kungsgarden. Da var ein Gut, som gjekk i Marki og gjætte; han fann eit stort Egg som eit Grne^F; da tok han heim og lagde i Varme til Dra?6inF, og daa kom dar eit Barn or da. Da var ein Gut, og han vaks snart upp og vart stor og sterk ; men 80 tykte Foreldri til Gjætaren, at dei hadde ikje Raad te ala upp denne Framandguten, aa difyre gjekk dei til Kungsgarden med han, og l
22

vilde gjeme prøva, naar han fekk eit godt Skip og ei stor Nista og fekk sjølv leita seg Folk til Fylgjesmenner. 3a tok Kungen til 22 seta eit Skip i Stand, og medan skulde Konkelen fara ut og nsvr2 seg vm etter Folk. Daa han kom nokot langt ifraa Kungsgarden, raakade han ein Mann, som stod og vatt Vidjur i Skogen ; han leitte ut største Ljsrkjenne og kvista av Qreinenne, og 80 tok han i Toppen og vatt ned aat Roti, som da var ein liten Kvist. Du er ein sterk Kar," sa Konkel. Aa nei, eg veit no dei som- er sterkare," sa Vi^jevinclasen. Kver Lku da vera?" s[a] l
23

dei til ein Mann, som bygde Hus F heilt Berg; han tok ein Klump or Berget og Kno66e cla like eins som Grjon, og 30 sette han da upp og gjorde Verjer av da. Du er ein fagna Kar," [sa Konkel ; og 30 gjekk da paa same Maaten med han som med dei andre.] 80 vart Lerz^rsvparen med, og 50 var clei fem saman; daa tykte l
24

skal du bida lengje helder, kyrr du fær da du leitar etter." So bar da iliop med dei og vart eit fælt Bask, 30 cla saag ut til, at Trollet skulde vinna; men enciaa var 3micien 30 traust i Bulen, at han heldt ut, aa sistpaa fekk han Trollet under seg og ciuva^e da i Orvto. No var da Trollet or Vegen liavt; men enciaa 8223 dei inkje likt til Kungsdøttrenne; difyre trudde dei, clar var fleire Troll, og 80 skulde Berggrøyparen standa Vakt til fjorde l>iatti. Daa kom clar eit Troll med seks Hovud, og større og stygre en da fyrste. Er da du, som drap Bror min?" sa da. Um 30 var, 30 var eg inkje rædd endaa," sa B[erggrey paren^. Ja no skal du daa 0330 .faa din Rett," sa Tr[ollet|. Aa ja, Retten dan skal mid no rykkjast um fyrst," 3a B[erggrøyparen] ; og 80 rauk dei ihop. Dar vart eit endaa fælare Tak med dei tvo, og Trollet var 30 av3kapat og galet, at B[erggrøyparenj tenkte daa og daa, at han maatte fella; men paa Enden 30 fekk han daa Yvertakjet og kasta Trollet i Gryto. — Hin Kvelden vilde Konkelen sjølv halda Vakt; daa kom dar eit Troll med me Ho vud, og 30 sint og upM3t, at da gneistade or da. Er da du, som drap Brødrene mine?" sa da. Eg veit ikje kven som er Brødrene dine," 3lal l<sonkel^ og inkje bryr eg meg vm aa vita da helder." 3o Bkjente3t dei ei heil Stund, og 30 bar da til aa slåast. Dar kom da væl med, at Konkelen var sterk, fyre han fekk ein til aa dragast med, som kunde tola ein god Støyt; da var 80 nær og 30 nær, at Konkelen skulde giva seg, men sist paa fekk han daa Trollet i Gryto likevæl. Daa tenkte han, dar M22tte ikje vera fleire Troll atter, og 30 gjekk han inn i da litle Huset, som stod clar, og leitad[e], vm han inkje skulde firma ei Dyr elder ei Opning einkvarstad; men best han gjekk soleid, 80 kom lian frampaa ein Mur, og ciar datt han nicliFjenom eit Hol og kom nid i eit Hus i Jordi ; daa Baa^ han, at da var Kjøken, og Holet uppyver da var Skorsteinen. Dar i Kjøken sat ciar ei ven Gjenta; ho 3nakk2ci^el til han og spurde, kven han var; daa ho fekk vita da, 80 fortalde ho, at ho var ei av Kungs clsttrene, og at dar endaa var største Trollet atter; da var Far til dei tri Brødrene, som var drepne. No er han ute," sa ho; men i Kveld kjem han atter, og daa maa du vera veg herifraa,

25

fyre d'er ingi Von, at du vinn paa han; han er større og ster kare en alle 3snenne, han heve tolv Hovud, og vm dei var av hogne alle iliop, 80 vekß dei uppatter samstundes, 30 da er ingi Raad te fella han. Her heve han eit Sverd, som heng paa Veg gen; da er 80 tungt, at ingen Mann kann halda da elder bera da, og dartil heve han ein Salve, som han smyr paa Henderne,. og daa vert han 30 sterk, at han vinn alt som han vil." kon kelen svaracllei da, at naar han var komen 80 langt, 30 vilde han inkje venda, fvrr han hadde freistaltl da verste. Ja, 80 er da inkje betre 1<226," sa ho, en at du legg deg inn under Sengi, naar Trollet kjem ; daa legg han seg paa 3en3> og bid meg luska han; naar han daa er sovnad, daa skal eg segja: høyr, høyr; daa skal du risa og taka 3alvekrukko og smvrja deg; tak 30 Sverdet og hogg av alle Hovudi hans; eg skal taka eit Trog med Sand og stråa inn i Saari, daa veks ikje Hovudi til atter." Detta gjekk, som Gjenta hadde sagt. Konkelen vilde fyrst prøva Sverdet, men nan vann ikje røra da; so smurde han seg med Salven, daa kunde han letta da fra2 Veggen; 50 smurde han ein OonA til, daa kunde han taka da ned; 30 smurde han tridje Gongen, daa kunde nan lyfta og svinga da, som han vilde. l^lm Kvelden daa trollkaren kom inn, so sa han: Fy, her lufta(r] Kristeman[n]s Luft." Ja," sa Gjenta, da kom eit Manna bein dettande ned i Oruvo, da var vist ei Kraaka, som had[d]c slept da." Daa no Trollet V2^rl sovn2cl og tok te rjota, so sa Qjento: høyr, høyr;" daa sto Konkelen upp, tok Sverdet og hogde av l-iovucli, og Qjento str22clcle Sand P22, og so var siste Trollet 2vteket. No gjekk dijento til 3vstrane sine og sa', at no var dei frelste. Men 50 var da ingi Raad te koma ut, annat dei gjekk aat Skorsteinen og ropte og huade, 30 dei høyrde da burt paa Skipet; daa kom clei paa Land med Tog og skulde hala dei upp igjenom Skorsteinen. So hala[de] dei upp alle tri KunSsclsttrene og mykje Gull og Sylv, men Konkelen let dei vera 62r han v2r, drog so av med l
26

sette seg p22 3lcorsteinlenl: da var ei som kunde tala, og daa ho høyrde Konkelen ropte, 80 svarte ho og spurde, kven han var. Henne fekk han til 22 hjelpa seg upp, 80 skulde ho faa Lov te eta, medan ho vil6e i 3lotet, og vilde ho bera han heimatter, so skulde ho faa all dan Maten, som var i Slotet. So sette han seg paa 6lrni og batt eit Band um seg, og Orm flaug like heim må? han, ho kvilte berre ein Gong pa2 eit Skjer. No kom Kon kelenheim; daa fekk han spyrja, at dar var Bryllaup i Kungs gar[d]en; Jarnsmiden og Berggrøyparen hadde fenget kvar si af Kfungsdøttrene] ; men daa han kom, 30 vart da uppdagat, kor dei hadde narrat Kungen; 80 vart dei refste, og Konkelen fekk dan Kungsdbttri, som han fyrst fann i Trollborgi.

10.

MYntmeisferen.

Da var ein Sjømann, som hadde varet ute paa Sigling ei Tid og kavt 30 god Lukka, at han 2atte baa6e Farm og Farty og var ein rik Mann. 3o var da ein Gong han kom 3131an6e lHN3ve3jeß ifraa med ein stor Ladning; daa kom da paa han eit overhendigt l^ve6r, og han vart 50 ille ute, at han 3223 inkje Syn til 22 berga seg. Daa gjorde han dan Lovnaden, at han skulde gera fin fatig rik, ifall han kom vXI til Hamnar. Og sidan Zekk da 30 lukkelege og, at han fekk berMt baa6e Folk og Føring og kom seg væl fram. Da var ein Kaupstad, som han skulde til, og cl2r hadde han 30 M2N32 Ærender og Greidor te gera, at iian kom til aa vera clar eit langt Bil. Daa tenkte han paa Lov naden sin og gav til dei fatige, so mange som han kunde raaka ; og daa detta spurdest, 30 var da mange, som kom til honom, og han tok va?l imot dei og gav dei goda Oaavor 2lle3aman Daa var clar ei UN3 Oenta idl2n6 dei andre, som kom til nonom og bad um ei Oaava, og dan Qento lagde han Merke til fram ivre hine; fyre han tykte, ho 5223 30 3nil6 og vitug ut, at han var forviten te n«vr2, kva Folk ho var komi av; og daa fekk han spurt, at ho var Dotter til ei Enkja, som hadde lidet myker. [Landsmaal 1 853|* Farm: Ladning. Syn: l^^izt: forviten: nysgjerrig

27

Motegang og- hadde inkje til «a hjelpa seg med. Daa sende han store Qaavor til tlnkjo og bad Dotteri koma atter ein annan Dag, og naar ho daa kom, so spurde han væl etter alle Ting lim j^oderi hennar og vm all deira Varnad. Og alt som Gento sagde og fortalde, tykte han var 50 vitu^t og væl tenkt, at han hadde aldri ventat slikt av ein Ungdom, som var alen i slik ei Armod. Daa sende han 0350 ei lliaava med henne og bad henne koma atter ein annan Gong; fyre nan tykte, at dessmeir han ta lade med henne, de33betre likade han henne. Sidan spurde han andre Ken6e Folk i Staden, og dei svarade alle da same, at da var ein Fnil6 Ungdom, og dei visste inkje vondt aa segja korkje um Moderi elder votteri. Og naar daa Gento kom atter til honom, 30 talade han lengje med henne, og ziclgt paa spurde han, um ho vilde hava han. Daa var da liksom ho vart nokot faa mælt og bad han inkje tala vm slike Ting; da kunde inkje vera Aalvore hans; da var for myken Skilnad paa hans Stand og hennar, og 6artil 30 var dei for litet kende med kvartannat til Ra tenkja paa nokot slikt. Sidan gekk han til Moder hennar og har upp Maalet fyre henne og fortalde vm dan Lovnaden, som han hadde gjort i s>laucli, og sagde, at no var 6ar 50 god Raad til 32 fylla ein slik Lovnad, at da kunde aldri betre vera. No vart dar mange Omtalar og Raadarlag vm detta Tilbodet; sume talde til og sume talde kråa; men Enden vart no dan likevæl, at Ski peren fekk Oento, og naar dei daa var gifte, 80 flutte ho med honom til ein stor og ven Gard, som han hadde kaupt seg, og 6ar busette dei seg og livde (som dei BeFja) baade godt og væl. No var dar ein l
28

at da var V22^B2mt fyre skiperen 22 ver2 50 lengje bune o° lata l(ono vera heime; han kunde ikje vita, kor tru ho kunde vera, og da skulde voret Moro, um nokon kunde lokka henne iiIAH honom og hava eitkvart Merke paa Vinskapen hennar til 22 syna honom, N22r han kom heimatter, og 211er315325te skulde da vera, um ein fekk henne til 22 siva kråa seg dan GulJkedjo, som 3kiperen hadde givet henne, daa dei var feste. Men Ski peren meinte 50, at han var urZeclcl fyre da, og da turvte vist ingen bry seg med 22 prøva paa nokot slikt. Skal me gera Ve6liem22l um da?" sagde Kaupmannen. «Da karm me gerne," sagde Zlciperen. l<2Upm2nnen sagdest vilja vedda vm Garden sin, og Zkiperen sette sin Gard imot, og soleid var Veddemaater gjort; men Kono til Skiperen visste inkje nokot vm, kva dei hadde N2vt fyre seg. l^22r daa 3kiperen var faren, 50 gekk Kaup mannen og lyddest inn til l2IN han finn2 p22 ei onnor 1^22c1. Da var ei Kerin^, som var Reid clei2 nj2» 3kiperkono; henne t2l2cle han va?l med og baud henne store Pengar, vm ho vilde taka Kedjo av Kono, medan ho sov, og lata honom f22 henne. No var da lengje, ho stod imot og vilde inkje gera da; men sist paa gjorde daa Mutegaavorna hans so myket, 2t han fekk Halsgullet likevel, og daa k2nn de tru, han tyktest hava gjort eit godt Kast. Naar daa Skiperen kom heimatter, 30 rodde l<2upm2nnen ut og tok imot han, og daa 3kiperen spurde etter Kono 3i, 50 tok han berre upp Gullkedjo Gull kedja: Qulllij«lie. de ia : Qpvarterske.

masa . tale idelig om det samme.

Muteg a a avor:

Bestikkelser,

Stikpeuge.

Re i ri-

29 og synte honom. Daa vart skiperen 50 fZelele^e sint og upp ost, at han var reint fraa seg og visste ikje sjølv, kva han gjorde ; I^an rapane til seg tvo Mann og bad dei fara i Land og drepa Kona 03 koma atter med ei Flaska med varmt Blod til Prov 5>22, at dei hadde gjort da, som dei var bedne. /^enneme torde ikje annat en fara i Land; men dei hadde ikje Hjarta te gera da, som dei var tilsette, og so fann dei paa aa ganga upp i fjoset og taka eit l.amd og drepa, og 50 tolco dei Blodet paa ei Flaska og foro tilbaka med di til Skiperen. Daa let han leggja Fartyet ut or riamni og sette til Havs og siglde sin Veg. Men da aa han ein uder^ele^ Storm, 30 han miste baade Folk og Fø ring og kom paa Land som ein naken Mann, og sidan laut han tigga seg fram, alt til han kom til ein Herremann, som vilde hava seg ein Hønse-gætar, og dar tok han seg Tenesta. — No er da te fortelja um l
30

som; toko henne fyre ein Mann, og ingen som visste, at da var Kvende. l>iH27 80 denne Myntmeisteren vart kend med Folket d2r i Landet, 50 fekk han høyra, at dar var ein Hønsegætar, som var komen langt nordantil og hadde varet Sjømann og lidet 3kipbrot i Havet. Denne Qataren vilde han endelege tala med og fekk honom til seg og spurde va?l etter alt hans Tilstand; men OZetaren var 80 unciarle^ og 30 faatalande, at Meisteren fekk inkje vita nokot, som var til aa retta seg etter. Men likevel 30 vilde ikje Meisteren sleppa han fraa seg, og sist paa fekk han da so laMt, at han fekk honom til Tenar elder Dreng; og Tenaren var hjaa honom baade heime og burte, og var 50 snil6 og vil jug og vyrk fyre Meisteren, at da var ein Hugnad te sjaa; men 80 snart 80M Meisteren spurde etter, kva Stand han hadde voret i, tvrr han kom 6artil, 30 vart han ta^all og bad seg un6an og var, 30M han skulde voret baade rZe^cl og Bkem^. No vart Mei steren clar verande nokre Aar og stod seg godt og fekk stora Løner; men sidan tok han til aa lengta til lieimbvFcli, og 30 sagde han fraa seg k!mbNttct sitt og reiste og tok Tenaren med seg. Daa reiste han som ein Herremann og var væl mot-teken paa alle Stader, og sist paa kom han til Fødelandet sitt, og daa Lekk han inn til dan Kaupmannen, som me nava fortalt vm, og spurde vm han kunde faa Husvære nokre Dagar. Kaupmannei* var daa 80 blid og beinsam, at da var ingen Maate paa; fyre da var rike Folk, syntest nan, og dar var vist ein god Skelling aa venta. «Veit du kvar du er komen no?" sagde Meisteren til Tenaren sin. Nei, han lest inkje vera kend paa dan Leidi, og var daa 30 still og sturen, 3om han hadde ventat paa ei Ulukka. Daa sagde Meisteren, at han vilde hava Kaupmannen inn, og han skulde fortelja vm alt da, som hadde hendt i Lan det, og l
tagall: taus. beinsam: tjenstvillig.

Pretta:

31

var so klen endaa. Da var ein Skiper, som budde paa denne Garden og hadde kaupt han og sett han vZel i Stand. Eg hadde myket Gaman med honom, og eingong fekk eg honom til aa Z^era eit Ve6clemaal um da, at eg skulde iaa Kerin^i hans til aa giva meg ei Qullznar, som ho bar paa Halsen. 3o fekk eg lokka ei fante-Fenta til aa stela Gullet, eingong daa Mannen var burte, og naar han kom heim, so gekk eg til honom og synte honom Gullet Daa trudde han, at eg hadde fenget da i lilsku3 3aav2, og 3kapa6e seg reint galen og gjorde Folk av til aa drepa Keringi ; og 30 sette dei upp ei Lygn aat honom, 50 han trudde, at da var alt gjort; og 6arme6 strauk han av og spurde inkje meir etter nokon Ting. So tok eg Garden hans, etter som Vecl6emaalet lydde, og jaZa6e Kerin^i av; og sidan heve tg. inkje høyrt nokot atter, korkje um henne elder honom." — Da var da sløgaste, eg heve høyrt," sagde Meisteren, eg v ilde berre,, at eg hadde dan Fortelnaden uppskriven ; fyre da var ein rik Herremann, som bad meg spyrja upp nokra Fraasegner til Ga man, og han er 30 kær fyre slika Sogor, at han giv store Pen gar fyre dei, og te 3lsMre og fulare dei er, te betre likar harr dei." Og Kaupmannen var ferdig med fyrste Ord til aa gera alt, som kunde vera Gesten hans til Vilje, og 50 gekk han og sette seg til 22 skriva, og Meisteren og Tenaren hans sat atter tvo eine. Veit du no, kvar du er komen?" sagde Meisteren. Daa sagde Tenaren, at han kunde ikje 6>lja da lenger, at han var dan 3kiperen, som Kaupmannen hadde talat um. Veit du kven eg er daa?" sagde Meisteren. Tenaren visste ikje, kva han skulde segja; eg heve havt som ei Tru vm da i lang Tid," sagde han, men er du dan, 3om eg tenkjer, 30 heve eg; gjort so stor Urett og so myket vondt imot deg, at da karm aldri vera til^ivancie, og inkje er eg verd nokot annat en cia» verste Hemn og Refsing, som nokon Mann kann lida." — Ger deg ingi Sut fyre cli," sagde Meisteren, »no er da fraa seg gjort baade med Hemnen og Harmen, og no skal altzaman vera gløymt; men no ljota me fyrst gera eit liti Qreicia med Kaup Klen: ringe. (I. kjeen). gjorde Folk av: sendte Folk afsted. seg
fra a

32

mannen." O3 50 sende dei ert Klagemaal til Riksraadet og tagde Kauprnannen sitt Brev inn i ; fyre daa hadde han skrivet l^ortelna6en um Meisterstykket sitt, og sett Namn og Bustad inn under; men kor da gekk me6 Løni, som han ventade seg, da heve eg inkje høyrt nokot um ; han kom no væl i Myrkestovo fyre da fyrste. Men Skiperen og Kono hans fekk atter Garden sin og stod seg godt og livde 50 væl saman, at dei visste ikje kor snilde dei skulde vera mot kvart-annat

11. Manden og Ormen. En Mand, som var i Skoven, hørte noget som jamrede sig ; han gik nærmere og hørte da, at det var en stor Orm, som laae i en Vjerznule og ikke slåp ud for en stor Helle, der laae over Hulens Aabning. Ormen bad ham hjælpe sig ud ; thi det var paa den Tid, da alting kunde snakke. Manden ynkedes over ham og brød Hellen løs; men da Ormen kom ud, vilde han strax overka!6e Manden og dræbe ham. Det var da slet gjort," sagde Manden, at ville dræbe den, som har hjulpet dig og reddet dit Liv ; Alle og Enhver vil dog sige, at 6et var Uret. Det, meente Ormen, var ikke enda saa vist. Jo," sagde Manden, dersom vi gaae saa langt at vi træffe nogen, faar vi nok høre Beviis der paa." Saa blev Ormen rolig, og saa gik de jævnsides et Stykke i Marken. Den første 6e traf var en Hest; Manden fortalte ham Sagen og bad ham dømme. Ja," sagde Hesten, ,Mennezket er en ondskabsfuld Skabning, det faae vi Heste bekjende ; nu har jeg slæbt 322 ynkelig for en Mand i mange Aar, og nu da jeg er udslidt, vil man skyde mig. Jeg holder derfor med Ormen." 1t Hør der," sagde Ormen, om det ikke er sandt, som jeg siger." Manden bad, at de skulde gaae et Stykke til for at træffe en anden, og det samtykte Ormen. Nu traf de en Ko; Manden fortalte Sagen og bad hende dømme. Ja," sagde Koen," Mennes ket er et ttskjønsomt Dyr ; det faae vi Køer føle ; nu har man mæiket og sultet mi3 i mange Aar, og nu vil man slaae mig for Panden; jeg holder me6 Ormen." Nu syntes Ormen, han havde Beviis nok, men Manden bad saa vakkert, at han kunde

33

slippe en eneste Gang endnu, indtil de traf en tredie Dommer. Saa lod Ormen sig sige, og de gik et li6et Stykke til; da traf de en Ræv. For ham klagede Manden og bad ham dømme. Ræven sagde, han kunde intet afgjøre, før han havde seet Stedet, hvor Ormen var fast; de gik da alle tre til Hulen. Da Ræven saae den, gjorde han sig vred og sagde, at de foer med Løgn og Bedrag alene for at narre ham. Det er lutter Løgn," sagde han, at Ormen har været i denne Hule, dertil er den meget for liden." Ormen forsikrede, at det var sandt, men Ræven sagde, han troede ikke, før han fik see det. For nu at bevise 3in Paastand smøg Ormen ned i Hulen, og fik da ogsaa Rum. Da hviskede kalven til Manden, at han skulde slænge Hellen over Hullet i største Hast. Det gjorde han strax, og saaledes var Ormen atter i god Forvaring.

3

11. Dyresogor. 12. Bjøinn aa Ræven. Dæ va i den Ti'en, da a?IIe Ting kunne taalaa, da va dæ ein Ljoinn aa ein Ræv, som gjorde den Aavtala, at 6sm skulde haa' ælting i Hop aa byte dæ emillom Be, ner døm fækk se naagaa te leva taa. Saa fækk døm se ein Lraataa te 322 ti, aa Baa skulde døm byte Aveln 'saalest, at Ræven fækk Røfen, aa Bjøinn fækk Toppænn. Saa saadde døm Næpo fyste Aar'e, aa ner da Hausten kom, saa fækk Ræven Næpunn, aa Bjøinn fækk bZerre Kaa!'e. Detta tykte Ljsinn, va eit kleent Byte, som dæ au va; men Ræven sa' dæ, at 6a? va ingen Orett skjedd, — i Aar æ dæ e, som har Vinningen, men eit ænna Aar a? dæ du; for da ka? du I^«t'en, aa e lyt nsia3 ma? 'soppom." Men da Vaaren kom, 822 t2alaa Ha?ven um, at 6sm skulde freiste 22 522 inkort ænna Slag, for 'en va lei taa Næpom, aa dæ va Bjøinn au, meta; aa 32a vart dæ aav^jort, at 6sm skulde 322 Rog. Aa ner Hausten kom da, 322 fækk Ræven ælle Aks'e aa Toppænn taa koA'e, aa saa lca?nn du veta, kaa Ljsinn ka?lili. Da vart Bjøinn fælt sint lei, for 'en maatte fell sjaa, at 'en ha vurte narra; men endaa saa taalaa Ræven saa væl mæ'om, at'en vart [Sel Maalføre, Gudbrandsdalen.] L j s i n n, for Lunnen eller Bjørnen. Ræv for Rev (aab. e). I de øvre Bygder hedder det Røy (aab. ø). taalaa fortala. haa = haavaa, for hava. ner = neer o : naar. L r aa t 2 a eller Braattaa, for Brote (aab. o.), Jordstykke at Baae i. Aveln, for Avlen, saalest: saaledes. Toppænn, eller Toppeinn. kleent: daarligt, lumpent, ænna, eller einna" : andet, freiste aa saa inkort ænna Slag: forsøge at saae noget andet, meta, ellers ,maata", for: maa vita, o: kan man vide. taa Ko3j'e:af Rugen, fell, ellers „fula":„ fulla ": nok, vel. m«e'om, for: med honom.

35 bli att, aa saa vart dæ aavtaalaa, at døm skulde kjøpe se ei Smørbytte te Vintern. Da va Ræven ute mæ Fantestykkjom sine att 22 stal t22 Smøre, ma? Ljsinn sov, 22 522 forsto Bjøinn dæ gjekk gale te, for dæ minka for mvkkjv i 3msrdvttun, meta, 22 'en visste inkje nugun a'en hell Ræven, som kunne faa Skuld'e for dæ hellån. Da sa Ræven, at døm skulde snart faa Greie paa dæ; naa ska oss bærre kommaa i Hog dæ i Morgaa, ner oss vakna, 22 sjaa ette, um d'æ NUFUN t22 oss, som æ 5M»122t," sa'n. Aa ner dæ da lei P22 >wtt'e, 522 sto I^Xven upp 22 tok N22322 Smør 22 klinte P22 Ljmnn, 22 522 passa'n P22 22 turka se rein sjøl, saa dæ synt' inkje naagaa paa 'om. Da Morgaan kom, da va Ljsinn 52a smsr2at, at dæ b22 seig 22 draup t22 'om. Men da tok Sinne 'en lei, Baa I^Xven vart saa ra?6ci, at 'en rende 22t Morken, 22 Ljsinn sette ettom 22 vilde da reint tyne'en. 3aa smaug I^a?ven inn un6e ei Djsrkerot, og Bjøinn kom ette aa tok te graavaa ekrin^ Kot'e og grov saa længje, te 'en naadde i ein taa Føtom 22t Ræv'e. Tak inkje i Bjørkerot, men tak i KZevekot," 52 liXven. 822 trudde Bjøinn, dæ va ei Taag, som 'en helt i, 22 522 Blekt'en Foten 22 tok te graavaa att. Aa du ia? spaaraa me lei," sa Ræven, e ska syne de eit Humlebol, som e 8223 inn i ei gumul Bjørk; e veit du æ hoga paa Honing." Da vart Bjøinn bli att aa kom i eit slikt Gomøle, at dæ va reint orimele; for d'æ naa slik' en Forkunn-Mat for Ljsnn'e, ner'en ka?nn f22 I^umleviin, mew. 822 gjekk Ræven aa synfen Veigen 22t Bjørken, 22 da V2 dæ ein stor lang Stokk, som V2 kloven aat Midfe, 22 Bleggen sto i 'om enda. Der inn i æ dæ," sa ka?ven, vil na2 6u smette inn i Kluft'e, 322 ska eg slåa Bleggen utu, aa da klovna Stokken." Bjøinn va Smørbytte. Et saadant Smørkar hedder ellers Butt, Holk og Strokk, att: igjen, nugun a'en hell: nogen anden end. oss: vi. paa 'om for : paa honom. Men da tok o. s. v., da betog Vreden ham allikevel, Morken, Dativ af Morkj'e: Skoven. tyne'en = tyne han: ødelægge ham Taag: en Green af Roden, slef t e n, for : slepte han (slåp ham). Humlebol: Humlerede, Biekube. Gomøle: venlig Stemning, godt Humør. Forkunn-Mat: Lystemad, Lækkerhed. kloven: kløvet. som man havde brukt at kløve med. Ellers Bløyg.

Bleggen: Kilen,

36 godtruen 22 smatt inn i Klusse aa klemde paa mest 'en orka; da passa Ræven paa aa slo Bleggen utu, og saa vart Bjøinn saa fast i Stokkfe, at'en slapp korkje att hell fram. Aa saa kom Mainn' som aatte Stokken, aa vilde te kluv'en, aa trast 'en saag Bjøinn, såa tok 'en Øks'e si aa la'en i Skællen, aa sea æ dæ kje meir aa fortelja t2a. den.

korkje att hell fram: hverken frem eller tilbake, I a'e n, for: lagde han, d: slog ham.

k1 u v'e n : kløve

13. Røven unde Bjørkarofi. Da va eingaang Røven hadde narra Bjødn, aa so vart han idl'e, aa spraung itte Røven aa vilde ta han ; aa daa 3matt Røven in unde ei Bjørkarot aa gjøimde seg. Bjødn tok te aa grava paa Roti, aa 30 naa66e han i ein aav Røvaføtina. Daa ropte Ksven.- Ta ikkje i Bjørkarot, men ta i Røvafot." So trudde Bjødn, at da V2 ei Taag, han hadde naatt i, aa begynde te grave paa nytt, men han naa66e ikkje meira i Røven. [Sogndals Maalføre, Sogn.

i d l'e, for ill: sinna].

14. Bjødn' so fiska. Da va ein Gaang at Bjødn møtte Røven, daa han kom mæ ei Fiskabyr, aa so spure han, kohelst nan hadde faatt alFe dan Fisken. Røven svarte, at han hadde drige Fisken mæ Rumpaa i et Hol paa Isen. So vilde Bjødn dg sta aa fiska, aa so spure han, Kurlei3i han skulde fara aat. Koven sa, at han skulde setja seg tett attma? Hole aa holda Rumpaa nidti, men so skulde han sitja ei laan^'e Stund, aa siaa skulde han gjera ein 3ta?rk'e Rykk mæ Rumpaa. So gjekk Bjødn sta aa gjore so Røven hadde sagt; men naar han skulde rykkja aat seg Rumpaa, so va ho fastefrosi, aa so sleit han ho aav attmæ Røvi ; aa difyre æ da, at Bjødn ha so stutfe Rumpa. [Same Maalføre som ovanføre,

ni ci t i : nedi.

sia a : sidan.]

37

Tillegg.

Heilagsogor.

15. Létaa. Dæ va, naa vor Herre va ute aa vandra, at hann korn paa einn Stad, so hann va frammand'e ; aa dær bad hann einn Mann, at hann skulde syne haanaa Veiinn. Dinna Manninn va so lat'e, at hann iddest ikkje røive se, anna hann bære peikte mæ Fingra. 3o gjekk vor Herre einn litinn Mole, aa 30 trefte hann ei Kjæring; aa hinne bad hann syne se Veiinn. Ho fylde haanaa laangt paa Veg, aa so hade ho ett Spyt i Handinne, so ho spyta paa, ma? ho gjekk. Daa Ba6e vor Herre, at dæ va best, at denn late gifte se mæ denn, 30 va flittig'e; fyre naa tvau late skulde kome inop, 30 kunna dæ aldre gaa va?l. — daa.

[Maalføre fraa Syndre Sunnmøre. I. eta a: Leta, Latskapen, Spyt: Bunding, spyta: binda.]

16.

naa: naar*

Espa.

Einn Gaang, naa vor Herre va ute aa vandra, kom dæ paa 'naa einn Rægneling; aa so gjekk hann attunde ei Esp. So bles dæ ei lita Vincl3UBt, aa cla?rHre blakra I^au'e paa spinne, 30 at han vart like vaat'e. Daa Bacle hann dæ til Espinne, at ho skulde aldre meir staa Btill'e, 22 cla?lkvre blakra Espa 3ts6t, 80 snart dæ æ denn minste Vind-ande. [Same Maalføre som i fyrre Stykket.

Esp: Osp, Asp.]

111. a.

Vettesogor. l^ulclsez^gner.

17. Skyttaren paa Heio. Dæ va ein Skyttare eigaang, som va paa Heio aa vilde skjote Fugl, aa 80 gjekk han igjenom ein Skog aa bare saag upp i Toppanne aa glaapte ette Fuglo, aa daa visste han ikje av, fyrr han va komen inn i eit Hus, som han alli ha set fyrr. Der va Btora 3t030 paa a66a 3io, aa langa Svole imiggjom, aa lHurinne vaare 30 manga, at dæ va inkje Tal paa. Der gjekk han og sveiv ikring 80 lengje, te han va lei'e; inkje 3223 han Fokk, aa inkje vis3t'an aa finne Verjen ut-te. 3o va dæ daa ein Sta, han toktet høyre, at der va Fokk inne, aa der let han upp ei Hur aa 3223 inn; daa sat der ei Gjente e,semo' inne, aa 30 tala han te 'erme aa spurde, kaa Fokk dæ va, som budde paa den Gåren. Ho 3vaara dæ, at dæ va I'u33ekokk som budde der, aa Gåren va 30 laga, at ein maatt' ikje sjaa 'an, fyrr ein kom inn i han, aa daa kunna ein inkje koma ut-te. Dæ hae gjengje sossi te mæ henne au; ho hae vore der i lang Ti aa hae inkje visst, kossi ho skilde sleppe heim-te. Daa vart Skyttaren rædd'e [Valle Maalføre, Setesdal.] tteio, for: Heidom. glaapte: saae-, stirre6e. Af glaape. alli: aldrig. Zto^o: Stuer, paa 2662 Sio: paa alle Sider. Svole imiggjom: Svaler eller Ganger imellem, imiggjom er egentlig: imidjom (el. imilljom). Hurinne: Dørene. Af Hur. G. N. HufsFokk: Folk. eisemo', ellers: eisemodd, og i I-lankjsn: eisemadde (for eig. mall), d: eenlig, alene, te 'enne: til hende, svaara, hedder egentlig: Bvora (aab. o), o: svarede. Tussefokk: Underjordiske, ein maatt' ikje sjaa 'an: man kunde ikke see den, sossi: saaledes. kossi: hvorledes, skilde: Konjunktivet af skulde" hedder deels skjilde (sjelden skylde), deels silde; i Tellemarken: sille. G. N. skylde.

39

ga spurde vm ho inkje visste noko Raa, at han maatte koma ut; aa Gjenta sa dæ, at ho skilde sei'o ei Raa, fyst han bare vilcle lova, at han skilde koma åtte aa taka henna ut or Gar'æ, aa dæ lova han au, at han skilde gjera. Naa Bka du fygje me," sa ho, aa lata upp den Hui^æ, som es syner deg; der sita dei mæ Bore aa eta, aa den som site hægst i Padd'æ, dæ æ Kunden, aa han æ større aa veenne hell a6cie dei aire, 50 du kjennei^an, dæ fyste du ser 'naar i Stoga. Daa ska du taka Byrsa di aa sigte paa Kunden, men du ska bare sigte, du maa inkje skjote. Daa vare dei rædde aa jaga deg ut, men dei tor inkje gjera deg noko, alt mæ du heve Byrsa. So ædu bergd'e, aa daa maa du tenkje paa meg au; du ska koma hidt fyste Tosdags-Kvelden, aa den aire aa den trea Tosdagskvelden au, men daa ska dæ vera vist, at eg ska fygje de heim-te." So gjekk ho ut aa Bvnt'o I^ur'a?, som han Bku lata upp, aa 80 gjekk han inn; daa Baate dei 'naar MX Bor'e aa aate aa drukke, aa 30 tok han Byrsa si aa sigta paa den, som sat hægst i Padd'æ; daa vorte dei rædde aa sprunge fram, aa han gjekk unda, aa dei gjinge ette, alt te han va utkomen, aa dermæ slapp han tråa dei aa kom godt heim-te. So gjekk han upp aa Fjødd'e fyste I'o36asßkvel6en^ aa 80 gjekk han den aire au, aa tala mæ Gjenta baae Gaangjinn, men trea Gaangj'æ, daa dæ galdt mest vm, daa kom han der inkje; kaa dæ va, som hindra'an, hev es inkje fengje vita. Dæ va eigaang daa Skyttaren va paa Hei'inne, aa dæ va vZel trju helle kjoso Aar 6erette, daa høyrde han eit, som gret aa let aa bar Bes 80 idde, aa tala vm ko leidt aa dauvlegt sei'o, for: segja honom (sige ham), fygje, for: fylgje, hægst i Padd ' æ : tie>ieBt i LZenlcen. KZe^Bt af tiaa^e (ke>i). Padd for Pall. veen ne: vakkrere. Nogle Steder : venre. hell adde dei aire: end alle de andre, ai^e for adre. 'naar: længere md. naar" for innaar, andre Steder: innar og inna

Modsat aataar, for utar.

paa andre Steder: verta.

(G.

N.

vare, o: verda).

blive.

Formodentlig for varda;

Synfo, for:

synte honom (viste

ham), 3 a a t e, Fl. af sat (sade). Fjø d d for Fjell, fengje vita: faaet at vide. trju helle fjogo: tre eller fire (i sentrum). G. N. pryd essa fjqgur.

idde, for : ille. cl a u v I e 3t : kjedeligt.

40 6X va aa vera 30 eisema66e aa alli mei faa koma keim

Daa

kunna kan lisvre, at 6a? va gama Ojenta, 80M kan nae funne 6er fvrr, aa kan Fjekk ikring aa Zlaapte aa leita paa a66a 3io; men 62a va kan alli 30 te Bjaa nokon 'sinF anna nell bare aa 3koFjen 6er 3om aire 3tae. al li mei: alclri^ mere. Orciene ut-te" 03 kejm-te" Btaae istecletfor ut-atte 03 keimatte.

18. Tvillinganne som vart inniikne. Dæ va ei Kaane, som hae fingje Tvill inga, aa dæ va Gute don, aa daae tvau vaare 80 vene, at ho toktest alli have seett venre Bon. Dagjen Me dei vaare fødde, trefte dæ te ei Gaang, at Kaana va eisemodd inn-i Stogunne MX Bonno; ho laag aa l). a a r m «e : paa Armen. Fokk: Folk. dei skilde alli: dei skulde aldri, mei: meir. ingle: ingi, Fit. dæ va ikje ailei: det var ikkje anleis, 3 : det var so, at . . . mokka: mjølka.

41

iiraa, aa dei næmnde Garsnamne, 22 daa va dæ same Gåren, som ho sjaav va ifraa. Dæ va ei Under, sa'o, at de skilde være dærifraa; dær hev' eg butt i kjuge Aar, men endaa kjenner ikje eg dikko." Jau, dæ va naa satt likevæl, sae dei. Kaa heite fai 6ikkaa daa?" sae l<22na. So sae dei hæ Namne paa Fai sin au, 22 dæ va henne eigjen Mann. Daa kom Kaana ihug 60NNX, som ho N2e myst, 22 detta tok henne 30 stærrt, at ho seig ni 22 uvita. Aa daa ho sia raadde MX seg åtte, daa vaare Gutanne burte. Far.

[sjaav, rettare sjov: sjølv (i Hokyn). satt: sant. li X el. henni: henne, stærrt: sterkt.]

19.

G. N. satt.

l^ ai :

Jula i Kvame.

Dæ va ei Stove P22 einn Oar, 30 eitte Kvame, 30 dei Unde jordiske gjekk inni kvar Julenatt, 22 80 dei drakk aa dansa ti heile Natta. No fylde dæ dei altidt slik' einn Ofrid, at Folkje vart leide ta dei, aa tænkte paa, kur dei skulde skræme dei dær ifraa. So va dæ ei Julaft, at einn Mann to mæ se ei lødd'e Byrse aa gjekk inn i dinna Stovaa aa lade se uppaa Omnhellaa* 22 gjætte p2a, naa dei skulde kome. Daa han N2cie leie 6a?r ei lita Rid, kom dæ inn ett stort Fylje 22 sette se 22t Bora aa drakk aa aat ta alle disse Frume l^ett22, 30 sto paa Bora. venn 80 sat i Høgseta, va einn stygg'e Zamall'e Mann ma? ei stor'e, kroket'e Nase; aa 30 sat hann aa aanga aa vinda, likso hann skulda kjent Tekkjinn ta ettkvart-slag. Hær æ Kristemann-lyft, " 826e hann; 22 50 tok dei andre 03522 til 22 2an^e 22 gløse kringum se paa alla Side. vaa forsto hann, 30 laag paa Omn hellinne, at dæ va haanaa, dei røkte itte; aa dærfyre løiste hann 3kot'e, 30 hann hade i Byrsinne. Mæ same dæ small, spraang dei fraa alle ihop aa ut paa Garinn. Stokket'e Jul i Kvame," 826e dei, ma? same dei reiste; 22 sida saagst ikkje de meir åtte. [Maalføre fraa Syndre Sunnmøre, eitte: heitte. Ofrid: Ufred. lødcTe: lødd, ladd. naa: naar. leie: lege. aan^e: anga, lukta, vinde: vera, taka Ver av. ein Tekk: Lukt, Tev, Ver av noko. st okke fe: stokkut, stuttvarig.]

42

20. Huldabrydlaupe.

\

Da va ei Taus, saa va paa Stølen mæ Beisfo, aa hu vart inntekjo taa Huldene ein Dag, daa nu va i Markjo aa gjætte. folkje, såa keima va, gjek i Markjo aa leitte, 522 snart at dei forsto, at hv va vekke; aa fysst aa fræmst taa dei alle va ein Gut, saa skulde ha denna Jento. Han gjek mæ ei ladd'e Byrsa i Haando, aa skodde omkring sæg paa alle Sier, aa saaleis gjete han, alt te han kom fram unde ei stor'e Ur i kjelle; dær havre han ei Læta, jussaa da hadde spelt aa dansa inn i Uro. Dær smette han sæg inn igjøno Uro, aa kom inn dær, saa Huldene va; men da va ikje noken, 322 saag han; da skulde vara ein elde to taa I^lulclekallane, 322 3N2kte om, at dei kjende Kriste manns l^upt, men 322 va dei saa møkje forgapte i Brydlaups sjauen, at dei gaadde ikje meir te noko anna. Naa vilde Guten fysste skaa itte, kor dei foor aat, aa ka Vis dei brukte, før elde han sjore noko meir; aa cla?rfsre lae han sæg oppåa Omshello; før Huse saa dei heldt te i, va skikka jussaa ei onnor Stova. Daa heldt dei paa gav i Skaalo, aa den eine itte den andre kom fram ma? ein Neve ma? Gull elde Sølv 22 lae oppåa Bore, aa saa brukte dei alti dei Oro: Detta skjænkje æg han Tor." (Da va LruF^omen, saa hette 332; Lruro, da V2 Jento, 522 va inn tekjo). Daa Guten hadde 3eett paa dei ei Stund, 822 tænkte han mæ sæg, at naa va hans Ti kdmo te giva i Skaalo. „ Detta skjænkje æg han Tor!" ropte han, aa mæ sama skaut han Brug gomen, Baa Bat oppi Høgsete, Baa at han kek naa 322 møkje, han turvte ikje meir, 22 hine tok Ooro da snøggaste dei kunne. Guten, han spl2an3 innar aat Bore, 22 batt Belte sitt kringom Jento aa tok henne mæ sæg; daa hadde hv pa2 sæg heile Brura bunaen, 22 den tok dei heim ma? BZess, aa 6a?rte alt da Gull 22 Sølv, 3aa laaF paa Bore, 22 da va saa møkje, at da va ikje Maate paa. sZkaanevik Maalføre, Sunnhordland, 3a a: som. ga a te: leggja Merke til. Bka 2 itte: skoda etter, zja^ etter, før elde: t/rr enn. Oro: or6i.>

43

21. Ojent«2 i Lyklahaugen. Oar æ ein Haug inn i Leirdal, 80 6ei Ka6la I^vklakauMN ; dar ha da vore fælande mykje Huldafolk i gamle Daga. Da va ei Gjenta, 80 tente 6ar i Bygdi eingaang; ho vart kos-tiki Jul aftaa, aa da va ingen so visste, kor ho va aavkomi ; da sista dei hadde set ho, da va seint um Kvelden, daa ho gjekk ut mæ ei Lyklahaank aa skulde leita upp Helga-Ploggi sine te Juli. So lei da no fram itte eit Bil, aa 80 va da ein Dag, at Drengen 6ar paa Gåren va i Marki aa skulde hogga Vi, aa best 80 han gjekk 6ar i Skogen aa tutla, 30 kaure kan nol<e 80 singla durt i Haugen, aa daa han zaa^ att-um seg, 80 kom Gjentaa gaangande aa bar sama l^vlilaliaanlci, 30 ho hadde hatt, daa ho va heima. D'æ da, 80 Lyklahaugen ha faatt Nabn'e sitt taa. Daa kunde ho tortelja han, at ho va inn tiki te l^ul6i6na, aa at ho hadde faatt seg ein fin'e Bnil6e Mann, aa ho hadde 30 godt, at ho kunde ikje bere hava. Aa 30 fortald'o han, kaa Sellskap ho hadde, aa kor maan^e dei va, aa kaa dei eitte aa alt slikt; Mann' henna han eitte Brenthodn, men dei andre Nobni karm eg ikje hugsa. Aa sist paa spurd'o han, vm han inkje hadde Hug te sjaa Hulda fylgje eingaang. Jau, da meint'an, skulde no sagta vore Moro te 3jaa. Ja, 62a ska du berre bia ei Ri, sa ho, 30 lengje eg æ komi inn att i Haugen, aa mi ha faatt laga oss te; fyre daa vil mi ut aa ria. Daa ska du leggja deg ni paa Knett'i aa Olbo gadne aa liz^ja 80, at du ser att-myllo Føfna aa burt i Haugen. 3o gjekk Ojentaa inn-att, aa naar da daa lei 80 laangt, at dei kunde vera fa?r6i3e te koma ut, 80 passa Guten paa aa lagde seg ni aa stirte ette dei. Daa kom dei ut or Haugen heila Fylgje, aa daa va Qjentaa ma? dei og; ho rei fremst taa dei [Sogndals Maalføre, Sogn.] a a uttales som ao.* Huldafolk: Huldr lie6c!er her: Huld. kos-tiki: borttagen. koos: bort. aavkomi: kommen hen. aav (ao) for av. Lyklahaank: Nøgleknippe. Helga-Ploggi: Helligdagsklæderne (især Tørklæder). Plogg, Fl. af Plagg. Vi : Ved, Brænde. Ligesaa : ni (ned), Fri (Fred) o. s. v. Vokalen er nærmere i end e. — singla: klang, klirrede. ulclici n a, for Huldimar. Brenthodn betyder brændt Horn. Nobn er Fl. af Nabn (Navn). Ri = Rid: Stund, paa Knett 'i a a Olbogadne: paa Knæerne og Albiierne.

44

adle, paa ein aaversle rar'e Hest mæ Gudlsal aa Gudlbeitl, aa sjøl va ho, so ho sku vore gudlsligi adl igjøno, so da lyste taa ho paa adla Sie. Mann' henna han rei næst ett'o ; han va og 30 upp-sta3a MX (3u6l og Sylv, at da glaadde i han; men han va sagta inkje 30 fin'e, 30 Ojentaa hadde sagt; fyr'an hadde 30 laang'e Nos, at ho rokk lika ni paa Salsknappen. Aa hellest va da no eit stort Sellskap so fylde ette ; men kaa Slag da va, 50 dei rei paa, da va 'kje godt aa faa Skyn paa ; da 3223 ut, 30 da sku vera torna Tunne, elde Kagga so inkje va Botn i. — Alt datta fekk Drengen sjaa, 2a 30 vart ikje 62 meir dan Gaangen. Ein a'en Gaang va da og ein, 50 hadde set Gjentaa i Marki aa snakka mæ ho; aa daa hadd'an spurfo, vm ho inkje va lei'e no aa vilde heim att'e. Men ho svarte da, at ho hadde 30 godt hjaa Huldidna heila Aai^e umkring, at ho hadde da 'kje slikt i Juli, daa ho va heima. Da va inkje 80 sto paa dei, 2a inkje so dei va rædde fyre, anna berre han Tore Trumbeslagar ; skulde han koma yve dei, 30 vilde han gjera ei Ulukka paa de r a r'e : Bmuk.

<3u618al a a Quclibeitl, for Qullgaclel og QuUbeitLl.

gudls 1 i g e, ellers:] zullBle^i (^ullsleia): Jguldbeslagen. Nos: KlZege. Aabent o, næsten som Naas. Tunne, for Tunnur: Tønder. Hedder her oftere Tønne, svarte, for svarade. Langt a. sto paa dei: plagede dem, var dem til Meen. Tore Trumbeslagar: Herved menes Tordenen.

22. Huldamannen paa Sinhovden. Da va paa ein Støl, 50 dei kalla 3inkov6en, at 6ar va nokra Lu6eiur, 30 heldt 6ar te mZe Bumare, aa gjætte KrvturZe kvar sin Dag, likaso dei gjera paa are Stølar. No va 62 ei taa dissa Tausena, 30 va ven2re 22 vakrare eld' alle ara, aa ho va forlovd MX ein Gut i Bygdæ. Ho va i Markjæ ein Dag aa gjætte, aa daa kom dar ein Mann, 30 gav sæg i Snakk mæ henne, 22 let sæg mærkja MX, at han vilde ha henne. Dan næste Dagjen, daa ho gjætte, kom han åtte, aa daa forsto ho, at da va ein l^ul6am2nn; sia kom han åtte kvar 022N3, ho va i Markjæ, 80 ho kund' ikje faa Fri fy han. Daa sende ho Bo te Kjærasten [Ullensvang Maalføre, Hardanger.

Fri: Fred.]

45

sin, 2a ba han koma aa kylja henne i Narkja?; aa 80 gjore han dg, aa tok ei Byrsa MX sæg. Daa da no lei ut paa Dagjen, fek han slik ein 3vsvn paa sæg, at han slett ikje kunde halda sæg valcan^e; han laut leggja 8233 te sova, aa lae Hove i l^an^je paa I'au3X; men mZe sama han va sovna, 30 kom l^lul6amannen. Aa alt kva I'au3X prøvde te vekkja Guten, 30 nvtta da inkje; han 8«v 50 ein Stein, alt te Huldamannen va vekkatte. Daa harmast Guten paa da, at han inkje skje vakna før; aa 30 tok han Lvl-50 aa skaut trv Skot durt, l^ukta; paa dan Ættæ, 30 Huldamannen va faren. Fraa dan Ti kom ikje han meira åtte; aa da va siste l^ul6amannen paa dissa Ora?n3una, 30 Noken veit te fortelja taa. [skje: skulde. Ætt: Himmelætt, Leid.]

23.

Flogestølinn.

Da va ei Taus, 80 sætra paa floMBtsla (i Jølster); aa 30 va 6ar ein Gut, 80 vilde hanne, aa hade hilde seg tenne i laang'e Ti. Einn Laurdagskveld hade hann tenkt sæg til aa gaa paa Sætra te'nne ; men 30 vart da 30 seint, sia da ha vore Høy ta?rre, aa hann laut halde paa kjøre Turrhøi, 80 længje da vart myrt Men sia gjekk hann paa Sætra likevæl; aa da va paa høge Ti, at hann kom dar; fyre daa hade dei Undejorske tikje Tausa, aa hade alt pynta 'nne te Bru. Daa hann kom attaat Sela, haure han slikt ett Staak inn i da, at hann torde ikkje gaa inn; anna hann gjekk uppaa Takje aa saag nigjønaa Ljørinn. Daa vart han 80 harm'e, 30 vente kunna vere, paa alt 6'itte 80 hann 3aas, at han visste ikkje, kur hann skulde fare aat. Men 30 kom hann paa da, at hann hade kaurt, at Huldrefolkje æ rædde Staal, aa darfyre tok han Knivinn sinn, aa kasta paa dei ; aa hann trefte nettupp ni Faangje aat Bruinne, aa mæ same rende dei Unde jor3ke ut alle ikop, aa Tausa sat åtte ma? 6ltta s^ume Pynta, 80 dei hade sett paa'nne. Da Bruasylve ha vore dar alt sia paa einn Gar i Jølster, aa da ska vere makelaust te sjaa. [Maalføre tråa Sunnfjord.

hanne:

ha henne,

hilde: halde.

H»y-

tær r e : Høyturk, Høyvér. Sela, Dat. Eintal av (eit) Sel : Sæterhus, Eldhus.]

46

24. Hausakrunaa. Da va ett Par paa t^ausa, 80 skulde gifta seg, aa da va kome 80 laan^t, at 6ei gjekk i Feste. Daa va da ein Dag, at k^tinZHentaa skulde fara te 3tslB, aa Vegen va 80 laang'e, at ho laut vera paa Stølen mæ Natti. Daa da lei fram paa Kvel den, kom Hesten 6eiraBi paa l^auBa heim aat 3tove6yri aa kneg gja, so da svarte att i Veggjidna; aa darpaa forsto Festingen, at da va inkort gale, aa difyre gjekk han ut aa tok Hesten aa sette seg paa han, aa 80 reiste Hesten MX han lika te Støls. Dar hadde Jentaa vorte tiki aav dei l^nclei'or3lie, aa va alt budd'e te Bru. — Man'n Bpraan3 in aa tok Kniven sin og kasta han yve Brui; aa rna? sama treiv han ho aa sette ho paa Hesten, soleisi at ho skulde holda Beitle, aa han sat bakapaa aa snudde seg aat Hestarøvi. Han hadde et Svær i Haandi, aa hadde ikkje han hatt da, 30 hadde dei vorte forkavla aav dei Undejorske; fyre dei torfy!6e dei laan^t paa Veg og vilde ta åtte Brui. Men ho kom va?l heimatte, aa LruaBxlve hadde ho paa seg, aa da Sylve va paa Hausa i laanga Tie; siaa kom da in i Prestgaren paa Ly^cli, aa ciar brann da upp ein 322113, daa Bygdaprest garen gjekk upp. [Sogndals Maalføre, Sogn.

a a er ao. undanteke : aa — og, Haand. aav

D : ao(v) : av. fjo rkav 1 a, i Vik : aollavla 3,: sprengd, utasa.] samme som Fylkjesbygdi, d. e. Hafsloe.

L v 3 ci i, det

25. Kyrkjeflisi. paa f^lkje3bv^6i va ei Jenta, 30 skulde vera 80 aaverslé vakker; aa 80 hadde ein aav dei I^n6ejor3ke Beett ho, aa kråa dan Ti lagde han seg Me ho baa6e seint aa tile 22 vilde ha ho. Daa klagde ho seg fyre ein A2macil klok'e Mann, 30 va dar i Bygdi, og han raadde ho da, at ho skulde læst vilja føia danna Friaren, aa gje seg i godt Snakk ma? han, aa 30 skulde ho 3p^rja, ko Slag da æ, 30 Huldafolke æ ræddaste. Ho gjore, 80 Man'n hadde bedt ho, aa daa svarte Friaren da, at da dei 13c>3n6a13 Maalføre, Sogn. Stykke 24.]

ii t t e : etter.

Fylkjesbygdi, sjaa under

47

va ra?cl6a3te, va da, 50 høire te Storahuse (da va Kyrkjaa han meinte, men dan kunde ikkje han næbna). So va da noki Ti daritte, at Huldafriaren hade lokka Jentaa MX seg in i et Hus; men MX sama kom dan gamble Man'n, aa hadde MX seg ei Flis, 50 han hadde hogge aav Kyrkjeveggen; 22 dan Flisi kasta han inpaa Jentaa. Daa rymde Friaren, aa kom ikkje meir åtte, før ein Gaang, daa Jentaa va i et Brydlaup aa hadde gløimt te ha ma? seg Flisi; daa vart ho 50 brydd'e aav han, at ho va ganskje tutli ett Bel siaa ; men 30 snart I^n'sl fanst åtte, 3223 ikkje ho Friaren meira igjen. sn Ze b n 2 : nemna.

tutli: tullut, rar av seg.]

26. Taus'a i Urinne. I va ei 80 kom vekk ein^aan^ aa va vekk eit neilt L^l.^o at in^jin v>BBte, kvar clZe nacle vorte tanne, anna 6ei na6e Bom ein vm, at no va inntikja ta l^ulclraa. 3o va 6^er ein 80 clei nacle naurt 3nakke vm, ate nan kunna lite meir elcle mate 3e, 30 6ei 3eie; naanaa BXncle 6ei LO6 til, ate nan Bkulcle lite clei ei l^aacl, kvar 6ei 3ku leit' upp åtte liinne, 8o vekk va. lian Bte»rte 6ei til, ate 6ei 3ku ta Kirkje klokkaa aa dere kram i cla?r 30 I'auBa va vekk-koma, aa ciZer 3ku 6ei ringje MX l
i

Urinne:

i

Urdi.

Byl = Bil: Stund.

tanne: av henne, lite ei Raad: gjeva ei Raad. Annmarkje: Kryter ; serleg : Storfe, Kyr. Men n a, Fit. av Morgaa : Morgnar.j

Fe,

48

27.

Ruvellidna.

P22 frettem va ei Jenta, 30 va 30 aaversla vakker, at ho skulde vera makalause te sjaa. Ho vart kostiki aav dei Unde jor3ke aa kom inkje meira igjen. Men da va maan^e, 80 baade 3aa^ ho aa snakka ma? ho; fyre ho budde i ei l,aan, 30 dei I^n6ejorBke ha paa kuvelliclna, ein Haug, 30 æ skikka radt 30 da va ei I^aan; aa 6ar hadde ho 80 aaversla godt, at ho vilde ikkje heimatte, vm ho hadde sloppe. Naar da va kriste Folk, 50 gjekk clar laanF3ma? aa kunde vera svoltne, 30 visste ho da, aa kom ut ma? Mat aat dei, aa dan 80 30 va dg; men daa ba ho dei alti, at dei skulde tumbla da, før dei aat; da va 30 mykje, 30 dei skulde gjera Jeses Kross yve da. [Sogndals Maalføre, Sogn. a a er uttala ao undanteke i a a (= og) og baade. Frettem: Fretheim. aaversla = ao(v)ersl(eg)a.]

28. Huldrehauinn. I Na3Bclala æ einn Hau, 30 ligg'e midt paa ei stor'e Slette, aa seer ut so dæ vore ett Hus. ltte gambla Ségne so*hév' ikkje dæ vore ganske rektigt mæ denn Hava, anna dæ skal na vore Huldre ti'naa; fyre i gamle Dage va dæ maan^e, 30 3223 Hul drinne, aa vart fyre dei ; men no sida l^pplv3ninFja vart 30 mykje større, æ ikkje dæ I^okinn 80 verte fyre dei elde høire noke gite um dei. Dæ ne vore skipa, at dæ va einn Mann, 80 kom ta Markjinne einn Kveld mæ ett Vidalass, aa likso hann kjaure laangs mæ Haua, daa haure hann slik' einn Saang aa slikt ett Spel inn i 'naa, at han gjekk stad aa glette inn igjønaa ett Hol, 22 gløste itte, kur dæ va inn i. Daa V2 Huldra 22t 2a kokte te Kvelds, aa sat attmæ Gruaa mæ ett ungt Lan paa Faangja, 30 ho 822N^ aa trålte aat. Men 30 va 6inna Nanninn 80 gapinn, at han gjekk Bta6 aa tok einn Kjepp ta Lassa og kasta inn i, 30 hann trefte k^otinn paa Bana. Daa vart Huldra 80 3int'e, at {Maalføre fraa Syndre Sunnmøre, ti'n a a : i han. Dæ h é vore skipa: det er fortalt, Il j a u r e : køyrde.]

49

ho lovde dæ, at dæ skuld' ikkje 322 ohelt i hass Ægt til niande Lid. Aa dei seie, dæ vart sant 03522; fyre i 6enn Gåra hev' altidt vore ett Nenne3kje, 30 ne halta. [ikkje 32a onelt: ikkje 322 utan Helte, utan Halting, ohelt er ven teleg Kiikskrivin^ for ohalt. Ægt: Ætt]

29. l Leirdal æ ein Haug, 30 dei kalla i^varnauZen, 22 30 Huldina ha hatt sitt Tehold i. Da va ein Gaang, at Presten reiste te Aardals, 22 daa han kjaure forbi Haugen, heldt dei paa 52UN3 22 spelte 22 dansa in i han; 22 daa ropte Presten: Di synge te dikka Død aa Fordømmelse." Aa daa begynde dei adle te via 22 Fr22ta, 30 da va ein Ynk te høira. Men Presten aan^ra 30 paa da siaa, at han skulde seia datta, at han hadde ikkje Fri korkjen Natt lie!6o Dag; aa daa han ko'r heimatte 22 N2ure, at dei gret en62a, 30 ropte han te dei: Graat inkje, di kan en622 N22pa!" Daa vart dei 3ti6le igjen, 2a 5122 tok dei te 22 spela 22 dansa likso før. [Sogndals Maalføre, Sogn. dikka: dykkar, datta: detta. Fri: Fred ]

30. Veggje-hødne. P22 tt2vton i 0013 Gjeld æ ein Haug, 30 dei kalla Ha nauten; i den ttau^je ska l-lul6ri6n hava butt i gamle Daga. Dæ va ein Mann t22 Ve^je, 30 va paa Havton ein Julæfta ei gaang, 22 rna? han daa sat aa svalla rna? Følkje framette Kvel den, 30 sa'en, 2t han va huga P22 te 5j22 liauFjen 22 Huldridn, «0 va inn i ho, fer'an visste, at dæ va den Ti'e, dei cirukka 22 dansa inn i I^2UN'e. Dei are meinte dæ, at'en va ikje 30 fer'aa gange didt; men han svara, at'en va ikje rædd nokon Ting, han «ku taka Gampen sin og rie cii6t mo6t aaleine. 80 tok'en He sten aa reiste 2at ttau^je, aa 80 va dæ inkje længje før Huldridn sogo'n, aa trast komo dei ut aa vilde taka ho inn te se. Fisst [Maalføre fraa Hallingdal, inn i ho: inni honom, fisst boro dei te ho: fyrst bar dei til honom.]

sog o'n : 8223 han. 4

50 boro 6ei te ko ett 3tort Orlkkeke»6n, 22 ba ko 6rikka; men kan va NOT 30 klok, at'en inkje 6rakk; fere 803nart ein smaka' paa vrikke aat rlul6ro, 50 vert ein reint 30 ein va korfor, 80 at ein Kleime alle 'sinS i Va?r'n, aa inkje veit, kor ein a? ksmen tråa. tok tts6ne aa laaz brikke, men 6a?ma? la'en I"ls6ne att paa Aksle, aa 310 ne alt 6a?, 30 va ti 6a? ; aa 6a?ma? 510 lian paa besten aa rei 6a?riiraa 30 Bn«3Ft, 30 Qampen kunna l-lul6ri6n vorto 30 3inte, at 6ei toko ett 3pjut aa Ka3ta ett'o; men 3pjut'e A'ek miclt imvllo aa 3iun paa'o, 80'en fek ikje nokon 3kae taa da?. 3o va 6a? ei riulcir, 80 ropte ett'o aa sa', at kan kunna nava l^sclne, 3likt 80'en na faatt 6a?, men 6a? Bku kvlja ei rna? 3la?^ten N233 like te nian6e I_ie. I>io na 6a? vore fortalt, at 6ette t-ls6ne va paa Ve^je i man^e aa i^e»lkje va rike aa Bto 3e M6t Kelle3t, men 6a? va alti noko, 30 feilte ett i t-iu3e. va 6a? ein 50 NMe fraa Ve^Fji te ein arm' Qar, 22 80 tok nan I-le»6ne rna? se; men nan laut 3nart dera 6a? te Ve^Fje, att, fere kor OaanS nan tok ti l^e»6ne, 80 la 6a? te aa standa no, 80 6a? na vore ein I^k3e. I^i arm' 022N3 V 26a? ein 80 3tal l-te>6ne, men 62a lian kom P22 Ve^en rna? 6i, 30 tok 6a? te verta 30 tun^t, aa tvn^6est meir 22 meir, te nan vann ikje bera 6a? la?n3o vart l<juven ra?66 aa ven6' att, 22 trast vatt l^s6ne lettare 03 lettna meir aa meir, alt te 6a? kom paa 6a? 3telle, 6a?r 6a? 3kul6e vera. [gl ei me: gløymer, i Vær'n: i Verdi, laas drikke: lest drikka. Øksle: Oksli, Aksli. e t t'o : etter honom. l( jj u vv e n : Tjuven.]

31. Skogfrua. 3kovfruen vi3te 3i^ en^anz for en 3om 3t06 i en 3kov 03 Klsv6e paa en 3tor furestok. I-lun sG^te at U'e»re nam forlibt, talte venli^t me6kam 03 satte 3i^ paa 3tokken m,'6t imo6 nam, at nan Kun6e Bee, nvor ia^er kun var. blev kan var, at kun Kav6e en lan^ I^umpe, som kun Bkjulte i Kle»f ten ak 3tokken. va ial6t 6et kam in 6at le»3e en 3tor Kile, Bvm

51

stod i Midten af Stokken. Da han nu slog denne Kile løs, faldt Kløften sammen, saa Skovfruens Rumpe blev fast. Da blev hun ree6 og sprang; og hun var 322 stærk, at hun drog Stokken med sig og brød meZen 3kov ned med den, ksrenci hun kunde blive løs fra den.

32. Bytingjen. Da va ei Kaana, so hadde ett ungt Lacln, aa da hadde ho mZe 5233 i ei Vogga, ho 30 maang' ara, naar ho va paa Mar kjene aa arbeidde. So va da eingaang ho hadde gjengje kråa Voggene, mæ Badne sov, aa naar ho kom att, daa va Badne vekktlkje, aa ett anna lagt att istaen, 80 va baade lite aa stygt, aa so svart 30 da vøre taa lor. Daa ropte ho te Mann, 22 han kom MX 82mma, aa 80 tok han upp Badne aa bar da ut paa Markjæ, aa ropte burt i Skogjen, at dei 80 aatte da, 3ku ta da att, 2a bera N238 ei^je L26N neim2tt; Fjore ikje dei da, 30 skulle dei aldre meir t22 Fri; han skulle torf2r2 Skogjen ma? Skot 22 Brot, 30 at all Mark sku skjelva. Darmæ let han Badne liggja, aa sjøl gjekk han paa Arbeie att. Men best 80 han skodde attum sæg, saag han ei Hulla, so kom aa bytte Bodnæ urnatt, aa smette sæg innatt i Skogjen, snøggast ho kunne. Men baade han 22 K22N22 N383 vorte fegne, 30 ventane va, at dei fengje Badne sitt att. [Maalføre fraa Nordhordland, ara: andre (i Hokyn). Skot og Brot: med Skjoting og Staak ]

Fri: Fred.

mæ

33. Bytingjen mæ sjau Sogemødr. Da var ei Kaana, som hade fengje eit Badn ; 22 nokor Tid ette di tykte ho, at Badne hade vorte 30 myrkt i Liten aa so uhuglegt i alt sitt Lag, at dar maatte vera noko, som inkje hade gjengje rett til ; ho fekk ei Tru vm, at Badne var bytt i Voggo. No vil6e ho fyrst røyna, um da va 50 i seg sjølv, 22 6ik>re fann ho paa dan Raadi, at ho la^a6 til Malt i ei fin^erbjeir; aa 80

52 hengde ho paa ein stor Kjel MX Zrv^FjeloF 22 baka upp alle dei 322-ar 22 lunnar, som i Gåren fanst. Dette Staakje varde i tvotri Dagar, 2a alt detta 3223 Guten, som laag i Voggo. Daa spurde han kor stort Brugg dei hade, elder kor maange lunnar dei N26e melt. Her ser du da," sa' K22NO, 22 tok fram Finger djsri, som Malte var i. Haa, K22," sa Guten; no heve eg fare sjau KunFerilcje i^jenom 22 sogje sjau Sogemør ihel; men aldri heve eg set 50 stort 3t221c fyre 50 lite Brygg." Daa var da godt 22 lie»vr2, at da var ein Byting. Dei 3e^je da og, at Kjerringji fekk han um-atte bytt; men kva Raad ho brukte, veit eg inkje. n Fra Bergens Stift."* [baka upp (Tre-kjerald): døya Kjerald; ha ko kande Einelog i dei og vaska dei, 30 dei vert reine og frie for Usmak. Soge mør. Fit. av Sogemor : Mor som gjev Suge, Brjost ; Amme.]

34. Stort Staak fyre lite brygg. Ein annan Byting var da gjort like eins MX, 22 daa dei synte honom kor mykje Konn dei N26e melt, 30 svarte han 501ei6: No hev' eg vore 3tuvkelter tri Q22N3i'er, 22 er upp-att ronnen 2f Roti tri O22NFjer; men aldri heve eg N2urt 80 stort 3t221c fyre 30 lite Brygg." [Same Maalform som i fyrre Stykket, stuvfelter: felt, nedhogge heilt til Stuven, Rotstubben. melta Konn: laga Malt av Korn.]

35. Haugtussen. No skal du høyra, um dat inkje er sant med I^2UFtu33en, fyredi um inkje Storfolket vil tru dat. Du veit, at Far min var tri Gonger gift; tri Gonger gjorde han Konebyte, og dan fyrsta Kona hans dat var no Rette-Mor mi (Gud have Saali); og dat var Kona, som var Mun i ; 30 3nil6 og 30 god som ho var, dat er nokot, som eg inkje kann fullsegja; — men dat var no inkje dat, som eg vi!6e iortelj2. [Landsmaal 1860]

53

Dat var medan me budde inn i Sogn, 80 aatte me eit litet Jordstykke dar; 03 tett attmed Husi vaare var dar ein Haug, og dat var slik ein Haug, som du inkje skulde hava set Maken til ; og tett attmed Haugen stod dat eit Tre, som 0350 var mesta makalaust. So grønt eit Gras, som dat grodde paa Haugen, og 80 fine Smaablomstar 32230 me inkje paa nokon annan Stad, og Lauvet paa Treet spratt 80 tidlega og angade 30 ovlega godt, at dat var ein stor Hugnad ; og endaa meir var dat, at me høyrde stundom ein Klang i Haugen, radt som det finaste Felespel; ja dat V2r reint ei 1V12K215V52 til Spel, og ei Makaløysa var dat med altsaman i denna Haugen. Men dat var no dat, eg vilde segja, at dat var ein l^ulcieliall (eller Nisse, som sume kalla dat), som budde i denna Haugen med Folket sitt; og dat var no godt at sjaa paa 80 mange Merke, at dar var ein god Gjest i Garden ; for me hadde stor Lukka med Buskapen, so 2t altsaman voks og treivst, dat størsta med dat minsta, og alt kvat me toko oss fyre, so gjekk dat fraa Handi, so dat var stor Mun i. Men ho Mor var no ogso dan, som visste, kor ho skulde laga dat; fyrst var dat no altid 30 stelt, at dan eine Baasen i Fjoset skulde vera tom og rein, og denne Baasen sopade og vølte ho stødt og stendigt, 30 dar inkje var eit Bos til at sjaa; og darnæst hadde ho dan Visi, at kvar Laurdagskveld, naar ho hadde kirnat Smøret, 80 klinte ho ein Lefsekling og smette seg ut paa Hau gen med clenna Kirnarbiten; og naar me daa lagde Øyrat til Haugen og lydde, 80 høyrde me, at dat spelade so innelega tiint i Haugen, og 80 kunne me skvna, at dei vaaro glade og velnøgde, dei som inni vaaro. No leid Tidi fram nokre Aar, og sidan døydde Mor mi; velsignad vere Saali! Næsta Aaret fingo me ei onnor Mor, og dat V2r no ei skapleg Kona i andre Maatar; men Huldekallen vyrde ho inkje nokot um; slikt var berre Va3 og Viim, sagde ho. Men 80 var ho daa inkje verre, en at ho let oss fylgja dan Visi, me vaaro vane til; og dat gjorde me 03. Men kor dat no var elder inkje var, 80 vardt dat daa aldri slikt, som dat hadde voret, medan ho Mor livde. Dat var snart at høyra, at Haugafolket var inkje lenger so lystigt som fyrr. Hende dat

54

einkvar Gongen, at dat spelade i Haugen, so leet dat 80 sturalt °g syrgjelegt, at ein kunne 3raata paa ciat; og so myket kunne me høyra, at ho Mor var såart saknad hjaa Haugafolket, som ventande var. Men ellers 30 hadde me no inkje stort til at klaga, medan clenna kvrst2 3tvkmori vaar livde; men ei Tid baretter kom ciar ei onnor 3tvkmor til Gards, og daa fyrsta fingo me annat vita. Ho var Xttacl kråa eit annat LvF^alaF og tykte illa um Lv36avl3i vaar; 03 naar me fortalde henne, korleides me stelte dat aat Haugafolket, so gjorde ho slikt eit Staak, at dat var fælelegt. var, som ho var komi kråa, var ingen, som trudde paa nokot slikt, og inkje vilde ho vita av dat helder; ho vilde inkje hava nokon tom L223 i fjo3et, 30 lenge som ho hadde nokot til at setja i honom ; og inkje helder vilde ho, at dat skulde minka paa Smørkjuka, naar Kirnardagen kom; dat svor ho paa, at slikt skulde inkje henda. Og soleides vardt dat no Umskifte paa; for han Far vilde aldri seFja nokot um slikt, og me, Borni, torde inkje annat en tegja oss. Men hadde dat inkje minkat i Huset fyrr, so minkade dat no ; dat varcit no alt tomare og tomare baade paa Mjølkehylla og Smørhylla; og dat som verre var: 80 snart som ei Ku elder Kviga var innsett i dan tome Laasen, so fekk ho ei Usykja og døydde; og sidan vardt dat mange l^neppor i Huset; vantreivst gjorde Buskapen, og vanhygdest gjorde Folket, og til Atters gjekk det med alt i Hop, kor myket me endaa balade. (>3 mcci ttau^en varcit 0330 eit Btort I^M3kifte. 3tilt varcit 6at innantil, 03 Btv^t varclt 6at utantil, 30 6at 3i63t paa berre 3223 ut 50M ein vanvvrci QravnauF. Qra3et 03 3vort na6e, 80M ciat var 3vi6et; Llom3tarne d!ikna6e 03 vi3nacie burt, 0F Lauvet paa IVeet tornane 03 nekk beint necl; 30 ein 3223 inkje annat en 3tur 03 801-3 p22 alla 3icior. 3i6stpaa nsvr^e me eit 3tort 3taak i ttau^en, 03 naar me Ivcl6e vel etter, 30 nsvr6e me ei 3umlin3 03 DumlinF, 3om naar ein 3kal ilvtja mccl ei feciritt; 6at var lik3om 6et ruskacle 03 tu3ka6e lan3t burt i3jenom 03 kom 2lt len3er 03 len3er burt, til cle33 6at ta3na6e reint av. Daa var ciat riulclekallen, som ilutte til ein annan 3tacl me 6L>'6en 3in 03 LuZkapen 3in. 03 3icl2n er

55 dat litet meir, Bom er verdt at kortelja. Dat sjekk til meir 0F meir med 033; me, Lorni, komo ut paa Lv^di til at tena, 03 l^ar vaar laut Bid3tpaa san^a fraa baade Oard 03 Qrunn 03 zlita 8i med t-lau^en minkade 03 30KK 03 3ei^ i l^lop, 30 lenFe til de33 lian var reint burte, 03 no er dar endaa ei liti flola, clar Bom flaumen var. Kom 80 OF 3eF, at dat inkje er I'u33ar til!

36. Huldregaava. Vilde de hava Tolmøde til at høyra paa, so kunne dat vera Gaman at iortelja um nolcat, som hende paa Seim eingong, og um dat Bordet, som hever stadet dar sidan; for dat var slikt eit makalaust Bord, at alle, som saago dat, maatte undrast paa dat. Dan gamle 3eim3'Oar6en hever inkje alltid varet 30 smaa bytt og so folkarik, som no er han; i Staden fyre at dat no er mange Gardar og mange Eigarar med kvar sitt Stykke, var dat eingong berre eit Bruk og ein Mann, som aatte dat altsaman. I Staden fyre at dar no er mange Aakrar paa ymsa Sidor, var 6ar eingong berre ein einaste Aaker; men dan Aakren var 50 stor, at dat var 30, ein knapt kunne 3jaa i Enden paa honom. Daa kunne ein segja, at dat var Gard, som var Mun i ; og hep pen var dan Mannen, som var Eigar til slik ein Eignar-Lut. Men 80 gildt, som no detta var, so var dat daa ymse Vanskar med; og soleides var no dat ein Vanske, at dat tren^de3t 30 myket Folk til at driva Garden; og i dan Tidi var dat inkje so stor Folkahjelp i Bygdom, 50M no er dat. Dan verste Knipa var dat no alltid um Hausten, naar Aakren vardt skjær, og Kor net skulde i Hus; daa hende dat ofta, at Kornet vardt standande so lenge paa Roti, at dat var myket av dat, som skjemdest burt; og var dat daa so, at dat kom nokra Frost-Næter paa dat, 30 kunne dat snart verda ein stor Skade. Og soleides gjekk dat daa ofta, at dat var myket, som spilltest; men dat gjorde no inkje nokot stort fyre slik ein Riking, som Mannen paa Seim; for dat vilde no myket til dess, maa vita. einFvnF 3223 dat d2a illa ut likavel. [Landsmaal 1860.]

Dat var eit

56

daa dat var inkje annat en l_lvedr med Storm og Støyteregn fram etter Sumaren og langt ut paa Hausten, so dat gjekk reint av Lage med Onni, og dat 5333 ut til dess, at all Avgrøda var spillt. Sidan letta6e daa Vedret upp, 80 Folk fingo skjera; men daa var dat alt 50 seint paa Hausten, at ein kunne inkje 2nn2t venta en Frost og Kjøld. No vardt dat annsamt fyre Mannen paa Seim; Aakren stod U3koren, og Skurdarfolk var ingenstad at faa, og d2t 3223 ut til ein Skade, som sjølve Seimingen inkje kunne tola. Men, naar Naudi er størst, er Hjelpi næst, segjer Ordtøket. Dat var ei Kveldstund, at Mannen gjekk og dreiv ut paa Bøen, 30 Butfull og ottefull, at han var mesta vitlaus; daa 3103 han rlen6ern2 i Hop og ropade med Graat i Maalet: Kvat skal eg gjera? Kvat Raad skal dat verda? Her er ingi Hjelp at faa!" Daa høyrde han eit, som BV2r26e i Bakken oV2nkvre. Jau, her er Hjelp 2t laa," sagde dat. Kvat Hjelp skulde dat vera," sagde Mannen. Vil du gjera dat, som me se^j2 deg, 80 skal du faa so god Hjelp, 2t du inkje skal angra paa dat," svarade dat. Daa kunne Mannen skyna, at dat var Haugafolket, som baud seg til at skjera 22t honom; han vardt daa da2de gild og glad, som vent2nde var; men 80 var han daa forviten til at høvra, kvat dei vilde hava, og dat var no dat, at han skulde 32N32 heim 03 hengja største Kjetelen sin paa Gruva 03 bryggja upp alt dat Malt, som han aatte; sidan skulde han rydja Stor stova si og flytja ut alt, som flytjande var; dar skulde han setja dat fulle Øl-Kjeret midt inn paa Golvet, og eit annat Kjer, som V2r tomt og umsnutt, skulde standa jamsides med. Er dat inkje annat, so stend dat inkje paa," tenkte Mannen, og darmed tok han til at bryggja. Men ut paa Aakren vardt dat ei staa kande Natt. Dar strøymde saman so myket Smaafolk or alle Haugar, 2t dat var inkje Tal paa; 03 allesaman hadde eit litet blenkjande Jarn i Handi, mesta som ein ørliten Ljaa elder Sigd. v2rmed toko dei til at skjera, 03 medan dei Bka2ro, 50 sungo dei alt i eit: ^lle k2nn skjer2; In3en karm Zendelen 3jera.

57 for naar ein skal Aera Lendel, 30 lyt ein 3laa ein Knut paa, 30 dat verder me3t Bom ein Kro33; 03 alt dat, Bom er likt til Kro33, (lat karm inkje riau^afolket nava nokot mccl. no^ er dat: vardt Bkoren, 03 raclt 3jekk dat 03, 30 dat Btod inkje 3traa paa l^oti, naar kom. Daa kom Kri3tkolket ut 03 gjorde Lendlar 03 bundo Kornet 03 3ette dat upp til 'fur kin^. O^ 50 3ne»3t 3om Kornet var turt 03 innteket, 30 vardt 3torBtova upprudd 03 01-Kjeret Bett inn paa Qolvet; tor daa var dat Von til, at liauFafolket vilde lialda VeitBla 3i etter DuF na6en, 3om 6ei na66e sjort. 0^ 6aa karm clat vel nen6a, at 6at var6t livancle i 3torstova, naar Kvelden kom; clat var inkje at unc!ra3t paa, at ciei vilcle kava 3tova tom; kor dat var 80 mv ket iolkBamt, at dat vardt tron^ett no^ endaa; 0^ 80 man^e Oje3ter never dar viBt inkje voret i 3torBtova, korkje kyrr elder Bidan. Kor dat eller 3 til i I-aFet, fekk inkje nokon 3jaa; men Ivsti^t 03 leikande var dar til Oa^ns, 80 ein kunne nsvra 3taaket paa lan§ l_eid, 03 3oleide3 keldt dat paa, lika til Oa^en Ivste. Daa dat leid kram paa kannen inn i 3tor stova 03 Bkulde Bjaa etter, kor til 8tod; daa var Olkjeret durte; for dat kadde dei teket med seg, av di dei viB3te, at in^en kunne bruka Barne Kjeraldet 3om dei. Dat tome Kjeraldet var o^so burte, men i 3taden ivre Kjeret 3tod dar eit Lord, 03 dat var eit slikt Lord, 3om in^en nådde Bet til. Dat var 30 fiint 'fre i dat 03 80 Kun3ti^ Qjerd 03 30 mvki pryda paa dat, at in^en kunne tenkja 3likt, 03 50 fiint uwkoret var dat med Krot 03 Kran3ar o^ med l^o3or 03 Llomar, at ein kunne aldri verda leid av at Bjaa paa dat. Detta Bkulde kannen nava til 'fakk fyre lluBlei3a 03 til vm dei framande Qjesterne, som kavde navt Blik ei moro3am >latt i I-lu3om nanB. lan^e ero lidne, 3idan detta Lordet kom i Oar den; dat never sjenxet i l^rve med Qarden iraa til Nann, til dat vardt 80 03 morket 03 M2kk2BMoFet, at dat var inkje lender nokor pryda i dat; men endsa fekk det standa paa Bln 3tad; ior folket liever tenkt 3om 30, at 80 len^e Bom denna Oaava finn3t i Qarden, 80 er dat Von til, at dat inkje 3kal

58 koma nokor I^lulclca paa Kornet el6er P22 vm 3likt 3kul6e lien6a no i 6e55e I'i6er, 30 vil 6at no inkje vera folkalsv3a til at skul6a paa ; kor no er 6at kulla folk NO3 i Lv^^om, 30 6ei maa vel kunna 3kjera 3in 3je»lve.

37. Huldaspele. l>laar llu!6ena 3pela, 30 3K2 6a vera 30 rart te nsira, at 6a N inAen i Varene, 30 kan liknazt attmX 6a. Da va ein ttul6akall, 30 3at uppi ei 3tor, tormeFti^e l^ura aa Bpelte, aa 6ar tekk lian te 3eZ^ ein 30 lian IZer6e te 3pela. 6anna kannen 3pelte 50 3iaa, at naar nan vil6e, 30 ioor stolane i 3tovene te aa 6an3a. I^laar I^loken fekk nan iet Oansarla^, aa fekk lian te 6rikka noke, 30 nan kunne kriska3t taa, 30 na?n6e 62 3tun6aa, at nan 3pelte 30 in6erle pa?nt, at nan 6ei alle inop paa 3lutten. [Maalføre fraa Nordhordland, graata.]

i Værene: i Verdi,

grø ta: faa til aa

38. Maarabergje. I såaren a? ett ZerZ^, 30 X 30 bratt 3om ein VeF^; aa mi6t i6a Ler^je a? et l-lcil, 80 demt ini^jono 62. Oarini 3K2 Btaa ei 3tor'e Ou6lkanna; aa 6a ka vore l^olk, 30 lia prsvt aa koma 3e^ mi aa 3zaa ltte ninne, men 6ei lia ikkje vore te koma 6ar. [Vik Maalføre, Ytre Sogn.]

39. Borgaren paa Utrøst. I^aar ein 3er Lofoten 3vnn2nte, 32a 3er nan ut som ei lanF lia rna? aa 066a, mest lik3om 'senn' paa ei 823; 322 dr2tte aa Kva3se X fjell2n te 3^22 te. O' a? ein 3tor P22 3e»re 3ia, 32a 6i kalla Vekkjaren; nan a? vikjent wr 6°e, at 6er [Maalføre fraa Lofoten.] Borgar: Handelsmand. ei Ra mæ Tinda a a Odda: en Rad 2f 3pi6zer og Toppe, saa di kalla: som man kalder.

59

bi fiska ei otruli Mengd mæ Tosk om Vinteren; men hellest æ dæ ein stygg Fjor te aa færas paa, før der æ stor Sjøbor aa tung Sjø i han, aa naar Ver'e staar inn ta Hav'e, saa æ der slikt eit Brem aa Brot inn mæ Larm'e, at dæ staar som ein Foss upp ett' alle Bergan rna? bærre Skum aa Dræv. Va ikje dæ, at der æ saa mang Vaaga aa Kveila te laup' inn i, saa hadde Lo foten vorre reint eit obørt Larm før sjøfarand Folk. Yste Øyann ligg 322 langt ifraa kverann'er, at ein ser di bærre som smaa Skjer ut i Hav'e; aa den Øy'a, 32a ligg aller yst, d' æ den, 822 di kalla Røst. Men (I2mle-l<2r2nn N266' ei Tru om dæ, at der va eit I^2nn, 322 laag endaa lenger ut, aa dæ kalla di Ut-Røst'; men den Øy'a va osynli, aa dæ va bærre Tuftefolk, saa budde der. D' æ ilcje len^ sia, dæ va ein Mann, som sa', at han ha vorre der, 22 dæ var trøysamt aa hør', naar han tok te fortel', kor dæ gjekk te. Den tia, daa a?3 va ung, sa' han, daa koor XF mang Gang ut P22 Hav'e P22 ein liten Kjeks 22 3lMN^. Brim og Brot: Brændinger og Bølgebrud. Kjeila, pl. af Kjeila : Sund eller smalt In6wd. 0 b r t, for obyrgt, af übyrg, o: som man ikke kan d^er^e sig i. Tuftefolk: Veetter, Underjordiske, trøysamt: morsomt. Kj eks: liden Baad ( = Færing). Lin' e 1 1 Juks o'n g o. s. v. : Line eller l^aancignsre eller andre lieciskadcr. Juksong hedder ellers Djupsogn. unna, for undan, o : borte fra. Sjøbu: Søbod, Pakbod. Laan: Hovedbygning.

> 60

men æg undras paa, at i sku kjenn' mæg; æg trur aller, at æg kjenne ør; æg tyks aller ha set ør før." Ja saa daa," svarfan, aa saa sporfan ette, om a?3 ha Fisk. Æg sa', som sant va, at æg ha bærr' ei Kveit; aenn Fisk ha æg ikje faatt. Saa fekk han sjaa Kveita, aa saa vild' an endele' kjøp' o, aa bau mæg so mykkje før* o, at æg laut lat' an faa ho ; 22 a?3 tok imot Pen sann, aa han tok Kveita i Toknann aa drog ho uppaa Bryggja. Men 3aa snart 32a Fisken va utu L22ten, 322 va dæ borte alt ihop, baa Lann'e 22 Gåren aa Mannen, nett saa dæ va ne-sokkje æg saag aller att ein Grann, anna ville Hav'e paa alle Sia. Aa Børen blees, aa æg sat i Baaten 22 segla beint aat Lann, lik eins som før. ør: Eder, Dem.

(G. N. ysr).

Kveit, for Kveita: ttelleflvnclre.

ho, eller hon, d : hende (hun), den, nemlig Kveiten utu, for ut ur (or): ud af.

nett: ganske, akkurat,

I' 0 k n a n n :

o, for

Gjællerne.

aller: aldrig.

Det dobbelte 1 og n har den særegne nordenfjeldske Udtale (næsten sont lj, nj eller lgj, ngj) ; denne Lyd træder oftest 03822 iztecletkor Id og nd (f. Ex~ aldr, Land, Vind).

40. Den bjergtagne Glunten. En Glunt blev engang indtaget av Holden og man vidste [intet] andet Raad til at faae ham tilbage end at tåge Kirkeklok ken og ringe med den. Dette vilde vistnok have gaaet godt, der som ikke En havde været saa dum 2t løse et 3l
41. Guldhornet. En Offiseer med hans Tjener kom engang seent om Afte nen hjem af en Reise, og da [de] endnu vare et godt Stykke fra Hjemmet, kom de til at ride forbi en brat Klippe eller Ham mer. Da hørte de, at det spillede i Hammeren, og at der var Dans og Lystighed derinde. De reiste imidlertid hjem; men 322 sagde Offiseren til Drengen: „ Mener du, at du nu kunde ride tilbage til Hammeren uden at blive ræd?" Jo det meente Dren gen, at han kunde. Saa skal du faae Hesten min", sagde Offi

61 seren, og saa skal clu ride lige til Hammeren og raabe, at du vil have Drikke. Kommer man da og byder 613 l^a^et, 522 maa du aldeles ikke smage det, men blot lade som du drikker, og imidlertid slåa Drikkekarret tomt bag Ryggen din, og 522 ride hjem med det saa hurtig som du kan." Drengen red da til Hammeren og r22bte og bad om Drikke; 322 kom der ud et keelt Følge, og en af dem rakte ham et stort Guldhorn; han tog imocl det som om han vilde drikke, men 522 lagde han Hornet paa Skulderen og slog bag sig det, som var i Hornet. Derpaa satte han Hesten i Galop hjem, men de Underjordiske forfulgte ham og sprang lige snart som Hesten. Til al Lykke gik Veien over en Række af Ågre ; paa dem kunde de ikke komme; og ved Enden af Agrene stod en Kirke; der lod han Hesten sætte md paa Kirkegaarden i eet Spring, men han havde endnu et Stykke hjem, og paa dette Stykke var ingen Ågre eller Noget som kunde beskytte ham; han maatte altsaa blive paa Kirke322rclen, (tki der var han fri for I'rolcl3k2bet), og 822 326 han der paa Hesten lige til det blev Dag. Imidlertid gjorde de Underjordiske 322 mange Forsøg paa at faae ham i sin Magt, at K2N tilsidst blev ganske ræd, og lovede, at hvis han kom vel derfra med Guldhornet, skulde han forære det til denne Kirke, som havde beskyttet ham. Da nu Dagen kom, var han natur ligviis fri og kom vel hjem; 322 gav han Hornet til Kirken, og der ere Folk som have sagt, at de have seet Guldhornet i Kir ken, saa stort og vakkert som det er.

b. Segner vm Risar og andre Vette. 42. Gygrasieinen D2 va ei OvZr, 80 bu66e i 62 fjecll'e, 30 6ei K2612 Ojeiw tu^322; ko V 230 3va?r2ncle 3tor'e, 2t N22r ko sjekk P22 fjecll'i, 80 3kriv2 ko yve D2l2clne, ut22v cl2n eine fjeclltoppen 2a burt [Sogndals Maalføre, Sogn.] a a udtales som ao. [a a (= og) og Ha an di hev vanleg aa-Ljod.] Gyg r : Jættekvinde. Ordet uttales her Jyggr eller Jøgg'er. Nordenfjelds hedder det Gjura (Jure) og i Tellemarken : Gyvr. skriva: skrævede, steg.

62

P22 dan andre. Ho hadde 50 maan^a Qjeit'e, at da va inkje Tal p2a, åa naar dei kom heim-rekkjande um Kve!6a6ne, 50 naadde Ro'i ei Mil Veg. Da va eingaang, ho sat paa FjedPe aa yste; daa hadde ho laga te ein stor'e Ost, 22 heldt paa knodd'an, 22 hadde mest faatt han fa?r6i3'e. Daa kom han te aa detta utor Haand'i, 22 30 skuld'o triva ett'2n 22 taka han att'e; men daa ribna han 22V fyr'o, 22 dan eine Molen datt 2av 22 foor nit-i Dalen, 22 dar vart han liggjand' aa vart uppi Stein. Dan Stein' ligg'e dar endaa, 22 da syne Grip'i paa han ette Fingradn' aat Gygr'i. — Hellest va da no 80 maanga Segnidna førr, vm adle desse LerF2tro6li, at ein kunde mest verta lei'e te lya paa; da va kanskje i dei 'liiclna, 30 dei kadla Skarafydlingen, at da va 30 fullt 'ta2 dei. D'æ M22n^e Stae da skal liFFM Ou6l 22 Penga ette dei og. Inn i Vinclnelleren va da ei Kista, 30 va fudPe MX Penga aa hekk i ei Gudl-Lekkja laangt inn i Berg'e. Aa ut i Maara-Berg'e sto da ei Ouclll<2nn2 i eit Hol, 30 æ midt i Berg'e; 22 kanskje ho 3taar 6ar encla2, men 6ar æ 30 høgt aa bratt, at d'æ ingen 50 karm koma dar. (h e i m)-r ekkja n d e: gaaende

i Følge.

R o'i :

Raden.

Ro, med aab.

o. G. N. roB. yste: lavede Ost. kn o d d'a n : æltede den. lcnocl6e, ak knoa. (aab. o). G. N. knoSa. triva e t t'a n : gribe etter den. ridna han aav f y r'o :

I?evne
Molen: Stykket. Mole, aad. o. (D an)

Stein', egentlig Steinen, men det ene

n"

opslu^eg.

lei'e tel^apaa:

kjed af at høre paa. Skarafyllingen er en Benævnelse paa Tiden forud for den sorte Død, og forklares 6eraf, at alle Skar eller Ljer^lilskter vare dengang fulde af Folk.

Vindhelleren: det Bjerg-Pas i Leirdal som ellers er

bekjendt under Navn at Vindhellen". Det sidste synes at være en feilagtig Opfatning at Navnet, da det nemlig i selve Stedets Omegn hedder, som her er anført Vindhelleren.

„ Heller" betyder en Grotte, en

en Klippe. I Leirdal kecicler det Heller, i andre Steder Heilar (G. N. hel/ir).

Sogndal

Hule i

clerirno6:

eller under

ttillar, og pag.

63

43. Steinen paa Tveit. Oar æ ein Qar i 3sfjoren, 80 dei kadla Tveit; dar ligg'u ein 3toru 3tein i ein Lakkje nean fyre Hus'æ, aa dan Steinen gjeng'u 6ar ei Zomol Soga um. Han ska ve' komen taa da fje6l'e, 30 dei Ka6la Hausa-Nuten ; da æ paa vestra Sio aat Fjoren, aa Tveit æ paa dan austra Sio. Da va eigaang dar va ein Gut, 30 hadde kome inn te ei (ivZ^ur, 80 budde clar i Nuten, aa 30 hadde OvFl'a? tott 30 veent vm han aa fengje slik ein Elskje te han, at ho vi!6e slett inkje sleppa han tråa BX^. Men kor da no gjekk elde inkje, 30 slapp daa Guten heimatfu likava?!, aa Biane vatt han Aikt'u aa fekk ei taa gildaste Tausenna i Bygd'æ. Daa vatt Gygr'æ 30 horm aa sint, at ho tenkte berre paa, kor ho skje hevna 3XF, 30 da kunde vera noko te Muns. 3o vatt 6a no inkje noko taa da, ke»rr dan Oa^jen, daa dei foro te Kyrkjo aa sku vetta brudvigde; daa sat Gygr'æ paa Hausa nuten aa saag paa Baatanne, 80 foro inn yve Fjoren; daa kann du tru, ho va 'kje go, dar ho sat. So gjekk ho inn yve Fjedl'e aa leitte sæg ut ein stor'u Stein, 80 ho vi!6e hava te hevja ne paa Lruradaaten, naar dei kom att'u fraa Kyrkjo. Aa naar daa Lrv6laup3-I_a^j'e reiste neimatt'u, aa Lrurabaaten va komen ut fyre Tveituland'e, so treiv Gygr'æ Steinen sin aa sende nan aav, so da surra i Lukfæ; men so kom ho te aa kasta for høgt, armo I>o6l'e, 30 Steinen gjekk langt yve Laaten aa vatt liggjande paa Markj'æ, dar 30 han no ligg'u. Da kom væl taa da, at lio skolv taa Sinne, so ho va 'kje rettule' stø' paa Haandæ. [Ullensvang Maalføre, Hardanger.] a a lyder som ao. Soga (aab. o), Sagn. O. N. saga, acc. sogu. gomol er Hunkjøn af gamall. ve, el. væ, for vera. Si o, for : Sido. Gygur, udtalt næsten som Gjøgur. Egentl. Gygr. tott so veent um han: syntes saa godt om ham. vatt, for vart : blev. horm, ttunkMN at harm'u. skje: skulde, 80 da kunde vera noko te Muns: Baa at det kunder

igtig forslaae.

Te Muns:

til^avnz,

al Mun.

hevja:

slænge, kaste, treiv: greb. Sinne: Vrede. ttaanclX, [eigaang og. aa = og] udtales med den almindelige Lyd af aa, ikke som ao.

*

64

44. Varaldsøinaa. Inn i Jondal æ ett Fjell, 50 dei kalla Jonahodne, 22 da æ te sjaa te som ett l^locln elde mesta som ein Kjeip. Ida Fjelle budde ein I^ese ein^aan^, 80 dei kalla Jon i Hodne, aa han skulde ha ei Gjøgr, so va i Strandebarm ; men 30 va ikje han tru mot henne; føre han hadde Lag mæ andra og, aa dette fek Gjøgraa veta, aa so vart hv ill'e føre da, 30 ventandes va. So tok hv sæg ett Tog aa slo da umkring ett stort Land, 30 laag i Kvinhæra, aa so vilde hv draga Lande inn i ljoren, 30 at da skulde liggja i Veien føre han, naar han vilde reisa aavsta te disse andra, 30 han hadde Lag ma?. Men 80 gjekk da 50 uheppe føre henne, at daa nu hadde faatt Lande midt i kloren, daa slitna T6g'e aav, aa Gjøgraa datt enda atti ett Berg 30 tungt, at dar teer ei stor'e Hola i Bergje, dar so nu kom dettandes. Lande vart liF3ian6eB i bjoren 6ar 30 da ligg' en6aa; da æ dan Øinaa, 30 dei kalla V2r2l63e»lnaa. [Strandebarm Maalføre, Hardanger.

Øinaa: Øyi.]

45. Rysen aa Ferjemannen Dær æ ei gomaal Segn vm ein Ryse, som ha vore ute aa reist; han vi!6e heimatte te Jolinne, aa 30 kom han te ein Ferje mann Jolæftan ; fyre dær var ei stor' Aa, som han laut ive. Naa va Rysen 30 kalle^t stor' 22 haag'e, at Ferjemannen vart rædd'e 22 sa, at dæ va inFjen Praam, 30 kunna bei^o; men k>Ben sa, 2t han turrte 2lli ra?6623t fyre dæ; 22 30 talte han 50 vent 22 3ni66t fyr'o, 2t han fekk ho te hale seg ive likeva?!. 3a ha' ilcje Rysen Penninga te betale ma?, men han lovde, at Mannen skilde en6aa have Like fyr* l^lmakjen; 30 tok han upp ein Niv'e 22 skar Turnen 2 den eine Votta?, som han ha' 22 seg, 22 den gav han Mannæ te Betaling. Men den Turnen va 30 storfe, at han tok ei Tunne, aa dæ va den gildaste Tunnesekk'e, som noken Mann vilde have. [Valle Maalføre, Setesdal, be r 'o : bera honom, 'o, og ho : honom, han. turrte al Ii: turvte aldri, sniddt: snildt, godt, ordhagt. Mf. G. N. tala F/l/a//i. skilde, Konjuntiv til skulde. G. N. «^/l//. X i ve: Kniv. ha' a a seg: hadde paa seg.]

65

46. Rysen som glait i Fjeddæ. Dæ æ paa ein Sta, at 6a?r æ ei stor'e Dokk elde som ei Rive i eit fje66, aa den Riva gjæng'e beint ni i eit Vatn, 80 at æyste Enden rokk' upp i Augleite, aa neeste Enden røkk' i Vatne. Dær æ ei gomdl Segn iim kossi denna Lægdæ i Fjeddæ sku verte ; dæ skilde vere ein Ryse eigaang, som kom dær gangande, aa ma? same han steig burt aa fje66e, 30 glatt Foten hans ni i Vatne. Men Rysen va naa 80 storfe, han, at han sto like godt fyre dæ; han raut ikje aa Vatne endaa. [Valle gaamol, N. /l!^e/^«. datt, gleid

Maalføre, Setesdal. Fjedd, i Valle heist Fjødd: Fjell, ni: ned. vanleg : Mamou, tioly-n av Mainaale : Mmall. kossi: korleis, G. Bku verte: skulde hava vorte til. naa, rettare: no. raut: ut. Av rjote, G. N. hrjota. aa : paa. G. N. d.\

47. Han Langbein Rese. Her æ eit Vatn, 30 me lcalls We»B'e, o dæ ska væra fælt 6jult. Dæ va eigøng dei vi!6tt ma?l«3 Mjøs'e o sjaa, ko djup'ø ho va, o 30 tolco dei eit Tøg aa bsn^o fast i pre3tZar'e, o so <sjinFo dei ma? di 30 langt, at dæ va mest 80 tre Fjørunga. So t7u6cl« dei dæ, at eit Vatn, 30 æ 30 djuft, maatte væra varmt i l)M'e, o dæ vilcie dei prove» ma? dæ sama, o 30 toka dei eit raatt l<eutrum af djup'ø (civd). bøndo, for bundo. Fleertal af batt. i Bøtfe, Ordet Botn (Bund) hedder i mange Fjcldbygder Bott (her Bøtt) ; altsaa i bestemt Form: Lotten, og Dativ Lotte I" i nk2n n » , 'sin lyder her som TeenT ø g'ø, for Tog'e (Touget). mefjøres, andre Steder : midfjors (midt i Fjorden), te Bøttas, den rette gamle Fonn er: til Botnar, dra a i, for braadi (i Hankjøn braaden), o: smeltet, truddø se te a a va': dristede sig til at rade. sa'o, for: sa hono, egentlig: sagde honom. 5

66

ho va. O e slepp'ø no væl aa ha taa me Brok'e føre dæ," svara'n; men daa han kom ut i, 80 gjikk dæ heilt upp aavør Brok'e o mest upp unde Hendadn hass. Daa laut'en uppaa fjell'e o turke Brok'e si, o daa sto'en mæ ein Fot paa Bers fjelle, 50 ligg'ø paa vestre Siun aat Mjøsen, o mæ hino Fofe paa 3ku3ne»6ne, 80 ligg'ø paa øystre Siun. E ha no vae aavør 80 manFein Va3Bcijpil," sa'n, ,^men dæ ha alclsr nokon gjort me brokevaafø førr." aahataame: at trække af mig. sto' e n : stod han. N j s 3e n ei Dativ, M3?kina l^ot'e: med den anden sa(i. saa!ecieB n^B22 i Bergens Stift, f. Ex. paa Søndmør : mæ kinaa Fot'a". 3iun, Dativ. G. N. siZunni. vae: vadet. Vassdipil: Vandpyt. Andre Steder : Depel, alcl s r - aldrig,.

48. Da va ein Mann, 80 gjekk igjøno ein Skog, aa daa hat» kom aat Endo paa 3lcoA''a?, 30 sat dar eit Troll paa ein Hau aa 8223 ne i Bygd'æ. Oar va 30 skaft, at dar laag ein stor Gar i ein Bakke, aa aavofør va da Berg aa Skog, men neofør va da slett aa flatlendt, aa midt paa Sletten laag da ein stor Aaker; dar heldt Folkj'e paa pløie, aa dar va ikje minner ell tolv Kara ma? kvar sin Hest paa Aakr'æ. Sit du her du, sa Mann' te Troll'e. Ja, 32 'srol^e. Kva æ da, du sir paa, sa Mann'. E sir paa di Karann, 30 pløie; da sku vore løile' te gjort di ei Pretta, sa I>oll'e. Kva Pretta 3ku da va', sa Mann'. Da sku va te for vill' di all inop, 80 di hadde pløigt paa tvart ut aaver heile Aakren, sa Troll'e. Aa, da karm du 'kje gjera, sa Mann'. Jau, da ska du snart Bjaa, sa TrolPe. Aa 30 tok TrolPe te stara aa ein3tara ne paa Aakren, aa 30 tok Karann te pløie paa tvartr somme upp-ette 22 somme ne-ette, 30 da va 'kje meir ell ein, 80 p!si^6e rette For'æ. No ska du 3jaa, sa I>oll'e. Ja, e sir da, 8a Mann'; men kor kjem da se, at 6' æ ein, 30 pløie rett, [Vefsn Maalføre, Nordland.]

skaft, for skapt, el. zlcapat, o: beskaffent,

skikket, pløie, egentlig pløigje, for pløgja ; derav Imperf. pløigde, for pløgde. si r, [udt.] siir (nogle Steder sjer) : seer. somt.

Pretta: Puds,

Skalkestreg.

løile', for løgjelegt : lsiellizt, mor-

v a', for vara, 3 : være.

stirre uafladelig, nemlig paa en eneste Ting.

rette F o r'æ :

einstara: den rette Fure.

67

naar all di ann'er pløie rangt. Da kjem 5e 80, sa TrolPe, at da æ ingjen Trollskap, so har Magt mæ haano ; før d' æ Trums* Hest, 80 cIrXA plogen, aa I'rum3 Kar, 30 pløie, aa Flogrogn** i Plogj'æ. rangt: galt, feil. — Dette Sagn er formodentlig kun en Stump af et Æven tyr, hvis øvrige Indhold er glemt.

49. TrolFe i Skjerven. tXlaar ein Z^aar upp-ette tråa l?reBtMr'X i Vefsn, 80 kjem ein aat ei Olv, so di kalla Skjervo ; ho æ fælt stor, naar d' se krauma, men ann'er Tie æ ho 'kje størr', ell ein va? ho i Strokj'an kvar ein vil. Da va eingaang ein Kvell seint, at Folkj'e i Prestgar'æ liaure eit, 80 snakka upp i Olven, aa da sa' di Or^an: Ti'æ æ komen, men Mann' æ inkje komen. Ei Stunn dar ette kom dar ein Mann rianli, 80 vild aaver Oiv'æ. Daa gjekk Presten ut aa ba han gang inn aa inkje ri ut paa Olv'æ i Myrkre; men Mann' na slik ei Hast paa se, at'an vild inkje heftast. Presten telt'an ifraa da, best han kunna, aa tok i Beisl'e aa vild hall Hesten; men enclaa va Mann' 80 treisk paa da, at han reist' sin Veg. Men daa han kom i Olv'æ, vart han borte, aa da va ingjen, 30 saag han att sia. [Vefsn Maalføre, Nordland.]

O! v, for Elv.

Flauma,

Vancltlacl, V^anciets Opsti^nin^. væ, for vlecl: vader. af Strok, n, a: Strømning eller grundt Sted i en Aa. hørte,

pl.

af Flaum:

3 t rok jan', t>3t. pl. haure, for haurde :

komen: Efter Opgi vende gjøres der Forskjel paa komen, femin. (om

Tiden) og kominn, mase. (om Manden), hvilket dog synes tvivlsomt; det første skulde ellers her hedde komæ. ri, for ride. telt, for telde eller talde ; „ telja fraa" er at fraraade. treisk: stivsindet, übøielig.

50. Troldet paa Dolstad. Ved Veien mel lem Kulstad og Dolstad var engang et Trold, som skræmte adskillige, der gik forbi paa Nattetider. En Mand fra Gaarden Mo skulde ride hjem en Aften, da det var blevet mørkt; han blev angreben af Troldet, og det forfulgte ham saa 3ta?rkt, at han maatte ride md paa Kirkegaarden, karat Hesten

68

kunde hvile. Da han snart blev kjed ak denne 3tanclsninF, red han derfra og over Elven, som er tæt sydenfor Kirken; da var Troldet atter saa nær, at han hørte det baskede i Elven. Nu red han en66a sta?rl<ere op over Sletten til Mo, og da han var kommen ind i sin Stue, var Troldet allerede paa Trappen. Da greb han sin Bøsse og skjød ud af Døren, nvorefter Alt blev stille; men Troldet maa nok have faaet sit Banesaar; thi der laae igjen noget ligesom Slim ved Trappen.

51. Trøll'e paa Sialliraeve. Dæ va ei^aan3 ein Mann, 30 haddø eit stort Stalltræv, 50 va fullt må? fo'r, 0 iraa dei Mann'e vart dæ støle For te kor Natt, 30'en va rædd'ø han sku missø dæ alt ihop. No haddø Mann' trvaa 3e»ne, o 30 va dæ ein Kveld han ba eldste Saan' sin, afen skuldø liggji paa Træve o sjaa ette, kæm dæ va, so stal Fofø. So gjikk Guten paa Træv'ø o la' se, men han haddø inkji væl lagt se, førr dæ kom noko baland, 30'en vart 30 ra?M', at'en sprang inn att' i 3toFo o sa, han inlcji tsrcls I>33^ der lenger. Den ar«e> I^atte 3l33ji der, men dæ FMK dæ sama ma? nono. Den trea Kvelden kom yngste 3aan' (held <331«3i!3'n, 30 dei kalla'n) 0 sa, at'en vildø faa Løy liggji paa Træve. I Fysningen vilde Far hass dæ slett inkji, men te Slutt'e fekk han daa Løy, o 30 ba'en Mor si, aten 51 leie lite, 50 kom der inn eit stort Bergatrøll o vilde te ta' se eit Fo'r-Fanga. Men mæ [Slidre Maalføre, Valdres.] Træ v: Loft, især Høloft. For: Foder (Foor) betegner her egentlig Hø. o fraa dei Man n'e : og fra den Mand. (Dativ). Dette dei" maa være G. N. fieim. te kor Natt: for hver Nat. Mann' for Mannen. (Ligesaa: Saan' for Saanen). tryaa (tre) svarer til G. N. P/yd, Akkusativ (Underform) af prir. at' en, egentlig skrevet* at'n" for: at han. o la' se : og lagde sig. baland: buldrende, brakende, ar « : anden. (For adra). gjikk dæ sama mæ ho no : Fik li^eclan med ham. Fysni n g e n, for Fyrstningen. ba' en : bad han. Ystyl, en Ost ; egentlig en Klump al Ost, som ikke er kogt eller presset og altsaa indeholder megen Valle, leie lite: ligget en liden Stund, leie eller leji for legje. ta': taka. For-Fanga: Høknippe, Favn, vra^t.

69 dæ sama skraik Guten : Ress du inkji læ For'ø væra, ska du faa anna veta, sa'n; e ska trv3w de, 30 e tryste clene 3tain' her." O MX dæ sama trvßw han Vstyln, 30 Møso rann or'o. Daa LerMtrslls 3223 dæ, at Guten va 30 te trv3w ein 3tain 80 hart, so skjøntø dæ nok, at Guten va stærkar en se sjøl, o daa vart 6a? 50 ra?6t, at dæ sprang utatt', o kom alder mair paa dæ Træv'ø. ,rcss J hedder paa andre Steder: ess og erso, o: er det saa, hvis, dersom, læ, for læfe (lader), trysto: klemme, kryste. Møso, rettere: Myso (22b. v) d: Vallen. or'o, for or honom", af den. en se sjøl: end det selv. Egentl. sig; se!v. r,ld t. Efter Opgivende hedder det rædd" ogsaa i Intetkjønnet.

52.

Jularei'ae.

Desse gamla Segnenna vm Jularei'æ æ no so maanga, aa 30 ulilca æ dei og, at da æ kje greidt aa vita, kor ein skal faa dei te høva inop. Da ska vera som ei Frua ell ei Dronning so fær fyre, aa so eit heilt Sellskap, so fyl ette. Sumle fortelja da, at ho kjøre Ba?z i ei Kjerra, men sumle seia da, at ho ri' sjøl aa heve ein stor Saa paa Kjerrenne; aa naar ho fær te KDra, 50 æ da slik ein Dur aa Dyn, at ein kann lisra da paa laanA Veg. Ho ta?k te fara umkrinF elleve Daga fyre Jul; da æ dan Tiæ, 80 dei kalla Maansmyss. Da va eingaang ho skulde kjora 1'3j,3N22 ein di2r, 22 llar va da 30 traangt imyllaa Husaa, at Xjerraa henna vart fast. Daa ropte ho te Folkje, 80 va i Oar'a?, at dei Bku koma aa hjelpa henne, aa da gjore dei og, 30 mykje l<jerraa vart laus att. Daa vart ho 30 gla aa feia?, at ho kasta eit stort 3vlvßtaup attum 5a?F te dei, 50 løyste henne; da skulde dei hava fyre Hjelp'æ. Da Staup'e heve vore paa dan Oai^a? i laan^ Ti, aa da Bka vera 30 fint aa grumt, at d'æ reint makalaust. — Dei fortelja da og, at JulareFæ heve tvo Hunda ma? SXF, Ka naar ho ka?r i§jon22 (i2ranne, 30 læt ho dei ga inn i Hus'æ aa f2a sæg Mat, men ho vil slett inkje, at dei ska stela. Da va ein taa dei, so hadde gjengje inn i ei Stova eingaang, daa [Hamre Maalføre, Nordhordland.] Jul a r e i'æ hedder paa nogle Steder Jolarei'æ'\ ligesom i Hardanger og Voss. I Sogn: Julasicreii. — fyl ette: følger efter. Saa betegner her et stort Kar ; Bryggerkar. fær te: tåger til, giver sig i Færd med. feiæ, Hunkjøn af fegjen (feien): glad, larnuiet. li un cl Lyden nd udtales her som nn, altsaa egentlig: ttunna, ttonna. Ll n3, e: zaaei.

70

Folkje va ute, aa 6ar loor han te aat nnkZe Mjelk, 30 sto i ei l
53.

Julaskrei'i.

Da 80 dei lca6la JulaskreFi, da æ eit Fylgje, 30 fær umkring aa ri'e igjøno Bygdadne i Juli elde tett fyre Juli, aa især Julaftaa ette avdaga. Da so dei ri paa, da ser ut mest likso da va torna Tunne; men dei fa?r 80 fort, at ein kann ilcje festa Auga paa dei, aa 3tun6aa æ dei paa Marki aa stun6aa i I.ukti. I^aar dei fa?r igjøno Oara6ne, 30 gaar dei inn i Kjellaradne aa ska smaka paa lula6ril
71

Zaaten; fyre alt ma? ein ha Mat i I"taan6'i, 30 æ ein urædd'e fyre JulaskreFi. 3o laut Mann' vera MX, 22 80 reiste dei aav innigjøno Bygdi aa va inn paa adle Kjellara aa saag ette vm clar va Drikka. I^aar da sto ei Vassbytta framkvre <3ldi6ni, 30 berre kva dei aa gjekk sin Veg, aa naar dar sto ei Kjørebytta, so slo dei att'e Dyr'i aa vil6' ikje Z^aa inn ein^aan^; men 6ar 50 inkje va noke slikt i Vegen, clar drakk dei 80 fælande, at ein tykte, dei kunde ribna. So va da ein Sta', dei va inne paa ein Kjellar, aa Mann' sto att' ut mæ Stabburs-Troppi ; daa kom da ei Kaana ut or Stabbur'e ma? Mat, aa 80 3223 ho danna Mann' Ra tykte ho skulde kjerna han og. Æ da du," sa' ho, aa 30 næbnde'o han paa Nabn ; men da va knapt han va go te svara. So tok ho i han, aa heldt Matakorgi fram yve Hove hass; daa laut Julaskrei'i sleppa han. Aa si'aa leidd'o han inn i Stovaa, Ha ga'an noke te drikka; men han va 30 skarven aa sjuk'e vor ten, at da va knapt 30 mykje da leet i han, alt te da lei te Mid natt; daa tok han te kraana aa muna, aa vart frisk' att'e. m*; e i 11 : medens man. fya dei: sagde de fy! ein Sta': paa et Sted. næb n d e'o han: nevnte hun ham. yve Hove n2B 5 : over hans Hoved. (Hove, med aabent o). s i' a a 1e i d d 'o h a ti : siden lecite hun ham. va so skarven a a sju k'e vorten: var dleven svag og syg. da va knapt >« mykje da leet i N2n: man kunde neppe hore hans Stemme, let, af >.i:lt2. lcr22N2 22 muna: komme sig lidt efter lidt.

54. Garvoren. Oarvoren held'e kos alt Uty paa dan Gåren, 30 han æ paa; aa um da æ Julaskreii helde noke anna Slags ukriBte, 30 kjem'e ikkje da 6ar, 50 Oarvoren æ. Men han æ ikkje fjelg'e, naar Noken gjere seg Uvin mæ han. Han ha alti ei visse Lega, som ett Hundabol ; 2a naar da æ Noken, so leggj'e seg i ho, so jaga han dei kos; men kjem'e dei daa åtte ein onnor Qaan^. 80 verte da nokk værre. l^in Oaan^ va 62 ein Out, 30 rei durt i ein (iar rna? I^2tti, ISogndals Maalføre, Sogn. halda kos: halda burte, fjel g'e: hugsam. |

72

aa so va 30 gjera voren 30 æ

trefte han ett IVocil paa Vegen, 80 vil de ta han; men han forvara, at han lovde da, lian vilcle 3jaa, ka han kunde ma? Trodle, naar han fo'r heimatte. Men daa fylde Gar han; aa 50 torde ikkje Trodle koma; hadde ikkje da vore, ikkje da visst, Kurlei3i da kunde gaatt.

(forvaaga: vaaverken,

dumdristig" .]

55.

Dragdokkaa.

I^aar ein Mann heve Dra^clokkaa i Huse li^aa sæg, 50 faar han Penga, naar han vil. Pengane tæk ho kvar ho karm, men ho æ ikje ztorttik; dei ha' enclaa sagt da, at ho ta?k ikje meir helle tvo 3KDinZ um Oaan^jen, aa dei ZKDinMnne legg ho i Sko'na te Mann', ma? hann ligg aa søv. I^aar han be henne ga i Pengaskrine te ein Mann aa taka Penga, daa lær ho; fyre da tykje ho æ bært sum ei Moro; men be han henne ga paa t-lav3botn' itte Penga, daa græt ho; 80 mykje kvie ho sæg" mæ da. [Maalføre fraa Nordhordland,

ga: gaa.j

56. En Marmæle blev engang fanget af en Fisker. Han vi lde ud igjen, men Fiskeren vilde ikke slippe ham; da gik han fra et Rum til et andet, men han sagde, at det høvede ikke for han kom i Hamlerummet. Det blev ham forelagt, at han skulde svare paa 3 Spørgsmaal, for han kunde slippe.

57. Roparen. Dær æ nogo, som døm kælla Roparen, som held se i Mor kom 22 paa Bergom, aa læt saa orimelé stygt, at'en kænn skræme Folk aav mæ Vete, næren tæk te paa dæ fælaste. Some mæna dæ, at dæ ska vera inkor Fuglen paa Lag som ein Ler^ulv elde Hubror, aa dæ æ naa rimelegast an; men hellest ha døm trutt, I^aMre frali Gudbrandsdalen. nær'e n: naar han.)

i

Mo r kom:

i

Markene,

i Skogane

73 at dæ sku véra ndgo, som bli te ette Bon, som æ fødde i Duls maal; dærfere ha døm sagt, at'en sku seie: Mor sette me millom Bork aa Tre. He, he, he!" Men anten 6'a? naa dæ eine eld 6a? andre, 332 æ dæ kalle te høir'en, nær'en læt paa dæ styggaste. 3ometie skrik aa yl'en, som dæ vore Folk, som ha treft inkor Olykka; sometie skratta aa læg'en, som du sku lie»irt ein Flokk mæ Gute, nær døm held paa draagaast aa yte korandre utfor Veigen, elde anna slikt Fanteri, som 6e»m kam 11 faaraa mæ. Saa yPen att; saa gjæPen som ein Haanaa, saa kneggja'n som ein Gamp, saa brækje'n som ei Gjeit, aa alt saamaa 322 fælt, at dæ maa vera ein hærug Kar, som ikje ska tykje at 'en kolna, nær 'en høire dæ. [kalle: kaldlt^:.

yte: støyta, skubba,

58.

Xr u F ', herdug.]

Øyaslife.

Dal3lioren æ ein laang'e krokette Fjor'e; dar æ' kje laangt aa fare, forr da kjente ein Krok'e, MX eit Nes paa dan eine Sia aa ein stor'e Vaag'e elde PoJFe paa dan are. Yst i Fjor'a æ da flatt Land, aa dar æ da store Gåra aa mykje tettgrendt; men na2r ein kjem'e lenger inn, 80 vert'e da høge Berg 22 dratta 3tren6'e; 22 summe Stae æ da 30 ryse bratt, at ein ser høgste l
74

fekk ikje fare 50 fort, 30 han vil6e, fø da. So va da eingaang han ha' vorte sinfe, daa han kom dar farande; daa bykste han til aa treiv 'ti Nes'e aa sleit paa, 30 da rimna laust kråa Landa Men 50 tykte han, da kom 50 midt i tjoren, at da laag endaa i Veia ; hadde Øy'na vore av-3lita paa Midfa, 30 hadde da vorte mykje 3kapl'are. Aa 50 tok han 5233 eit Tak til aa fekk 6a 30 nær at Øy'na slitna tett neaat Flomaala; men daa glapp Foten ii253, 30 han dreiv att aa Bak, aa datt 30 tungt att i Bergj'e, at da syne ei Btor'e Hole fyre Seta K238. Aa 30 vart han lei'e taa
(G. N. aftr å bak),

fyre Seta

hass: efter hans Bagdeel (Sæde). Knokaa, [Dativ Fit. av Knoke] : Knog lerne, ogs. Næverne. 0 y'n ne, e^entl. G^inne (Dativ), 30 æ roandeaa siglande: som man kan roe og seile paa. — Ordet fy (aabent y) og er en Forkortning af

59.

fø"

hedder egentlig

fyre".

Gurri Kunna.

Om Qurri Kunna har man her fortalt, at en Kjempe vilde lokke hende til sig, og fik hende virkelig saavidt paa Vei, at hun begav sig til en Øe, hvor han hadde Tilhold. Da hun her ma?rke6e hans fal3klie6, fan6t hun en I_eill'3ne6 til at flykte og reiste 6a mod Syd. Af Vrede nerover sks6 Kjempen etter hende med en K u 1 e og denne var det som gik igjennem Torghatten.

75

c. Ævenfyrlege Hendingar. 60. Kivlemøiann. Da?r æ ei fje»l!bvF6 i 3iljor, som dei kallar KivleFra?nni ; dær heve stae ei Kjørkje i gamle Dagar, aa dæ syner Tufti ette ho endaa. Dei heve ei gdmdl Sogu, at dæ va eigaang Presten va i den Kjsrkja aa 3ku halde Messe, aa 622 hænde dæ seg, at best som Folkje va komne inn i Kjørkja, saa høirde dei slikt ett veent 3pel burt i Fjelle tett aamafe Kjørkja, at dei gjek ut, kvort Menneskje, som inne va, bare te lye paa Spele. Daa va dæ tre Jentur, som gjætte Gjeitann sine upp i Markji, aa dei ha kvor sitt Honn, som dei blees i ; men dæ va ikje saavore uvandt Spel, som andre Juringar brukar, ska eg tru ; dæ va slike Skattar, som inkje Menneskje ha høirt før, aa saa inderlé vene, at fysst ein bare høirde alder saa lite av dei, saa gløimde ein alt anna i Væri, aa blei saa forfjamsa, at ein visste ikje meir, hor ein va komen. Presten sto eismall att' inn i Kjørkja aa venta paa, at Folkje skille koma innatte; men daa han 3223, at dæ inkje blei, saa gjek 'en ut aa ba 6ei gange innatte ; men dæ va ikje te tænkje paa te faa dei dærifraa, — dei sto som dei va naglde fast, 22 inkje kunna kom' av blekkjen. Saa ropte han te Jentunn, som spela, aa ba dei halde upp, men dei lydd' ikje ette nokon Ting; han ropte tvo tre Vendur, men dei spela like friskt, aa Almugjen sto bisna aa lydde like eins som før. Daa harmas Presten, aa 82a rette han ut t-la2n6j 22 lyste Forbannels ive Ju ringjentunn, fe dæ dei lokka Folkje oto Kjørkja. Aa saa blei dæ Ende paa Spele ma? dæ sama; Jentunn blei upp i Stein, 22 Gjei tann deiras like eins. Dær blei dei standans, aa dær stænde dei endaa, Jentunn rna? Honn i sine fe Munnen aa Gjeiteflokkjen rundt ikring dei, saa at dæ seer ut som ei Urd. Dær æ nokle Slaattar, som Spélarann plagar spele summetier; dei ska ver2av Spele te dissa Juringjentunn (helle Kivlemøiann, som dei javnaste bli kalla); 22 dei 3l22tt2nn 3? langt venare ell' alt anna Spel, men dei a? vel inkje N22mena?re 322 vene, som dæ Kivlemøiann spela. [Seljord Maalfore, Telemark. uvandsleg. hor: kvar.|

au in ule: ovanfor,

uvand: einslunge,

76

61. Ho Tore paa Nufæ. Der a? ein Støil, som dei kadde Nuten, aa som ligg'e langt aust aa l^eio; dæ va ein diare i gamle Daga, 22 daa budde der ein Mann som heitte l. kadde, for kalle, a a Heio; aa, .i: paa. Knufe, for Knuter (Knutr). Tore, egentlig Tora. G. N. pora. Sn jorc: sne<.^. G. N. snjår. fimm: G. N. fimm (fem). ni mm as te: nærmeste, som dæ au va: som det virkelig var. te Hægj i n n e; Haeg for Helg. brøytte: vadede, brød Vei. eit lite Bil: en liden Stund, i Njoo: i Kuterne. Njoo for Knjoom. O. N. knjam. trota (aab. o): c»p,?iven, lijlclpelsg av I_)clmattei3e. Ufs: Klippevik»;. dikke skal betyde at banke og jævne, saaledes som man gjor med Brodleiverne, naar man bager. Er ellers et dunkelt Ord. tvei: to (i l^lankMn). G. N. tvcir. reis ho: stod hun op. nøytte seg: skyndte sig. mei Ti, hell'o turte: mere Tid end hun behøvede. Kgentl. turfte. 'kje ko -— ikje ko : ikke mere end, ikkun. Ved Mandal hedder det: ..ikkje kon''.

7

62. Lustrapresten. I Luster va ein Prest, 30 hadde vore paa Svarteskulen, 2a kunde so maangc Trodlkunsta, at lian va vidgjeten aav da. — Han gjekk alti in i Kyrkjaa mæ Natti, enten da va fyre da, han vilde holda Bøn helde kurleisi da va, da visste ikkje Noken. Men Folke hass syntest da va leidt, at han skulde gaa kos mæ Natti, aa difyre fekk dei Drengen til aa prøva te skræma han darifraa. So klædde Drengen seg ut ei Natt aa gjekk aat Kyr kjaa. aa bar seg aat 30 da hadde vore inkort ilt. Presten snakka te han aa sa, at 6arso han va Menneskja, 80 maatte han bekjenna seg; men han begynde te fara en6aa va?rre aat helde før. Daa begynde Presten te mana, aa mana han ni6ti Jori lika te Knetti, aa 80 ba han paanvtt, at nan skulde dekjenna seg, men Guten vilde ikkje endaa. So mana Presten han te Beltes aa ba han bekjenna seg endaa ein Gaang. Da svarte Guten: Eg æ dikka eigen Dreng;" men daa sa Presten, at da alt va for seint; aa 50 laut Guten »aa niclti^jsno Jori. [Sogndals Maalføie, Sogn. gaa kos mæ Natti: gaa burt vm Natti. te l< n e t t i : til Knei. nili t i i nedi.)

63. Svartebokjæ. Da va ein Lensmann, so budde paa Holsne; han hadde 3vartebokja?, aa han visste te bruka henne og, naar da rømte paa. Han gjøimde henne i Veggjæ uppyve Sengjene sinne, i ei Fella, so va so fin, at Ingjen saag henne anna han sjøl. Naar ciar va faan^a lijaa han, 30 va han inkje rædd, at dei skulle rvmma; fyre, um 50 va, 30 visste han te faa dei tebakar. Ein gaang va da ei Taus, 30 vart sett, fyre da at ho hadde stole; ho tok sæg te aa rymde ei Natt, aa va kdmæ laangt aav te dan Ti at Folkje sto upp ; men 30 snart Lensmann' reis vm Morgon, 30 tok han 3vartebokjX, 22 kur han hellest for aat, æ ikje sloken 30 veit; men 30 mykje va 6a, at I'ausa? laut vera 30 vakker aa snu tebakar 22 inkje stogga før i l_en3mans3ara?. I^galfore frua Nordhordland,

sett: fastsett, arrestera.]

78

64. BjødrTn aa Guien. Da va ein OaanF, at Bjødn tok ei l
65. Pengekjedlen i Leiren. En Mand paa Gaarden Forsmo drømte en Nat, at der kom en Mand til ham og sagde, at der stod en Pengekjedel i en Leire ved Kulstadsøen ; denne Kjedel kunde man tåge, naar man fandt den Helle, som laae over den, men man maatte ikke være ræd, om man traf noget som var fælt. Manden gik siden til Søen og fandt Hellen ; da han løftede paa denne, saa han Penge kjedlen; der laae ogsaa en Øxe ovenpaa den, men ved Siden ai j3xen laae en levende Hund, som 3trax overfalclt ham og vilde bide ham. Manden tog Øxen til sig, men Pengene kunde han ikke røre for Hundens Bid ; han maatte saaledes vende hjem med intet undtagen Øxen. Denne Øxe var paa Forsmo for tre Mandsaldre siden. ølanden viste sig følg[ende] Nat for ham og ladede paa ham for han var saa ræd; havde han kun ta^et Hunden i Ørene, skulde han seet, at det var intet andet end Ørerne paa Kjedlen. [Leire,/. en flad Sandgrund i Strandbredden". Aasens Ordbog.]

79

66. Skatten i Fjøstuffen. Paa en Gaard paa bitren var der nedgravet en stor Skat,. og der gik det Sagn om Skatten, at den laa under en LaaB i Fjøsen, og at det ikke kunde lykkes at kin6e den, unclta^en naar man havde en aarsgammel [Kalv], som ikke navcle eeclt Hø, staa ende i Laasen. En Mand som doe6e paa Oaar6en, gjorde et l^ol3S^ nerpaa; han lagde til en Kalv og nærede den med bare Mælk, til den blev et Aar gammel ; imidlertid lod han den staae i Baasen og laasede Døren vel til. Da Aaret var ude, gik han ind og tog til at grave i Baasen. Da kom der ind en gammel KjXsinF med et Knippe fa?rBkt Hø og gav Kalven at æde. Nu har Døy* ædt Hø likevel," sagde hun, medens Kalven tyggede. Dæ laugst du," sagde Manden, han har tygget, men han har ikke svælgt." Med det samme rev han Høet fra Kalven, saa den fik ikke 3va?l^e. Oerpaa grov han igjen og fan6t et stort Pengeskrin, og saaledes er al den Rigdom til kommen, som siden har været paa denne Gaard. Ittitren. a: Hitra,)

67. En Kone, som boede i Sverige, skulde sende en Gave til sin Søster, som boede paa Mæløen i Nordland. Gaven var ned lagt i en Æske og en Fin blev leiet til at reise over fjellene med Æsken. Da han nu var kommen vest over paa Fjeldene imellem Ranen og Leiern, 3aa langt at han kunde see ud over Fjorden, blev han nysgjerrig eiter at see, hvad der var i Æsken. Han tog derfor Laaget op, men just som han skulde see i Æsken, faldt der noget ligesom en Gnist ud af den, og da det var kom met til Jorden, begyndte det at voxe og udbrede sig, og ved blev saaledes, indti! det bedækkede de omliggende fjelcle. veral apkom den store Fonn som en6nu be6a?kker disse fjel6e; man skal have prøvet at smelte enkelte Stykker af den, men de have ikke smeltet ved Varmen. [Mæløen, a : Meløy. vera Svartisen.]

Beiern, o : Beiarn,

den store Fonn mag

80

66. Resen paa Li-Fjedle. Her æ mange Segnenne her isjaa okke au, naar ein bare va go' te haatta paa dei ; men naa veid æg ikje naage te for telja, anna hell om Resen, saa vilde broda ne Bykyrkjaa. Naar du kjem'e reisanne te Stavanger ette Postveien, saa seer du naagaa Bakka, saa liggja ein liden Mole kråa Lyn, aa saa ser du ein stor'e Steidn, 322 ligg'e i Hibnaleide paa ein a desse Lak!l2nne. Den Steidn' æ der ei gamalle Segn om, ate han ska vera komen H et fje6l, 32a æ bortaisre fjoren, 2a 52a heide l.i^e6l'e. Dæ skulde vera i den Ti'aa, daa Bykyrkjaa va bygd'e, aa daa æ dæ naa skjønt længje sia; føre Bykyrkjaa æ ligasaa magalaust ga malle, saa hv æ magalaust ven'e aa stor'e aa onnale' bygd'e. Naa va detta i dei Kjenne, daa Resanne 22 alt saavre Trollskab va te (æg veid no inkje korvidt ein ska tru dæ); aa 322 karm du tænkja, ate Resanne ligte ikje dæ, der vart bygde slige Hus; føre te fleirne Kyrkje der vart, te meir Kristendom vart der au, aa te mindre vart Resanne si Magt. Derføre va dei idle paa adle Kyrkjenne, aa større aa venare dei va, idlare vart Resanne ; allramest maatte dei harmast, naar dei 3223 ei slig'e Kyrkja saa Bykyrkjaa. Daa va dæ ein Rese, 522 gjekk oppåa Lifjedl'e aa tog sæg ein store Steidn aa kasta, aa meinte han skulde treffa Kyrkjaa aa slåa henne i Knas; men dæ vart ikje naage a dæ; føre Steidn' kom ikje saa langt, saa han skulde; han vart lig gjanne paa Bakkjen, der saa han ligg'e ennaa. Daa føsta vart [Maalføre fraa Jæren.] Li-Fjedle, for Lidfjelfe. Rese er Rise, (ætte. isjaa okke: hos os. Lyder sædvanlig „ isj 'okke". l Hardanger hedder det: isjaa aako (isj'aako el. sjaako). I det gamle Sprog : hjå {i hjå) okkr. haatta paa dei: komme dem ihu. haatta paa" bruges ogsaa i Søndre Bergenhuus Amt ; paa Søndmør hedder det : haa ette. bi 06 a, for brjota. >a a istedetfor: som. Mole (aab. o): Stykke. ib n aI e i cl e, for t^imnaleite, d: Horizonten. Steidn' for: Steinen. Tiaa: Tiden, skjønt iXN^je sia: temmelig længe siden, onnale', for: undalege (unciarle^a)'. 3a av r e, egentlig saavore • saadant. fleirne hedder ellers fleire. Resanne si (Magt): Risernes. Denne Brug af Ordet sin" istedetfor Genitiv, er meget ucldreclt i det VeBtent')e!cl3ke. iclle for: ille. aa større 22 venare dei va, idlare o. 3. v. : her maa Ordet te" underforstaaes (te større,te illare) ; altsaa : jo større — desto vredere o. s. v. Denne Ordføining bruges ogsaa ved Bergen og paa flere Steder, i Knas. Hedder ogsaa: i Kras. ligg jan ne, etter Udtalen for: liggjande.

81 Hesen 3kikke!e' 3l'nt'e, 622 kan 3223, 2t'2N inkje trette; reiv 322 l2U3t et Btort 3tvkke 2 sje6l'e 22 neiv 633 i I^ukt'22 32M2 Veien; men 6a? naa66e neller inkje Kyrlcjaa; 6a? 6att ne tett attema?. vetta 3tvkkje V2 322 3tort 22 tun^t, 2te 6a? sjekk avlei6eB ner i loraa, 822 6ar V2rt ei 3tor'e ttola ette 6a?, 22 6en ttolaa r2nn iu6l'e ma? Vatn. Da? X 6en Kje«6n'a2, 32a 6ei K2612 Lrei2V2tn'e. heiv: slængte. af Syne, Grube.

attemæ: ved,

nær hos.

avlei d e s, for avleites, o :

saa langt at man ikke kunde see det igjen.

Hola (aab. o), Hul,

Kjo d n, for Tjørn : Vandpyt.

69. Vangs-Kyrkjo. Dan Gaangjæ dei skulde byggja K^rlcjo i Van3s'3«lcn'e, daa va dei tenkte te seta henne paa Bøjarmo'no ; da æ ein 3K032 mo, 30 ligg'o ein Fjorung aavanfyre Vanden. Dar toke dei te byggja og, men da vart ikje noko Lukka mæ da; fyr alt da, so dei bygde um va^en, 62 vart ne-rive naar klatta? kom, aa 62 va ingjen 80 visste, kor da gjekk te. So va da ein 3amall'o Mann, 80 va 30 klok'o aa juptenkfo, at han va vi-gjeten t22 da; haano sende dei Bo' te 22 spurde, kor dei sku fara aat. Han gav dei da Svar'e, at Kyrkjo sku sta dar, 30 fire Dala møttest, 22 da kund' ikje vera aresta'ne helde paa Vangj'æ. Dei seia da og, at da va ei Øks, 30 dei hadde lagt fraa sæg paa Tuffenne paa Bøjarmo'no, aa dan Øks'æ flytte sæg eit Stykkje kvær Natt, alt te da ho va koma? ne paa Vanden; daa fysta vart ho lig gjande. So fore dei te byggja, dar 30 Øks'æ laag, 22 daa gjekk da so greidt, at da va so Arbei'e sku gjort sæg sjøl. Dar æ eitt Berg tett aavanfyre; dar funne dei Stein, rna? dei vilde hava, aa dan 30 30 va og; da va nett, 80 han skje vore dar-te skapfo. Aa noke Bly funne dei dar og; da rende dei upp i Plate, aa [Voss Maalføre.] Den k!n6evo!
82 na66e te tekkja Karen ma?. ette 6an I', ka 'kje 6ar vore noke Liv te kinna, aa inkje 3tein nel6'o, 80 X te 3eia taa. soæte seia taa: som er værdt at nævne. — Ordet „ Kyrkja" mag, naturligviis læses Kjyrkja eller Kjsrlija.

70. Røildalskirkjo. l
71. Sieiekyrkjaa. paa Kvaale bu66e ein^aanF, i 6ei e!6sta um, ein rik'e herremann, 50 eitte l^alkur. 1303n6a13 Maalføre, Sogn.

80 I^oken veit

l 6an I'! «to Kyrkjaa

LO eit te: som heitte.]

83

paa Kvaale, 22 da va va?l dan same Man'n, 50 hadde kosta ho upp. Men laangt itte dan Ti vilde dei flytta Kyrkjaa, siaa ho va for laangt fra[a] Sjøn; aa so begynde dei te byggja paa Gilde vangen; men dei krøkte Svidladne tri Vende, aa naar Natti kom, vart da sundtrive aa kosflytt itte kort. Daa havre dei ei Røst, 30 ropte, at dei skulde setja Kyrlljaa paa 3teie, aa inkje paa Skjeie"; aa siaa bygde dei ho dar so ho staar endaa. — I^rn Klolckaa i Zteiek^rlijaa kortele dei, at ho va 80 aaverBle 30, at ho va vi6A'eti; men 30 va da ein l
kosflytt: burtflytt.

72.

Bæl: Bell, Kolv.]

Hauskirkjaa.

Da va ein Gaang da va aavgjort, at Hauskirkjaa sku verte bygd paa Garnes 3unna paa bjoren, aa dei hadde fengje da 30 vidt, at dei hadde krøkt Svillane; men naar iXattX kom, 80 visst' ikkje dei aav, før Svillane va komne yve bjoren te Haus, aa 80 laut dei byggja ho 6ar 30 ho staar. [Maalføre fraa Nordhordland,

krøkja Svillane, sjaa Stykke 71.]

73. Værnæs-Kjerka. O' e ikkj manF3ta3' norafjl3 saa 3tor e 3lett som 3jor6alBN3?!Ben. O' e MX5t Baa klatt 22 jamt Bom e 3tu^uMlv neile Vein mant iraa 3torelvin aa alt ut aat Kvitladakka. O' e vak kert I.annBkap 22 Bjaa te, men kaie 3krint aa Bnau6t; 6' e beere te>re 3ann-^vloann me naa Bmaatt I^e>3lvnF aa 3kreklinz aa naaen I^urui ; aa naar 6e ikkj' e rettele' Vaataar, 322 3kjin e aav ne paa [Maalføre fraa Stjørdalen.] noraf i I s, el. nolafills : nol-cienfjelclz. Sjø rdalshælsen: Stjørdalshalsen. e= et (eit), in ant = innantil. a n nska p, om Landets Udsende. fal e : overmaa^e. Jfr. G. N. /e^/eFa, gyseligt. na a: noget. Skrek I i n g : smaat Lyng (Krækling). saa skjin e aav: det skinner av; Aarsvæxten svider bort.

84 der om Saamaarn. D' e inpaa Flataan der, at Haukjerka staar; d' e naa te Hus de, 3aa stort aa høgt aa Bja2 te; 6e kvite p2a Taarn'e alt ut te Rauberg, to Mil utfør Lyn; der 3jer en'a lik som e lite Sægel inpaa Fjor'a. v' e no ingen som veit, kor gammel Kjerka e, men saa mykkjy kann en no alti vaattaa, at a hi staatt i mangen Dag aa kann gjem' Btaa i tusen Aar enno. Dem hi sakt' alti veri rædd, at a skol reis; før' Grunn' e laus, aa Elv'a kjZem nemar Aar før' Aar. Den her 3i«3r6al3elva e no e Troll te Elv de, saa stor aa stygg, aa vissa om Haustann, naar d' e stor' Vassfloi. Mæst allstas fram-me Elvin er'e bratte høge 3ann-^vlelann, aa der na?II e no paa aa ry me engaang, aa somti dætt ene store Stykkja aa. Før i Ti'n hi a ellest havt mang Væga, aa enno vises e tydele', at a hi kommi ne me HWKBNX3 aa 32a Matt bortover hett fram me Prestgaarn. Hit-te hi e veri bære vaate Øvja der, men no hi a da alti tørkas saa pass lei, at dem hæll paa aa dørke op naa lit' taa'en. De ska væl vaaraa en tri-fir honner Aar no, sea Elv'a gjekk der, aa da hi a gaatt i en stor Krok omkring Kjerka; krokaatt e a no, men hv va no værr da lei. Dem hi fortæld, at a to' ut saa mykkjy Jor oppi Brækkbakka, at de naadd ti Kjerkgaarn, saa dem konn Bjaa ti e I^ik-ki3t ni l^lvmel'a. Da vart l^e>lkj'e ra?66, aa 32a samla heile Ménigheita sæ aa holl tri Beedaagaa før Kjerka Skyld ; aa tre6i Da'n 322 fall e ne 322 oveli mvkkjv Jor 22 Stein opp me Ljsr62len, at de slo 2tt Elv'a, 522 a fekk ikkj rinn, aa 322 braut a 33° en ny V353, 322 no F22r 2 bære paa den ein' Sia aat Kjerkaan aa litevætt længer kråa hell før. Ellest veit ingen aa sei taa naa anna Oløkk paa Værnæskjerka, enn at Taarn'e Flataan, Dativ af Flata. Haukjerka: Hovedkirken, d' en a a t e Hu s de : det er et mærkeligt Huus. Egentlig : det er no^et til Hus. d e kvite paa Taarne: det hvider paa Taarnet", o: man seer Taarnet som en hvid Figur, sjer en'a: seer man den (nemlig Kirken), vaattaa: vide. Grunn' eller Gro'inn (Granden), vissa: fornemmelig, stor' Vassfloi: store Vandflomme. San n-M ela n n. Mæl : Bakke som er dannet ved Jordfald, dærhæll e no paaaary rae engaang: [der] styrter og falder [det] uafladelig. Øvja = Evja: Dynd, Muddergrund. naa lit' taa'en: lidt af den (nemlig Evjen), to' for tok. Beedaagaa: Bededage. oveli: overmaade. slo att Elva: slog Elven til, stoppede den.

85 dleB ne en^aan^, 3aa keile 'srevZerkje 1223 bort over Kjerk^aarn ; men 3tupuln sto no att lel, aa kan 3taar enno, som en ni Btaatt keile I^ia. Stup u 1 n : Muren under Taarnet.

74. Vefsen Kirke. Det var be3temt, at I^ord3iden ak fjorden, men en I^lat vare di33e 3letten veci valstad, 03

Kirken Bkulde dv^Fes paa l^ind3a?t paa 03 man kadde allerede la^t 3vllerne; bortrevne 03 kavde drevet indover til der blev Kirken sat.

75. Rånens Kirke. Rånens Kirke, som nu staar paa Hemnæs, skulde først sæt tes paa Bustnæs i Nordranen (Nordost fra Hemnæs); men Syl lerne bleve bortrevne og drev ud over Fjorden til Hemnæs odden, hvor man siden byggede.

76. Voldsklokkaa. I Vold3lilrlijlnne a? ei Klokke, 30 a? m^kje Btor'e aa neve Blik' einn Klaan^, at d' X ikkje maan^a Klokke, 30 ne 'naa beire. v' a? ei Beiande3 3oZn, at dei vilde ta vekk denn Klok kaa ein^aanF, 3ida dei 3vnte3t dZe, at lio va kor til aa vere i einn 3lik'e Avkrok, 30 Volda a?, aa at lio 3kulde vore i einn Lv elde noke slikt. Daa tok dei kinne md aava aa dar mnne md i Kirkje^arportinn ; men naa dei liade kaatt kinne didt, 30 va dei ikkje til aa kaa kinne lXn^er, vm dei 30 kade vore kundrede 3o vi33te ikkje dei onnaa l^aad elde til aa ka 'nne uppatte i 'saarne i^jen, aa daa sjekk da? 30 lett, at da? va 50 ko kade sjol. meda dei Btra;vde rna? 'nne i porta, kekk ko ein Bre3t, aa 3ida kev' ikkje ko vore 30 '30, 30 K 0va fsr. [Maalføre fraa Syndre Sunnmøre, betre, o: betre Klang.]

so he 'naa beire: som hev honom

86

77. Fruaa paa Aam. Der æ ei gomol Seiande-Sogn vm Høgebru'naa i Ørsfinne, 50 e skulda fortalt; men daa lyt' e kv3t fortelje, kurr Land'e æ skikka der paa Grensaa; so dæ kunna vere eit lite Rettelse fyre dei, 30 inkje ha vore der sjøle. Naar ein ser fram igjønaa Ørsta ni6a tråa 3je>naa, 80 ser ein fyst ei stor'e fin'e Bygd mæ ei stor' Elv i Midfa; der æ dæ jamn'e sletfe Mark, aa Garanne ligg'e Bø i Bø paa beggje Side aat Elv'inne. Men naa dæ ber'e fram itte 80pa33 30 ei hal' Mil, daa vert'e dæ brattare Mark aa lenger mvllaa Gåraa; der ser du ein stor'e Oar, 30 ligg'e 30 lettbært i ein Lakkje midt i Dal'a; den Qarin eite Aam, aa d' æ ein ta støste Gåraa baade i Ørst aa Vold. Der ligg'e Kungsvei'in fram yve Bø'n, tett nidunde Aakrereinaa, aa ein litin Mole heimafyre gjeng'e Vei'in aaver ei stor'e Elv, 30 dei kalle Folstaddals-Elva, aa der ædæ tt<3^edlu'naa æ. Der æ50 skaft, at Elv'a renn'e ti ei djup'e 3!oke i Ler^ja, aa naa dæ daa æ Va3sf!e»6e, 80 strøyme der til 30 mykje Vatn, ate dæ lyte vere ei høg'e Bru, naar inkje Elva ska ta'nne. No æ der ei Kolvingsbru ta Stein, men f«rr va der berre ei smal'e I>ebru, aa daa va kje dæ fritt, at dæ va otjelt aa s^je fyre dei, 80 va veike i Hauda; fyre dæ va slik ei Høgd, at ein maatte øre i Haud'e, naar ein skulde gløse n'i Elva. Aa 6i^t brei6t va der ma?, 80 dæ laut vere mykje-godt laange Stokka, so skulde naa tortyve ; aa derfyre vart dæ slik ei vj33inZ aa Risting, naar ein kjaure paa Lru'nne, at [Volda Maalføre, Sunnmøre.] 3ei an 6e-3 0 for: seMn6e Sogn, a: Sagn, Tradition. kurr, ellers : kor, o : hvor. Grensaa, Dativ pl. Egn, Omegn.

Rettelse: Oplysning, Veiledning.

mellemliggende Udmarker.

Bø i Bø: Eng ved Eng, uden

naa, for naar; især hvor en Konsonant paafølger.

Gåraa, Dativ pl. Kan ogsaa hedde Goraa, aab. o (G. N. gqrSum). lettbært: frit, aabent, med god Udsigt. Ørst aa Vold: Navne paa de to Sogne i Præstegjeldet. <3rzt'inne;

i

Vol6'inne.

Begge ere Femininer; altsaa med

Dativ-Endelse:

i

ein litin Mole neimafvre, o: iXnz^ere ude

eller nede mod 3sen. heim, i Na63letnin^ til fram. Mole: Stykke, skaft, for skapt : beskaffent. Sloke: Rende, Huulning. t a'n ne, for : take hinne, d : tåge den.

Kolvingsbru: Hvælvingsbro.

og rædsomt.

ofjelt aa øgje:

uhyggeligt

(ofjelg og øgjen ere ellers vanskelige Ord at over3Zette).

ør e i

Hau d'e : svimle, gløse n'iElva: see ned i Elven, my k j e>^ ocit laan^e: temmelig lange, tortyve, for: tvort yve (tvært over). sting: Gyngen og kMen. lcjaure: kjørte.

Dissing aa Ri-

87 ein tenkte 622 aa 6aa, no Bkul6e brotne,

Nen 6a? va no 6a?

e 3kul6e skipe ta, at dæ va ei Tid, 6er va ingja Bru, anna berre ein Stokk, 30 laa^ tortvve Elv'a, ta dæ eine Bergja aa burt paa kitt. I dei Tidaa va dæ ei Frue, so budde paa Aam, ette 50 Segn'a gjeng'e. Ho Ka6e ein Qambr, 30 ho reid paa, naa ho skulde heim i Bygd'a; men kva Dyr dæ æ, 30 dei kalla Gam brin, dæ veit e inkje te gjere Greide paa, fyre d'æ in^jin 30 veit, kurr han æ skikka. So va dæ eingaang, ho kom ridande paa Oambra 3inaa aa vil6e aaver Elva, der 50 Stokkjin laag; daa Ka6e 3tokkjin nyst vore skipla elde rumpla eikorleis, 30 han laaF ikje rettele' traust, aa naar 80 Fruaa kom ridande midt ut paa, daa glapp Stokkjin aa snudde se, 30 fruaa na6e 50 nær fere n'i Elva, aa Ka6'o gjort dæ, 30 hade dæ no snart vore gjort mæ'nne. Men so va Gambrin 30 stærk'e, at'an helt se ia3t'e ti Stokkj'a mæ Klo'naa sinaa, aa Fruaa helt se fasfe ti Gambr'a, aa soleisinne hekk dei punde Stokkj'a beggje tvau. So tok Gambrin til aa flytte Føfinne, den eine fram vm kinn, aa soleis klivra han se fram itte Stokkj'a, alt te dess at kan naadde ti Bergj'e; daa fekk han røyse se upp-atte aa stige paa Land, 22 80 va Fruaa frelst'e den Gaangjin. Men daa lovde ho dæ, at'o skuld' ikje fare den Vei'in oftare, førr der va bygd ei skikkelegre Bru, 50 Folk kunna fare der mæ Fjelde aa sleppe aa larve mæ slik ein Naudadom aa slik ei Stakarsheit lenger. So vart Høge bru'naa bygd'e, aa sida veit ikj' e meir te seie. Aa den 30 inkje vil tru dæ, 80 kann han gjere 80 han vil. So karm vere, d'æ berre Lygn'a, aa 80 karm vere, d'æ sant mæ, i Vissinne sumt ta di. Dæ heve maangt hendt framma-igjønaa Vær'a. daa aa daa: tidt og ofte, hvert Øieblik. skipe ta: fortolle om (egentl. af). burt paa hitt: over paa det andet. (3 a m d r. Synes fabelagtigt. Jf. G. N. gambr, Struds. Gamberhonn" er et Slags gamle Drikkehorn, skipla elde rumpla eikorleis: rokket eller bragt al Lave paa en eller anden Maade. snudde se: dreiede sig om. fere: faret. Kan ogsaa skrives firi el. fire (aab. i), hade vore gjort mæ'inne: havde været forbi med hende, fram um kinn: forbi den anden. l^ je I cl e : Hygge, Magelighed. I^^entl.

Fjelgde,

at fjelg.

Kau6a6om aa stakarsneit: l^selliecl og

Lumpenlieci. i Vissinne sumt ta di: ialfalci no^et av det. igj ø n o V æ r'a : igjennem de fremfarne Tider.

fram m a-

IV, Sladarsogor. 78. Troldene i Salten. Fordum var der en stor Mængde af Trold og Troldkvinder i Nordlandene, især i Salten. Det fortXlle3 at St. Olaf a^te6e sig til Salten for at inclfsre den kristne Tro, men da han kom imod Aabningen af Saltenfjord, traf han et saadant Uveir, at intet Menneske kunde komme frem. Han besluttede at bie til Stormen gik over; men den vårede i Bamkul6e tre Aar, og der efter maatte Olaf vende tilbage med uforrettet Sag. Denne Storm havde Troldkonerne frembragt. Naar Sømændene faae langvarig Modvind, pleie de at sige: Nu faae vi vel ligge saa længe som Sant Olaf laa for Salten."

79. Grim paa liuso. Ein Gaang va da, at ei Kaana paa Huso hadde aatt ein 3aan, 30 dei vil6e kalla Grim; daa kom da ei Huld aa fortalde, at darso dei vilde lata danna Guten gaa ukristna, te han va tolv Aar, 30 skulde han vera 30 te ta penZa-lijßt2, 80 hekk itte ei Gudl-lekkja, in-i ett Berg, 50 dei kalla Vin6kellaa. 80 let dei han 322 u6sipt'e nokra Aar, men han vart 50 sværande stor'e aa stærk'e, at adle Menneskje va rædde han. Dei fortéle, at han saug ihæl sjau Sogemøre; fyre han saug ganskje Mergen or dei, naar han slapp til. Ein Gaang hadde han dripe ei Mærr, aa 30 3liolte han Kroppen i l^Us2fo3sen, 3oleißi, 2t han sto umslcriv3 yve Elvi, 80 stor'e 2a brei'e 30 ho æ, 22 30 heldt han .'VlXrri i dan eina Haandi, aa skolte mæ dan andra. 3olei3j va han som ett [Sogndals Maalføre, Sogn. Sogemøre, sjaa under Stykke 33. av skola: skylja.]

3 kol te,

89

LerMtrocll i adle Naata, aa Fjore 50 maange stykkje, at adle Folk vart idle paa han, aa ta?nlite 80, han skulde enten vore kristna helde dnpen. Oifyre hadde dei han burtaat Husafossen aa sa, at dei vilde døipa han; men mæ same dei vilde yta han paa Fossen, kom da ei Huld utor Berge, aa spure han kohelst han vilde. Eg vil te Bettelheim aa betre Barn bliva," svarte han; men MN sama tok I^ul6l han, aa siaa 5223 dei han ikkje meira åtte. [yta: skuva, støyta.]

80. Fakse Mossvall. OZer æ ei Kjæmpegrav paa ein Mo i Gjævedal, aa ho æ 322 stor'e, at d'æ aatte Alnir, 3aavi6t eg minner, tråa den eine Enden paa Grefta te den andre; fyre cla?r æ nedlagde Steinar i baae Endar og paa Siur te Mærkje paa, hor storfe ho heve vore. Dæ ska vera ei Kjæmpe, som heitte Fakse paa Mossvall, som ligg'e negraven dær mæ eit Svær aa eit Pæningskrin. Han va komen i i^v'lN3liap ma? tre andre l<jXMpur, aa 3aa blei dæ av gjort, at han skilde slåast MX dei alle tre; aa saa sette dei ein Ring'e MX Steinar paa Moen, 22 inn i den Ringjen skulde dei stande, mæ dei slost, saa at ingjen a dei kom ut vm Steinanne. Naa blei dæ den Enden pa2 Slagje, at'en Fakse vann ive dei alle tre; men detta trega dei 522 mykje paa, at dei vilde sjaa te hevne seg, kv3Bt dæ blei Raa. 822 va dæ ein a dei, som lurte ett'an ein Gaang paa Verjen aa skaut'an mæ ein Pil'e; fyre i gamle Dagar brukte dei Bogar 22 Pilar te skjote mæ, liksom dei naa brukar Byrsur aa Kulur. — Dær æ andre Ségnir au um'en Fakse Mossvall; saa æ dæ ei, at han ha vore av ette ei Rome bytte ein^aan^ um Vetteren, daa dæ laag stor'e Snjo, aa saa Isipte han paa Skiur utfyre eit Fjell, som han laut ive ; men daa han kom lsipancleß midt ne i Li'a, 3aa datt'en ikoll, 3aa Rome bytta rulla ne paa Moen, aa komen slo ne. Dær som han datt [Maalføre fraa Øystre Robyggjelag. hor: haarr, kor. ive: over. et fan: etter han. Romebytte: Rjomebytte.]

90

a Skiunne, dær syner ei stor'e Hole inni Markja, plænt som dæ seer ut, naar ein Mann'e slængjer seg ne i Snjo-fonna, bare dæ æ langt større; aa midt neunde æ ei lita Kjenn, som dei kallar Romekjenna.

81. Han Moss Mossbrunna. Der æ et gammalt Snakk om ei 7>a?tt', 30 va engaang mil lom Meddalingom aa Surndalingom ; men dæ hi veri fortalt paa 30 mang Maata, at d' æ ikj godt aa vaattaa kva som rettast æ. Dæ va han Moss Mossbrunn'a i Meddala, aa han Romund Ro mun6sto'om i 3urn6ala, 80 førte Trætta; aa dæ va et Mærkje i Marken millom Dalom, so dem stridd' om. Dæ vart avgjort, at dem sku gang i Mark'a en Dag baae to, den eine fraa Med dala aa den and'er fraa Surndala; dem sku sta upp, naar Hanin gol om Morgon, aa so sku dem ga te dem møttes, aa der sku NNrlcje bi sett. No va Ne6cialinMN 50 slug, at han gjekk aat Marken om Kvelden firiaat aa tok mæ se Hanin sin ; daa han 30 ha' gaatt te han va trøytt, so la'n se ne aa kvilt se; men naar rianin tok te Faalaa i Lysingen, 80 sto'en upp att aa gjekk; aa saales fekk han slik en Føremaan, at'en ha ilt langt igjen te Romundsta, daa Surndalingen kom te Møtes mæ'en. Dertaa lija?m dæ, at Meddalingann eig 30 langt ne i Surndalen; før Mærkje æ langt ne paa den 3iun, 30 veite aat Romundstoom. Dem hi fortalt, at'en Romund vart 30 sint før dæ at Meddalin gen ha narra'n, afen tynte han paa Flekk'a ; men 30 ædæ and'er 80 fortel dæ 30330n, at han reist aat Meddala en^aan^ etteaat, aa daa mstt'en han Moss No3drunna i Skog'a, aa der tok'en aa Maalfsre lraa Qrlce^aien.^ hi veri: har været, d:

Moss b r u n n'a er Qaardsnavnet i Dativform.

vaattaa, for vita.

Meldalen (fordum Médaldalr).

I^erai

Meddala, Meddaling.

Dativ af Meddalen, lic» mun d 8 to'o m,

Dativ/?/, af Romundstad, altsaa for Romundstodom. Mærkje: Markeskjel, Grændseskjel. baae to: begge to. iriaat: forud, i Forveien. 1 a'n : lagde han.

Faa I 2 a .- gale. Føremaan: Forspring, Fordelen ai at være først paa-

færde. veite: vender, tynte han paa F lek k'a : gjorde af med ham, dræbte ham paa Stedet. and'er, o^B. ann'er, a: andre, sosson: saaledes. etteaat: derefter, senere.

91 slo inZel 'en. Der 3ku han Moss bi ne-^reeven i en Haug, 22 cien Haugen vart so vaale(g) før Kryttyrom sea; før naar dem kom paa dæ Rom'e aa dem 22t taa Gras'e P22 Haug'a, 50 vart dem sjuk aa gjekk før taa di. Der æ et Fjell imillom Bygdom, so dem kalla Haanaakamben ; dæ ska ha Namn'e sitt t22 den Håna, so Meddalingen ha mæ se; før i gamle Daagaa sa' dem Haanaa", i 3t2en for Hane, 22 d' æ mang, 30 313 dæ endaa. slo ihæl 'en: slog ham ihjel. vart so vaal e(g) o. s. v. : blev siden saa farlig for Kreaturene. Rom: Sted, Plads. gjekk før taa di: krepe re6e, døde ai det. I) 223 a 2, for Dagar, 8i e, for LiA'e (segja).

82. Fru selju. 1^122r ein reise utette fia2 Nes i tt2llin362le, 30 æ dæ fisst logne, stille Fjoren aaver ei Mil, aa sea vert dæ 3treimt 22 ks33ut, so 2t ein lyt véra væl kjend, naar ein ska fare ette Aa'n. Paa høgre Sia aat Fjor'e, dær so Storvegen helle Pøstvégen gaar, dær æ fls3t ei Fløt helle Slette, 50 æ ei hæl Mil lang, 22 30 kjem dæ ei bratt Kleiv; den Kleive var N2rle vond te koma 22ver, før Storvegen vart lagd. Dei ha kalla dæ Smørkleive i gamle Daga, 22 dæ Namne ska ho ha' k22tt t22 dæ, at clZer va lagd ein Veg eiF22NF, 22 daa brende dei Ler^je MX Smør, 30 at dæ small ut store 3tilll< 50 vart 22verk2llne 22 kori^l^e, 22 lei 30 nnkje vondt, at dei visst' ikje kor dei skil taka Vegen; daa va dæ 2t 'en Klemet 22 ho Belju toko se te 22 fara utor Lande, 22 so komo dei hidt te uss aa busette se hær i l^ellbvZ^o; dæ va N22 va?l fere dæ, at dei vil^e ver2 30 langt aavsies, 2t um nokon taa Uvino deiras kom ette, 30 skuld' ikj'en sNaalfsre fraa Hallingdal, fi3 3t: fyrst, 3t r e im t, for strøymt, Inkjekyn av Adj. strøymd, d; strøymande, snøggrennande. Jmf. strykt. føssut: ko3But. karle, for hardlega: hardt, svært, mykje. Stikkje: Stykke.]

92 vita te leite dei uppatt. Fru Belju livde længje, ette at Mann va dø; aa ho va dæ, so køsta upp Kyrkja, so staar paa Nes endaa. D'æ ei litin gamall Bygning mæ tvau Taarn paa; høgste Taarne æ dæ 30 Klulrlijun; dæ andre Taarne æ paa Kor'e helle 3aan^ku3e; dæ æ rundt 30 ei Tunne, aa 30 æ Koren rna?. [tvau, sjaa Merkn. under Stykke 18.

83.

Klukkudn: Klokkone.]

Guro Eiiivskjønn.

Den Ti'i daa Svartedauen gjekk ive Land'e, daa va dæ mangt eit Hus, som blei tomt fe Folk, aa daa maatte dæ visst vera au3!
ho saag seg fram ette mæ Hadde : D'æ 30 langsamt i Heimi liva e!3mac!6 ette 6ei a6c!e. [Seljord Maalføre, Telemark.] T i'i : for Tidi (Tiden), a u 3 k l e, for au63legt: kjedeligt af Mangel paa Selskab. Grend, udtales oftest QrZenn. Det betyder ellers Naboskab ; her ogsaa et Bygdelag, kons, egentlig okkons, d : vor. Vestenfor hedder det okka. G. N. okkar, hell: end. Hedder ogsaa: „ inkje bare ein",

fengje: faaet.

G. N. /e/?Fl'/. øye, for øyde. k! iI i v B-K jsn n,

egentlig: Eilivs Tjørn (Tjønn). døe, for daude, tome Hus'i, Fleertal; altsaa tomme Husene". Fjøllmaal: Herved forstaaes Sproget ide øverste Fjeldbygder.

Hadde, for Halle,

so:

Dette

so" skal egentlig udtales med

aabent o (nauten som saa") ligesom i Sætersdalen. ei BM a cl 6, for eismall (em3mall). add e, for alle.

e i m i, Dativ af Heimen,

93

84. Guehaugjen. I Vik liggje ein Haug, 30 6ei kalla Guehaugjen, 22 30 skal ha lXabne sitt 22V ein Mann, 30 va te fy laanZ'e Ti 5132. Dei ha fortalt, at da budde ein Mann paa Tenol, 30 eitte Grim, aa ein paa Hove, so eitte Gue. Dissa Mennidna kjeptest um ett Markastykkje, 30 dei be^je vil6e ha te Eng; aa 30 gjore dei da Forlikje, at dei skulde begynda paa ein Gaang te slåa kråa kor sin Ende; 22 dann 30 daa kom fM midt inpaa Stykkje, han skulde verta Eigar aav da. Daa dei no skulde slåa da, 30 va da han Grim, 30 i>3t naa66e Mærkje, 30 va i Midten; aa darpaa lagde han seg te 2a sova. Men daa han Oue kom te Midten 2a 322F, at hin hadde vunne, 30 vart han 30 idl, at han tok I^22NMrve sitt, 22 hogde Hove aav han Grim, mæ han sov. Men IVlarl<2stvlil<je ha kaurt te dan Gåren, 30 danna Grimen budde paa alt siaa, aa høire te han endaa. Fy nokre Aar siaa va Ouekau^jen upp^raven, aa daa fann dei 6ar noke Gudl; aa da trur dei, at han Gue paa Hove hadde hatt paa seg, daa han vart nilagd'e i Haugjen. [Vik Maalføre, Ytre Sogn. kalla, rettare Ka6la. 80 eitte: som heitte lljeptezt, Fortid ai kjeppast, o: kappast, tevlast. 161, for ill. fy: fyr, for.]

35. Svariedauen. I den I'!^ daa Svartedauen gjek aaver LancTe, va dæ mange Dala 22 mange Bygda, 322 vart øie føre Folk, saa at Husanne sto tome aa Aagranne laag upløidde i lang'e Ti. Dær æei gamaH'e Segn, at dæ va ikje kon ein Mann i Mandal aa ett Kvinn folk i Kvinnesdal, saa levde ette, daa Pesten va forbi i dei Byg danne, 22 322 va dæ Lonn2nne 6eir23, 522 bygde oppatte Ga ranne dær omkring. Sædesdalen skulde vere saa øie, at dæ va hærlé lang'e Ti, før dær vart bygt igjen ; daa flytte dær inn noge Folk ikr22 l2n^elan6 aa Skotland, 22 begynde te byggje opp i^jenom Dalen. OXr2v ska dæ kome, at 6Zer æ 322 mange Or aa Talemaada i Dalen, saa æ akkorat lige saa Engelsmannen tala. [Maalføre fraa Manckal", d: Maridalen,

ikje kon: berre,

ikkun". Sæ-

lies^alen, d: Setesdal, ti N r le, for herlega: hardla (G. N. harftliga), hoste, heller, ..temmelig".!

94

86. Soriedøden. Sortedøden borttog saa meget Folk i Vefsen, at der vare kun tre rygende Mure indenfor Korsnæs. Den kom med et Skib, der drev in6 ad Fjorden. I den Tid boede der i Drevja en Kvinde, som man kaldte Raagjær. Hun benyttede Leiligheden, da saa meget Folk faldt bort, 522 at hun underlagde sig Landet i en JVliils Vidde, men længere kunde hun ikke komme.

87. Mordet paa Røsdal. Paa Gaarden Røsdal skeede en skrækkelig Gjerning for omtr. 300 Aar eller 5 Mandsaldre siden. Der boede to Mænd; de vare begge gifte, og den ene havde to Børn, det ene var en halvvox[en] Søn og det andet laae endriu i Vuggen. Det andet Par paa Gaarden var derimod barnløst; disse Folk vare meget ondskabsfulde. Manden havde et slet Sindelag og Konen var encinu vZerre. De misunnte Naboen for hans større Lykke, og havde adskillig Trætte med ham om et Stykke Land, som han havde hævdet. Tilsidst gik det saa vidt, at de besluttede at dræbe den hele Familie; og denne Gjerning blev foretagen en Aften om Vinteren, da Folket havde lagt sig. Der brændte endnu Lys i Stuen, og Konen laae og vuggede sit Barn; da kom Naboens Kone larmende ind ad Døren, og hendes Mand efter. Konen som laae i Sengen, blev bange og tog sit Barn op af Vuggen, hvortil den innkomne Kone bemærkede, at det ikke skulde nytte hende noget. Strax overfaldt de disse verge løse Folk med sine j3xer og dræbte først Manden, 822 Konen og endelig Barnet. li!n6nu var allikevel det Zel6re Barn tilbake, nemlig Sønnen; han laa i en Seng paa Loftet, og did op skulde de nu for at give ham samme Affærd. Men Gutten var alle rede borte; han havde vaagnet ved Larmen og Skriget i Stuen, og var derved bleven saa ræd, 2t han havde sprunget N2lvn«3en ud af Huset. Da det nu laa Sne P22 Marken og var no^et lyst, kunde de Bee Veien etter ham og be^vn6te da 2t Isbe for at N22e ham. Dette N2vcle nær 3keet, da de kom til et Kværn

95

hus i Nærheden; men da havde Drengen krøbet ind i et Hul under Kværnrenden, og saa fandt de ham ikke. Saasnart de nu vare borte, sprang Out[t]en hen til den nærmeste Gaard, væk kede Folket og fortalte, Kv26 han Kav6e 3eet og hørt. Disse stode Bts2x op og gik hen for at 3ee, kvacl der var paa fa?r6e. Saa blev Manden og Konen tagne fast, og der blev sendt Bud til Øvrigheden; siden blev der holdt mange Forhører, hvorved Manden omsider gik til Bekjendelse, men Konen negtede be standig. Man anvendte endog Piinsler paa hende, kneb hende med gloende Jern og skar Remmer paa Ken6e3 Ryg, men hun negtede standhaftig til sidste Øieblik. Dette nyttede hende dog ikke; thi hun blev dømt til at rettes tilligemed Manden. Denne henrettelse forefaldt paa Busteinen, udenfor Dolstad.

88. Der æ et Vatn, som dei kallar Møsvatn'e; dæ ligg'e høgt uppe millom Fjøll'i, aa d'æ saa stort aa langt, at dæ gjeng'e langt nor i Almann-Vidd'i, aa hellest æ der store Bugtir aa Kilar paa baae 3iur. Der æ mange Moar og Slettir langs mæ Vatn'e, aa store Bjørkeskogar ; i gamle Dagar heve der vore Furuskog au, fe der æ fullt av fururst'2r 22 Læg'ar i Moanne. D'æ meste Parten Øyemark, som bli brukt te Staulsbeite vm Sommaare; fe der æ slike gille Grasmarkjir, at Kræturi bli feite paa et lite Bil, naar dei gjeng'e der. Dæ va ein Mann der uppe fe ei Ti 3ea, som dæ va mykje Snakk aa mange Segnir um; dæ kann vera som ein Manns-Alder helle tvo, sea han va te; han heitte Andres, men hellest plagar dei naa jamnaste kalle han Arge hovden, ette Gars-namne. Dæ va mange, som trudde, at han va ein fremminde Kar, som ha' rømt langvegjes ifraa; men San [Seljord Maalføre, Telemark.] A 1 rna n n-V idd i, eller blot Viddi, er Almindingen eller de øde Marker inderst imellera Ejeldene. Kilar, Fl. af Kil : en smal Bugt. Læg'ar, Fl. af Laag: et gammelt necifa!6et Træ. 3 t aul 3beite: Sæterhavn. Staul er egentlig 3te>ul for Stødul. paa ett lite Bil: paa en kort Tid. fe ei Ti sea: for en Tid siden. fe" (egentl. fi, aab. i ) er forkortet av firi (d : for). O. N. /i>i> og fyrir, plagar dei: pleier man.

96 ningji æ dæ, at han va daa' fødd' aa upp-vaksen i næmmaste Bygd'i. Der æ ein Gar, som heiter Juvik, aa der va ei Gjente, som heitte Margjit; denne Gjenta ha'en huglagt, aa ho vilde au gjørme hava'n; men dæ va inkje Raa te, at dei kunna faa einann'. Far hennars va saa sinna paa honom, at han told' ikje eigaang sjaa'en; han syntes va?!, at han va for mykje trassig aa sjavstyren, aa dæ Lyte va han vist inkje fri'e fe, ette som dæ syner sæg paa AtfærM honoms. Daa tok han seg fe aa rømde oto Bygdi aa tok Gjenta mæ seg, aa reiste saa aust ive Heiann te l^utnme^al helle Korkel3t dæ va; aa der va dei daa noko Ti fram ette aa heldt seg i Skugg aa Skjul ; fe dei va rædde, at dæ sku koma Spurlag ette dei. 822 va der ein Kjov, som dei kalla Pipargaren, 2a som va mykje namnkjend i dei TPinn ; han heldt seg au der i Fjøllbygdann, 22 der kom han i Lag ma? Arge hovden 22 lokka 522 honom mæ seg te stela; hellest ha dei sagt, at Argehovden stal ikje sjav, men han bar fram dæ, som hin ha' stole, 22 dei heve et Vers um dæ, som lyer 322.pipar^aren va rask'e te Btela, men va 3terkar' te bera."

Men 322 vart kan daa lei'e av den I^ivem22ten au, 22 dæ va væl leidt fe hennar, som sku vera Kjeringji honoms au, tenkjer eg. 822 fekk dei den I^nkjen, 2t dei sku fara te l-teimbvFck si åtte, 22 822 reiste dei vest ive t^eiann te Møsvatne; men dei tor6' ikje gange ne i LvF62nn. Daa va Far te ho UarZM dø', sama Ti'i som dei kom austa-te; dei sat upp i ein Nut aamafe Gåren aa gloste ne i 'loi^e, 22 daa 5223 dei Likfæri, som reiste te Grav'i mæ'en. Daa gjekk ho Margjit ne i Gåren te Systeri si huglagt, af Ilu^le^je: forelske sig i. 3 j sn ne: gjerne. hava'n, for: hava han. einann', egentlig: ein-annan (hinanden). Her hvor der tales om En af hvert Kjøn, skulde det egentlig hedde : eit-anna, likesom kvartanna" i Bergens Stift. — sinna: vred (— sint), sjavstyren, for sjalvstyren : selvraadig. oto, for : utor. Spurlag: Efterspørgsel. Kjov = Tjov (Tyv). sjav, for sjalv. d ø', for daud. Ogsaa i mange andre Distrikter gjøres den latterlige Forskjel imellem død og daud", at det første bruges i Alvor og om Mennesker, men det sidste kun om Dyr og i Spøg. — aamafe: ovenfor, gloste ne i Ton'e: saae ned i Gaarden. gloste af glose (se). Ton for Tun.

97

sa kort22l6e, hoss dæ sto te, 22 ba seg noko te liva utav. Aa sea fekk dei Lov te aa røa seg Plass upp mæ Møsvatn'e, aa der rudde dei aa sette seg upp ei liti sto^u; men alt3ama gjekk 3aa stilt aa dult, at dæ va kaae, som visste noko um dæ, 22 inkje va dæ mange, som kom der heller, anna hell Hjuringar, som kom der MX Kræturi. Men saa blei dæ daa kunnigt, saavidt at dæ kom fe Øvrigheiti, aa daa ha' dei alt vore tesama i saa lang Ti, at Lon'i deires va store, aa dei eldste va vaksne jam væl, daa dei kom te Presten aa sku bli kristna. Eg hev ikje høyrt at Argehovden lei noko Straff, fe dæ han ha forbrote seg ; dei totte væl saa, at han ha lic vondt nok før; aa MX Lon'i ho noms sto dæ au saa ille te, at dæ blei ikje noko av dei. Men Plassen æ bygd'e enciaa, aa naa æ dæ ein lieil'e Oar, 22 d'æ j»mva?l tvi^ara, 822 der bur tvo Bønd'ar paa Gåren. hoss: hvorledes.

G. N. hversu.

Røa, for rydja. Imperf. rudde.

Hju r

ding, lu6t2l^)urin^ for ttjurciin^, e^entl. Hyrding (Hyrde), kunni^t: beicjenclt. L o n'i, [bestemt Form aki Loon, Fl. af Laan (Barn), jamvZel: endog. d'æ jamvæl tvigara: der er endog to Gaarde, el. Gaarden er deelt i to Brug. Denne Tildragelse findes, saavidt jeg erindrer, Fortellinger for Bondestanden. Meddelelse.

03322 beskreven i Grave's

Her er den imidlertid indtagen efter mundtlig

89. Gjentaan paa Stemma. Der æ ein Qar, 30 eite Stemme; han ligg yst ut mæ Hav'e, tett attmæ dæ Fjell'e, so dem kalla Stemshesten. Der va dæ tvo Tause eingaang, so skuld ro ut paa ein Holm aa mjølk nok kore Kyr, so dem ha 3an^an6 der. Da blees dæ upp eit Oveer mæ dem va paa Holma; aa naar dem skuld ro keimatt, 30 var Stormen alt so stri, at dem rak 22V kråa I^anne 22 dreiv te Havs, [Maalføre fraa Nordmøre.] udtales her omtrent som Stæm.

Stem m'e, egentlig Stim (med aabent i), men Stimshesten er et meget anseeligt Fjeld yderst

ved Havet og derfor meget bekjendt iblandt de Søfarende. Tause, Fl. af Taus: pi^e (i den ve3tenlje!63ke LemXrlcel3e). mjølk: malke. riecj^er ogsaa lnjsk.

rak: drev.

Imperf. 21 reka.

?

98

dem vann ikje meir ell 22 hald Baaten rett paa Sjønaa, aa sia laut han ga 80 han vil6. Aa 301ei3 laa^ dem 22 dreiv paa Hava baade Da'inn aa Natfa aa nokkore Daga te; inkje stiltest han ma? Storm'a, aa inkje 3223 dem I^ann paa nokkaa 3i', før aattand Da'inn ette dem foor taa Holma. Da fekk dem sjaa Lann 22 kom 3e te Lands au, »a dæ va i Skotland ; so langt ha dem vist alder tenkt aa reis'. Der va dem so lykkele', at dem kom te »nil6t Folk aa fekk alt dæ dem trengt', so dem lei ingja Nø, anna dem bZerre lengtest Keim2tt. Men dæ va ingja Raa te slepp neimatt, fZerr Vaaren kom; da skuld dæ ga eit Farty te Norri, aa der skuld dem kaa vara mZe. 3a va dæ ein Dreng idæ sommaa Husa, han vil6 au vara ma? aa 3ja2 te, 2t dem kom v^l fram, sa'n; men rette Aarsakj'a va no den, at han ha faatt Hau te den eine taa Vækjaa, so han vild ikje vara annersta' ell der so ho va. Aa naar Vaaren kom da, 80 la' dem ut paa Lange reis'a 22 kom va?! fram au; da K2NN ein veta, at Folkj'e deras vart gla, N2ar dem kom neimatt; fZer dæ va no so oventand, at dæ va inFjen, 80 ha trudd dæ. Oenna Kar'en, 30 va ma? dem kråa Skotland, han ga se te paa Normør, fær han vild ikje skyl j2Bt kråa VZekjaan, 22 sia vart dem gift 22 budd P22 ein Gar der i Bygden; der ha l2ttekom2r2nn cler23 budd au, 22 d' æ mykje gildt Folk, 80 æ kome taa den Slægten. 3 ii s n 22, keliclel' 033. sjx'naa. Dativ 2,f Sjø. (O. N. d H/o/111/7l). inkje stiltest han o. s. v.: han svarer til »det". Han stiltest: det stilledes. au, for og, d: I^ai-i^ (aab.

o).

03522.

trengt', for trengde: behøvede.

vara m æ : være med.

i

Norri,

egentl.

dæ sommaa Husa: i det

samme Huus. sama" gaar over deels til sommaa, deels endog til summaa. ha faatt Hau te, o: havde forelsket sig i. (Hau, for Hug). Andre Steder hedder det: huglagt

Vækjaa,

Dativ Fl. af Vækje:

Pige.

andensteds. ga se te, for: gav seg til, o: slog sig til Ro. Dativ i Eentallet; altsaa: Pigen (ikke Pigerne).

annersta': Vækjaan,

Fortellingen grunder sig paa en virkelig Tildragelse, som skal have fundet Sted for nogle faa Menneskealdre siden.

99

90

Nils Prest.

Da va ein Mann aa ei Kaana, 50 budde paa eit lite Plass inn i Fjellbygdaa paa Voss. Dei hadde hatt ein stor Motegaang, so da va berre Armo'æ mæ dei ; dei aatte' ei Kyr, aa da va heile Buskapen deira. Dei hadde tvaug smaae Bodn, ein Gut aa ei Taus; Guten eitte Nils, men kva Taus'æ eitte, hev ikj' 353 haurt. So va da ein Morgaa vm Summarn, at Kaanaa hadde gjengje i Markfæ aa sku mjelka Kyr'æ si; daa hadde Bodnæ vakna aa rise upp, aa 30 tatte dei, da drog 80 lengje, førr Mor'æ kom heim att, aa so sku dei ga i Markfæ aa sjaa ette henne. Men 80 hadde dei 3jenA'e ein raanF Veg aa kome inn i ein Skog, so dei visste inkje te fidna Veien neimatt. No va da in^jen 30 visste kvar dei va aav-komne; Folkj'e tok te leitte aa fore yve baa' Skog aa Mark, men da va in^jen 80 va 30 te fidna dei. Daa hadde da laga sæg 30, at da va ein Prest ifraa Haraang, 80 kom farande i^snaa Dalen, 6ar 80 dassa Lo6na? va komne; 6ar kom han te Bjaa dei aa snakka ma? dei, aa daa va dei 30 svoltne aa mødde, at dei va reint yvegovne; dei hadde gjengje so lengje i Umarkjenne aa ete Gras aa Røt, at dei 3223 ut, 30 dei vore gravne upp or Moll'erme. No visst' ikje Presten onnor Raa ell te taka dei mee 3333 te Haraang, aa dar vart dei upp-alne njaa Presfæ, 22 v2rt snille 22 vitige Ungdoma beggje tvau. Guten vart slik ein Kar te lesa, at da va va reint ut-ifraa; aa slik ein Hug na66'an paa Bokj'æ, at han vi!6' ikje anna gjera; han gjekk 30 lengje aa drog paa Bøk'ena aat Presfæ, at dei fekk aldre liggja i Fre inn i Bokaskaap'e. Daa tenkte Presten må; 3a?3, at æ han 80 huga te leß2, 30 ska han no sagta faa sleppa te ; aa 30 send'an Guten i Prestaskulen 22 kosta han te Prest. 3o va da nokre Aar, 80 va Guten ut-lærde aa hadde fengje sæg Pre3taka6l; daa kom han Keim2tt, 22 da fysta han [Hamre Maalføre, Nordhordland.] L0 cl udtales Boddn, for Born (Børn). rise upp: staaet op. Veien, for Vegjen. farande, efter Udtalen : faranne, da n6 (og Id) her er ut^cjel,'^. v e 3 0 v n e, Fl. af yvegoven (aab. o), for yvergiven, o: opgiven, tabt, som ikke kan bjerge sig. Røt, for Røter, upp' alne lijaa Prestæ: opclraLne hos Præsten. u t-i i ra a : udmærket, uden Lige. (tenkte) mæ sæg: ved sig selv.

100 daa gjore, 50 koor han te Voss 22 sku lv23t vm foreldra? sine. Dar kom han reisande seint um Kveilen 22 leest vera fremmande 22 spurde um han kunne k22 Hus ma? >i2tt'X. Faren svarte da, at dei kunne 'kje taka mot han ; da va 'kje 80 va?l," 32 han, at me kunne hysa 30-vore Folk." Au jau," sa FremmandeKaren, de M22 hava ei Raa; a?^ vil6e 30 U'e6n2 li^j2 her ei Natt." 3o tok Faren te skodde p2a han, 22 30 sveiv da kan, at da kanskje kunne vera Saan hass. Da æno væl inkje han Nils, veit a?F," sa'an daa. Jau, da æ 'kje um2u!e' da," svarte fremm2n6e-l<2ren. Daa vart dei no sagta fegne d>22 Faren 22 Mor^æ, 50 ventan6e va; aa 3iaa tok 3aan' dei ma? sæg 6iclt 30 han hadde l're. hava ei Raa: finde en I_lcivei. skodde paa han:

saae paa ham.

Af skoa (aab. o) ; G. N. skoda,

da han: saa faidt det ham ind.

umaule': umuligt.

s o sveiv

fegne: glade,

so

æ da no ein Von te da: saa er der Sandsynlighed for, det er at formode.

91. Slag'e paa Usiedalsfekjo. Naar ein fær upp igjønom Aalssokn'e ette Storvegj'e, aa en daa kjem 80P235 30 ei Mil upp iiraa Aalskyrkjun, 30 ser en ei stor veen Bygd midt fram i Dal'e, aa noko taa den Bygd'en gaar burt igjønom ein Tverdal paa søre Sia. Den Bygd'e kalle dei KvisPe; men sjølve Dalen eite Ustedalen. Der æ ein Gar øfst upp i Bygden, 30 eite Tufto, aa tett attve der æ dæ nokle Sletta, so dei kalle Fekjadn. Der sea dei, at dæ ha stae eit Slag i gamle Daga, aa d'æ mykjy likt te dæ mæ, at der ha vore ein Bask ei^aang; for der æ store Hauga 22 Kjempegrefti, aa d'æ sjel6a en ser slike 80 langt upp i Fjellbygdo. Dei ha fortalt, at [Aals Maalføre, Hallingdal.] Ustedalsfekjo: Fekjo, for Fitjom. A,alskyrkjun, Dativ at [Aals-] Kyrkja. I) a l'e, Dativ 2k Dalen. By g d'e n, Dstiv af Bygd'e. Gar kunde ogsaa skrives Gal, da Lyden ligner det tykke l. Egentlig Gard. Fekjadn, for Fitjarne. Dativ: B Fekjo". sea, egentlig segja (sige), d'æ mykjy likt te dæ mæ: Det er meget sandsynligt ogsaa; eller: det seer ri^ti^t ud dertil.

101

dæ va ein KunA'i, 80 dei kalla Islands-Kungjin, aa han va komen upp i l^elldv^clacln ma? mvkjv Folk, aa 80 va dæ ein arm' Kungji, so stridde mofo; aa daa høvde dæ so te, at dei møttes paa Fekjo, aa der heldo dei paa aa slo'ost ei lang Stund ; men Enden vart no den, at Islands-Kungjin laut gje se, for han ha faatt 80 store Hogg aa vorte 50 ille mæ-faren, at dæ va Knatt, han va 30 te Blta paa tte3t'e, te han kom ne i den Oar'n, 50 eitte l3un3sXt; der Btufte han taa t^eßt'e aa døydde, aa der vart han ne-graven. Dæ ha vore Moro aa veta noko lite meir, vm koss lein dæ gjekk te, aa kor dei komo ifraa, aa K0 mange dei vom, aa alt slikt; men d'æ ikji nokon, 30 veit dæ no, maa veta, for dæ æso mykjy lengje sea. Ha dei vist dæ, dei 80 skrivo desse gamle Lsk'a6n um alle Kun^a6n aa Kjempu^n, 30 ha dei vel sett dæ inn i; men dei kunna 'kje veta Greie paa alle Ting, dei held, maa veta. mofo: 'o for honom; altsaa: mot honom,

s 1 o'o s t, for slogost.

for giva. knaft: knapt, stufte, for stupte (faldt). ledes, voro, Fl. af var. skrivo, Fl. af skreiv. dette

gje

kosslein: hvor

Lyden ei kunde maaskee ogsaa skrives ai (altsaa: ain. dai, aite, vait), da ai" bruges i en stor Dccl af Præstegjeldet. Paa nogle Steder bruges ø

istedetfor det aabne o (altsaa vøre, komen, Følk). — Det tykke 1 bru^e3 her som i de øvrige agershusiske Distrikter, f. Eks. vad, Folk. En lignende Lyd fin6eB stundom ved r, som i det foranfsrte diar eller Gard.

92.

Russekrigen.

Russerne (Røssan) førte engang Krig med Helgelænderne, men bleve modtagne af disse ved Røssvatn og drevne tilbake. Man havde mandet sig ud med Øxe og Spjut. — Det keclc^er ogsaa, at Røssan ikke kom som man havde ventet, og Nordlæn dingerne drog hjem med uforrettet Sag; denne Reise kaldes Røssreisa.

102

93. Susendalen I.

Susendalen var beboet før den sorte Død og indbefattede Jordeiendomme af 12 Vogers Lin. Efter den Tid var det i lang Tid øde og tomt baade i Susendalen og i Egnen ved lie»B3vatn, uden forsaavidt Finnerne havde Tilhold paa disse Steder med sine Isener og sine Telte. Det var ogsaa i lang Tid skovløst i disse Egne, indtil for omtr. to hundrede Aar siden, da der be gyndte at voxe Skov, hvorved Markerne bleve mere skikkede til Bebyggelse Siden den Tid have enkelte Folk fra de andre Bygder flyttet did og bosat sig der; imidlertid ere l^jel66alene endnu meget tyndt befolkede, og der er paa mange Steder ikke mindre end en Mils Afstand imellem Oaardene. [Tradisjon tråa Vefsn, HaalogalandJ

2.

Om Susendalen har man sagt, at de første Nybyggere fandt en Kværnesteen liggende paa Jorden, og at en Gran havde voxet jgjennem Hullet paa den; ligeledes at man i en Bakke fandt ad skillige Stumper af gamle Jernredskaber. Men en af de ældste Beboere i Egnen skal have paastaaet, at alt dette var usandt, og at han havde ingen Kundskab derom. [Tradisjon fraa Rana, Haalogaland.]

94.

Kjæmpehaugen paa Halland.

Tre Mile udenfor Hemnæs ligger Halland, hvorpaa der er en Kjæmpehaug. Der boede fordum en Konge, som hedte Haldan. Engang om Vaaren, da hele Ranfjorden var tilfrossen, havde denne Konge kjørt over Fjorden til et Gjæstebud ; men da han skulde hjem, brast Isen og Kongen druknede.

103

95. Et Pengetrug. Paa Gaarden Syfting blev for et Par Mandsaldre siden kun det et Pengetrug, som stod ien Ager. I Truget var en heel Slump Penge, som vare af Sølv, og af en gammeldags Skik kelse; de fleste vare trekantede. Tildragelsen har været fortalt som virkelig sand; men hvor de fundne Penge siden ere komne hen, har man ingen Kundskab om. Sagn om Pengetrug og Pengekjedler skal ellers i de nord ligere Egne forekomme ofte.

96. Præsten og Finnerne. For lang Tid siden reiste en Præst med sin Klokker om kring i Fjeldegnene for at lære Finnerne og straffe dem for deres skadelige Kunster. Det gik meget besværligt ; thi Finnerne anvendte al Kunst for at skræmme dem bort. Præsten holdt dog ud, lige til at Klokkeren engang blev borte, og Præsten fandt ham hængende efter Klæderne i en Fure; da blev han ræd og vendte om. ?lN3ten bra?n6te op en

97

Qantrommer.

Nyere Fortelling.

En Nordlænding blev for lang Tid siden fanget af Tyr kerne og bragt til Algier, hvor han levede i mange Aar, og blev forfremmet, saa at han havde Adgang til adskillige Gjemmer inclenol6en6e Oulcl og Sølv og andre Ko3tbarne6er. verak fik han l.eili^ke6 til at samle en hel Jægteladning og at sende denne til Bergen ; derefter flygtede han og ankom selv til Norge. Den kostbare Ladning blev bragt i en Nordlandsjægt, men denne for liste paa Folden. Alligevel var han endnu meget rig; han kjøbte først en stor Gaard paa Alsten, men siden kje>bte han Mo i Veken og flvtte6e 6i6. fn6nu etterat han var kommen hid, sad der saa meget Hedenskab i ham, at han sad med Huen paa i Kirken. Der fortælles om ham, at da hans Tjener engang var slemt stukken af ttvepserne, sprang Sømanden ud med sin Kaarde og huggede løs paa l^vep3ebolet og til Gjengjeld fik ogsaa kan endeel t-lvepBe3tik.

V. Mannsogor. 98. Guten saa fann Pengesekkjen. Dæ va ein Gut, saa fann ein stor'e Sekk MX Pengar i Mar lcjaa, daa han va ude 22 Blcu 3M62; 2a 822 ta?nllt'2n ma? sæg: Fekk X3 N22 hava adle desse Penganne, 322 kunde æg kjøba alt ka X3 vil6e, 22 vara ri^re elde baa6e l^u6 22 Skrivar; men naa veid XF, at XF lyd'e f^33t te Presten 22 syna han Penganne, 22 322 æ dæ uvisst, kor dæ gaar." 822 Fjeli han te Presten 22 for talde, ka han hadde funne, 22 3pure, kor han Blcu fara 226. Jog," sa' Presten, du ska dela Penganne i tre Partar; fysste Parten ska du sjøl N2, andre Parten ska du 31V2 dei k2ti^e, 22 tree Parten ska du gje Presten, 322 æ din ZZeleHrM." 822 gjek Guten ud ette Sekkjen aa bar han inn 22 slo Penganne paa Bore 22 bytte dei i tre Partar, 522 dæ V2 liga ms^je i kvar, 22 dæ va 3li^e Dyngjer, at dæ va ma; 1>12U22, dei fekk Rom P22 Bore. Naa ska æg sjøl ha fysste Parten," sa Guten, 22 saa straug han den Dyngjaa ner i Sekkjen sin. Naa ska dei fatige ha den andre Parten, 22 ingjen æ fatigare eld' æg æ sjøl," sa han, aa 322 grov han den andra Dyngjaa og ner i Zekkjen sin. Naa ska min LZele^rM ha tree l.uclen, 22 ingjen syr'e meir føre Sælaa mi, eld' æg gjere sjøl," sa han, 22 dærpaa straug han sista Dyngjaa og ner i 3ekkjen, 22 52a reiBt'2n sin Veg mZe alt ikob. [Maalføre fraa Ryfylke, gjæda: gjæta. Fud: Fut. lyd'e: lyt. liga mSL^e: like mykje, m æ Nauaa: med Naudi. Luden: Luten.]

99. Seidfiskarane. Eingaang skulde tvo Upplæninga ut 22 fiske Seid, a2 80 trudde dei, at N22r einn skal fiske, 30 lyt' einn 03322 6i6t 30 fiBkjinn æ. 1<22 dei kom utp22, 30 tok denn eine ei Haank mZe Via, 50 hann vi!6e ha til aa træde ssi3kjinn paa; aa 50 bykste hann uti Sjøn. Um einn litinn Grand skaut han uppatte, aa daa [Maalføre fraa syndre Sunnmøre. føding, „ Molbo".]

Upplæ n i n g: Upplending", Heime

105

ropte hann, 80 sat i Laata: Kanskje 6u tlXn^e fleire Via?" — Men hann svarte inkje, anna sokk nidatti. Hann 80 va inni Baata, sat 22 bidde ei Rid, men daa hann 3223, at kinn inkje kom åtte, so trudde hann, at hann hade gaatt heimatte nidpaa Botna; aa 6a?rt>re tok hann 22 rodde heimatte. 1<22 dei spure haanaa, kvar Kammeratinn hass va, so svarte hann: Aa, hann gjekk heimatte neste Veiinn." [naa — naar : daa.]

100. Take uw Nyglaa Dæ va eingaang tvo I^lpplXNlN32, 80 skulde ut P22 Zjsn 22 ro, 22 80 sette 6enn eine se P22 Framtoftaa 22 hinn paa Bak toftaa, soleis at dei rodde temots. No gjekk ikkje 62-atinn, hver ken att elde fram, 30 ventandes va. Daa sade denn eine dæ: Kanskje dæ kjem'e ta di, at dei ha tept åtte Vindhole ?" — So gjekk dei stad aa tok Nyglaa uto, aa so rann Baatinn so full'e må? Sjø, at clenn eine laut ause, meda hinn rodde. Daa gjekk Baatinn, 22 80 trudde dei, at dæ va 80 dæ skulde vére. [Same Maalføre som i Stykke 99. Kl FI2 a, bunde Form av Nygle, /. 3 : Tapp i Botnen paa ein Baat.]

101. Setje paa Fesira. Eingaang skulde I^ppla?nin32nne sigle, 22 30 kunna 'kje dei styre, anna L22tinn rende fram P22 ett Nes. Daa dei 5223 dæ, han vilde renne paa Land, daa ropte hann, 30 sto framme: Aa kome hidt 22 setje P22 Festra, 30 hann ikkje sleppe til aa gaa paa Land.!" I^laaMre som i Stykke 99 og 100. Fester /: Fangline, serleg til aa landfesta Baatar. setje paa Festra: hala, draga hardt i Fanglina.]

102. Lyfte upp Bergj'e. 3o va dæ eingaang, 2t Upplæninganne va ute aa rodde, aa 80 lade dei upp un6e einn Her3-N2MM2r 2a kvilte se. Daa dei N26e kvilt se einn litinn Grand, 80 N26e 3jsn flødt, aa so tok Framstamninn uppunde Hammarinn; fyre Bergj'e va so skikka, at dæ halla framyve Sjøn. Daa ropte denn eine: w Aa kom aa hjelp me, 22 lat oss lyfte upp Bergj'e!" [Maalføre som i Stykki 99 — 101.

Ber s-h ammar: Berghamar.]

I

VI. Hermingar. 103. Gravskrifta. Dæ va eingang dæ va Ufri, at ein Matraas skulde opp i Mastetoppen, 22 mZe same han va opplcdmen, vart han 3lic>6en, saa han falt dø ne paa Dekk'e. Kammeradanne hans reiste heim igjen strakst ette, aa daa dei naa skulde be^rava' han, Baa vi!6e dei ha ei Skrift te seta paa Grava, aa saa ba dei ein Studenter, saa dei kjende, at han skulde skriva ei Gravskrift te dei, aa den Skrifta skulde vera baa kort aa 30, aa dærte 322 tydelé, at alle Folk i Bygda kunne forståa ho, kor einfoldige dei va. Saa skreiv Studenteren ett Vers te dei, aa dæ lydde saa: l-la?r livile Oukta

a ein 322 vart slidclen i Lufta. Han æ dø, han æ dau, k2n li^' 22 32de 30M ein 32U. [Maalføre fraa syndre Luten av Lista.] Hermingar: Anekdoten den: skoten.]

[s k6

104. Smaasegne. l. I^V26 er I^oven?" 3por PrelBten ein V22li. I^ei, 033 ki 'li^' I^aave, 8V22r22 'n, 033 trusl<2 Kanne V22rt i LurBV2len. 2. ikj

1-lvaci er 1>oen?" 3pc>r ?re3ten ei VZelcj'. l<ei, 033 brul(2 3V22r22 '0, 033 6XMI2 V2tne rna? Lvttom burt i l^lulun.

[Maalføre fraa Orlce^alen. spor: spurde. Vaak: Gut. oss: vi. VZekj' = Vækje: Gjente, dæ ml a: demla o: klemma Vatskjeraldet ned i Vatnet so det fyllest. N u l u n, Dativ av Nulu: Hole.]

107

105. Ein Stor-Leting. Da var ein Herremann, som hadde leigt seg tie Arbeids menner, og dei var 50 late, at dei gjorde inkje til Gagns. So var da eingong han kom yver dei, daa dei hadde lagt seg til 2a sova alle ikop; daa vakte han dei upp og sagde til dei: Da skulde vera Moro aa vita, kven som er største Letingen av dik kor; dan som no karm visa, at han er dan lataste, han skal faa ein Dalar." Daa var dei nie, som rette upp I-lan6i og vilde taka imot Dalaren; men dan tiande sagde berre: Stikk han i Vestefikka mi." Da var rett," sagde Herremannen, »du maa væl vera dan beste, som inkje eingong idest bera upp Handi." [Landsmaal 1853.] Leting (aab. e): lad Person. Ordet «Arbeid" er liztj^nok uZe^te, men bruFe3 overalt og er vanskeligt at undgaae.

106.

Ein Knipar.

Da var ein Mann, som skulde gera Dugnad, og han hadde ei stor Sut fyre all dan Maten, som skulde ganga til; fyre kan var 80 nauv og smaahjartug av seg. Daa Oesterne var komne til Bords, 80 aat kan sjølv berre ein liten Grand, og 80 heldt han upp og tenkte, at hine skulde gera da same; men dei gav seg goda Tider og heldt paa eta rett munarlege. Daa vart Mannen reint for3krXmcl, og 50 ropa6e han til Kerin^i: Kom hit og et, du ogso; du Ber no, at da geng til likevæl." [Landsmaal 1853.] Dugnad er en Sammenkaldelse af mange Folk til et Arbeide, og tillige et Gjæstebud i Anledning deraf. [Andre Avbrigde av same Ordet er: Dugne, Dunar, Duna, Downing, Dømning o. fl.]

107.

Ein fyndarleg Søknad.

k!inBtacl var 6a ein

Bom Bkul6e 3kriva eit Lsnarbrev

til k^ati^-l
108

da kunde høva. Daa var 6ar ein Dreng inne, og han baud seg til aa stila Søknaden ; han meinte, da var eit vandelaust Verk. og slett inkje verdt aa sera seg nokot l-lov6edrot fyre. 80 bad han Husbonden skriva: Her bur ein Mann upp i Aasen : Han eig inkje Ku paa Baasen, alle Ungarne liggja i Krilla, og han hev' ikje Sengklæde-Filla ; inkje hev' han Gryta, inkje hev han Fat, inkje hev han Skeid og inkje hev han Mat; og ka?r nan inkje nokot av Kassa, 50 6svr baacle nan 03 'sassa. Krilla er det søndenfjeldske Navn paa Meslinger; paa andre Steder hedder det: Krægda. Tassa, et Øgenavn for Konen.

)

VII.

Vi3ol.

106. Trulsvisa. 1

Han Truls han tent' i Kungens Gaar i femten Vuku aa dærte et Aar. Gje me Løn!" sa'en T[ruls mæ Bogom.]

2

Slett inga Løn hi du fortent, mi beste Byrse hi du burtskjæmt!" Si du dæ!" s[a'en Truls mæ Bogom.]

3.

Han Truls tok Kungen i Håar aa i Skjegg aa sett'an upp i den femtande Ve^. Gje me Løn!" s[a'en Truls mæ Bogom.]

4.

Aa, kjære min Truls, du spar mitt Liv, mitt halve Rikje ska e de gje!" Kom mæ di !" s[a'en Truls mæ Bogom.]

5.

Han Truls han sprang burt aaver ei Kjærr, dær sto tre Kara aa flaadd' ei Mærr. Flaa ho fint!" s[a'en Truls mæ Bogom.]

6.

Di to dæm inn i Skogen flaug, den treie han inn i Mærra smaug. Bi du dær!" [sa'en Truls mæ Bogom.]

7. Han Truls han gjekk te sin beste Væn, fekk se l
flaug i Betydn. løb bruges ikke søndenfjelds

10

109. Fuglevisaa .

i

1.

Laangt i Aust i Kraakelund Oar æ 80 vakker einn By. Alle Dyr, 80 i Værinn' æ, Dei saanka3t ciaruti. Bjønn' hann æ dann grumaste Kar uti Skogja.

2.

Bjønn' hann sat i Bakkja, Maangt 30 maatte hann hugse: Ska eg symje dann breie Fjor, Vaafe vert'e mi Bukse." Bjønn' han visste sig ingja Raa uti Skogja.

3.

S6te har eg dann heile Natt Mæ (iraat aa lllelaat. liallvar! laan meg Skuta di, Meg bere slett ingjinn Baat, Eg æ boinn te Bryllaupsgar uti Skogja.

4.

Eg æ boinn te Bryllaupsfær uti kamnebur; Ramninn hann ska Bruggum vere, Trana ska vere Brur. Eg ska vere Kjømeistarinn uti Skogja."

5.

So kom Ulvinn laupande, Foor hann sum einn Pil: Give vild' eg einkort Godt Eg va tvert-yve ei Mil. Fyr5 eg ska vere Klokkarinn uti Skogja."

6.

Harinn hann kom byksande, Datt aa slo seg paa Nosa. Hann skunda seg te Bryllaupsgar, Hann haurde Ikonna blaast. Ikonna blees i Lura sinn uti Skogja.

[Gulen Maalføre, Ytre Sogn. 1. Skogja, Dativ av Skog en Bakkja o. s. b. 3. sote: sete (av sitja).]

Imf,

1 7

Kjstmsisa ho kom fljugande Mæ einn Mole Kjøt. va Fa no te OjeBtebo, va smakte baa aa Bstt.

Kjøtmøisa ho va Ténestetaus uti Skogja. 8

Haninn ga einn Flatbrøleiv, Kom utor Stabur, Spente, grov 22 gjore seg te, Gol einn Kukkelur. I^laninn va 3aan^meiBtarinn uti 3lco^'a.

9

Høna bar einn Smørklump fram, Ho va deira Kokketaus — Dann laante ho, før ho heima foor. Kjetta ga ei Mus. Kjetta no va 3lcvttarinn uti 3lcv3ja.

10

t^aukjinn ga einn Kjukling; Dann stal hann sum einn Kju. Kraaka svarte: Stolinn Kost Ha me inkje Behov." I^amninn 3a:

11.

038 vanta Ko3t uti 31c03ja."

3porvinn 3ku vrilclce Bllakke, va Ia 6ei N22N22 P22;

Leitte hann seg ett Maltkonn upp, Da brugga hann 01 utaa. 3porvinn N2nn va 3lcjXn!ije3vein uti 3lcv3ja.

12.

Gjeita ho ga Mylse, Dravle aa Rjomegraut, Ost, Kabrette, Søtebrim. Gaukjinn ga e< ; Naut. Oaulljinn nan 3kakka

fram uti 3lco^ja.

10. [Kju: Tjuv. Oss vanta, d: det vantar oss. 12. Mylse: Mylske 3«toBt. Xadrette: tunn Ost av necilcolct Myse. 3 s t e b r i m : 3e>tinvBBmsl.^

12

13.

Brur aa Bruggum i Kirkja gjekk, KvZer P22 sine Bein. Hegrinn MX sinn laange Hals, Hann va Leiesvein. Steindylpinn hann va Trumbeslagar i Skogja.

14.

Dar va mykja Glée, Aa ci2l va mykje Gaman; Ulvinn skulde Klokkar vere, Hann kund' ikkje ringje tesama. Røvinn hann va sløgaste Karinn i Skogja.

15.

Sauinn va deira Føringsmann, Kalla va hann te Prest; Gjekk hann seg i Kirkja inn, Las 50 vakker ei Tekst. Sauinn hann va Prestemann uti Skogja.

16.

No tok te aa kveldast, Dei kund' ikkje længer bie; Dei skunda seg te Lr>ll2up332r, Magjinn foor te 22 svie. Dei gjore slik ei Slufsing uti Skogja.

17.

Skjora ho skulde skjænkje i mykjinn Mannetraang ; Ho kunde seg inkje paa Golva snu: Vele da va for laangt. Skjora ho va Skjænkjarinn uti Skogja.

18.

Sporvinn sette seg mannahøgst, Hann tykst ikkje vere litinn. KjstmsiB2 ho vilde sitje nX3t; Ørna gjekk upp i Zrikj2. Gaasa ho V2 Klevek22N2 i 3kosj2.

[16. Slufsing: Skvalping, Slafsing, Søyling. 18. mannahøgst høgst av (alle) Menn; Manna, Gen. Fit. av Mann. Brik: stutt Benk. sitja i Brik jinne : sitja ytst ved vsri. Klevelcaana: lieiciellnna, Kona som Ztaar for Bord reidingi i Gjestebod.]

13 19

Inn kom Kraaka noppancle 3i 3varte slette: Bitje no alle na?r i kVi! 6i no alle mette?

Ha no alle sitt Nøie faatt uti Skogja?" 20

Da svarte Ørna, Bestemor, l Brikjinne dar ho sat: Oss har inkje skorta 1623 Korkjen Drikk' elde Mat. Oo l-sn nave 6ei, 80 6a leet te uti 3ko3ja!"

2l

3porvinn hann vilde danse; Mæ seg tok hann Mærra: «Akte deg, du store graa Mærr, Eg trø dine Hova fordærva!" 3porvinn nann va 3kjXnke3vein uti 3ko3ja.

22.

Ljsnn' 30 vart nann rusancke, Ojore nann i 8l Lrok; 3ume na 6a I^aate paa Be^: vei 6ei kaar inkje nokk. Ljsnn' nann va Kjsmeistarinn uti 3ko3ja

23.

Aa dar va mykje Gaman Uti Ramnebur. l^amninn tok 3i Kaane i faan3, l^o va 80 knsta ei Lrur. I>lo toar kveer

neim te 3ine i 3ko3ja.

[20 sodaleette: som let til det, nemleg: Mat og Drikke. 22 Laat = Lot, n. : Lune, Humør, Hugskot. 23. knø t a, Hokyn av knøten : tekkjeleg, nett.]

3

14

110. Jomfruæ paa Tingje. 1.

Jomfruæ skulde te Ungkaren 32a. 3kru ru, lumpom pirom, lumpom pirom, ruttiko, ruttiko reia. Aa dan 30 ska vinna, ska vera tråa. Paa Asken graa, var sten 6eit 3traa. l-umpom pirom aa pirom.

2.

Ho pikka paa Dyræ MX Fingeren sin: Aa kjære min Ungersvein, du luka meg inn

3.

Aa in^jen 80 luka eg inn vm Natt. Aa ingjen so heve eg Stemna satt."

4.

Ho spente paa Dyræ MX raskan Fot, 80 3pil6renn' 22 flisenn' clreiv l^n^er3vein imot.

5

30 3ette N 0Be 3paa 3en3j23tolili, 80 drog ho utaa seg sin ns^raue Sokk.

6

Aa faar eg inkje Fre i Sengjen fyr deg, 3a kZer eg paa Tingje 22 klaga deg."

7

Aa I^n^ersveinen rei, 22 Jomfruæ rann, Aa ho kom paa Tingje lengje før han.

8

futen aa 3krivaren 6e»m<^e 30, l3kru ru, lumpom pirom, lumpom pirom. ruttilco, ruttilco reia.l At dei va no belgje like go'. Paa Asken graa, svar sten 6eit 3traa. l_umpoM pirom 22 pirom.l

[Maalføre fraa Nordhordland.]

115 111. 1.

Tostein paa Isen.

Tostein spurde Staven saa, — Tostein — Karm e^ trv^t paa Isen 322?"

2.

3taven Bvarte I'o3tein 6aa, 3t>3 utpaa, 80 kaar 6u sjaa!"

3.

Tosten ut paa Isen steig, Isen ut ikraa Lande seig.

4.

Kallen 3al
5.

Kjerringje baade gret aa log, — I'oBtein ,MMe eg Kallen, 80 fekk eg daa Sko."

[Maalføre fraa Nordhordland.

4. pi = uppi, d: til.]

112. Haugebonden. I.

Aa høyre dv, spake Lonnemann, aa du Bti6le Oren^jena dine, aa aller æ da noken Julenatt, minner æg æ i Stovene dinne." Ne lM no paa Lonnen, nan baa6e 6ansa aa rima.

2.

Aa dei gove mæg so stort eit Slag ut22 dei 3xlvare 3pjote; aa hadde da kje vaare fyr' 6inne Skuld, 30 3lcu6le a?3 ha støytt at i mote.

[Maalføre fraa Nordhordland. 1. spake: kloke, stidle: stille. Ynskje form. 2. gove: gaavo, Fit. av gav. utaa: utav.]

116 3. Aa dei gove mæg so stort eit Slag utaa dei solvare 3k221e; aa hadde da kje V22re fyr' clinne Skuld, æg skudle tekje Vet ifraa Maale. 4.

Aa no heve æg brukt Falkoren din i femten Aar mZe Fria, 22 Falkor wnX dan heve du kje ka2t; no lengjest vel du te 22 bie.

5. Aa gak dæg no te Sjoarstrann, 62r ki6n du vel 302 Oulllcr22BX ; ja dar fidn du Kistaa MX Laase for, 22 l.vlijelen Bt22r i da 1.228X. 6.

Aa tak so upp da Sylvare Staup, da stend'e p22 fire l^ste; 22 tZelc du 80 da P22 'lninFje MX cla?3, da gjere 80 godt uti Bøte.

7.

wlc 80 upp 62N Bvlv6ressen vulc X 82umt uti 3illije 62 Icvit2; 22 62N Bv66e l.in6e BlljXr, DotterX mi, 622 no V2neim2 Pili2

8.

Aa sjøl 30 eite æg gode Gullstein, 22 K22NO mi eite Oullfru2, 22 OotterX mi eite Linde skjær, 22 lorX mi ligg unna Lia." N2N

Iv2no P22 Lonnen, b226e c12N82 22 rim2.

I3M nl^ppl^znin^ar og Merknader" bak i Boki.]

113. I fjor gjætt' eg gjeitenn'. 1. Æg tente paa Tveiten so længje æg kunne; a?3 tente P22 Tveit, te X^ fekk MX3 ein I^n^je [Maalføre tråa Nordhordland.]

117

2. Ifjor fekk æg ganga mæ Gutann' aa trippa, iaar maa a?3 zikja ma? Vo^aa aa snippa. 3. Ifjor fekk æg ganga mæ Haandæ i Barmen, iaar maa æg ganga MX La6ne paa Armen. 4.

Ikjor sa 6u 6a, clv inlcje ville lia ma?3, iaar lcom 6u att' aa daa rausta aa da ma?3.

[2. sikja: sitja, snippa: sippa, flipegraata. 4. rau sta: beda ven raust", um han gjer det han er beden um.l

leg; eig.: ze^ja at ein er

114. Værskaps-Saang. 1.

Hær X me Grannar tre uti Lag, kom lat oss te aa 3xnFja! Ka ska me finna paa te Behag? Ken taa oss ska begynda? Galningar finst blandt alle Mann, sanndru æ du aa spitig æ han; kom lat oss te probera, kor detta vil pas3era."

2.

Ja, men te probera, da va ein Kunst. Takka den, 80 vil kor3slcja! Béfe da ikje te, so gaar da omsonst; men ska me bruka Bøker, elde ska me syngja, ka me koma paa, — da, meina æg, vil likaste gaa — Alt ka me ha i KZemme, kvar ma? si eigjo Stemma?"

3.

Detta de kan ka seie gjeispa

seie du, aa cletta seie han, vera før te be^je; Xg, 30 inkje godt lcann paa tome Veggje(r). [?]

[Skaanevik Maalføre, Sunnhordland. 3. før te beggje: føre til aa gjera baae Ting.]

18

Inkje ha aég kaurt aa inkje ha 233 lært; jamen maa de gjedna syngja før mæg, 3je6na vil 333 betala, c»m 6e vil M2?3 belala." 4.

„ Inkje kann æg sei', æg slett inkj'a lært; da va for stygt ett Rv3te. Inkje æ 333 tænkt' te innleggja Skrepp, dærte æg inkj' æ før te. Sjøl veit æg maangt, æg feila uti; kvar æ no dan, 80 Lyte æ fri? Maaten æ vand' aa passa, naar Humlen i Ole rasa."

5.

3tun6aa 80 æ æg dygtig'e nok, stundaa æ æg taa dei ringe, stundaa so gaar da an paa ett Maat, stunliaa æ 233 vZerr' 80 inkje. Ka ska me seia! Maange Slags Sinn, maange Slags Veer aa maange Slags Vind » vidt faar einn Land omsegla aa kinna 6en, 80 inlije ieila.

6.

l4

Viso ha æg digta, da staar æg mæ, Ken 80 vil 6a?rpaa anka; skulde nolcen synest, 353 fornærma dei, 3aa ha dei slette Taanka. Sjøl vil æg æta, sjøl ha æg kokt, lat da 80 ver2 Bmaatt elde stort. Sjøl va æg mest te klaga, om da va illa laga.

inlcj'a: inkje har.

3 krepp: Skryt, Kyt.l

19

115. Brydlaupe henna Siri. 1.

Høyr du Siri, Døtte mi: peer i Li vil te clZe^ fri' uti disse Dagar. Karm din Hug naa te han stag, såa vil æg, du ska han faa te din Ægtemakje."

2.

Skam saa gjere, høyr mæg naa: om han va ein^aanF 32a 30', ja saa go' saa tie. Ka Blcu da fornøia mæg, at æg tok eit Stykkje Tre aa la' ne MX mi Sia?"

3.

Aa du stakars litla Vit! Aa du snakka 822 eit Ojilllc. Snakk' ikje taa Veie ; far naa inkje saa ei Gjeit, ly daa den, 322 bere veit, 22 ksir, ka X^ cIX3 seie:

4.

Han ha baate Hus 22 Gar, laangt meir elde sjøl du har Kopp 22 Kar 22 Gryta. Han ha baate faar 22 Fe, han karm væ forsyrja dæg, saa du sleppe syta.

5. Tæk'e du naa denna Mann': han liv' inkje la?NA'e han! Sia kan du taka 6a?3 522 ung 22 snild ein Gut, 822 du cIX3 vil velja ut te din Ægtemakje." tar.

[Skaanevik Maalføre, Sunnhordland. 3. eitG i i k k (ijeklc, Vanleg Hankyn. 5. Tæ'ke du: dersom du tek.]

Spot

120 6.

«vetta va da besta Or, XF ha kaurt utaa mi Mor adle mine Dagar. Lat han koma, naar han vil; æg ska svara ja dærtil. Mannen vil a?3 hava."

7. Mannen kom, aa han fek Ja. Alting va daa' va?l aa bra, Brydlaup vart telada. Lruro va baa' ung aa snild, bært hv sat saa sur aa idl adle Lrv6laupBlia^ar. 8.

Bruggomen sa te si Brur: Kjæra Brur, du æ 3aa sur, saa du va bedrøva. Dette æ vaar Brydlaupsdag, haldt dæg lystig i vaart Lag, 522 da kunne høva!"

9.

Bruro svarte inkj' eit Or; men hu reiste 31e3 kra2 Bor, gjek bort aat ei Skiva, dær dei unge Gutar va, tbtte hv va mykje bra Tio te korckriva.

10. Daa Bruggomen da forsto, vart han inkje mykje go'; han Bett' i 22 skrika: Æg saa Va saa gamal 1 Mann'» sku' kje hava meir Forstand, æg sku' kje ta min Likje!"

12

11.

11.

Lruro svarte 522 6a?rpaa: 3kul6e 6u 6in Likje kaa, kunn' 6u skrept taa I.ukko." VZerpaa vart kan saa kor sint, at kan vi!6e klvs' i flint, skraalte, spente, sparka.

12.

Brydlaupsdagane va tre, sia 52a koor kvar te 5333, kvar paa sine Veie. Kor da sia mæ dei gjek, aa ka Ende da saa tek, karm æg inkje seia.

[skrept, av skreppa: skryta, kyta.]

116. Bryllaupsvise. 1.

Aa no æ mid komne i Brudehus, no ska dæ vere Ivsti^t te live. E drøymde i Natt, at e drakk me eit Rus, no trur e, dæ visseleg5 æ blive. No live mi6 sa va?l, aa gi' dæ no so lengje maatte haldast !

2.

vu 3pelemann, 6u 3pele; 6u felemann, 6u laat lat 'lruminne 30 6un6ran6e 3kr2lle. 62N82 rna? 50 kaat, 80 ta?k'e 6ei paa Uaal'e til 22 k2lle. I^o live mi 680 va?l etc.

3.

der B>'t'e Qjentinne 30 ka^er aa 30 kin aa vente paa I_eikjinne ska laate; 22 ta?k'e 6u no 6i, 80 ta?k e va?l mi, 50 Kel6'e mi 6os Ivsti^e 22 k22te. I^o live mi 6so va?l etc.

[Maalføre fraa syndre Sunnmøre. 1. mi 6: mc]

122 4.

l^er zike 6i55e Qjentinne upp rna? vaart Lor, 6ei a? no 50 fvn6ale^ i 3nakkja. Verte 6i55e dijentinn' inkje i 50 skreva 6ei 50 Ojeitinne paa Klakja. I^o live mi650 va?l etc.

5.

no sit e ner 50m ei 3amall'e Ojeit aa remja aa bra?kte aa Bka sjun32. Da? kom uta 6i, ate 3teikja va kor keit, aa slaven nan tok til aa traan^na. Ko live mi 650 va?l etc.

6.

Aa Karminne aa Skaalinne dei ringla itte me, dei ryl'e me no alle mine Dage. Men eit vil e ynskje, 50 e ska seie de: Gi' dæ va mi einaste Plage! No live micl 50 væl, aa gi dæ no 50 lengje maatte haldast!

117. Bryllaupsvise fraa Voldinne

ei

1.

Høyr, mine Granna, kva e vil fortelje. E vil fortelje ei un6ale' Skikk. Nettupp fyr innkjøft e vil dæ utselje; kjøfte dæ gjor* e no mæ fyr ein Slikk. Den so he røynt dæ, han veit væl, at denne Tida æ lystig, daa Øle pla renne.

2.

kor e flakka aa for laanFs rna? l.an6a, 50 kom e fram i eit nerle' 1.23. Der maa 6u tru, e vart lii!6en i Han6a: Gl aa Metall ta alle 6ei 3la3> Loi^e va 6uka rna? rette 50 maan^e, alle sat mette; 6ei var ikje svaan^e.

[Volda Maalføre, Sunnmøre. 2. hild e n : halden. Forvending av det latinske victualia: Mat, Matvaror.]

Fet a 1 i

maa vera

123

3.

Høgst uppaa Bora sto Smørslagja store, krita i Kolla. Aa, hei vil du gaa! Løfse aa Gumme laag ogsaa paa Bora, alle vart mette, so saag der uppaa; dertil Mjelkosta baa faire aa kvite, MX dei kom ho Guri, Stikdøtra 'nna Brite.

4.

Maatele' 22t no dei samlade Gjeste, strauk sine Kniva, dreiv kvar uppaa sitt; 'lennine uti Brudpikaa va kveste; 31i22i2, den N2ur' e dei rofte paa tidt. Men dæ e ogsaa maa seie te Prikke: noke 03kikkele' li2ur' e no ikkje.

5.

2? 62? tier M22n^e clei BV2lIe, 6er verte M22ngt b226e BN2KK2 22 3ume 322 bo^ne, 22 Bume 322 N2lle; Bume clei tur2no Veien 2lt kort, Bvn^'e 22 6rikk'e 22 c12N32 22 Bkur2, rop222 BV2U2 22 WSK2 22 tur2.

6.

80 ein MM2ll'e Qubbe ti 1.23)2 82t cler, N2n V 2'kje te Blett K23W vek; clen k2nn e seie: N2n V2r vw 312312, mykje kjXttr2m'e, Kv2lnel3t N2N 30 sjekk, N2N turk2Bt; i vrikk v2N2n twvten, Bicl2 80 K2112 clei 1i22N22 onsvten.

7.

N22r cien kom K22N22 kyr Ovre, V2rt N2N kor3txr2 22 Bpr2N3 xve Lor, tru 2te K25t2 b22 Vincl2u' 22 O^re; 2lti6 30 32V N2N 80 3lc2mmele3 Or. Kokkjen N2N trette, no sjekk over k!ncle, men no tok 2tte, 50 N2N kekk clZe kjenne.

{3. Smørs 1 a g, n : ein tillorma 3me»rlclepp, paa Skap som ein Ost. krite: krota ut, pryda med Krillar, Lauvkrot o. s. b. Løfse: Lefse. Oum m e = Gumbe, m : raudkokt Ost av Søtmjølk. faire = fagre. Stiktten hennar Brite. 6. trøyten: trottug, seig herdig, onøyten = ovnøyten: maatelaus i Mat og Drikke.]

124 8

Verten forvaksen, han Kolbeinn paa Nolla (han live no inntil den Dag han æ død), Verten va framifraa, haur' e paa Solla; alti6 han skjenkte den finaste Mjød. l
y

l<jellarmann clZe va lian Qunna paa Kvila, kan va 'kje maur' Hr 'ann tappa eit Vaatt. l-lan va 80 kja?r Hr' clZe vaate paa Qila; dein sjekk kan a!6re, men alticl paa zkraatt. l^lan Kaci' eit feil, aa 6a? va uppi 3kalla; va? va cli 80, at Gltvnnaa no nalla.

10

Aa so blandt andre so saag e der tvenne: e naure, dei kalla dei Bruggum aa Brud. Dei maa e tekne, 30 Folk k2nn dei kjenne. Han so va Bruggum saag tæmeleg ut; li2n 3at BvartklXcl6'e te be^je sin' lin^e, knatt va, fraa Pre3ta at e naanaa kjencle.

li.

Bruda va pynta 22 fletta mæ Snore; Krunaa P22 I"l2Ull2 ho 3kjein som ei Sol; i Nakkja hekk maange forunderle' Bore, ho sat som ein Logje mæ Bor paa ein Stol. 3takkjen var raud'e aa Fyrklæda kvite; knerta 22 nett'e, K0 22t no 30 lite.

12.

Tida ho kom, dei i Skaala sku give; Glede der N2urest ma? lysteleg Saang. Bruggumen takka mæ inderle' Mine, Setla aa Penge i Skaalinne klaang. Sume ga Dalen, 22 sume gav Ort2. Brennevin-Skaale dei daa inkje skorta.

[8. Soll, m:

Svall,

Søg,

Skraal.

9. han va 'kjemaur' o. s. b.r

han var ikkje smaaleg av seg, naar det galdt aa tappa ein Taar, a: han tappa hjartans gjerne ein Taar. 10. tekne: teikna. 11. Bore — Larcinr, Band, Sløyfor. Jmf. G. N. (silki) borda.]

125 !3.

kolkje vart ville 22 galne i Hauda, fstinne 'punde dei stive 80 Kjepp. Kolsvarte Katten va Aarsak te Dauda; 30 gjer* han oktaa, men 80 giv 'an Slepp, spelar ma? maan^e, ma? dæ han æ tung'e, sida han felle baa gamle aa unge.

!4.

Orume Kje»kmeiBter, de faa nud va?l na?mne; du sl
!5.

Du Bl
16.

Kokkjen K 0 a; ei iornemmele' Kaane; framitraa, trur e, da; a; kinna I>iamn. 3takar, K 03velte, 30 ko karm aarjone, rata i Kolaa, a; Byart'e 30 I^amn. l-lo kaka 30 alle karm smake; inFjen tar 3vte kyr po3nin^ i

17.

Vpp2Bte svrBten, 80 Verten mon vere, klo 863 i tt2ude 22 sjekk 2v 2a til. Vertinda2 deir2 K 0 tak til aa kja?re: l^ett no ker vert' eit torunderle' 3pel. Kjskjen aa Kjellaren Bnart verte klare; i Hlor^aa den va^jen maa Ojestinne kare."

[13. i Hauda: i Hovudet, 'punde: uppunder. Kva dei 4 siste Linone i Verset skal tyda, er ikkje godt aa skyna. 14. mid: me, vi. du røy se up patte o. s. b. : du reiser uppatt dei som har dotte i Koll. 16. aarjone = aarkjona = orkjenast: ormegtast, gaa til af Svolt og Torste, tar syte: tarv syta.]

126

118. Svarferabben. 1.

Svarterabben var ein gamall'e Mann. Blcje3Fj'e 80 tidt mon vinke. Kaanaa ho va den gamle Susan, ho va no ei Kyselinke. Bonna dei leika ute paa Eng; so had' dei se ei Taus aa ein Dreng, Drengen eitte Knute Ripe, Tausa ho eitte Brite.

2.

Svarterabben skulde kjøyre Vid; Kjæringja skulde trikke. 1.11c30 han kom MX Lassa i Lid, synd'e 30 gjekk hass Bukse. Mannen aa Mærra nid i ei Veit, der laag no dei aa rotte aa skreik, rotte paa Knut' aa Brite; alle 30 ein mon skrike.

3.

Kaane aa Bonn aa Taus aa Gut haure dæ tok te skrike ; skunda dei se paa Dyra ut, Hunden mæ dei tillike. So maatte dei aat Veitinne gaa, der fekk dei Svarterabben sjaa; Kaanaa mæ dei tillike, alle 50 ein mon skrike-

4.

I"lun6re6 aa nitti Vin6e3pel — nve 80 maa 6ei vere — Bmure 6ei vZel aa la^a 6ei til, let 80 aat Veitinn bere; strakte paa nart aa ka3t, 5O alle Vin6e3pel i 3tvkkje braBt. ver Bto clei 6aa 30 Veire, in^jen cIX kunna deire*.

[Maalføre fraa Sunnmøre. 1. vinke: rykkja, venda til Sides; her: hyfsa, lufsa? Kyselinke: ei Krylryggje som «keiver og hyfser, naar ho gaar? 2. mæ Lassa: med Lasset. synd'e: sund. beire: betre.]

127

5.

Kjempaa ho kasta Byråa nid, 30 dæ n'i Markja dundra, kneip uti Mærra likso eit Kid, Mærra ho laag aa stunda; kneip uti Mærra liksom ein Gast, kasta kinn' upp 22 Markja MX Hast. Mærra ho laag aa sparka, rulla aa rein aa skarka.

6.

Svarterabben sku gje Kjempinne Brød, Kun6re6 22 nitti Leive, sjau Smalefall aa tolv Tynne 01 22 Skinn'e ta seksten Veire, sjau I^ivl-ep>lse, tolv Vaa^e Smør, tre Tynne Rjøme, fem Tynne Skyr; l
[5. hinn': henne. 6. Smalefall: Sau- eller Geiteskrott. Veire Verar, Leklar. gjelde, skal vel vera «hjelpte", som njaa Asbjørnsen.]

119. Kvedna-Viso. 1.

Kvednæ mol, aa Mann1 va gla, heim i Gåren vil6'2n ga, inn vm Døræ trina, vist vm ingjen Ting Beskje, sette sæg i Supen ne: daa vatt han forbina.

2,

1X221- K2N zkulcle Keim2tt' 32, vi!6'2N 12t2 I^litX Bt2. t22 5i

tok so paa sæg sjøl aa gjekk ; Drengen va d22 gla 22 kjekk, fy han slapp Hitæ bera. 2.

[Ullensvang Maalføre, Hardanger. 1. ga: gaa. Sup: Peis. vatt: vart. Hit, sjaa Merkn. S. 4. sta: staa.]

128

3.

Men dan Gleo vendest um: Mannen heim paa Veien kom, 6ar va kaalt 22 svae; naar han skulde ga dame, snjaavla han aa kom paa Kne, daa fek Hitæ Skåe.

4.

I da Land va Visæ so, før dei stæmde, mol dei taa, visst, naar da va klaka; hakka laust, naar da sto fast, Drengjen sprang i støsta Hast, daa sto da tebakar.

5.

Mannen spurde trakst darpaa: Æg veit, du 3tZem6e l
H.

Mannen upp i Hv og Hast, sprang igjøno Skogjen fast i dan same Turen. Naar han skil te Kvednæ sjaa, daa gjek Vatne fluste paa; men dar va Saang paa Luren.

7. Tom va Kvednæ, gjek aa gol, paa sæg sjøl va da ho mol, kan la te 22 BPNN32;

naar han upp i Slokje tok, rivna sund hass heila Brok; men 62r vatt Sorg fy Bringo. [3. svae, Inkjekyn av svaen: haal og vaat og hallande. 4. stæmde av stemma ; stemma Kverni : slåa Kvernvatnet av, so Kverni stanar. 6. Lur Kvernstol; Benken som Kverni ligg paa. O. N. ittSr. 7. Slok: Støyp renne; skråa Renne som støyper Vatnet ned paa Kvernkallen.]

129

8. Kvedn aa Hit aa Sup aa Brok, 3vult 22 Jammer paa han tok, 30 han snart UMVlta. Men dan vesta Greio æ, ei, aa ei, aa eie mæg, at æg gløimde eta !

120.

3k0M2k21-Vi3o.

1. Naar æg betænkje dan Stund aa Ti, daa a?3, ein Skomakar, ha vandra: Mang-ein Bjor ha æg sett i, han æ 'kje 30 30 te forandra; men lat han ve, fy dan han æ, 50 Isende te han vette faren, aa traska i han, 80 længje du kan, aa kasta han sia paa Gåren. 2.

Kor I^alo 31'XNF'e, 6a veit kan Knut; vei Bkul6a paa 3takar3 3komakjen" :

Han va ein Djevel, han 3kja?m6e da ut, han skar dei for smaa, styggje Lakjen; ja, ve3alt sjort, aa lite smurt, au 52umt paa dan nve

nokre Helvetes Sko; da kjend' æg no, da tvBsta «3 tok dei paa Foten." 3.

sume 6ei taka no 3ko'na paa aa 3a durt i aa grisla; aa 3ume keima i Dorane Ma, aa sume rna? Kveclna? clei ritla;

[Ullensvang Maalføre, Hardanger. 1. Bj o r el. Bjore: kileforma Yverlér {i Bjoresko.) 1. ve: vera. vetfe: vert. 2. La kje: Tare, Trase, Fille, Pjalt". 3. grisla: arbeida, sysla med eitkvart, rakla, reka ikring.]

ri ti a:

ratla (sjaa V. 4.

9

130 22 sume i Dans forutan Sans 30 Galningar fara 22 slijsil-a: 80 vent2n6es æ, dei 322 ikje te, før Sko'ren 3225 aav yve Øira. 4

Aa M2n^ei sorzi^ti^keit bruka no me, me fara 50 M2kle 22 ratla;

men m2NFei l_)v^r2 3227 inkje te, før Skona kjem' upp yve Okla. Daa æ da for seint; da æ ikje beint te setja sæg te 22 grima. I-i2n flikar 22 Bkjer' P22 Keini2r 22 I^er, p22 3!coM2lijen" N2N b2NN2r 22 Btim2r. 5

30 F22r da forbi ein Dag elde to, dei Skona han sjøl vil te vela; han fZer 22 leitar i kvar dan Kro: d'æ Lappar P22 31c0n2, 30 feila. Dar fær han 22 seer Ute Reimar 22 Le'r, dar famThan ein vesall'e Mole; men tvi vøre da, kor liten han va, han naadd' ikje Heltæ paa Hole.

6

^2 6ett2 rs!ili'e no in3j2?leiB te, 80 rotne 22 l22kje X 31<0N2: 22 enten Ivt' 2?3 no 3tel2 el6e be, 22 lielclur 80 lyt' 2?^ 122N2.

Du Granne 30'! Æg ha nokre Sko, du Ixt'e MXF hjelpa 22 trøsta mæ Reimar 22 Le'r (du Nøæ mi seer), du ska k22 da att' MX da fyssta. 7.

Aa du du du

endaa lyt' æg ein Ting dæg be, Lappar ha lete ma?3 kin^je, lyt'e laana mæg Reimar te, ska «kje bia 30 længje.

[3. skj ø i r a^. skøyra, d: busa paa, fara uvitugt aat. ferda, setja istand. Heltæ: Hclvti. 6. Nøæ: Naudi.]

5 vela vøla

131

Eitt Skinn a?3 ha, men loe da æ, da lyt' a?3 no aav 22 bløita; da kunde va?l skje, a?Z treffa kan te at einkvann paa Gåren ha Røita. 8.

Kva skuld' æg no sagt, eitt einaste Or (Æg va no 30 nær aa slcu gjengje): Eg ha 'kje hat Kjøra sia ifjor, aa Smurning æg aldre ha fingje. Da gjæng' yve Styr, fy Kjøro æ dyr aa Talgjæ, ho sløng' ikje i Veien ; 22 gale æ da, te slett inkje ha, daa æ ein P22 Lag 50 korleien."

9.

So fek han Smurning aa Reimar aa Le'r, so gjek han so feien P22 Dora?; da fær te kvelda aa lite han seer, 22 3lijeta? aa Blup3X va fsree. Kor varle han gjek, 80 kom han paa Kant, han datt 22 slo 83?3 paa Nosæ; men Reimane tre, aa Smurningjen te da reiste te Bøvels taa Baasen. [?]

10.

Dar gjek han snultra aa leitte ei Stund, paa Veien 30 M22tte han Kol3tr2; men Bi3t P22 sette han hin Mann' te fara 3oleiB kring 22 snultra. Te leita 82?3 fram, da t^lct'2n V2 Skam, 22 helst daa da Aelc 80 gale. Han bante ma? sæg, du bia ska mæg 2a krevja ma?3 itte Betale."

[7. Røita: Røyte, d: Væte, Log til aa røyta Håar av Huder. 8. Kjøra: Tjøre, Tjuru. forleien: ..forlegen", uppraadd. 9. feien: fegen, glad. 10. holstra: hultra, gaa utrygt og varsamt (i Myikret el. som ein Blind.) Betale = Letalet, o: Letalin^i. I Hardanger seljer dei eit Betal".]

VIII. Visestubbar, Tullar, Vogge visor og Stev. 121. Af «Bakvende-Visa Kobben kan va Gjætarsvein, han skulde ga ette Sauaa. var sto ein Stein paa fire Bein, han sat aa vaska seg Augaa. So gjekk eg meg til Kyrkje-Hus, dar va tvo blunka te Presta, 6ar brann ein Klokkar aa 522N3 tvau I_is3, clar rin^cle tvo rave t^esta.

122.

Af n KjøYrevisa".

Aa den so inkje vil agte seg, d'æ ingja Under, han tapa. Ein Ungkar fria ein Gaang te meg, men den Gaang va eg daa gapa. Eg tenkte paa ein annin Ven, eg tenkte faa meg ein beir' igjen; eg tenkte stundaa paa tvo fyr ein, 22 just 30 myst' eg dei be^3je. [121. Fraa Nordhordland. miste.]

122.

Fraa Nordfjord,

beir': betre, myst

133

Den Kjærlegheita, eg ha te deg, ho æ 'kje gjor uta Blande, men ho æ gjor' uta tjukk'e Skol aa difyr' var^o so lengje. — Aa fyste Gjenta mi, ho sa meg nei, aa dærfyr drikk eg ta Harma — —

123. Af Rokkevisa". Inn kom han Tore, drukkjen Mann, aa slo, 50 dæ dundra Bor'e. Kjæringja upp tråa Rokkja spraang: Kva Dunderen va du A'ore?" Laak'e hev' e vore, verre skal e bli, 50 hev' e vore all'e mi Tid, so ska dæ bli til Ende, — 50 ska dæ bli til Ende,

124. Kjøkemeistervers. Aa alti6t 50 hé Kjøkemeisterinn ei Vis: han dræg upp Kniven aa skjer' ei Flis alt uta Smøra dæ feite. 3me»rllanninne vil kan raa paa, aa si6a vil kan itte fiskja naa ba?r' ilcj' an vore tor keit'e.

125. Fiskarvers. Gudag, min Ola. Gu signe de, Knut. Vil du no paa Vikja ut drage Hys' aa Bleikje? I^le du Agn 50 æ dæ væl. E ke 'kje anna ei Kraakeskjæl 80 la?n^'e e ta? me ei Beite. 1123

125.

Fraa Sunnmøre.

Bleikje: Kviting.]

134

126. Seidagrunnen. Eg rodde meg ut paa Seiagrunnen, da va vm Morgonen tileg, 50 kom han Per ikraa Kara3munnen aa lagde Laaten fyr Ile.

So slo eg til han me Fiskastongjen : han rauk i Uvite bak i Rongjen. Eg vart 30 gla, e^ sat aa liva, 80 raa66' e^ Orunnen aaleina.

127. Ringsaksokningen. Du Rfngsaksokning, du Kakumann, du segler tråa Vardal aa over til Land, fra Land aa over til Sliregjeld; 6u pruter paa Kaka 3aa mvltjv clv vil. ve var inte karli 6e,

inte gæli de, inte skrøpeli de. For Speikesild, for Spanisalt du segler i l.u, i Lv, i Lu.

128. Bryllaupsvers. Fare naa væl daa Vine aa Frænda, Fare naa væl MX Ære. Naa æ ho komæ i goss Manns Hænda, eg tenkjer, han skal henne nære. [126. Fraa „ Bergens Stift", leggja Baaten fyr Ile: ankra Baaten med Ile. Ile er en 3e>!ckjestein (med Tog) til aa festa Laatar og Fiskegarn. Rong: Skut, Fotstøde (i Baat). 127. Ukjend Finnestad. 128. Fraa Setesdal, i 3088 Manns ttZencia: i god(s) Manns Hender.]

135

129. Badnesaung. Vesta Ti i te liva uti Trea Vikaa fyr" Jola: 'sile upp aa seint i 3enZ,

Snart kjem han Husbond aa ropa: Staa no upp, du late Dreng, Ligg ikkje længer aa koka!" Sto han upp i rjul
So aat Peisen aa pusta ein Gaang; Da pusta i beggje Enda. So aat Stallen aa sela paa; So aat Marki aa kjøira. Kjem'e du åtte mæ lite Lass, 3o maa clv va?l tru, at lian riusbon^ bli livass, 3o kaar 6u ein vribb uncie Oiraa."

130. Ikodne sto i Bakkjen aa slo. Ikodne sto i Bakkjen aa slo, du maa tru, dæ snørte. Kraagaa lesste, Skjeraa drog, Litle Puse-Katten han kjørte.

131. Tire lire Togja. 'lire lire 'lo^ja,

tolv Mann i Skogja. Zjellicvra binde dei, Storuksen stinge dei,

> [129.

Fraa Sogndal, Sogn. Badnesaung: Barnesong, vesta: verste,

ligg ja aa koka: liggja og røyta, liggja 131. Fraa Sunnmøre.]

og dra seg.

130.

ssr22 Jæren.

136 Buhundin hængje dei, Gjelsjegutin dængje dei. Me ve dei føre laangt ut a Landa.

132. Upp, upp, i Fjøse. Upp upp i Fjøse, tænd i Juljøse; sjaa um Kua kalva. Dæ lamba ein Sau aa kalva ei Ku, kjilja ei Gjeit aa grisa ei Su. Kalven han dansa, Rumpa ho slaang. Hei falla, lystig Julesaang.

Voggevisor. 133. Upp i Kaapaardala der æ godt aa gjæte, der æ inga Væte, der veks Lauken, der gjæl Gauken, der byggje Svulunn høgt Upp i sUIUN, der leika Duva mcc 8i Qullnuva, [132. Fraa Meldalen. Juljøse: Joleljoset. — 133. Fraa Orkedalen.] Kaapa a r for Kopar (Kobber). Svulunn: Fleertal af Svulu : Svale. u r u n. Dativ i Eental. Huva (af Huv', /.) er IZempet ekter Rimet. I Prosa vi!6e det Ke66e: «mZe QullKuvun sin" (Dativ).

137 cier sit Kallann

aa rulla Gullballan, der sit Kjæringann aa rekna Gullskjelingann, der sit Smaagutann aa blæs i Gullstutann, der sit Smaamøyinn 22 VXV P22 Oullbls^unn.

134. Sya lulla Bane! Gryta heng paa Jarne MX Rømegraut aat Barne. Far'en staar aa truska Konn, Mor*a blæs i fagert Honn, Lystra sit paa Vollom plukka Gull aat Bonnom, Broren gaar i Fjellom jaagaa Gjeitinn tv Bergjom. Æ ho kvit, 30 kjør 'o hit, æ ho graa, 30 lat 'o gaa, æ ho svart paa Spæl'a, 80 lat '0

i

æ ho bron millom Bogom, 80 lat 'o tull i 3K030M. [133.] Trompet.

Bal lan n, Fl. af Ball: Bold, Kugle. Stut: Rør, Pibe; et Slags Bløy u n n, Fl. af Bløye: Tæppe.

[134.]

Barn'e, sættes for Ri-

mets Skyld, da det ellers udtales som Bann'e eller Ban'e, med Lyden af de nordenfjeldske dobbelte n. Derimod udtales ,Jarn" med tydeligt rn. Bonnom, Dativ i Neertal ak Bann eller Barn; altsaa for Lornom. Kjør 'o hit: kjør hende hid, o : jag den hid. Sp æ l'a, Dativ af Spæl : Hale. M æ l'a, D. af Mæl (Mel): Sandbakke. — dron^ for brun. tull, for tulle: tumle, svæve omkring.

138

lipp, tippe tua! Mor mi va ei Frua, Far min va ein Herremann, Bror min va ein Spelemann. Han ha spelt saa længje paa Far sine Strængje. Strængjenn kosta Pænga, Pængann æ i pungen, pungen ligg i Skrine, Skrine staar i Kistaa, Kistaa staar i Skibe, Skibe gjekk te Engelland, Kjøba Rug aa Kveide. Kom dær to tre Pige fram, spure lcaa Skipperen heide. Skipperen heide Helgje." Hév 'an noge te selja?" Han hév Eple, han ne Løg. Vene Pige, kom aa kjøb; lad 322 Skipperen segla!"

136. Kraagaa sad paa Hagagar, ropte ett' ein Kvasstein. Kaa vil du mæ Kvasstein?" Æg vil kvekja Jaaen. Xaa vil 6u MX jaaen?" vi! 8122 ne Qr23e. K22 vil 6u MX Qr23e?" vil sieva Kunaa. [135. Fraa Jæren. 136 Fraa Jæren. Kvasstein, Stein til aa kvekja" (a : kvetja, kvessa) med ; Bryne. Kun a a : Kui.j

139

Kaa vil du mæ Kunaa?" Æg vil molka veikjaa. Kaa vil du mæ Mjelkjaa?" Æg vil ysta Osten. Kaa vil du med Osten?" Æg vil gjeva Presten. Kaa vil du mæ Presten?" Han ska kristna Bodnaa. Kaa vil du med Bodnaa?" Slump i Skjørholkjenn. 137. Reven laag paa Stræde, lydde paa I^2mma-I.X6e ; Tig du, tig du, litla Lam! Du ska koma i mit Fang." Nei," sa ho Kua, «Isamme mitt ska sua.

Æg ska liXn^ja dæg op i eit Tre Rumpaa ska fara av aa te, op aa ne, aa av 22 te, li^asaa Glosen P22 I're22."

138. l_u Iv laa^a. 3umme Loclnaa Fraa6a. Inkje 'an I_itlemann, kan ska ta 2clen best2 Xunaa, 52a me ei^a. 3aa sk2 nu i Lei6e verta 322 3mell2n6e fei6e, 32a BK2 ku mol ka kir' aa kjue I-lolka; IB od na a: Borni. — 137 og 138.

kråa Jæren.]

140

saa ska me kinna alt MX me vinna; såa Bka N2N I_itlemann f22 3me»r.

Dæ va godt aat Badne.

139. l.u !u, Lavring, Æg vogga før ein Kavring, Karm æg ingjen Kavring faa, saa ska æg lada Voggaa staa — lad 322 La6ne 372262.

140. Ruggan ro, Best hann sto, So kom Prestinn; Reid hann p22 folinn 3522, Kirkjehestinn. Kvart vil hann ride?" Uti grøna Lide, Feste se ei Pike." Pili22 va 'kje neime. — Q2mble I^un62;

Sto uppunde Bænkje,

tvo

Gnaga sine lenkje.

141. Ro, ro te Baltan Skjer, drag ein Seid 22 salt 'an væl. Ro heim fraa Daltan Skjer. Fekk du maange Fiska dær?" Ein te Far 22 ein te Mor, ein te me, 30 Fiskjen drog. 113, Fraa Jæren. — 140 og 141 Fraa syndre Sunnmøre,}

14

Ro, ro, ro, ro. Da var ein Mann, 50 eitte Jo; da var han, 80 flerra flo, beitte, barka aa gjore seg Sko, rakte da mæ Tonnaa, so da sku rekk' aat Bonnaa ; Bonna va for maange, aa 3kone vart kor tråande.

143 Ride ride raanke, Hesten eite Blaanke. Hesten eite Apallgraa, den ska Bane ride paa.

Stev. 144. var tykjer meg er vent aa vera, dar Drotten dansar med Drengjom. Gauken gæl i grøne Lid, og I^u^larne skaka med Ven^jom.

145. Var er vent mccl Vinin^skvrkja, naar Lrucierna Fan^a i blokkar;

dei tarv ikje bry seg med Ljos aa bera: da lyser av Brudar-Lokkar. [142.

Fraa,, Bergens Stift",

rakte da mæ Tonnaa:

rakte det med

Tennerne, rekkja Skinn: reida Skinn med aa skrapa og tøygja deim. — 143 Fraa Sunnmøre. — 144 —49 Fraa Telemark i Landsmaalsnormal fraa 1853.]

142 Oar er vent me 6Vinin^kvrkja, naar Lru6i ko kem inn;

dei tarv ikje bry seg med Ljos aa bera da lyser av Blome-Kinn. 147.

Haaret heve ho som Tiritunga, og Halsen er som Mjell, og Augo er i Hausen sjaa som Soli kom upp fyre Fjell. 148. *

Hanen sit paa Budar-Hella og Bonden giv honom Korn. Rakken reikar i Bakkom nord og Hyrdingen blæs i Horn. 149. Hyrdingen sit paa Berget og ser imote Sol; 80 zle6 kan 3e^ mot l
150 Eg æ 30 lei te tene, eg veit me ingja Raa; aa skal eg sta aa gifte meg, da bli 'kje bere daa; [147.] Tiritunga eller Tiriltunga er en gul Blomst (Kjellingetand). — Mjell eller Mjøll er tør Snee. — [148]. Luciarkella ke
143

22 skal eg sta 22 gifte meg 22 f22 ein Flokk MX Bonn 22 3ikje P22 ein turr'e tt«3, 62r veks'e lite l
151. 63 22 clv me X K2mmer2t2r, 22 t)22e tvo N2me N2ncll2 l-t2tt2l-, 22 b22e tvo k2me kritt te ei, 22 in^jen 2 okk' de fin^je nei.

152. Te fri te Jentunne æ so j2mle 22 tigg' 22 be dei dæ æ 80 Bk2mle. Eg syter inkje um eg kZer nei, eg takkar Gud 6a?r æ kleir ell ei.

153. Du Eg Du slik

friar auster, du friar vester. lyfe kalle deg Friarmeister. friar næsten i håar Mans Gar, Friarmeister eg ve 'kje ha.

154. Aa dei dei ell

vene Jentur 22 vene Gutar ska me sete paa høge Nutar, ska' kj' hav anna te Nistemat søte Kyssar 22 Fangetak.

[150. sikje: sitje. Hog: Haug. 151 — 154 Fraa Aamli. 150. ingen a nklc': ingen av oss.]

14

Aa kjære minn Ola, du ska 'kje tykkje; Dæ snudde raangt dæ eine Stykkje. Aa va dæ dæ fyste, du skulde faa, 3c> va dæ no 03322 Lyskaa paa! 156. vil 6u na me, 50 Blcal 6u taa me; va? Il3i' e neve, 6a? ber' e paa me: k!i Bvn6'e Orvt' 22 einn bstte l<jei!, k!inn kalt'e Lulclc aa einn blin6'e Veir.

157. silcje 80 ti ei rota trytte rna? M22n^e te in^jen l>ivtte, rna? 3un6a fille 22 wme I^2t; 6ei ber ze^ ille, 6ei t22 'lcje [155 — 156 Fraa syndre Sunnmøre. — 155. tykkje: vera tykkjen, furta, Vera putt. Lyske, /: Orden, Skikk. — 156. d æ 1i s j' : det litle, sy n d'e : sund. Kjeil: Kjel. Vei r: Ver, Bekre. - 157. kraa ytre Sogn. si kje: sitja.]

IX. Reglor. 158. Æg rei i^en2 diaaren din, sa Troll'e (te Bonden). Vegen 1223 322 fram, sa Bonden. 1<22N2 di 1223 i Barseng, 52 Troll'e. Dæ lakka 322 I'i2 te, sa Bonden. Ho ha t22tt IVillin32, sa Tr. Dessmeir 2u1i25 V^rX sa B. Dæ eine æ dødt, sa Tr. Dæ tryt ikje Brø', sa B. Dem æ begge dø', sa I>. 822 slepp dæ eine 22 Bsrje for dæ 2nn'er, sa B. 1<22N2 di æ22 dø', sa 'lr. Maken i Sta'en, sa B. Øks'a di æ 51c2tt12U3, 82 Tr. Aa du æ hauelaus, sa B. Qji du va P22 Hav'e, sa Tr. 3lljep under, sa B. Hol i, sa IV. Tapp i, sa Bonden."

159. tvo, 82umte 3lco.

Tre fire, 32umte 3lire. l^em BeliB, l
Nie tie, sto i Smie. Elleve tolv, tle»6cle ni Oolv. Jl5B.

Fraa Senja, Nordland.

159.

Fraa Sunnmøre.] 10

146 Tretten fj urten, førde Futen. Femten seksten, førde Presten. Sytten atten, lytte paa flåtten, titten tjue, fekk kvar 3i frue. 160. Ein -vei drei droll, vakke vekke vei voll der skal staa tolv. E vil inkje ljuge, der skal staa tjue. 161. Maadajen maka, Tysdajen taka, Mekedajen masa, Torsdajen tufse, Fredajen frutte, l^ou^e^ajen lufse, Sondajen site. 162. 1.

3jel

6Zer møtte X3 min Kjæraste, so kyst' æg han paa Hann'a, 2. Æg gjekk mæg ut spaserande, [spaserande] til Linn'a, l6Zer møtte X3 min Kjæraste, so kyst' eg han] paa Kinn'a. [160. Fraa Sunnmøre. — 161. Fraa Vinje (?). Telemark. Maadaj en Maandagen. maka, her vist: maka seg, taka «let makeleg. Mekedagen, i Vinje vanleg: Møkedagen, o: Onsdagen. Q. N. miZvikudagr. frutte: murra, mukka, te seg arg og harm. 162. Fraa «Trondhjem".]

147 3

Æg gjekk M2°3 [ut Bpa3eran6e, 3p23eran6el i Lunn'en, s6XI møtte Z?F min Kjæraste, 30 kyst' æg han] paa Munnen 163. iMod Maren håves følgende Vers: Mara Mara Minne, æ du hær inne, 80 ska du hær ut. Helst kjem lange Linne, mæ den stytte Sinne, aa jaga åæg langt ut paa Have. [163. Fraa Nordland.]

X. Gaator og Spurningar. 164. l. Kvat er det for eit Tre, som hever kvite Blad paa den eina Sida og svarte paa den andra? 2. Det stend ein Eine i Kongens Reina, med tolv og fyrti Greiner. I kvar Grein er eit Reid; i kvart Reid er sjau Ungar. 3. Det stencl eit i mccl tvo 03 femti Orei ner; eit paa kvar Orein, 03 trv i Ui6ten hvilte.

4. Kvat er dat for ein Fugl, som flyg same Vegen kvar Dag og aldri vender atter? 5. Raudt fer det att um ns^a Fjellet, og raudt kjem det atter. 6. vet 3ten6 ei 3tonF i bratte LerF 03 3luter ut yver l-iavet me<^ rau6e Oulllcaapa paa.

7. Kvat er, som fer yver Fjell og Dal, yver Vatn og Hav, Zjenom Høy og Halm, og inkje ruskar? 8 1.i33 i 03 inkje rotnar, ter utkvre Ler^ 03 inkje brotnar. 9. Kvat er, Bom Fjen^ i t-lalmen 03 inkje ruskar? ll). Kvat er, Bom never voret til, kråa Ver6i var 3kapa6, 03 inkje verder meir en fjora Vikor gamalt?

10 b. vet stend ein Mann i Aust, med Langskip og Naust, med Kolasekk og Æra (t-iZera?), som han er god te' bera. 11. Høgre en eit Hus, mindre en ei Mus; kann inkje ganga gjenom Kyrkjedyri. 12. Høgt Høygje, krokut Bøygje, undarlega skapt. Git kvat det er, skal du li^^ja godt i Natt. — Eli.: Høgt høygt, krokut bøygt etc 13. vet nenA ei Qullbelte i Zko^en; alle maa Hjaa 6et, in^en maa naa elet. [Landsmaal 1860.

13. ma a — karm.]

149

14. Det søkk inkje paa Vatn, 6et brenn inkje paa Baal, det frys inkje paa villande Heidi. — Kvat er ciat, som paa fjell inkje clett, i Vatn inkje Be»kk, i Varmen inkje brenn? — l^ertil NFsaa: Ojen^ i l^alm 03 inkje ruskar.

15. Jomfru (i) Lund hadde ein Hund; nan var som Topp, han var som Tre; han var som Folk, han var som Fe; han var som alle Ting. lb.

Kvat

17.

Det Bten6 ein flun6 paa OlasberZ o§ Myr ut i travet.

ein kvit fleBt i

18. Kvat er det, som gjeng i Halmen og ruskar? Alle maa ksvra det, ingen maa sjaa det. 1 9.

3skk inkje paa Vatn, brenn inkje i flcl, frvs inkje paa fjell.

20. Eg liver utan l_iv, eg høyrer utan Øyra, eg talar utan Munn; mitt Hus er gjort av Stein, Gud tekkjer det kvart Aar; meg Kjøldi inkje skadar, meg Vermden inkje naar. 21. Det Btencl ei Ku paa Lraabakken, rautar yver flav, nsvrest i sjau KonMrike. Qit so kvat elet var.

22. Det rautar ein Ukse so høgt yver Heid, yver tio Konga Land, yver Nes yver mo, yver Tun yver tio, og elleve koster uti Havet. — Var. nan tautar til 23. Det 03 bancialau3.

?aa Ojelclrebakken stencl ein I^kse; lian rautar, nio lZvar, til tio 'fun, til tolv koster ut i flavet. kjem ei 'funna ciun3ancie 03 runsancle, botnarlaus ln^en i clette l.anci cienne 'funna bancia karm.

24. Litet som ei Lus og høgt som eit Hus, fer uppetter Ve^jom, og er sterkare en baade Øyk og Mann. 25. l^oppar yver ttus, minclre en ei Danmark.

6vrare en

— Det fer liskre en ttuB, er minclre en clvrre (!) en alt annat.

alt 03

26. Mindre en Mus, ligg inne i eit Hus; vil du hava det ut or sit Hol, kler du støyta paa Veggen med 3taal. 27. lnne var lian raucler, ut paa l^ovuclet, 03 claa var nan claucler.

nan snaucler; kan riste

[22. Rost: den Veglengdi ein kann gaa i eitt utan aa kvila; ei Mil paalag.

G. N. rost.

23.

banda: gyrda.]

150 28. Oit det: 3onen var paa 3ko^en, kyrr faderen var lia!wak3en. — fller: 3onen koppar yver ne»33te I^rei, kyrr faderen er l^alvvakBen. 29. fi flu 3er fullt av l>leve tull.

I^ll, 03 in^en karm taka ein

30. Kvat er, 3om kviler alle Dalar 03 tek inkje I^om burt? 31. Det IiZA ein Duk paa Vollen; de33 mindre nan er va3kad, de33 reinare er lian.

32. Det kom ein Fugl fjødralaws og settest paa Garden kotlau3; kom ei Jomfru kin^erlauZ og aat upp Fuglen munnlauz. — flere V^ariationer, 6eriblan6t:

Det kom ein Fugl kjsc!erlau3 og sette seg paa ei Gard stong; 80 kom ho Mari munnlaus og aat upp Fugl fjøderlaus. 33. k^it un6arleFt I>e: l^oti upp o^ koppen necl; vek3 vm Vetteren 03 minkar vm Vaaren. — Vintervak3et tre, etc. 34. Det ker yver I^i6 03 t-lei6ar, 03 tvter 03 al6ri te^jer. 35. Kvat er elet kor ei No6er, 3om eter upp alle 3>ne !, I^NMr, 80 3nart ciei ero vakBne? 36. Det kjem ei tullan6e 03 rullande, 3tavlauB 03 banclalau3, tapplauB 03 turelau3; in^en Nann ner paa Lan6 Blik ei 'sunna Zvr6a karm.

37. Um Morgonen gjeng det paa fjore Føter, um Mid dagen paa tvo, og um Kvelden paa tri. 38. Det 3ten6 eit Lur paa tvo stolpar ; paa 6et Luret 3ten6 ein Kro33; paa den Kros3en Btencl ein Knap; paa den Knappen 3tend ein 3ko^, 03 i den 3ko^en er manZ^e ville Ovr.

— Var. $ekk for Bur. — luller :1 Det Btend tvo plator paa Kon^en3 Oata, paa dei platom Btend tvo 3tolpar, paa dei 3tolpom 3tend eit 3tadbur, paa det 3tabduret 3tend eit 3tett, paa det 3tettet Btend ein Knap 0. 3. v. 39. framme Bom ei Kanna, midtpaa 3om ei attan til 30M ein 3oplinA. 4l). fjore kan^a, tjore tvau vi3a VeF i Lv, tvau peika upp i 3kv, 03 eit dalkar etter.

151

41. Spelmannen spelade i Spelmanns Hus; inkje saag e^ honom, inkje 3223 han meg, men eg 3223 han Bpel26e. 42. Kvat er, som gjeng i Bakken og ber ei Rya paa Nakken? 43. Kvat er, som gjeng i Fjellet med Riddarseng paa Ryggen? 44. Det stend ein Ting ved Bondens Vegg, det gjevlar iti6t og hever Skjegg og tvo Skjæker i Nakken. 45. fram2ntil 3om eit l
46. Framme som eit Noda, midtpaa som ei Knoda, bakP22 som ein Fløyg. — V2r. fr2Mp22 30M eit V2rpenvBt2, mi6tp22 80M ein z
47. Det gjekk ei Su alt yver ei Bru, vel klædd og klæde laus, vel skodd og 31i012U8, vel full og en622 svolti. 48. Gjeng att og fram i Lidom med Silkjeseng paa Sidom. 49.

l^oclet 3om l^2mbeBliinn, 03 di 6inkje I^22r P22.

— Var. Ei liti Kova (?) ligg under Stova, lodi som Lamba skinn og di6 inkje Håar P22. 50. fr2mme 3om ein I^A 2ttantil som ein 3iFci, 03 micltP22 80M eit I^V3t2.

51. Mannen er blaa, med Silkjehosor paa, med konungleg Xrun2 og klingande Maal, med kostelege Kla?66e, som inkje ero sydde; han hever M2N32 Konor, men ingi at Bskj2 Seng med. 52. vet 3tencl ein I^n^ upp22 ein imillom tv2u Lein.

3tein 03 rop2r nsZ^t

53. vet 3ten6 P22 3tein aZ bv3ter Lein ; elet klovver l^or net 0F tuwr i.

54. Kvit som Svana, svart som Ramn; hoppar som ein Håra, gjeng som ein Mann. 55. Hardt som Horn, kvast som Torn, kvitt som Krit og svart som Kol. — Var. Kvitt som Fonn, er inkje Fonn; svart som Ramn, «r inkje Ramn*; gjeng som Mann, er inkje Mann. 56- vet 3>t ein Qlir P22 Kvrkje3pir, 03 KlZecli i kjore 3k2tier (?).

er Bkorne

[44. gj evi a — geivla: jamsa, smaatyggja. G. N. geifla. 51. Klædde: Skrivfeil for Klæde. 56. Glir: ein som glirer med Augo, ein Luring?]

152

57. Fer upp og ned i Strida, med raude Flekker i Sida. 58. Det kom ein svart Mann farande i Garden, med nie Elter og tie Boltar (?), med 3okser og med Sylar, med Gang sperr og Kviler (?) og store lange Strimar i Nosi. 59. Det kom ein Junker raudklædd, med Sylar og med 3okser, og var korkje Skomakar elder 3krX6clar. 60-

l
bl. Raud kjem han farande, raud er han klædd; Hunder han inkje rædd, men Hønom er han rædd. 62. Litet og lett, hoppar yver Stett, og hever inkje eit Håar paa seg. — [Var.] Svarten gilde paa meg vilde; han paa meg satr han paa meg stakk; dessmeir eg sloz han fraa meg, dessmeir sprang han paa meg. 63. Kvat er elet: lim pose full me 6voncle lin^lar? 64. leitet 0^ lett, sjeldan set; kever M2NM liol, men el' en6aa tett. 65-

Oit kvat ciet var:

I^un^or i eit l^lovu6 sun^o.

66. Rulleball rullar ned; det finst aldri so god ein Gull smici, at han kann kulledall bota. — Ogsaa: Liten Puse dett ned av Huse; ingen Mann i dette Land kann denne Pusen bota. — sliller.l Kvat er elet for ei 'funna, som kom rullande 0^ trullan^e, botnlaus 03 dancialaus, som in^en i nokot l_an6 dancla karm?

67. Eit litet Hus er fullt med Mat og ingi Dyr paa — Var: utan Dyr og utan Glas." 68. Av Kjøt og Blod hev' eg runnet, men Kjøt og Blod er inkje i meg funnet. 69. Kvat er, som ks^er keile Oa^en, 03 inkje syner Zpon etter? 70- IVo 5M22 Lappar liZ^ja 03 klappa, 0F vaatt er imillom' — lill.: 0F kjem vaatt um." 71. liit rius er fullt mccl kvita Oeiter, 03 ei rauci spelar mi6t i.

— Ogs. Eit Hus med kvite Sauder, som standa i ein Ring; ein rau6er Hund stend inn i og gøyr aat alle Ting.

153

72. Det er ein Lim forutan Bein, som stundom gjerer mange Mein. 73. l^uncit 80M ei Kolla, nen^ 3vm ei Nann3 Nat, 03 in^en vil bita at.

Zjslla, er alle

74. Fjora Syster sitja paa ei Tuva og skjota kvite Kolvar fraa seg. 75. Kvat er elet tor Nat, som kjem al6ri paa fat, kin3t inkje paa Lorcl 03 inkje paa lorcl. liava etet elet; in^en vil nava elet.

— [Eller:] Kvat er det som er kvar Manns Mat og inkje etande Tugga i? 76. Det heng ein Ting paa Bondens Ve^, med halver Rauv og rakat Skjegg. 77. Kun6t fer til liun6eber^, 03 kvitt kjem atter. 78. Kun6t 30M eit 1i33, never baacle l^ova 03 3kje^. 79. l^uncit 80m ein O3t c»I er in^en O3t, never l.auv som 03 er inkje 'lre, never l^ova Bom fe 0^ er inkje fe. 80. IVau 03 tvau I'ro3>l2mne, ein flatt 03 ein ?ikstav. 81 . 3varter flatt, raucler 3takk, 3tein i Na^en 03 1>e i foten. 82. vet 3tenci ei 3ton^ i fjellet 03 Flirnmar ut i flav, me 6Knappar utav raucle Oull, 03 Z^it 30 kvat elet var. 83. vet Bten6 ein Llaamann i Lakken mcci raucler flatt uppaa ; kan karm 3tancla 03 inkje Fan^a, karm 3tin3a 03 inkje 3laa. — f.ller: mccl tvo tri raucle flåttar paa. 84. vet Btencl 03 Btin^ 03 karm inkje 322, 03 never 5» raucle fluva paa. 85. Kvat er, 3om 3tencl upp 03 necl mccl mccl raucle 3tubbesokkar paa? 86. Kvat er 30 ns^t 3om elet lie»F3te 03 inkje 3kin 30l paa? — fller: lis^t 3om alle 3ko32rtoppar. 87. fle»3t 30M I>e 03 3om I'raacl, 3kin korkje 30l el6er Naane paa. 88. Kvat er elet, 3om IiZA Btunclom 3ucl 03 norcl, 03 stun ciom au3t 03 ve3t i 3ko^en? [73. at (lang a): aat (det).]

154 89.

Kvat er elet, som er mest i 3tova 03 syner minst?

90. Kvat er det, som gjeng imillom Fjell og Fjøra og inkje rører seg? 91. Kvat er elet, som stiger lio^st i Kyrkja? 92. Kvat er 6et, som fer neila Ver6i krin^ vA er enclaa allticl neima?

93. Det vermer deg um Vetren og svaiar deg um Suma ren ; det ver fyre Vind og Væta, og hever korkje Liv elder Læta. 94. Ei Kista stappacl med blaa Ull, og ingen kann taka «in Neve full. 95. Uppaa vaar Eng der stend ein Stein, med fjore Føter og inkje Bein. 96. Det er eit litet I^ancj, me 6baacle 03 3ancl; 6er er korkje e!6er men l^oik er 6er inne. 97. Det er korkje paa trimme! e!6er lor6, 03 korkje ute ?l6er inne, men kvar buancle never 6et. 98. Kvat er 6et tunnaste millom neitt 03 kalcit? 99. l^te som ei Vomb 0^ inne som ei 3ton^, er varmt paa 6en eina l.ecll 03 kalcit paa 6en anclra. 100. l^te puta, inne 3ton3; ein Kall skuvar etter. — ^lte Vomb, inne 3ton^." 101. Inne bakar I^an^rv^, ute krvser liovucl. — fryser IVaunovucl. 102. Det kallast som 03 er in^en men enclaa er elet ein Zocl Lite. 103. Kvat er elet, som skapar se^ sjslv i I^uset? 104. Det lien^ eit Llacl paa Lonclens Ve^F; cless fleire Qjester. cless meir elet clansar. 105. Kvat er elet, clv tek otta i ttancli, men inkje nelsar paa Namnet? 106. Kvat er 6et: fjore 3vster sjaa alla mccl eit 107. Kven er elet, som clv klappar 03 inkje elskar? 108. li!in svarter Kall i Kraai; lian fZer alla Qjentor til at klappa se^. 109. Kvat er elet, som liever fjora 3icior 03 in^en kvZA?

155

110. Kvat er det for ein Drake, som stend i Stova og legg Rova paa Taket? 111. Det stend ein graa Hest i Huset, retter Rova upp iFjenom Taket. 112. Eit Fjos er fullt med rauda Kyr; so kjem der ein svarter Stut og jagar dei alla ut. 113. l^lm Vetteren keitt 3om ei ttin6, um 3umaren 3krint Bom ei Orincl. 114 l
Utantil Blett Bom ein 18, 03 innantil Id6et 30m ein Ori3.

116. Det hever eit Auga i øvste Toppen, og Foten er tjukkare en heile Kroppen. 117. Det stend paa Bordet og tenar sin Herre og tærer seg sjølv. 118. vei KlZecja uppaa 6et ei Zkjorta kvit, 6ei le^a 6et ut 30m eit annat I^ik, 80 Betja 6ei paa 6et eit Oullkruna rauli, claa kjemer 6et l^iv i 6en, 3om var 6au6.

119. Dei toko meg upp or varme Vatnet og sette meg i Høgsætet ; va?n og feit og diger var eg. 1 20. Ve3le )an Vilken 3iter paa 3tilken; 6e33 lender lian «iter, cle33 lX^re lian vercler. 121. Krvlvak3en l^a6er, Bi6duka6 03 trv 3maa ko lutte Lorn. 122. vet Bten6 ein I^n^ i 130n6en3 Kråa, mecl ljore 03 svrti I^lc>vu6 paa.

— Eller: Innantil blankt, utantil krankt, og prydt med mange Hovud. 123. fvrti. 124.

Oalten

Famle

nen^

un6er

liamre;

fleire

riovucl

l^un6t Bom 301, 3vart 3om )or6, mecl ei lanF l^ova paa.

125. Rundt som Sol, svart som Jord, og bid ingen Ende paa. — Var.: — 03 prv6er alle Lon6en3 Lorcl.

126. Breidt og feitt ovantil, smalt og skrint nedantil; eter feitt og giv feitt i Staden.

156 127. Orannkona sjekk til Orannkona si: Vil clv laana me^ Dulla 6i. til at (lulla i, ei liti «icl?

128. Eit litet Hus er fullt med Mat, med grisne Vegger og inkje Tak. \29. Det hever Føter og kann inkje ganga; det berer Mat og lcann inkje eta. 130. Kvat er elet, gom never Naar?

never fleire 3aar, en

ttuncien

131. lner inkje meir en eit l^et eiter?

1 32. Kvat er det, som hever nattagamalt Hovud og tioaar gamalt Skrott? 133. Det stend ende upp og det stend paa Snid; renna me paa det, 30 sting det baade meg og deg. 134. l
1 135. l Holtet det voks, i Havet det rann; Smiden smidde, lomkrui spann; det hjelper 30 mang ein farande Mann. - Var.: d'er aldri so litet, det dreg ein Mann. 136. Kvat er, som gjeng paa Ryggen til Kyrkja? 136 b. Kvat er det, som gjenger heile Dagen, og legger lysterne i Vomdi vm I^iatti?

137. Kvat er, som fer att og fram i eit Gyl (Gil), og set upp Nakken som eit fvl? 138. l^er att 03 fram yver Orunnar, mccl tio tu3uncl nar; 3ankar aat anclre, men in^en aat BeZ^ 3j«3lv. — luller: >^tt 03 kram mccl l_unne. 139. Kvat Ori3 er elet, 80M kever 3ter!ca3te vranten ti!

at rota? 140. Kvat er, 3om fer fram mccl ei l^ein o^ r>3ter ei Bvar ter Keim?

141. Tio Rygger, femti Føter, gjeng og rotar etter Røter. 142- Her gjekk ei Kjering i tretti Aar, mecl tretti Hovud og tretti Tær, og enclaa ruggar den Kjerinsi her. 143. Kvat er, 3om sjen^ neile va^en, 03 elet 3vner inkje meir en tvau fet?

157 144. Kvat er det for tvo Brøder, som fara heile Dagen i Skogen og sprin^a, og den eine vinn aldri fram um den andre? 145. Paa Roti er det runnet, i Skogen er det funnet, i 3mi6ja smidt, paa Lor6sen6en sytt, barkat og beitt og smurt med Feitt, og henger paa ein Haarpung. 14H.

kannen Fjen^ aat 3kv3en, berer Esterne paa l^y^en.

147. Det heng ein Ting paa Bondens Vegg, hever fleire Augo, en Bonden hever 3au6er. 148. Fjore Hovud, fjore Føter, fjore og fyrti Hol under Buken. 149.

Kvat er elet, som eter vm

03 6riter vm 3i6a?

150. Stuttestakken dansade, og Kvinntola kvad; etter kom ho l^an3e3lo6: og Fit 80 kvat det var. — [Eller:] Stuttestakken dansade, Trinntola med; Langeslo kom etter og Bputta6e paa. 151. Kvat er 6et, Bom er korkje ute e!6er inne, korkje i rlus elcier uncker t-limmel?

152. Nio Syster sitja paa ei Naal og drikka av ei Skaal, og ingi sit ved Enden. 153.

Kvat er ciet, 3om sjenF i Krin^ 03 sjerer

154. Breidt bak og smalt framme; Bak-Enden susar og Fram-Enden brusar. 155. Kvat er elet, 3om neimatter?

aat 3ko^en Kaklen3jeB 03 Beer

156 Kvat er elet, som fer upp 03 necl i Lakken, me6no Tenner i bakken?

— Var.: Kvat hever Hovud, Tenner og Rova, men korkje Fot elder Mage? 1 57. Kvat er det, som gjeng att og fram i Reina og gna gar snaudare en Folen graa? 158. fylst 80 l^e33, 03 80 tvo Bmaa Kuddar; 03 siclan kZer 6u 3
158

161. Kven var det, som gjekk fyrst igjenom Kyrkjedyrri? 162. Kven er det, som gjeng heile Dagen paa Hovudet? — Hertil: Kvat er det, som gjeng paa Hovudet til Kyrkja? 163. Kvat er det, som er inkje annat en Kjeften og Bak ksterne? 164. Kvat er elet, Bom er berre Kjekt 03 Ovra, 03 karm korkje eta elcler nsvra? 165. Det er clen min3te 'sin^ i l^luset, 03 never lengste l^ova til at cira^a. 166. Kvat er 6et for eit Kjer, sc»m er fullt av Kje»t 03 Llol! 0^ inkje er Dotn i? 167. 3v3ter 3encie 3v3ter, 3unnan fyre t^av, b«tnarlau3t Oullkjer; Z^it 30 kvat elet var.

168. Ein underleg Ting, ein runder Ring; han friar fraa mang ein taarle^ 3tvn^. 169. liten er rnincire en ei Nus, never fleire Vinclau^o en Kon^en3 l-tu3. 1 70. 3takar3 arme blincie, karm inkje vvrri tinna ; 50 kjem der fram ei jomfru fim 03 tek nan upp 03 BtinF nan inn. 171. Kvat er, 3om fer BvnA'an6e aat lilvi, lXBt 6rikka 0? clrikk inkje?

172. I Skogen det vekser, i Lambagarden det elst upp, og tvre Kongsbordet synger det. 173, VeB3 Btriclare 6et 3tencler, cle33 betre elet Fjen^; ciet varmar baacle I'au303 Oren^. 174. liF Baa^ inn i eit I_an6, cler var korkje Vatn elcier 3ancl, 03 korkje 3aa! elcler 3inn; men en6aa 3223 e^ inn. 175. Kvat er elet, 3vm Z^jen^ neile runcit 03 inkje kjem av flekken? 176. Det Zjen^ imote Lakken OF berer 1516 i klakken. 177. I tta^en ciet VOK3, i ttoltet ciet rann; 3mlcien 3mi66e, 3miclkona 3pann ; 6'er alclri 30 Iltet elet cirep ei ein 178. i f>lo3i?

Kvat er elet, Bom neve Vitet i kv^en 03 3tvrken

179. Kvat er det, som segjer alle Mann sant og inkje seg sjølv?

159 . 180. Det hever korkje Liv elder And, og fer baade Land og Strand, og Fjerer kvar Mann rett Kaup. 181. Kvat er det, som fær Rom i eit Musbol og inkje i ein Uksebaas? 182. Kvat er det, som 3jen^ neile va^en 03 inkje kjem utar aat vvrri? 183. vet rullar 03 det renner, elet sputtar 03 det 3penner; det munar 03 det minkar. 184. Det danBar tolv jomfruer under ei 3nor; dei dansa i 03 dei dan3ad' i l^jor; det zama Ajerer cleira Z^amle 185. IVau li^ja 03 klaa, eit innunder 03 eit uppaa.

186. Ein liten Tupp, ein Neve tjukk, hever mange hun draci Endar. 187. vet ciaude 6re^ elet livande or Zko^en; kvat er det? 188. 3vin dreier I^in, i^jenom se, 03 krin^um I>e. — O^zaa: 3vin dreier I_in i^jenom l.edr, kvre ein larnvedr (el. )arnvid). 189. kundt 30M eit 03 lengre en K^rlijeve^. 190. Kvat er det, som fer aat kivi 03 drikk 03 leF^ atter Vomdi neima? 191. 3vBter 3ende 3vBter eit botnarlau3t Kar; ko brv^jade i det, no bakade i det, no aatte 3jau 3oner i det. 192. Kvat er det, 3om er tullt, naar det kvelver, 03 tomt, naar det 3tend paa Lotnen? 193. va^en er det fullt med Kjst 03 Llod; med I>latti 3tend det 03 Faper Bvm ein 3ko. 194. Kvat er det, Bvm fer upp 03 ned i 3joveFen o^ berer i Kjeften? 195. liit litet llu3 med tem Klevar 03 ei vvrr paa. 196. fem 3v3ter foro ei vvrr; daa dei komo inn, nådde kvar 3,'tt ttu3. 197. Qit kvat det er: I>au daude dra^a3t. 198. ljodet 30m l_unta, flatt 3om l.aaven; der ter beBte flaten i^jenom. 1 99. Haudt 30M kvitt 3om 3kaane (?) ; etande Hlat.

160

200. Eit litet Hus er fullt med Mat; hever Tre-Laas i baacie Endar. 20 l. det,

Lrunt i Lowen, kvitt i doppen, kritlar un6er i Kroppen.

202. Kvat er det, som gjeng i Fureskogen med kviter Hatt paa? 203. Legg meg paa Tre og snu deg aat; stikk der det væter, turka der eg er vaat. 204. vukarne borciast, l^akarne lvktast; ikornet klovnar. 205.

•vs

torna, kvrr

Kvat er 6et, som kviler rijartat 03 inkje

206. Det finst inkje i Riket, men det finst i vaart Land, og kvar Mand hever det i si Hand; det finst inkje i Drykk, men det finst i Mat, og kvar ei Kjerring hever det alt i sitt Zupankat. 207. Kvat er det: Eg seer det, du seer det, Kongen seer det sjeldan, vaar Herre seer det aldri? 208. Livande talar det inkje, det fer i Luft og Sky; daudt kZer det Naal og Mæle, og talar til Land og By. 209. Liten Aaker hever eg, og svart Korn såar eg. Mang ein um min Aaker gjeng, og veit inkje, kvat som i honom stend. 210. Kvat er det, som heng med alle Ting? — Eller: som fylgjer alle Ting. 211. 212. 213.

Kvat er 6et, Bom er 6eF na?rre en 3kjarta? Du berer 6et paa cleF, men e^ brukar 6et, naar e^ vil. 123 ei^er 6et, men clu er clen, Bom brukar 6et.

2 1 4. Det gjekk ein Mann av Garde, med baade Navar og Tvare, Tunna, Skjeppa, Laup og Dall, Naust og Laat og Hest og Stall. Og hadde Byrda voret større, 80 hadde han endaa boret henne. 215. ven, 30m Zjerer 6et, vil inkje kava clet; clen 3om kau per 6et, 3vrssjer paa 6et, 03 clen, 3om brukar 6et, veit inkje av 6et. 216. k!it litet ttuB ker upp 03 necl, 03 clen, 3om bur i clet, veit in^en 217. Kvat er clet tvista, 3om clu trender, naar clu kjem i Vercli ? 218. Kvat er clet, 3om 6reFer kannen Bterka3t aat se^? 204. Lake skal betegne Skjaaen; Hornet er Hanens Næb.

16

219.

Kvitt som Fonn, karclt som Horn, og mjukare en

Hlure-vun 220. Kvat er elet, som 6en kaatske kastar burt, 03 clen rike stins i l^umma? 221. Qit ei Qaata: v'er skapt 3om ei Zaata; 6en 3om never elet, vil fjerna 3leppa 6et, men toler inkje elet, at ein annan teker elet. 222. karclt sjens i Byart, loclet sjens i klovet. Oit inkje clv Qaata, 30 kZer clv inkje 3ovet. 223. Valro3 Blos til I^ejkroB, 03 50 tok no Qraa3icla til at c!anBa. 224. kausen Btan^ar 3varta i Oumpen, 80 no garpar. 225. 3tabbe Btencler, tio ckra^a tjore. 226. ttar6t koor i Byart, 03 Byart kom i Klove; inkje 6u Qaata, 30 ta?r clv inkje sova.

227. Set deg ned, snu deg til ; tak i ttaari, lyft upp Laari, skjot ind der det gliser. 228. vet 3at ein uncler 3elja, leitacl' etter 6et, kan inkje vilcle kava; elet kan karm, elet K23W 'n ve^; elet kan inkje tann, bar kan mccl 3e^. 229. Kven er elet, 3om pls^jer me 6l-lorn, Baar ut tton nin^ 03 Kau3tar plpar? 230. ttan kom inn mccl vaatt 03 lcalclt, 03 la^cle paa kennar loclet Byart; KanB blotna6e, kennar vaatnacle.

231. Det gjekk ut ein Mann um Morgon, saag etter han Kvin i gjelle; 80 gjekk han inn, lagde Naut yver Saud og Saud yver Hau'd, so gjekk kan ut, lagde Furestong i Bjørkakluft, og sidan toar han baklengjes heile Dagen. 232. Kvat er elet lor ein Bom 3it uppe keile l>latti 0^ Beer paa ein 3tein? 233. Kvat er no elet: 3ek3 laster, tvau ttovuck 03 ein ttale? 234. vet lockne liss 03 tevar, elet Btive 3ten6 03 risar; elet loclne tenkjer mecl Bes: Qiv elet stive Btocl i me^. 235. lnn kom kan I^oclen, aat upp kan 3oclen; upp 3t06 kan IVotot, tok upp kan I^rikot, slos til kan Loclen, 30 kan clan3acle paa vvrri. li

162 236. Det Bat ei Kjering paa Elvarbakken og skurade Skrubbelura si ; fekk ho Bjaa det raude rennan6e og ynskte det stod i det svarte brennande. 237. Uppe heng han Sleipe og slaper, nedre sit han Lange og gaper; tenkjer han med seg: Giv detta var i meg. 238. Vimpel 03 Vampe! kom Burman vm 3trampen, slo^ ne 6'letel 03 I^te; 30 kom fotel 03 fete, aat upp 'setel 03 I^te. 239. Kvat er, Bom tyt 03 a!6ri tiljer, 03 kvat er 6et, Bom 2nclalau3t liver? 241). l
Kvat er elet. som Fjer' Vatnet vi6a3t, 03 kvat er elet, Alarmen bliclast?

243. Kvat er elet, Bom Lrui brei6a3t, 03 kvat er elet, som sjer' kannen leic!a3t? 244. Kvat er elet, 3om er keltar' en keitt, 03 kvat er elet, 50m er feitar' en keitt? 245. Kvat er elet, 3vm er runclar' en lhul, 03 kvat er elet, 80M er vaknar' en Lrucl? 246. Kvat er elet, 3om min3te BMV3, 03 kvat er elet, 3om tor in^en Iv^? 247. Kvar var elet, som 3oli 3kein, cler ka kom alclri til 3kina meir? 248. l-vkelen var I°re, 03 I_aaBet var Vatn; Veiclaren var6t tan^acl, 03 VeicleBk2pen 3lapp.

— Flere Var.: t. Ex. Armee." 249.

gjenom Lyklaholet drog ei heil

Kvat var elet, Bom Ka6cle tvau I^iv 03 ei 3aal?

250. Strakst eg var fødd, vardt eg stor; det kom av det, eg hadde ingi Mor; Far min var den einaste eg fann; clifvre fekk eg honom til Mann. 251. Det Btencl eit 'sre i l^lavet, kever 30 man^a Qreiner 80M cl'er Dropar i l^lavet; paa kvar Qrein Bit ei jomfru; kor 3kal clei koma turrBko66e til I_ancl3?

163 252. kever clv set det, 03 aldri seer du det; kom ut, BK2I e^ Bvna de^ det.

253. Aldri hever det voret, og aldri verder det; men kvar Mann seer det paa seg sjølv. 254.

Kvat er det 3tsrste OudB lender?

255. 256. 257. 258.

Kvat er lenete paa Oa^en? Kvat er tvnFBte Zvrda paa Lvve^en? Kor lan^t er det kerikraa til himmelen? Kor man^e er det ti!

259. I^aar ei Korn Ko3wr tvo Dalar, kvat kjemer daa ein Iglane paa? 260. Kvat er det, Bom I_jo3et brenn i? 261. Kvar var kvilte 3piliaren Ble^en, daa Kvrl<ja var bv^d? 262. Kvar klv^ 31<j0li inn, naar no er eit 263. Det li^F ein 3tein i I.idi; naar kan nsvrer Kvrlcje klokka, 80 Bnur kan Be^. Kor never det 3e^? 264. Dei aato 03 drukko, 03 ln^en iekk dei rivo3t 03 310303t, 03 In^en kekk Zla^ ; leiket laa^ paa Lordet, 03 In^en var daud. 265. foor A'enom aatta I_ed, aatta Llvkjer, aatta I^vl, aatte alle Baman. 266. I^lan 3jurd nådde Bjau QriBer, kan Drap ein, 03 80 var det aatta. 267.

Kor man^e^Zla^ 8la?r Klokka fraa eit til tolv?

268. I.iFA'a de der, alle tju^o. Nei, me ero inkje tjugo; skulde me vera tju^o, laut me vera ein Gong til so mange, og ein halv Gong til 80 mange, og endaa ei Qaas, ein Stegg og ei halv Gaas. Kor mange var det? 269. Det NavA ein flokk med Kraakor, ei tyre tvo, ei millom tvo, 03 ei etter tvo. Kor man^e var det? 270. Det kom tvo Kjerin^ar kråa I_vneB med kvar 5M 3audaflokk. Oiv meF ein 3aud, 80 kever e^ lika man^e Bom du," 323de den eina. Oiv du me^ ein, 30 kever e^ ein Oon^ til 80 man^e 80M du." Ba^de den andra. Kor man^e 3auder kadde daa kvar? [Løysingar paa Gaator og Spurningar", Side 197 ff.]

XI.

Ymist.

165. Um Helsing. D'æ 50 maan^t, 50 Bonn'a Ivt'e lære, 22 80 æ no dæ eitt at 6ei 5K2 helse aa takke aa svare 6a? 80 høve, naa Folk snakka te dei. Alt slikt lære dei no allebest, naa dei lyde væl itte kurr 6ei seie, dei 50 æ vitlF2Bte 22 3nil6a3te l^o!kj'e; men 50 karm dæ vere maan^t, 50 inkje høve Lonnaa 80 va?l, 50 dæ høve Vaksne-Folkja ; d'æ maan^e Vn3kja 22 ort2m'2, 30 gamble Folk pla bruke, 22 30 æ Bni!6e te høyre 0352a, men dei æ for mykje ollvorß2me fyre Ungdom'a. I^22r du kjem' einkv2nnst2cl 22 finn'e Folk, 80 seie du Gu Dag" elde Gu Morgaa," elde Godt Kveld," likso dæ høve til mæ TidMnne; dæ æ no jamnaste Hel singj'a. Daa svara 6ei : Gud signe de," aa slikslag ska du svare, naa dæ kjem' einkvann aa helsa te de. Aa naa du a? færig'e te 322, 30 seie du Far va?l" elde Liv va?l," elde Go Natt (naa d'æ seint aa Kveld); daa svara dei dæ same, 50 du seie. I>laa du møte einkvann paa Vei'a, 30 seie du Godt Mot", aa daa svara han oFsaa: Godt Mot; dæ æ som eit Ynskje, ate 6i6 sku møtast fyre godaa, 22 inkje fyre VUN622. l>laa 6u N22r åtte einkv2nn, 50 ?jen?'e 52me Vei'in, 50 seie 6u Gakk i Frid", 22 a? dæ so, han heve stogga elde sett 3e nid, 30 seie du Statt i Frid", elde Sit i Frid", elde Gud signe' Kvile"; daa svara han Takk fyre dæ, vælkomin til". Naa du gjeng' ei Ærend [Volda Maalføre, Sunnmøre.] Bonn'a: Børnene. lyde væl itte: høre nsie ekter. Ortam'a: Mundheld, Hcltl^lc. einkvannstad: til et eller andet Sted. zlilczlaL: ligesaa. (seint) a a (Kveld): [seint] paa [Kveld], fyre vundaa: for noget ondt, til Ulykke, stogga: standset.

165 einkv2nn3t2clin 22 du kjem inn i Stovaa, daa seie du Guds Frid" elde Gu Dag;" 22 æ dæ 30, du heve vore der wrr 22 note der noke godt, 50 seie du Takk fyre si'st'e;" dæ legg'e clu attaat, mZe same du helsa. Æ dæ 30, ate t^olkj'e æ aat 22 arbeide elde gjere eitkv2rt3l23, 80 seie du Gud signe Arbeid'e," 22 æ dæ 30, dei sitje 22 2?te, 50 seie du Gud signe Matin;" daa takka dei fyre dæ, 22 80 seie dei, 2te du æ hæv'e, 30 heve vunne de 80 l22n^t," elde du æ Bnil6'e, 80 vil lydast um oss," eld' eitkvart slikt. 80 spyr'e du itte, kurr dei live, 22 kurr dæ stend'e til MX dei; 22 80 svara dei P22 dæ 22 spyr' itte, kurr follije ditt live, 22 daa lyte du svare, 80 dæ høve til. 30 seie du kva Ærenda di æ, 22 æ dæ 30, at d'æ eikor Villegheifa, 80 du ska bie um, 30 ska 'kje du kome Blump2ncle ma? di 30 beint fram, likßo du skulda trua dei te gjere dæ; men du ska bie Bnilclt 22 fagart, 22 seie 80 fallne Or, at e skulde høyr1 aat ma? dokke, um 6icl vi!6e gjere 80 væl," elde e undra me paa, um dæ kunna svare se 80 fyre dokke," eld' eitkvart slikt. Aa æ dæ 80, dei byd'e de Mat eld' eitkvart anna godt, 80 maa du takke 22 l22te V3?I 22 seie 80P288 80, at dei skuld' ikje kostvart se elde gjort se nokin Omak fyre di Skuld. De æ berre ei lita Ærigheit, 80 Folk ska sjaa, 2te du 3kvn2 P22 dæ, dei gjere vZel imot de. Aa 31ik512Z æ dæ i andre Ting 03322; likso N22 dæ kjem'e ein fr2mm2nc!e Mann til oss, daa pla mi6 seie dæ: E æ kje so hæv'e, at e kjenne de;" — dæ æ 03322 ei lita Ærigheit; va 'kje dæ, 80 kunna Mannin tru, ate mid brydd' ikj' oss noke um N22N22. 1211e3t æ dæ no, 80 sagt æ, 2t d'æ M22N^e Ortskj2, 30 ein høyre især ta O2mble-folkj2, 22 30 karm vere mykje 3lum2re elde c!ißßinne, 30 e no heve rita upp; men ein Stove, (aab. o) : Stue. note (22b. o), n^6t, laaet. eitlcvaltLla^: noget, et eller andet, h æ v'e : flink, ci^^ti^. lydast um oss: dess^e oss. eikor, det samme som «einllvann" (i Nunlljsn). bie, for bicije: bede. 80 fallne Or: saa faldne Ord, o : saa omtrent, i den Tone. e skulde høyr' aatmæ dokke; jeg skulde forhøre mig hos Eder. e undra me paa, vm dæ kunna svare se so fyre dokke: jeg ønskede at vide om det kunde falde beleiligt for Eder. kostvart se: uleiliget sig med nogen Beværtning. ri 3 n e i t: Artighed, Høflighed, pla mid seie dæ: pleie vi at sige. Ortøkja: Udtryk (Bestemt Form i Fleertal). grumare: mere pyntelige eller siirlige. rita upp: opregnet, (rita, aab. i).

166 fa? no inkje fare itte di helder; dæ høv' ikje Ungdoma te take alle Ting 30 høgtidele', 6'a? tissnok naa ein heve rokje umkring i Vær'inne ein Grand, aa røynt noke ta ollaa. fare itte di: rette sig derefter. rokje umkring o. s. b. : vanket en Smule omkring i Verden. røynt noke ta ollaa: prøvet noget at alt. G. N. a/ qllu.

166. Helsinga. 1. Guds Frid. — Gudag, Gumorn, Godt Kveld. — Svar: Gud signe de! — Takk fyre sisfe. — dile6ele Høgtid. Svar: Takk fyre dæ; de dæ same. 2. Far væl. Liv væl. — Svar: Far ogsaa væl. Go Natt. (Svar IlFezaa). Vor Herre ver i minn Stad. 3. Gud signe Arbeide. Gud signe Matin. — Takk fyre dæ. 4. Takk fyre Matin. T[akk] ffyre] Skjenkjin. Velbekom de. 5. Godt Mot. Svar: Godt Mot - Gud signe Kvile. Start i Frid. Sit i Frid. Sitje aa staa i Frid. Svar: Takk fyre dæ; vælkomin til. 6. Va?lkomin neimatte. Va?lkomin kråa Kirkjine etc. I'!! l^ukke. 'sil l^ukke aa Vel3i3nelBe. I'^lll Il^ukke^ aa 3all3lieit. 7. I_ukkele l^ei3. l.ukke paa kel'32. Vor I^erre vere rna? 6e, el. kvlje 6e. — 3var: 'lakk kvre 6a?. Vor tterre vere åtte rna? 6okke-

8. Forskjellige: Takk fyre heime.

Takk so til kosta.

[Maalføre fraa Sunnmøre. 1. Kvelder InkjekM som p^a O. N.]

167. Andre Omgangs-Udtryk. l.

li ta?k inn 3taven. k! le»vpe 6ri3tele paa ttu3e. 6a? live 50 va?l kvar i Bin 3ta6? Kurr la?t'e Ou6 6okke live? Oi6 krette inkje noke nytt?

2. E a? kje so hæv'e, at e kjenne de. E veit ikje um e kjenne raan^t; e tik3t mest bere KjenBl paa de. [Målføre fraa Sunnmøre, de: deg. dæ: det. did: de. 2. e ti kst: eg tykkjest.]

167 3. vicl kunna va?l inkje 30 vZel. undrast paa vm 6a? svara 80 til fyre 6okke. ti vil6e kaurt aat, vm 6a? va 30 va?l I2M. 4. Ojer 30 vXI aa 3et 6e inna. Du maa Fjere 50 va?l aa Frave ti 6e ta 6i 3laZ^ja 30 a?. Du maa, mi 3ann, inkje vere vi6 vorin. 3up uta 6inna Oo^ja. 5. I'!! I^ukke rna? lXve3tovinne. diiv ko maa rotne 22 inkje brotne.

6. Vor Herre skape de. V[or] H[erre] gje de ei go Beiring. Vor Herre leggje att i 3ta6in. V^ori I^lerrei auke dæ fyre dokke. 7. Du kjem inn i eit blv^t ttus. D'a? ein b!v^'e 3kjenk.

vu feer ein blv§'e 3e38

[4. ti de ta di Slag ja so æ: i deg av det Slaget som er. vi d vorin: blygen, haavar. 6. Beiring: Betring. 7. blyg, her: ring, daaleg( som ein blygjest ved.]

168. Bryllaupe paa Hau'a. k!tte6i 6i6 ha 80 lengje bide me, 80 lyt e no eingaang for telje dokke noke ta Bryllaupa fram paa Hau'a; e hev ikje hatt Tida endaa, sida i Aftes e kom åtte. D'æ no inkje anna te seie, elde dæ gjekk rettelege snildt aa hyggjele fraa dæ fyste aa ut igjønaa. Rikelege va dær til laga ta alle Slag, aa Folk hade dei taatt te øyde dæ ma?, 30 dæ høvde kvart auraa mæ di. Dær kunna vere 50 pass 80 ei femti seksti mæ smaatt aa stort; dæ va no Grannfolkje aa Skyldfolkje, aa sida va dæ maange Kjenninga ne6a aa 6e6a- Han Lakke-l-iallva^e va 6a?r; han kelt no paa, 50 kan plavanaa, aa røytte aa skrøytte ta alt sinaa, aa allemest ta dinna grume Dottrinne sinaa; dæ maa no vere noke te Makeløyse dæ, [Maalføre fraa syndre Sunnmøre, did: de. dæ høvde kvart auraa mie di: det eine høvde til det andre med I^msvn til det. au raa (G. N. qSrii) er Dativ k!int. Inkjekvn av anninn. 50 han plavanaa: som han pla. Jmf. eg pla van aa gjera det; og dansk: jeg pleier van at gjøre, heda aadeda (G. N. heftan og eftan el. paftan) : lierilraa og derifraa, fraa ymse Kantar.]

168 so 3'l6'e te saume 22 veve, 22 te slåa 22 rake, 22 MX Agting 22 Matlaging, 22 alt 30 du karm upp tenkje. Han Martein-Ola va dær; han drakk se full'e tr2k3t K2N va kamin 22 tok te syngje to SveLokjinne* 22 to Bibelske Visebok** 22 stundaa to Kirkjebokjinne MX, 22 30 snart 30 dæ va nolie 221v0782Mt, 50 mvkl23t han 22 fekk Qr22tm22i, 30 han plavanaa. Han Pe-Elling'e va dær MX; han helt no P22 MX 6inne l^Xrcloma 5iN22 han, 22 Bpr22k2 22 dispeterte, 3tun622 um Libelin, 22 3tuncl22 um N22N22 32nt-012 22 'n22 Sterk oder 22 alt slikt, aa 80 hade han lose ei ny'e Bok, 30 eite Grave t ; dær K26' an 30 maangt te fortelje to hinne, at dæ va mykje paa Fær. Han Litle-Guleik'e va dær MX dinna Festapikinne sinaa; ho va 80 stasa 22 stadsette, at dæ brida ti 'nne; d'æ ei nett'e, fin'e Taus, men ho æ kje olik'e te ei Øsekolle; dæ va slik ei Ølsle paa dei beggje tvau, at ein kunna skjemmast te gløse paa; dei ga paa slabba 22 kyste 22 f22N3312 I
lose: lese.

Stilling (i Fjøset), jmf. agta Kyrne :

to = tor = utor. eite:

heitte,

stilla

Kyrne,

myklast: kløkjast, koma paa Graa-

stad sett:

tilbulici, pynta,

br i6 a el.

brecia : blenda, bragla (som Snø). <3 3 e Ic n 1 1 e: ei braafuB og villstyri Gjente. <3l8le: Øsing, Ofse, Kipna. 3 klip ne: ei stokkut Lukke, ein kvervande Fagnad.

Dæ pla kome ein Kur o. s. b.

Det Icann koma Kur etter Kjæta (o:

Jmf. Aasen : Norske Orci3plo^ :

Stilhed etter Lystighed)."

spekkje:

gjera spak, døyva, gs^je: røda og tala (lenge og høgmælt); tjota, søyda (t. d. um ein Møtelyd, der alle talar samstundes). Skip, n, : Tale, Omtale, Jmf. skipa. Dæ kom paa Skip": det kom paa Tale. kome til Leik; ogso: Leik, Moro.]

Leikstemne: Sam-

169

gamble, so ogsaa dansa, i Vissinne ma? Brudinne, so Visa æ. Eingaang na6e 6a?r 30 nær vorte Ovinskap i Lagja mæ, men dæ gjekk daa 30 tolle av se, at dæ vart ikje noke vidare ta di. Dæ va han Halsteinn I-iolinne 22 han Marteinn Myrinne, 80 hade kjime i Orkast; kva Slag dæ va vm, dæ fekk ikj' e Hald paa; dæ kjem'e no 80 maan^t fram i vrikkja. Sist paa K26' an HallBteinn vorte B>nt'e 22 tok te gjere se raang'e, aa sade so fallne Or, at d'æ kje fyste Gaangjin du heve fire mæ Kroka aa Farrestell." Dæ høyre did paa," sa'n Marteinn ; kann du seie, naar e gjore dæ, 80 æ dæ va?! fyre dæ sjøl, aa kann 'kje du dæ, 80 ska du faa anna vite." E seie du he fire mæ Farrestell," sa'n Halsteinn. Du ska seie, naar dæ va," sa'n IVlartein, og 30 tok han haanaa Hal steinn i Brøste aa rist' aanaa. Dæ ser did paa," sa'n Halstein, tvo tre OaanA'e uppatte. Men daa va dæ nokre ta Kjennin^aa 30 lade se imyllaa aa av3tvrte, 22 fekk dei til 22 gjere seg god' åtte, 22 30 va dæ fraa se gjort mæ dæ Uppstyra. [kjime:

kome.

fire mæ Farrestell: fare med Fantestykke.]

169. Kjøkemeister-Tale. Oje I^jo, 3je I^jo, Zo6t l^olk, aa lat ma?^ faa tala. ve maa kortrvta paa, at a?F nin6ra 6okke i 60KK23 3nakk aa lale; 62 3ka kje vara lengje, isrr 6e 3ka kaa taka 6a att'e. — tter a? komen ein kett paa Lore; kan na Ko3ta mZ?§ mykje 3tra?v aa Ivwa. va var i H122r0 tile^t, 62a Orren tok te kurra, aa lengje forr a?F va vakjen, 62a na66e Lrur'o 3tee opp or varma 3enA''o aa kom aa vakte ma?^. naure 62 i t-lov'e>r3lo, at nu Ba', nu vil6e na' ein l^ett aat Lru'Fommen fsre 3jaaBva?ve, 22 62 Bkul6e V2r2 ein Qr2ut, Kun6' a?s Bkvna. rauk opp or 3en^j'o, b22 berrarma aa berrlstte, aa ren6e te Kokkjen; 6aa laa^ nu aa 30v mZe i Orvta on6e t^ove aa a6le pa2 3a?F te [Finnaas Maalføre, Sunnhordland.] Lj o, hedder ogsaa Ly. Egentl. give Ljod. taka da a t t'e, eller : ta' da arte, o : beZ^n6e igjen, fortBXtte. s t e e, for stede el. stide : staaet. H o v'ø rsl o : Forvirring, Søvnsvimmel. Sja asvæve, for ttM3V33ve, d: Zen^ekammeratskad. sky na, eller skjøna. Tvogenne: VaLlcelllu^ene. Tvoga, aab. o.

170 3v2rt'e va hu, aa kolette va hv, aa idl'e vart hv og, daa æg sa, ka æg vilde ; hv jagde mæg aav aa sa, æg skulde fara ette Gryn, da ke>3ta 233 gjore. Æg treiv Stakkjen te Kokkjen aa kasta yve Akslenne, før' a?3 va berrarma, 3ku de veta; aa 80 laupte æg te Sjøs aa treiv ein Baat aa sette paa Sjøn. Daa æg 3ku te 3jaa, 80 va Baaten daa sond' aa roten; inkje va der Nygla aa inkje meir elde ei Aar; Vinden sto taa Land'e, aa te Havs bar da mæ mæg; den eina Haand'o laut æg halda i Nyglehol'e, aa den andra riaando laut 333 styra mæ. So visste æg ikje taa, førr æg va komen i Mil onda Land, daa 3223 æg eit Farty, aa da va ein Hollændar. Daa tok æg Kokkjen sin Stakk aa sette paa Aar'o te Flagd ; Stakkjen va korka-leta mæ svarte Kola-Rend'er p22, aa daa 3kiperen fekk Bjaa han, 322 tok kan da før' et Turka l^la^6 22 vilde reisa sin Veg. Daa laut 233 ropa mest æg vant, aa oea han gjera 8a vXI 22 bia, 22 daa kuncl'an ke»vra da paa Maal'e, at 323 va 'kje noken Turk. Ha du Gryn?" sa æg. Jook," sa han; da va paa Hollands Maal. So kom han te mæg aa sturta i heil'e Tønna mæ Gryn ner i Laaten min; 22 30 va alt3ama vZel, anna da at 6a2ten lak 30 fælt, alte heile Grynadongjen vart opp i ein Graut. 3o snudde 333 te Lands aa kom heim aa drog Baaten lika opp i Kokkahus'e. Der ha du Graut," sa æg te Kokkjen, aa so kom hv 2a sku smaka P22 han. Tvi vøre dæg, kor 3alt'e han va, aa inkje æ han kokfe held'e," sa hu. Aav ette Mjelk," sa ku. No laut æg redna te Skogs; men inkje fant 333 l
vant, for vann,

jo" hedder i denne Egn : ja^.

Ligesaa:

fant for fann.

J o o k" :

lak s o fælt: var saa forfærdelig læk.

Kydn'o (Køerne), en uregelmæssig Form for Kydn'e (Kyrnar). Kipa: et Slags Vidiekurv. blikkast hv lite Grand 'e : blev hun en Smule blidere. Tvora (aab. o), Røretræ, Tvære.

171 Ze^ paa Skogjen ein OaanF te, 22 gløymde 50 att'e Øks'o; 30 laut XF riva opp i Fura ma? l^oto 22 bera heim te Kokkjen. Der ha du Tvora," sa eg. Men endaa va hu 'kje nøgd'e. No 3K2 du aav te Byn ette Krydder te strøya paa, aa skonda dæg og, so inkje Grauten ska svia," sa hv, aa so smore hv te MXF MN i Tvoga. Ka a?3 inkje va vaska k«3rr, da vart æg daa. Te Lvn laut a?F, aa heimatte laut a?F, aa heimatte kom X3 og, baa mødd'e aa 3vulten aa te»Bt'e, 30 ingjen karm ondrast paa. Daa føsta sa' Kokkjen, æg sku sleppa. — Men no vil me inkje drygja lenger, førr me smaka paa Retten vaar; æg meina meste, han ska vara etande. De ska kje gjera dokke rædde, om de sku koma te 3jaa noko svart paa'an; da karm vera Moldklompar taa 'lvoro elde Sot, 30 ha dutte ne taa Randaasen, daa Kokkjen rørte mæ den laanga Tvoro ; men da æ 'kje te bry 3333 om. Æg ska sjøl eta føsfe, so mykje de ska sjaa, at der æ inkje te ottast føre. nøgd'e: fornøiet. smore, for smurde, etande: spiselig. Rand aasen: Bjælken, nvorpaa Qr/clelcroZen nZen^er. Dette Stykke er en af de forskjellige Taler, som Kjøgemesteren holder for Lr)sllup33^XBterne i det Weblik, da Brudegrøden er baaren paa Bordet

170. Rim fyre Brudagrauta. Oo' Vine, 3om no 3amla er aa 3it'e ker MX Lore: Oje I^js6 ei 3tuncl te tale ker; ksvr kva e nvle' Fjore. l Oaar vicl femti <3xsjeblik ta Kokkja e eit l^vkte tekk; paa 3kjeli^e

ho skulde skaffe Graut i Dag aa den 30 best karm smake, 30 alle Mann i ciitte Lag sitt Nøygje se karm take. IVlen tenk, ein 'linF ker vart 62a vm Pri3 aa akkeclere; [Maalføre fraa Sunnmøre.]

172

naar slikt æ fyst eingaang forsømt, 22 MV1122 pariaa verte dømt: 6'er ein, 80 maa kalere.

No K26' e inkje tenkt paa slikt; e meinte til 22 bruke Fikt aa Or2uten til me 6rive;

men kor dæ gjekk, dæ fekk e sjaa P22 di, 30 sida fylde paa. E fekk me inkje live. Daa Tida no forlypa var, e Kokkjen let paaminne, um Grauten kanskje færdig var, naar Tida den va inne. So strengt eit Svar ho fraa se ga', ho vilde kyst Betaling ha; e skulcle me innfinne.

I Hast e daa te Kokkja drog aa skulde Sakja greide ; e stun6a2 gret 22 stundaa log aat dæ, so va te Reide. E baud Betaling skjells, men Kokkjen va obillig, 22 sinte V2lt mi6beZ^je tv2u; 6er V2rt ein neil'e 301 l22 3j2u, 22 in^jen Mv se^ villig. Nen Kokkjen V 2'kje njelpel2us', ko K26' ein flokk MX clei sto MX Oru22, skolv 22 kl2us, 22 sleikte Kv2r si l 2322Zs krins vm me lengje 22 V2rsla mine vrengje te kvlje me, N22r e V 2l2us (e Kunn2 til clei trenge). [fal ere — fallera : gjeva etter, VX^ja. lorlvpa,

dansk:

«korwben".

Soll, sjaa Merkn. S. 124]

obi 1 1 i3,

live: liva. spara O. N. H/l/a dansk.-

«übillig"

o:

urimeleg,

173

So sett' e me uppaa ein Knakk, aa maanFt 80 mon e tenkje; e laange Aue fraa me stakk, 8223 Graut i alle Benkje. Mitt Ynskje dæ va oformært. Ho Grauten sode ha' for stært, MX ho paa Grytaa tenkte. Aa Lukkaa va, at Orvtaa kom 22 FjsMe upp, den 3nytt22; ein Hau ma? Vatn 22 ein mæ Skum, 22 KoKKjeN tok V2s3dytt22. So tok e upp, kva e va tenkt fyr (3s>t22 til 22 byde, dæ kasta e uppi ein Benk 22 kanskje n'i ei Gryte. Vid Raaderome va e gla 22 knippa me eit Qs2ut2t2t; P22 Dyr e N2sti^t flydde. Men som e kom fyr trie Dyr, der vart eit Tusk i Kjøken: der burte va b22 Graut 22 Smør, daa log t)22 Fru 22 Frøken. Dæ va 'kje lengje daa dei taut, før Kjeltringanne te me skaut, men sjaa, dæ trefte Pøkjen. — No æ den Grauten Faanga-Mann, no æ han fri for Faare; 8j22 til, 6icl N22N22 prsve K2NN, 8j22 til 22 vere 3N2re.

l^lm cleri kinBt no LO3 22 1^122r 22 k2N3kje Kol 22 Kvi3te —^ e N2ur' ein Orvmt vm cIX i 022r t 2ein 30 noke visste —, [Knakk,

G. N. knakkr : (Tribeins-) Krakk,

„ uformærkt" , men brukt adjektivisk = «übemerket", Grunn av Rimet]

oformært = byde:

dansk :

for bjøde, paa

174 ei Lygn dæ kanskje vere karm. Ho lovde Beiring, Kokkjen. E me i Kjøkjen Ærend fann te skode Grauta-Mokkje ; ja, Bosa va 'kje maange, men sakte va dei laange; aa Kola va der Flokkjen. — Kor lengje skal e her no staa aa Gjestinne upphalde, ksr Lru^a^rauten prsvast maa? trur kan verte Icalci'e.

Lat ein aa kvar ta' Skjeida Fat aa prøve dæ so fram æ satt; ura Bos la' Taankjen falle! [Graut a-M o k k j e .' Grautarmauk?t, o : det vaate (Mjølk, Vatn) som ein kokar Graut av.]

171. Buføringj'e. I^aar me ha pløgt upp, 30 maa me fyst te turkar aa mala dæ so me ha te Ko6n. Me ha inlijj vZel gjort dæ taa, 30 sko me paa Haimstøln mæ Krytyro. Har e daa vaksen TenestOjentX, 50 gaar ho burt Kveld aa Morgo aa tæk ne aa tvær Kjsrslci'e aa mjølka; men har e inkje vaksen QjentX, 30 maa Kjæringj'e gjæra dæ sjøl, aa mæ ho gjiri dæ, so maa e sjøl passe Bødn'e. Derimyljo passa ho Huse haimæ aa snugga se raiug, te ho ska paa Langstøln; daa tvær ho ramt alt dæ me ha, aa har Bakstedaiæ aa baka, aa dæ karm hende, ho bryggja [Maalføre fraa Hol, Hallingdal.] Buføring er Kreaturenes Flytning til og fra Sæteren, dæ som me ha te Xocin: det Korn som vi have. gjort det taa: gjort det færdigt (af). Heimstøl er en mindre Sæter nærmere Gaarden. Tenes t-G jen t æ, i Orig.* Tenesjæntæ. tæk ne: tåger Mælken ned. tvær Kjørøld'e: vasker Karrene, tvær, at tvaa (vaske). Bødn'e: Børnene. snugga se raiu^: gjør sig tZerlii^. Langstøl er en større Sæter, som er langt fra Gaarden. Bakstedaiæ: Bagerkone.

175 01 mæ. Aa naar dæ daa æ Jønsøk, so maa me laga te BufarKløv'e, aa fara 22t gjelle. Daa me koro 22t gjelle i Fjor, daa we me kM ei Kløv P22 Lsrlcjin, 22 leta Guten 22 Gjenta 1-2,86, aa daa dæ lai um noko Daga, so raiste me ette sjølvæ. Daa sat dæ ain i kor Tainæ taa cl2i min3ta? Ls6no, 22 den støstæ sat upp-imvlja; men d'æ 30 I2i6t nal i^jsnom 1.i26n, dæ æ 80 mvkjv Kvista P22 Ljerlco, 80 slutæ aaver Vegen, at dei kunna rivZe Lo6n'e kor6Xrv2; e M22 wia? Lsr!ij'in jamt, 22 stundo maa e b«3>3ji Kvißt2cln jfl22, 22 N22r e kjem 2at Æ'no, 30 va'r e 22 held i Kløv'e. Kjæringj'e kjem ette 22 ri' P22 Ll2likj'j. 30 æ e der noko Daga, te me ha ke»33ji Ve 22 kjøyrfen paa Stølen, aa so raisæ me haimatt, Guten aa Gjenta aa e sjøl; men KjX ringje 22 Ls6n'e æra 2tt P22 3te»l'e. Daa ta' me te 22 laga U35 te Linn, 22 hava 3me te gjæra I_j22, 22 3umm2? Daga æra me i 3lioA'i 22 brenne l<Sl. Aa N22r I-iun6X62^26n koma, 30 ta' me te slåa; daa slåa l^lu3menna6n noko Taiga, 22 noko slær Guten, 22 noko Taiga ha e kjøpt burt, 22 so faar e Ønn'e fram ; e slær inkje sjøl, for e har so mykjy anna Arbei : e stelle Ambøe 22 høya 22 kjerre For. Aa N22r e daa har mykjy 322tu, 80 r2i3e e 22t gjelle 22 vil ha' Hesten haim te kjøyræ mæ. Naar e daa kjem p22 Stølen, 30 møte e LGcln'e ut P22 V<3ll'e, 22 daa æ dæ 80 morott MX ci2l, 62! ha daa 30 mykjy te fortelja vm 3syu6n 22 I^«md'e 22 Kj^n 22 alt slikt. 3o æ e ain Dag aaver der, 22 80 r2l'3e e N2im2tt mZe ai Kløv. 1^122r dæ li' te aattæ Daga fyry Luf2rkelFje, daa ta' me te lcjsvrX Kløvja, 22 50 halde me p22 M2? di, te me ha f22tt N2im all Maten W2 3ts!'e; 22 aattæ Daga fyry Kr«3B3mess daa koma me buførand or Fjelle mæ Krytyro, 22 daa r2l'3X me P22 sama Maaten, 30 N22r me r2!3te 22t sjelle. Jønsøk for Jonsoko (Jonsvoka). og Mælkekar.

Lsi-kj'in:

Larkjen^

Bu f a r-K løy: d:

en Kløv af Madvarer

den borlce^e eller Lulblakke Hest.

Tainæ: Kløvkurv. nol, med tykt I for rc! : nord. L j e r k 0 : Bjørk hedder her i Fleertal : Bjerk'a, Dativ Bjerko. Æ'n o : Aaerne, Elvene (Dativ), v a'r : vader. (Andre Steder: vZecl, vZ°). (te) L»nn for Onn'en (Dativ), kjøpt burt: bortleiet, akkorderet bort til Arbeide. Ambøe: Redskaberne. Her Ambø, / ellers Ambo, m. morott: morsomt. Søye (for Søyda), Faar, af Hunkjønnet. Lømb'e aa Kjydn: Lammene og Xserne. LufarnelZ^e: den Tid da man farer hjem fra Sæteren. Kre»3BmeBB: Krossmesse (14. September).

176

172. Raader og Merkje. [I.] Dan som er rangsvæv, skal leggja seg i eit Grisebol, 80 vert han rettsvZev. [2.] Naar ein villest paa Fjellom, skal ein snu eit Klæde plagg rangt. [3.] I Fjosed skal vera ein Baas tom, naar ein vil hava god Lukka med Fenaden. [4.] Dan som heve Sigrhuva, kann faa ein Lauseld te slokna, bære han gjeng ikring ttuse6. 15.1 van 30m neve peilieztililia, lcann kinna 3llattar. ein Kvi3t, 3om vel<s tvert i^enorn eit 'lre.

va er

[6.] Inkje Farty skal hava Spilkvist i seg, ellest gjeng da i Zliipbrot. [7.] Dan som syg fram i tridje Fasto, han vert fyrevis. [B.] Maro kann ein vikja veg med dei Ordi: Mara Mara Minne! k!r 6u nerinne 80 3lial 6u ner ut.

Helst kjem Lange Limen me 6elan stutte 3imen,

og jagar deg langt ut paa Nave6. [Landsmaal kring 1850. galand.]

1 og 7 fraa Sunnmøre, 2— 6 og 8 tråa Haalo

173. Nogle Anmærkninger til favez norske Folkesagn, Anden Udgave, især angaaende Sag nenes Forekomst i det Vestenfjeldske. si6e

6. Jutullen kaldes i Voss Jøtull, i Søndhordlehn og Stavanger Amt Rise, i Lister Ry se; nordligst i Bergens Stift, hvor der sjelden findes noget Sagn om dette Væsen, hedder det sædvanlig Berge-troll. Navnet Gygr (eller Gjøggr) hø res overalt i den sydlige veel ak Bergens Stift, men norden for Sogn synes dette Væsen at være übekjendt. Bautastene samt andre lange Stene kaldes i Søndhordlehn Risa-svær (o: Risens Sværd).

177 3icie

16. Om Risen i Jonshornet har jeg hørt en anden Fortelling 1. Han var forlovet med en (ijoFr, som boede i Strandebarm; men denne opdagede, at han havde ogsaa en anden Kjæ reste, som han ak og til besøgte. I sin Harme herover fik hun det Inclkal6 at tåge et stort Stykke Land og lZe^Fe det midt i Veien for ham for at standse ham, naar han vilde reise bort. Hun tog da et stort Toug og slog det omkring et Land, som laae i Kvindherred, for at trække det md i Fjor den ; men uheldigvis gik Touget i Stykker, saa at Gjøgren faldt bagover med en saadan Tyngde, at der vises en stor Huuling i Klippen paa det Sted hvor hun faldt. Landstykket blev liggende midt i Fjorden ; det er den Øe, som kaldes Varal63sen. Stedet, hvor Gjøgren faldt, er imellem Gaardene Rørvig og l^in^e i Strandebarm. 18. Ligesaa uheldigt gik det den Rise, som vilde knuse den store og smukke Stavanger Kirke 2. En Steen, som han ka stede efter samme, faldt ned paa en nærliggende Bakke, hvor den endnu er at see. l sin Harme herover tog Risen et stort Stykke af Fjeldet og slængte det imod Kirken, men det faldt ned ved Siden af den paa en Slette, hvor det ved sin uhyre Tyngde sank ned i Jorden og dannede en dyb Hule, der siden blev opfyldt af Vand. Dette Vand er be kjendt under Navn ak Lre6evan6et. 2 1 . Om I' uB3 e n nar man i 3snclmsr en beBvn6erli^ foreBtll lin^. Der er en 3v3clom, Bom un6erticlen an^riber Koerne 0F viser 3iZ^ blan6t an6et vecl en U3XclvanliF l^roli^necl 03 en Bta?rk l^6mattel3e. troer ela, at elet er I'uB3en, Bom plager clem, iclet nan li3e3om en Oxe korksl^er clem kor at parre Bi^ mcci 6em. 2. OF3aa Overmen an3eeB i 3<3n6me»r Bom en pla^eaancl, 6er clriver et saaclant i l^a?nu3ene, at Kreaturene ikke kunne kaae frecl. k^or at raacle Locl nerpaa pleier man at akkvre et 3ku6 miclt i^jennem eller kra voren mocl La^vX^en. I1I 1 Sjaa Varaldsøinaa" S. 64.

2 Sjaa ,Resen paa Lifjedle" S. 80.) 12

178 Side

24. Saadanne Sagn ere meget alminnelige, En smuk Pige bliver nemlig indtagen af Underjordiske og skal giftes med en af dem, men reddes af sin rette Kjæreste, netop i det Øieblik, da hun er pyntet til Brud. Hun bringer da sædvanlig Brudekronen hjem med sig, og denne opbevares i hendes Æt i lang Tid, men bliver omsider tabt, sædvanlig ved Ildebrand. 36. Huldren kaldes i Sogn Huld(i), i Hardanger Hul da, men nordligst i Bergens Stift Hul d r. Mandspersonerne iblandt Huldrefolket synes paa mange Steder ikke at have noget Navn ; i Hardanger siger man dog Huld e-m an n, og i Nord hordlehn Hulle-kadl. Det søndmørske Bokk je synes at have 32mme Betydning, men er dog noget übestemt. Bokkjen ophoJder sig i Bakker eller Høie og kaldes derfor ogsaa Hau-bokkje. 42. Navnet Niss forekommer kun i den sydlige Deel af det vestenfjeldske Norge. I Nordhordlehn heder den T u n-k ad 1, i Sogn Qar3-vol eller O ar-vor. Længere nord synes man ikke at kjende til dette Væsen ; det søndmørske Vo r (1. voor) er rigtignok en saadan aand, men om den skal ansees som en Skytsaand for en Gaard eller for et Menneske, er übestemt. — Ridser eller Striber i Huden, hvis Aarsag man ikke kjen der, kaldes i Søndmør og Sogn Vor-klor. 46. Alven bliver ligesom Tussen og Dvergen meget omtalt i Søndmør; men i de sydligere Egne synes disse Væsener mangesteds at være übekjendte. Imidlertid forekommer dog Ordene Alvskot, Tussbit og Dvergsmie ogsaa i Søn dre Bergenhuus. 51.

!>l v k k egentlig betv6er dykkeren, at nvkkja, at rykke, nar ku!6kommen i

54 60

Orimen eller Kvernknurren Kjencles ikke i 6et ve3tentjel6Bke. l et Vanch nvorpaa en Lru6 engang er omkommen, ligger alti6 en 3tor Orm og slynger Big omkring Lru6ekronen. ver Biges, at Ormen gjscler Big" eller bliver te 6at 8s ve

179 Side

62. Navnet Julaskrei bruges ogsaa i Sogn. I Nordhordlehn o. fl. St. nedder det Jularei(æ); i 3e»ndmsr.- I'rollkja?rjn3anne 30 ride paa vaare kjelle (o: vovrekjeld). Denne Fjeldrid ning er meget übeleilig for Folk som have dygtige Heste; thi disse tages netop til dette Brug; rigtignok bringes de til bage til om Morgenen; men de ere da saa ilde medfarne, at de ere nærved at styrte. Man forebygger dette ved at sætte Kors paa Stalddøren eller at lægge en Øxe under samme. 66. En saadan Lyd, som varsler for Krig, omtales ogsaa paa 3e»n6msre, og lie6cler der I^v^etrumaa (ak lyde, lytte; eller lydest, tykkes at høre). 68. Navne[ne] Følgje og Vardøgl ere, saavidt jeg veed, ukjendte vestenfjelds, medens dog Tingen selv er bekjendt nok. En god Skytsaand kaldes helst med det nyere Navn Skyssengjel; imidlertid kan det foranførte Vor vistnok henføres hertil. En saadan Ledsager kaldes ellers i 3sn6me»re Foring; der som den gaar forud for et Menneske, hedder den F ram fa rin 3 eller Fyrefær (Søndre Berg.), kommer den derimod efter Mennesket, heder den Itte-fær eller Itte-gaangar. 69.

er bekjen6t paa man^e 3te6er, men betegner kun et 31233 Blemme 3aar, Kvi 3 man ikke kjenner.

72. Draugen er i Sogn bekjendt som et Gjenfærd, især efter Folk, som ere omkomne paa Våndet. l 3<3n6msr be^6er den Drosjen, men Le^rebet om den er dunkelt. Kre2ture, som pludselig blive lamme i Fødderne, siges at være drogslégne. Et Slags skumagtig Svamp, som kommer pludselig frem, kaldes Drog-spy, og ansees paa nogle Steder for et slemt Varsel. 73.

Vs6nin3ekneb ere 03322 bekjendte paa 3sn6msr, nvor de Kalcle3 OauclemanB3rip eller Os63rip; men de anBee3 der som me3et karll^e. faar man et 3aadant Qreb paa en ri2and eller I^od, da bliver denne 32N3ke lam 03 k51e51«33; kaar man derimod Orebet i I-lovedet, da mister man for standen, i det mindre kor en vi 3'lid. I sådanne Blemme 'silkLelde KaldeB det 0332 aI'roll3rip.

180 Side

74. Ut bii ren har paa nogle Steder holdt et saadant Spektakel

paa Veiene, at man neppe har kunnet 322 der i Mørket. Den har endog lagt sig paa Skuldrene ak Folk og gjort sig saa tung, at de neppe kunde slæbe sig frem med den. l 3aaclanne Tilfælde maa man, om det er mullet, see til at komme ind paa en Ager; thi det er med Utburen som med andet Troldskab: den skyer altid Agrene. Nogle ere ogsaa blevne den kvit ved at give den et Navn eller lige som døbe den. 78.

124

En saadan Bjørn, som gjør usædvanlig Skade og som ikke kan dræbes ved derpaa anvendte Forsøg, kaldes i Søndmør en Mann-bjønn, hvormed Begrebet om en Forvand ling synes at være forbundet. Forøvrigt er dette Begreb, som saa mange lignende, i den senere Tid meget dunkelt og tillige forskjelligt. — Paa saadanne Dyr, som det ikke er ret fat med, nytter det ikke at skyde med Bly; man maa have Sølv dertil. Sagn om Sanct Olaf forekomme paa Søndmør i større Mængde end paa noget andet Sted i det vestenfjeldske ; men de fleste af disse Sagn ere ganske uhistoriske og dreie sig sædvanlig om overmenneskelige Foretagender og saadanne Bedrifter, som man ellers tillX^er viserne, Det synes virkelig, at man i denne Egn har ganske forvexlet St. Olaf med Riserne, saa meget mere, som man her ikke har Sagn om Riser undtagen som ondskabsfulde Væsener eller saakaldte Berget r oil. Blandt flere latterlige Sagn om St. Olaf kan ner anføres eet som Exempel. Paa Sandøen nordenfor Stat er et iFjeld, som utmerker sig ved et hvidagtigt Udseende, hvilket kommer af et Slags hvid Sand eller Steenart, som ! overalt bedækker samme. Hertil an gives imidlertid følgende Aarsag: Han Sant-Ola" reiste engang over dette Fjeld og bragte med sig en uhyre stor Dall (o: 3p2ncl), 80m var WI6 al 3k^r3oppe (o: et Slags Mad tillavet af Melk og smaabrækket Brød). Da han nu var kommen midt paa Fjeldet, kom Dallen tilfældigviis til

181 Side

at falde ham af Haanden; den blev derved slaaet i Styk ker og Soppen randt ud over Fjeldet; og deraf har dette sin hvide Farve. 226

228

231

Den her anførte Fortælling er neppe bekjendt vestenfjelds ; men Begyndelsen af Sangen har jeg ofte hørt under den Form: Tire lire Togja, tolv Mann i Skogja. Overført i søndmørsk Dialekt vilde Sangen lyde saaledes: Tire lire Togja, tolv Mann i 31<0^2. Djelllcvra binde dei, Ztot^ukFin stinge dei, Buhunden liZen^je dei, Gjelsje gutin ciXNFje dei. Me ve dei føre, laan^t ut o Landa. Nordligst i Bergens Stift fortælles det samme om Jølster bri den (Justedalsbræen), nemlig at syv Sogne her blev ødelagte af Sne til Straf for Folkets Ugudelighed. — Haner, som galer paa ødelagte Steder, omtales ogsaa i andre Egne. En saadan Hane hørtes fordum i 3lcorFe uren paa Søndmør (ved Ørstefjorden), hvor en Kirke og en stor Bygd skulde være ødelagt af et Fjeld, som styr tede ned over samme. (Ogsaa omtalt af Strøm). Sagn om Kirker er netop de almindeligste af alle. Mest hyppig forekommer det Sagn, at en Kirke skulde bygges paa et andet Sted end det, hvorpaa den nu staar, men hvad man byggede om Dagen, blev om Natten nedrevet at usynlige Hænder og henflyttet til et andet Sted. Sæd vanlig ne66er det, at man 3ammentsie6e Qrun63tol
Hvad jeg for Øieblikket ved at tilføie om Troen paa over naturlige Væsener, indskrænker sig til Følgende : 1) De saakaldte Julesvende, som i Hardanger kaldes Jola sveinar og i Søndmør Julebokka (—(— Lokka er fleertal at det foranførte Bokkje — ). Disse vare underjordiske Folk, som om Julenætterne indfandt sig paa visse Gaarde eller Steder, hvor de da holdt megen Støi og blandt andet morede sig med at skræmme

182

Folk. Paa enkelte Steder var Julesvendenes Besøg meget be sværligt, da de endogsaa jagede Husets Folk ud af det Værelse, hvori de vilde holde Jul. 2) Dragdukken (Dragedokkaa). Denne har især i NordKor6lekn været belijen6t som et VXsen, der va?l^er sig en eller anden Person til sin Yndling og gjør ham til en grundrig Mand, idet hun bestandig samler Penge til ham- Disse tåger hun deels paa saadanne Steder, hvor Penge ere tabte eller ned gravne, deels ogsaa hos rige Folk. Hun giver sin Yndling Magt til at byde og befale over hende — naar han beder hende at gaa til Havets Lun6 efter Penge, da Mar hun grædende bort; men beder han hende at gaa til en Mands Pengeskrin, da leer hun; thi det synes hun, er kun som en Leg. 3) Hoppen. Herved tænker man sig i søndre Søndmør et besynderligt Væsen, der viser sig paa øde Steder, og især har sit Tilhold i en Dal, som kaldes Sæddalen (i flerre» Prestegjæld). Den ansees som skadelig, men hvilken Forestilling man ellers gjør sig om dens Virksomhed, er mig übekjendt. Den kaldes Hopp, fordi den har kun een Fod, ligesom den ogsaa har kun eet Øie.

UppI.V3NINQ^N OG MERKNADER 1 Side I.

1. Skjægfussen. 2,30 Nr. 18. Fra det Trondhjemske" (3,36). Uppskrifti maa vera fraa 1846. Er. S. 141. Maa omskrives" [til Lands maal] (3,35). Nokor Umskriving til Landsmaal er ikkje funni, og er truleg aldri vorti av. 3 * I Hdskr. : „- - have Bryllup med A". 2. Jøtel-Drengjen. 2,10 Nr. 2 og 1,1 Nr. 37. Prøver Nr. 17. Funne paa Voss fyre 1844. 5. 3. Grette Aasmundson. Yverskrifti i Hdskr. har Aasmunds aan". 2,20 Nr. 2. Prenta av Gustav Storm med ymse Bmaa stilistiske Avvik i Hist. Tidsskrift 2.11 Kr.a. 1880 S. 378 f. saman med 2 Variantar, ein funnen av Storåker og hin av Johannes Skar. Storm upplyser, at den første [Variant] er optegnet av Hr. Ivar Aasen ved Juletid 1843" (skal vera: 1844). Og iei Note: Hr. Ivar Aasen oplyste mig om, at han hørte Beretningen al Manden paa Langerak (Bygland,) men op tegnede den efter Tilbagekomsten til Christianssand ; han havde da endnu ikke læst Grettes Saga". ?. 4. Svein Urædd. 2,29 Nr. 14 (norsk-dansk). Prenta i Norsk Folkekalender 1859 S. 111-116. Der hev Aasen denne „ Anmerkning ": Fqrtadlingen er optegnet paa Helgeland [1846], hvor den forekommer under Titelen Svein Orædd". Et Stykke af denne Fortælling har jeg egsaa hørt paa Søndmør, men med den Forskjel at Historien der var tillagt Morten Luther i Stedet for Svein Orædd. Denne Svein maa vistnok have været en Sagnhelt, om hvilken man rimeligviis har havt en større Fortælling eller en neel Saga, som dog ikke er kleven opbevaret". 2.29 Nr. 14 tek 80 til : B En Mand var engang kommet iet slemt For hold til Tykjen og maatte love ham et Barn". 19. i Oolve" er kalla I'il3kier" i 2,29 Nr. 14. 11. * I stadenfor Episoden med Veggesprunga og Messebokbladet hev 2,29 Nr. 14 dette: Da maatte han tilstaae, at der manglede endnu een Skilling, som laa i en Elv ; saa maatte han gaae længe og lede i Elven, men han fandt den ikke. Da blev dog endelig Handlen sluttet; Gutten tik Pengene, og Manden fik Skindet igjen". 1 Avstyttingar, s^'lla S. XV. Berre snaude Tal viser til Aasen-Handskrifter i Norsk Folkeminnesamling (NFS;. Kursiv tyder at Stykket her i Lolci er prenta etter den Redaktionea.

184 Side 12 14

Ib

19

20

21

23 2b

5. Runekallen a a Drengjen hans. 1,7*7. «Drengen aa staren". Prøver Nr. 4. Uppskrive paa Inderøy 1846? Jmf. Er. S. 150. 6. Manne-Ha usen. 2.28 Nr. 10 (paa dansk). Prenta: Norsk lUustr. Kalender 1855 S. 49 /., med Upplysning under Titelen : Event yr fra Vefsen paa Helgeland. Fortalt i Landsmaalet". 2,28 Nr. 10 er uppskrive Hausten 1846. Jmf. Er. S. 143 ff. 7. Rid da r Rev. 12,2 Nr. 1. Prenta: «Skrifter" B. 1, S. 239. Hdskr. paa Landsmaal synest vera gjort fyre 1853. Laa6e Papir og Skrift tyder paa at 12,2 (Riddar Rev og Ola Klok), 12,3 (Konkel i K.) og 12,5 (Skiperen og satti^ento", eit Utkast til .Mvntmeisteren"), er skrivne samtidig. .Myntmeisteren" er prenta i endeleg Form i «Prøver" 1853. Alle desse Stykki, — her i Boki Nr. 7, 8, 9, 10 — skulde daa vera skrivne fyre 1853. Rettskrivningi tyder paa det same. 3,35 Nr. 2 (1852) umtalar alle fire Stykki, so Aasen hev kjent dei daa. — Finnestad ukjend. For teljingi maa vera komi hit til Lands gjenom eikor dansk Folkebok". Jmf. R. Nyerup: Alm. Morskabslæsning i Danmark og Norge. Kbh. 18 16. S. 232 f. * «van Eignaluten var eit Namn og Rykte". Denne Setningi, som er innskoti millom Linone, syner at Aasen ikkje hev halde denne «e^aktio nen for endeleg, det ein au maatte venta, 80 laus og uklaar som Fram stell ingi her er. 8. 0I a X I ok. 72,2 ///-, 2. 3krikter" L. 1 . 3. 243. - «63kr. paa I^n63 maal fraa fyre 1853. 3jaa I^l. 8c til 3t^kke 7. -~ opBkrlevetl i Lerken" (3,31) 1852 eller fyre (3,35 I^r. 2). latter dagens I'il3kipin3 3,3 b ?aal (jmf. 3,35 Kr. 2) durlle 3tvkket ner i Loki sta6e un6er: V 9. Konkel i Kungsgarden. 12,3 og 13,12 Nr. 3 (Resumé) Prenta i Norvegia" 1908. S. 225 — I-tckgkl. paa lHn6Bm»al fraa fyre 1853. Sjaa U & M til Stykke 7. - Finnestad ukjend. Utfyllingane til Hdsk. fylgjer i storo prat. Hægstads Redaktion i Norvegia". * sa Qarnsmiden]. I Hdskr. berre: sa R." R. — Rokkedreiaren, eit Mis tak for: Jarnsmiden. 10. Myntmeisteren. 12,5 («Skiperen og Fattiggjento"). Prøver Nr. 33. Redaktion fraa 1853. — wMed hensyn til In6nol6et er denne Historie fortalt ganske saaledes, som jeg selv har hørt den at en Bekjendt i Bergens Stift, og han kavde hørt den fortalt som et Æventyr i sin Barndom. Om den ellers kun beroer paa mundtligt Sagn, eller om den maaskee kunde findes i en eller anden Bog, veed jeg ikke at afgjøre" (Prøver S. 82). Or eikor 3jaa ?. 0. Lackstre>m: 3venBka I^olkbocker. 3tn. 1845. I, 3. 302. ff. 03 NaBMUB Nverup : Kbn. 181b. 3. 171. tf. titter I'il3kipin3 (3,35 Kr. 2) durde dette V >lann3o3ol.

3tade under

185 Side 29.

"° Myntmeister langt sud i Landi". 12.5: Myntmeister i Tydsland. ** Stad sud med Midelhavet", 12,5: ein Stad i Italien med Midelbavet. f 12,5 hev her noko som Aasen hev sett Parenthes um : dei ha fortalt at fyrste Pengarne som ho slog dar, dei var eit fint Kvinne-Andlit paa. og alle Folk vilcke 30 gjerne hava dei". Etc. 32 11. Manden og Ormen. 2,29 Nr. 13. Millom ..Nordlandske Sagn". Hausten 1846. Jmf. Er. 143 ff. 35 12. Bjøinn aa Ræven. 2,15 Nr. 1 og 1,1 Nr. 65 (Halling maal, Nes ?) ; 3,21 ( Fra Steensrud") er mesta identisk med Prøver Nr. 31. Truleg er [3,21 skrive av Hans Thoresen Steensrud, fødd paa Steinsrud i Heidal Sokn (Maalføre i Prøver" 31 er fraa Sel). Steensrud døydde iPrest ved Botsfengslet 1858. Jmf. Belsheim : Ivar Aasen. Kra. 1901. S. 45. 36. 13. Rø ven un d e Bjørkar o t i. 2,7 Nr. 4 (Sogndal) ; 1,1 Nr. 26. Vinteren 1842-43. Jmf. Er. S. 12 ff. 14. Bjødn' so fiska. 2,7 Nr. 3 (Sogndal); /,/ Nr. 25. Vintren 1842—43. 37. Tillegg. Heilagsogor. Yverskrift ved Utgi. Utgj. etter 3.36: „Legender". Legender". 15. Le ta a. /,/ Nr. 9. Funne fyre 1843. 16. Espa. /,/ Nr. 10. Fyre 1843. 38 111. Vettesogor. Av Segner som Aasen hev kjent, men som det ikkje finst Manuskript til millom Uppteikningane hans, bør her nemnast : 2,22 Nr. 2 Optegn elser fra Nordland (1851)": Vaagekal len (opBlirevet og bekjendt). Qjeit e j u r a (Leidet ved Svolvær), Tarald i Moholmen (Sted udenfor Vaagen), Bryllaup i Floholmen (Udenfor Salten), Dauden og Dokteren (I^cifgrljA Variant), Kjempa og Gjætergjenta (Fra Lyngen), Fiskaren paa Utrøst (Nyere), [prenta S. 58] , Vinbe k k je n (No er Vatne Vin), Vor Herre, Ospa og Einen, Maria og Kua. 17.

Bk/ttaren

paa

tteio.

2,12 Nr 1 ( 3assn lra 3Xterz6alen"),

40

7,7 SF. Vera funne 1844. Mf. k!r. 5. 74. 18. tvillingane som vart inntikne. 2,12 Nr. 2 (LvtinFanne), ?aa 3ame ttci3lll. Barn 3tvkke 17.

41

19.

42 43

20. Huldabrydlaupe, 1,13 Nr. 3; 7,7 Nr. 44. Kring 1844. 21. Gjen t a a i Lvkla h au g en. 2,6 Nr. 1 (Sagn fra Leirdals Prestegjeld). Der kallast Garden w paa ttu3o" og Gjenta heiter Sunn eva". 1,1 Nr. 13: Husabrui (Fra Leirdal)". Prøver Nr. 12. Alle tri Redaktionar i Sogndals Maalføre. Vinteren 1842-43. Mt. Er. S. 12. 22. Huldamannen paa Sinhovden. 2,11a Nr. 3; 7,7 Nr. 40. Truleg fraa Vaaren 1844. Mt. Er. 3. 44 ff. 23. l' 103 e 8 t s l ii n n. 7,7 72. 1 843 eller ivre.

44

)ula

i

Kva me.

7,7

F.

I^vre 1843.

186 Side 46.

4?

48

24. Hausak r u n a a. 2,3 Nr. 5; 7,7 Nr. 20. Prenta ; N. L. og F., XIV, I S. 646. Fraa Vinteren 1842-43. Mt Er. S. 12 ff. 25. Kyrkjeflisi. 2,3 Kr. 4 1,1 Nr. 79. Fraa Vinteren 1842-43. 26. Taus'a i Urin n e. 3,18 (Uppskrifti er ikkj e av Aasen); 1,7 Nr. 9 ( f ,Søndmørsk") ; 7,7 Nr. 78. Fraa 1851, daa Aasen var heime paa Sunnmøre? 27. Ruvellidna. 2,2 Nr. 2. (Sognske Sagn); 1,1 Nr. 17. Prenta: K. L. og F., XIV, I S. 647. Fraa Vinteren 1842-43. Mf. Er. S. 12 ff. ,, Haugen heiter I^v^vc6lecln og ligg attmed den Stølen som heiter Fretheimsdalen i Aurland. Det er Midstøien av dei tri Stø lane som høyrer Garden Fretheim til". (Munnleg Upplysning av Lærar h. v. Andreas Fretheim, Oslo.) 28. rlulclre'nauinn. /,/ //^. 2. prenta! Korve^ia II 3. 289 kra 1843 eller fyre.

49

50

51

52

55 53

29. Tovarhaugen, 2,26 Nr. 3; /,/ Nr. 15. Prenta: N. L. og F. XIV, I, S. 666. Fraa Vinteren 1843-44. Jmf. Er. S. 12 ff. 30. V e gg j e-h ødn e. 2,16 ; 7,7 Nr. 64. Sumaren 1845. Jmf. Er. S.96ff. Baae Hdskr. hev I Havton", men i 1,1 Kr. 64 er skrive Paa" yver I". 31. Sko g f r u a. 2,28 Nr. 11 a. Stend millom Nordlandske, Nordlandske Sagn", uppskrivne Hausten 1846. Jmf. Er. 3. 143 ff. /^ttme6 Eitelen Bten6 : (Ve 6Iron6j. 3liN33NXrta). 32. Bytingj en. 2,9 Kr. 5 og 2,8 Kr. 3 ( Nordhordlehn"); 7,7 Nr. 32 er fraa 1844. - I 3,36 stend: 20. Bytingjen paa Teigen (S. 32)" S. 32" er Tilvisning til Segnsaml. 1,1 Nr. 32. 33. Bytingjen mæ sjau Sogemødr. 2,31 Nr. 21 ; 7,7 Nr. 85. Prenta i Norvegia" 11, S. 69, der Utgjevaren segjer: * , ,Sprogformen er et fol3«L P2a en slags normalform for Bergens Stift, men na^et usikker". — Dette Stykke og det fylgjande (34) er meddeelt fra Klil" 0: Nordhordlehn. Uppskrivne kring 1844. Jmf. Er. S. 26 tt. 34. 3tort 3taak tv re lite Lrv^Z. 2,21 Kr. 22 , 7,7^>. s5. Dette 3tvlil<et er i la^t attaat ciet lier fvre^aa-ande. Vver3lcrilti ner er telci or 3,36. prenta: Korve^ia II 3. 70. 35. Haugtussen. 3,24 Nr. 1 (med Undertitel : Fraa, Fraa Sogn"), som er prenta anonymt i Os/en" II Nr. 13 (1860) med eit Par 3maabri36e lraa rl63l3lil. Univ.bibl. 915 4to I.

187 Side 60.

61

63

64

b5

66 67

40. Den bjergtagne Glunten. Yverskrifti ved Utgj. 2,22 Nr. Hb. I Nordlandske, Nordlandske Sagn" fraa Hausten 1846. 41. Guldhornet. 2,20 Nr. 1. ( Sagn fra Østlandet". Under Bame Yvertitelen stend au 2,20 Nr. 2 : Grette Aasmundsaan. S. 5.) b. Segner vm Risar og andre Vette. Denne Yverskrifti er laga etter 3,36: Om Riser og andre Vætter". 42. Gygrast e i n e n. 2,7 Nr. 1 ; 1,1 Nr. 23 ; Prøver Nr. 14. Prenta: N. L. og F. XIV, I S. 640. Vinteren 1842-43. Jmf. Er. S. 12 ff. 43. Steinen pa a Tveit. 2,1 1 a Nr. 1,1,1 Nr. 38 ; Prøver Nr. 20. Vaaren 1844 Jmf. Er. S. 45 ff. Steinen heiter ..Grimsteinen". (Etter Haavard Midnes, Kinsarvik). 44. Varaldsøinaa. 1,13 Nr. 2 ; /,/ Nr. 43. Juni 1844. Jmf. Er. S. 54 ff. 45. Rysen aa Ferjemannen. 2,12 Nr. 4; 1,1 Nr. 56. Kring 1. December 1544. Jmf. Er. S. 74 tt. 46. Rysen som glatt i Fjed dæ. 2,12 Nr. 5 ; 1,1 Nr. 57. Sjaa St. 45. 47. Han Langbein Rese. Prøver Nr. 30: Dette Stykke er fra Vangs Præstegjæld og er taget af Lindemanns Beretning om en Reise i Valdres 1848 (i Norske Universitets- og 3llale-^,nnaler)." 48. Trums-Karen. 2,28 Nr. 8 Troldet og Pløiekarlene" 1,1 Nr. 75; Prøver Nr. 2. - 2,28 Nr. 8, i Nordlandske Sagn" fraa Hausten 1846 * Trums': Dette Ord bliver i Nordland udledet af Landsnavnet Trums ft : Tromsøe) ; men dette kan neppe være ri^tiFt. Ordet maa detra^te3 som en Forvending- af F rums", der bruges i de sydlige Egne og be tyder Førstefødte eller først avlede Afkom. Efter Nogles Forklaring skal en fullkommen Frums-Unge være Frums i tredie Led paa Fædrene- og Mødrenesiden ; dens Forældre skulle altsaa begge være Frums, og disses l^olXl6re skulle o^3aa være det. En 3aacian har fuldkommen Magt over al Trolddom". (Prøver S. 4). Jmf. fruns" NMa O. K. Ødegaard: Gamal tru etc. Kra. 1917. S. 64. ** Flogrogn. (Floggraagn, Flouraagn) er ogsaa bekjendt i de syd lige Egne, det betyder et Rønnetræ, som er voxet paa et andet Træ, og altsaa er fremspiret av et Bær, som er blevet liggende i en Kløft eller Revne paa Træet". (Prøver S. 4). 49. TrolTe i Skjerven. 1,1 Nr. 76; Prøver Nr. 3. Fraa 1846 eller 1851. ,Et lignende Sagn er ogsaa lokaliseret eller hjemfæstet til Hvideseid Prestegaard i Tellemarken, (I^ave3 norske Sagn, andet Opi. S. 51): Desuten findes det ogsaa i Skotland og maaskee i flere Lande ; Walter Scott forteller det, ganske overeensstemmende med det her anførte, i The heart of Mid-Lothian" eller k^XNZ^let i k!c!jnbur^, 46e d!ap.". (Prøver S. 6). 50. Troldet paa Dolstad. 2,28 Nr. 9. I Nordlandske Sagn" fraa Hausten 1846.

188 Side b8

69

51. Trøll'e paa Stalltræve. 3.19 (Ikkje Aasens Hand) ; 1.1 Nr. 66; Prøver Nr. 29: Dette Stykke er skriftlig [jmf. 3,19] meddeelt af en Mand i Slidre og hans Skrivemaade er i det væsentlige beholdt." Etc. 52. Ju l ar e i'æ. 2,9 Nr. log 4 ; 2,8 Nr. 2 1,1 Nr. 33 ; Prøver Nr. 15 Fraa Nordhordland 1843 eller 1844. Jmf. Er. S. 26 ff. var 23 ett Ler 3utta paa inni" (2,9 Nr. 1).

70

I-lauBvil
)u!erei'Z3 dur

„ — — — aa so heve ho ein store Saa mæ Vatn uti paa Kjærene" (2,9 Nr. 4). 53. lul2Bkrei'i. Mf. 3t. 54. 2.2 Kr. 1 03 1.1 Kr. lb (..fra

71.

54. Gar vor en. 2,4 Nr. 2; 1,1 Nr. 8 Sogndal". Prenta: N. L. og F. XIV. I, S. 645. Vinteren 1842-43. 72. 55. 55. Dragdokkaa. Dragdokkaa. 2,9 2,9 Nr. Nr. 2; 2; 2,8 2,8 Nr. Kr. 4; 4; 1,1 1,1 Nr. Nr. 34. 34. Fraa Fraa Nordhordland 1843 eller 1844. Jmf. Er. 3. 12 ff. 56. Marmælen. 2,28 Nr. 12. I Nordlandske Sagn" fraa Hau sten 1846.

73

57. Roparen. 2,19 Nr. 2; /,/ Nr. 68. Septbr.—Oktbr. 1845. Jmf. Er. S. 109 ff. Prenta: Norvegia 11, S. 232 med Merkn. av M[oltke] M[oe]. 58. Øyaslife 3,20 Nr. 2, Fra Dale i Søndfjord" ; Prøver Nr. 11 Oktober 1842? Jmf. Er. S. 4 ff.

74

59. (3 u r r i Kunna. VverBkritti ve 6 2,^2 nel3er lra kanen". 1846.

6.

75

c. Æventyrlege Hendingar: Begivenheder".

Æventyrlige

60.

Kivlemsiann.

Etter

3,36:

3.17 Kr. 2; 2,24 Kr. 2- /./

teren 1845? )mi. kr. 8. 91. Kont3Kote i kr. 5. 180.

..Optez

6^.

Vin

l^lm I^ppBlcritter av Xivlemsvslaatten 3^aa

7b,

61. Ho Tore paa Nufæ. 2,12 Nr. 3 Sagn fra Sætersdalen" ; 1,1 Nr. 55; Prøver Nr. 24. Det e, Dette Sagn synes ogsaa at tilhøre enkelte andre Steder i Landet. laltalci har man paa 3sn6m«3r et Larnever3 som lyder saaledes : , ,Stått upp Tore, bake te Jole ; d'æ berre tvo Dage te Jole". [Same Vers — 1,7 Nr. Bog 1,1 Nr. 79,4.] Formen Jol" bruges altid i dette Vers, uagtet Ordet ellers hedder Jul. Jf. Q. N. til jola:' (Prø ver 5.52). Fraa Hausten 1844.

77

62. I.uBtl2preBten. 2,7 Kr. 2,- /./^V?. XIV, I, 3. bbs. Vinteren 1842-43. len" (2,7 Kr. 2). 63. 3v2rtebollj«e. 1843-1844.

73

2,8 Kr. 5

Prent2: K. L. 03 s.

3v2rteBlVittenber3Bliu Kor6nor
/.//V,.

64. L j s (! n'n a a Q u t e n. 2,3 Kr. 6 ; /,/ k. XIV, I, 3. 659. Vinteren 1842-43. 65.

Pen3ekje6len

323N" 184b.

i

Leiren,

prenta : //s. 6.

I

kråa K. 1..

Kor6l2n6Blce

189 Side 79

30

66. Skatten i Fjøs tuften. 2,30 Nr. 19. I Nordlandske Sagn" 1846, Tillegg. Jmf. St. 1 og 132. * Døy: Ordet er utydeleg skrive, og kann kanskje lesast ansleis. 67. Fonn-Isen. 2,28 Nr. 1. Or „ Nordlandske Sagn" 1846. Aasen umtalar Segni i Er. S. 150: „ Fonn-Isen (Hos Faye [2. I^t^.^): Fongfjord-Bræen, S. 228". Helland: N. L. og F. XVIII, S. 117 Be3jer: Svartisen kaldes ogsaa Fonnen, Baalelie3 i New". Noko Namn «l^on^ fjordbræen" (el. Fongfjorden) finst ikkje njaa Helland, men vel eit l^onn^alen og Fonndalsbræen. Men at Fonn-Isen ligg paa Fjeldene mellem Ranen og Leiern" (Aasen), og at Fongfjord-Bræen strækker sig ogsaa lige ud i Havet, og 7 Mile skal det være fra det Sted, han [Finnen] slåp Fluerne, indtil de naaede Søen" (Faye), — det tyder paa at Fongfjord-Bræen — Fonn-Isen Fonn-Isen karm soleis ikkje godt vera nokon mindre Bred, eller berre ein Arm avTSvartisen. lei Bygd lcann fulla det serskilde Namnet paa den Arm av Breden som er nærast, ofte verta bruka vm heile Breden. er det trulegt at Namnet paa Svartisen ymsar etter Bygdene i kring. 63. Re sen paa Li-Fjedle. 2,11b Nr. 1;1,1 Nr. 49 Steid'n mæ Stavanger" ; Prøver Nr. 22. Hausten 1844.

81

S9. VanLB-Kvrllj c>. Vaaren 1844.

82

70. Røildalskirkjo. 2,11 a Nr. 2 ; /,/ Nr. 39. Vaaren 1844. Prenta : Norvegia II S. 231 med Merknader av M[oltke] M[oe]. 71. Steiekyrkjaa. 1,1 Nr. 22. Prenta i N. L. og F. XIV II S. 167 (fullt av Prentefeilar). Vinteren 1842-43. „ Dette Sagn stemmer ikke overeens med de historiske Efterretninger om Stedje Kirke" (1,1 Nr. 22).

2,10 Kr.

1; 1,1

Nr. 3b,-

/^.

/s.

«

72.

85

73. Værnæs-Kjærka. 3,25 (Hdskr. truleg av Ole Vig); Prøver Nr. 5: „ Dette Stykke er skriftlig meddeelt af en in6le>6t 3tjor6alin3". 74. Vei 8 e n Kirke. 2,28 Nr. 4. Or «Nordlandske Sagn" 1 846. 75. Rånens Kirke. 2,32 Nr. 4 Fra Ranen". 1846. Yverskrifti ved I»lt3i.

85

76.

Vol^sklokkaa.

8b

77.

I^ruaa

88

7». 'lrol^ene 3aLn" 1846.

i

79.

NuBc>.

02 l^. 89 90

NauBkirlijaa.

Qrim

2,9 /^-. F.

/,/ /V^. /.

paa

paa

Vaaren 1843.

1843.

2,1 Nr. 1.

XIV, I. 3. 651.

3alten.

Truleg fraa !850- 51 ; />5-

2,2 s //^.

2.6 Nr. 2; /,/

2.

0r /^,

Norcllan6Bke prenta:

N. 1..

Vinteren 1842—43.

80. Fakse Mos sva 11. 2,13 Nr. 1 Fra Omli"; /,/ Nr. 59. (Truleg uppskrive paa Øy i Aamli den 18. jan.) 1845. Jmf. Er. 3. 84. 81. Han MossMossbrunna. 1,1 Nr. 70 ; Prøver Nr. 6 Fraa Sumaren 1846.

190 Side 91. 82.

l^ru Lelju. 2,15 Kr. 203 4? /,/ ti<3iakleive nelle 3me>rkleive" (2,15 Kr. 4).

92

83. Guro Eilivskjønn. 1845. Jmf. St. 60.

93

84. Quenauxjen. 85. 3varte6auen. NauBten 1844.

94 95, 9?

99.

100 101 102

103

65

3umaren 1845.

1,1 Nr. 161 ; Prøver Nr. 26. Vinteren

2.5 Kr. 1; 7,7/^. 29. 1843. 7,7 52. ?renta: K. L. 03 ?. X. I. 3. 397.

(1,1 Kr. 52) Anm.: Dette Sagn, som er almindelig bekjendt baade i Lister, Mandal og 3«eter36alen, synes ganske at mangle historisk Qrun Det er formodentlig kun Navnene: Mandal og Kvinnesdal, som have givet Anledning dertil; men disse Navnes nuværende Form er tem melig forskjellig fra den gamle, nemlig Marnadalr og Hvinisdalr. Hvad Sætersdalen angaar, da har dette valztrsF ri^tlLnok visse Ord og Former, som have Lighed med engelske; men disse kunne for det meste forklares af det gamle Sprog, og behøve ikke at grundes paa nogen Indvandring, som vistnok, hvis den havde fundet Sted, vilde have eiter ladt sig mere tydelige Spor". 86. Sortedøden. 2,28 Nr. 5. I Nordlandske Sagn" 1846. 87. Morjdet paa Rø s dal. 2,29 Nr. 17. I Nordlandske Sagn" 1846. 88. Argehovden. 3,17 Nr. 1; 2,14 Nr. 1; 1,1 Nr. 60; Prøver Nr. 25. Vinteren 1845, jmf. St. 60 og 83. 89. Gjentaan paa Stemma. 1,1 Nr. 74 Tausinn so dreiv te Havs" ; Prøver Nr. 8. Truleg fyre 1851. — Jmf. «Kationen" 1922 Nr. 257, S. 6. 90. Han Nils Prest 2,8 Nr. 1; 2,9 Nr. 6; 1,1 Nr. 31; Prøver Nr. 16. 1844. ven e, venne Fortelling er o^3aa in^lort i ..folkevennen" første Aargang (1852), hvor den findes omskreven paa Søndmørsk [av Ivar Aasen], Telemarkisk [A. O. Vinje] og Stjørdalsk [Ole Vig]. Jeg har hørt den af en gammel Kone fra Haus Præstegjæld ; men hun fortalte Historien meget mere omstendelig end her er skeet, da nemlig nogle Samtaler og skildringer ere for Kortheds Skyld udeladte". (Prøver S. 33). 91. Slag'e paa Ustedalsfekjo. 3,20 Nr. 1 ; Prøver Nr. 27. 92. R usse kr i gen, 2,28 Nr. 3. I Nordlandske Sagn" 1846. 93. Susen dalen. 1: 2,32 Nr. 8 Fra Vefsen". 2: 2,23 Nr. 3. ..Optegnelser fra Ranen". 1846. 94. Kjæmpehaugen paa Halland. Yverskrifti ved Utgj 2,32 Nr. 5. Optegnelser fra Ranen". 1846. Anm. Ranfjord har ikke frosset længere ud end til Hemnæs". -- Hal land ligg paa <3vi ttu^la i Nesna. Det er tydeleg Soga um Halvdan Svarte som hev fest sig til denne Haugen paa Grunn av Namnlikskapen : Halland Hadeland, Ranfjorden - Randsfjord. 95. Et Pengetrug. 2,39 Nr. 16. I ..Nordlandske Sagn" 1846. I „ Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den Kgl. Samling". Kbh. 1791 fol. hev eg funne berre ei verkeleg trikanta Guld Medaille", slegi

191 Side

102

103

104,

i Anledning av Kongens [o; Kristian s's] Salving den 7. Juni 1671". (S. 491). Same Nedalja vart au stempla i Sylv i fleire Storleikar og med ymis Vigt. Slike XrvningB-,,Klvppingar" gjekk ofte for kurant Mynt millom Folk. Garden Syfting, eller Safting, ligg i Vefsn. I Dansketidi høyrer ein ofte vm at russisk Sraaamynt, ( Kapjejetsjakar") var i Umlaup i Nord-Noreg, og Kristian 4. let slåa liknande Smaamynt til Bruk i Russehandelen. Jmf. ovannemnde ,, Beskrivelse" 3. 373 Nr. 12 o. ff., og Tab. 25 Nr. 23. Baade dei russiske og dei dansk-norske Dønninger" eller Dænninger" ymsar baade i Storleik og Vigt og paa Skap. Dei er ofte burt imot trikanta. — Elles var mykje laa^tvsk og hollendsk Mynt i Omlaup i Danmark-Noreg paa dei Tider. 96. Præsten og Finnerne. 2,28 Nr. 7. I Nordlandske Sagn" 1846. 97. Nyere Fortælling. 2,32 Nr. 10. I Vcfsen". 1846. V. Mannsogor. basens I'ilskipin^ skulde 3t. 8 c>z IN stade ner. 98. Guten saa fann Pe ngese kk j en. /,/ Nr. 48. Hausten 1844. 99. Seidfiskaranne. Yverskriftene paa 99, 1 00 og 1 0 i ved Utgj. Alle tri under same Titel: Fjældboernes I^lkvndiFneci i 3e»vXsenet" /,/ Nr. 8. 1843. I 6,4 er Upplæning" umbytt med ,, Døling".

105

100.

106

101. Setje paa Festra. 1,1 Nr. 6. Sjaa St. 99. 102. Lyfte upp Bergj'e. 1,1 Nr. 7. Sjaa St. 99. VI. Hermingar.

Take

uto

Ny gl aa.

1,1 Nr. 5.

S jaa St. 99.

Hadde Aasen skrive upp alle dei Hermingar han hadde samla — i Hovudet — .paa Ferdene sine kring Land og Strand, vørte denne Bolken mykje lenger. Men det eg har funne — attaat det som her stend — er berre Listor med Stikkord, — slike som straks kallar heile Hermet fram i Minnet aat den som hev høyrt det fyrr. Den største og mest systematiske Tilskiping av Stikkord til Hermingar, som Aasen hev laga er 6,4: «Ordning af de samlede norske Anekdoter (August 1851)'. Det er tvrst 120 Hermingar, som etter Titelen altso skal vera «norske". Dessutan: „ Tillæg. Noget fremmede" (10), «Større Fortællinger" (10. Der imillom G uten med Pengesekken") og endeleg 15 Obscøne". Dei fyrste 120 er skipa soleis: «Folk og Stænder" (1—30), «Huuslige Forholde" (31 —50. Der imillom «Mannen paa Borkebuaasen"), ,,Overhøring" (51 — 70. Der imillom: Hvad er Loven?" og Hvad er Troen?"), .Mstorstaaelser" (71-80), Ords pil" (81 — 90), Ligegyldighed" (111—120. Der imillom: Legg han i Lumen min"). — I 2,22: Optegnelser fra Nordland" (1851) hev han ei Liste yver Hermingar paa 21 Nummer. — I 3,36, den Tilskiping! som er lagd til Grunn for denne Utgaava, hev Aasen ført upp Stikkord til 63 Hermingar og dessutan eit ,,Tillæg" (18 Hermingar). 103. Gravskrifta. /,/ Nr. 51. Hausten 1844. Prenta: N. L. og F. X. I S. 404.

•-

192 Side 106 107

109

110

114 115

104. Smaasegne. 1,1 Nr. 71. Sumaren 1846. Prenta: Norvegia 11, S. 292, mcd Merknad. 105. Ein Sto r-L eting. Prøver Nr. 34. 106. Ein Knipar. Prøver Nr. 34. 107. Ein fyndarleg Søknad. 2,15 Nr. 3; 1,1 Nr. 84. Fra Ringerige", paa Ringeriks-maal. Prøver Nr. 34. Truleg Mai 1845. VII. Vis o r. Jmf. Innleiding. Sjaa : Prøver, S. 57 f. 108. Truls v i sa. /,/ Nr. 72. .Variation". Visa stend millom Aasens andre Uppteikningar fraa Orkedalen fraa Sumaren 1846. Prenta mcd Merknader: Norvegia II S. 62. Jmf. Prøver S. 17. Mf. Skrifter 111, S. 16: Truls med Bogan", hvorav jeg har hørt en Variation i det Trondhjemske, og en anden i Hardanger. 109. Fuglevis'a. 1,1 Nr. 30 b (laust Blad); 1,1 Nr. 30: ff EvindVIAS Dialekt (i 3e>nc!me>r.' Ljsnnavigaa)." Denne Vise, somler opta^en i 'liliX^et til ttalla^erz Ordsamling, og formodes at være skreven i Sogns Dialekt, er rigtignok bekjendt baade i Sogn og andre Distrikter; dog gjælder dette kun om enkelte Vers og ikke om den hele Vise, saaledes som den er trykt. Den trykte Vise har flere übekjendte Ord og har desuten været skreven saa feilagtigt, at man ikke kan see hvilken Dialekt den tilhører; imidlertid synes den at være skreven i et af Kystdistrikterne i Ytre Sogn eller Søndfjord. Jeg har altsaa foretaget mig at omskrive den i Evindvigs Almuesprog; nvorkoB jeg dog har udelukket nogle mindre bekjendte Vers og tilføiet et nyt, som er almindelig bekjendt (det 21de)" Jmf.'2,s Nr. 3 og Prøver" 8. 45. 1,1 Nr. 30 b, som ser ut til aa vera fyrste Redaktionen, hev 24 Vers, med di dette er innsett som Nr. 8 : Orrinn kurra paa Bjørkerot Fann hann seg einn Makk Dann vilde hann Brugguma gje Hann fekk 30 Løn aa Takk Orrinn hann va Kokkjinn deira i Skogja koller er 6et fleire I^Bamne
193 Siife

116

117

119,

vitjar Oardbonden kvar Jolenatt, men Drengene aat Gardbonden hev vore etter han mecl Hogg og Slag. No bed han at Gardbonden vi! stilla" Drengjene sine. Haugebonden hev ikkje vilja gjera deim noko vondt — som han godt kunde hava gjort — for <3ar6don6en Skuld. For han er Gardbonden Takk skuldig, med di han hev fenge bruka Falkoren, Hesten aat Gardbonden, fritt i 15 aar. No er Gardbonden komen i Knipe og skal ut med Bøter. Difor, seljer Haugebonden, skal han no kaa Falkorlønæ": han skal 32a til 3j«3Btlan6i og taka i Løn eit 3xlv3taup og ein sylvdregen Duk, som ligg der i ei laasferdug Kiste med Lykjelen i. (Etter Veseth i Brev til Hans Ross i NFS.) Av Visa er det mange Uppskrifter fraa Telemark, den lengste hjaa Landstad (S. 339), og likeins or Setesdal. Ei I^pp3kriit som stend denne trs^ Nordhordland nær, er ei som Jørgen Moe hev skrive upp i Hardanger (6 Vers). Men der hev Haugebonden siglt med Skipet Falka fria" og Qar6bon6en hey ingja 3kjpaleiLja" taatt ! FS. S. Bugge II 67). Versi svarast aat i baae Uppskr., men V. 2 og 3 her hev ingi til svarande i Uppskrifti tråa Hardanger. lei Uppskrift paa Sunnfjordmaal (N FS. M. Moe 66,17) hev H. rott Fiskje med Gardbonden, som inga Baadsleige" hev faatt. — Sidan Visa her vart prenta, hev eg kome etter, at Ve3etnB l_lpp3krift ligg i Samlingane aat Hans lioBB i N F S. Veseth (fødd 1812) sender Visa til Ross i 1868 «avskreven saaledes som jeg i min Barndom lærte den af min gamle Farmor". Aasen 1,10 er 301ei3 ei Av skrift av den svært utydelege Uppskr. aat Veseth. 113. Ifjor gjætt' eg Gjeitenn'. 1,2 a; 1,1 Nr. 83. Fra Nordhordlehn." Titelen fraa 3,36. Visst fraa Sumaren 1843. Dei 3 fyrste Versi er prenta i Norvegia II S. 282, med Merknader. I «Prøver" S. 24 segjer Aasen at denne Visa synest vera komi wfra. Engene søndenfor Trondhjem", helst or Orkedalen. Skrifter" 111, S. 16. 114. Værskaps-Saan g. 1,13 Nr. 1.; 1,1 Nr. 45. Juni 1844. før te" er baade i V. 3 og V. 4. skrive førte"., førte". Jmf. Prøver S. 46. Skrifti syner at dei tvo siste Linone i siste Vers seinare er attaat-sette. Dei er heller ikkje med i 1,13 Nr. 1. Truleg hev Aasen — med mild Ironi — dikta dei til. 115. Brydlaupe henna Siri. 3,6 Nr. 2; /,/ Nr. 47. (Aasen hev i Segnsamlingi som Nr. 46 teke med ,, Bonden i Brudlaups garen". Um den segjer han : ,,Denne fortræffelige og meget bekjendtt Vise er temmelig rigtigt skreven, saaledes som den er indført i Tillægget til Hallagers norske Ordsamling. At den der er opgiven at være skre ven i hardangersk Dialekt, er imidlertid en Feiltagelse ; den har nemlig ganske 3snclkorcllekn3ke Former og synes at passe bedst til den skaane vigske Dialekt. Efter denne Dialekt har jeg derfor læmpet den i de Foran dringer som jeg har fundet føie til at gjøre". Jmf. Prøver S. 46.) Um Brudlaupe henna Siri" Bezjer han 80: Ogsaa denne Vise opgives i Hallagers Ordbog; at være i hardangersk Dialekt, men den passer 13

194 Side

bedre til andre Dialekter i søndre Bergenhuus, og især ere Formeme Bruro', T i o', hv, saa ganske søndhordlehnske. Den har ellers været skjødesløst og urigtigt skreven ; formodentlig paa Grund af at den, som almindelig bekjendt og brugt, er læmpet efter flere Dialekter. Jeg har her indført den i skaanevigsk Dialekt". (1,1 Nr. 47). ,Det 3die Vers vilde bedre Ivde saaledes: >2 du Stakkars litla Vit!

121

122.

12b.

2?

Den som tala som eitt Gjikk, kan X best, lian teie. llu snakka som ei Qjeit 0. 8. v." (1,l I^r. 47) Anm. Det Ilte Vers, som her er noget utydeligt, lyder i Søndmør saaledes: — Bruda svarte so ciZerpaa: Skulde du din Ljkje la», 80 skræmde hann denn Vonde. Ja sku e sagt minn Meining ut : Purfcaa maatte bli di Brud, naar ho kom upp-o Dungja". Det 4de Vers lyder saaledes: Hann he baade Hus aa Gar, Slikt hev' ingjen laus'e Kar o. s. v" (1,1 Nr. 47). 116. Bryllaupsvise. 3,3. Sdm. Meddeelt af Elling paa Mork". 1,5. I 3,3 vantar V. 1, og V. 3 og 4 (her 4 og 5) er umbytte. 117. Bryllaupsvise fraa Voldinne. Yverskrifti ved Utgj. 1 ,8 Nr. 2. Ikkje Aasens Hand. 3,10 (== 1 ,8 Nr. 2 revidera og i onnor Rettskriving ved Aasen). Vers 1 8 (odscsnt) er her utelate. Sjaa U& M til Stykke 170. 118. Svarterabben. 1,5. Aasen hev havt eit dansk-blanda skrive Pyrelag til denne Visa. I Margen hev han sett attaat Ord og Vendingar i den Form dei hadde I Orig.", men som han hev reciigera um til Dialekt. * Vers 4. Desse tvo siste Linone stend meiningslause her. Aasens Fyrelag hev havt: Der Bto Dej so VZere og ingen so clZe konje bZere". p. (Hnr. kev clenne Visa paa sognemaal i Ltvkket ,Fra 3og»e ijorclen". Der luar dei 4 siste I^inone av Verset so : ^dle vindespel i stykkje dai brast, dar sto dai adle en 620 lika fast, alt te dar kom ai kjempa aa bar pao ai byr me lenkje." (^sbjsrnsen og Uoe: dorske nuldreeventvr og norske lalkeeventv, . folkeutgave. Kra. 1914. 3. 271.)3ja2 elles l^ 8c ti! 3tvkke I>ll. 170. ll 9. l( v e d n a-V i s 0. 1,12 (Ivo kedaktionar). /,/ 7V>. 42.- ^nm. Denne Vise ska! vZere tortattet i Odde 3ogn, 03 er ner indwrt etter mundtlig Meddelelse. k!ndBkje>nt et ?ar steder ere forbedrede, kar den dog tangel paa 3ammenkZeng, kvilket formodentlig grunder sig paa, at et eller Nere Vers ere tabte". Londen Qunnar Kinsarvik, segjer i Lrev til l^tgj. )uli 1922: 3pelal.vrjw, . . . segjer 21

195 Side

129

far hennar, Oddm. Urheim, song visa og han fortalde og det at mannen hadde sett seg upp i eit Bupafat. Oddmund Urheim hadde og sagt at visa var gjord av ein mann i Skjeldvik elder Skjeldaas i Sørfjorden". 120. Skomakar-Viso. 1,11; 1,1 /v>. 41. Vers I-3og 9 er prenta : [Ole Utne:] Ej friing i Harangur. Bergen 1858. S. 10. — Anm. Denne Vise skal være forfattet i Eifjorden, og er her med nogle smaa Forandrin ger indført efter et skrevet Exemplar. Efter det fjerde Vers er et Vers udelukket, da det syntes at forstyrre Sammenhængen" (1,1 Nr. 41). Dette Verset hev Aasen med i 1,11, Vers 5: 8a Bet 'an BX3 ne 22 Bkc»ar 6arpaa, 6ar Bit 'an aa blvstrar aa trappar,

dei æ 'kje værr', æg veit endaa Raa ; te friss, æg bært hadde Lappar!" 80 vaskar han dei mZc Snøgg aa Fri, aa Bete clei burt i buZe,

aa tZrnicje som 8«, um ein Dag elde to 3n vert 'o VXI barka, Hv»?. Spelar-Brita" fortel etter far sin at det er Hans Kjeaasen i Eidfjord som hev laga skomakarvisa. Og morbror, Jakob Imlanæs, 99 aar gamal! , segjer dg at det er 8«. Hans Xjea2Ben var sers svær til aa rima og til Ta laga vlBor. Han var og 80 flink til aa stevja og til aa laga rim paa staa-ande Fot". Han skulde ikkje ha møtt maken sin i dette fyrr ei gong han i Bergen kom saman med ein mann, som skulde vera fraa .^2B2ne nord for Bergen. Hans Kjeaasen døydde av kolera ut med havet" Koleraveteren" (1856?) H. K. hadde ein bror som heitte Nils, som og kunde laga vers." (Gunnar Midnes. Jmf. U. 8c M. ti! Stykke 119). Uppteikna av Aasen same tid som Kvedna-Viso", truleg Vaaren 1844. V. 1. Bjor; sjaa Maal og Minne" 1917 S. 61 f.] V. 9.

132

133

134

va reizte te L«velB taa L2aBen er bilXt3pra2li.

vet vil

se^ja «t mannen miBte elet nan bar paa, elet for vekk fraa (len plaBsen elet 3kulc!e liava i armarne nanB. Kvri 3kal vera paa baa3en" (Niclnez). VIII. ViBe3tudbar, etc. VverBkriiti etter 3,3b.

121. A f Bakven de-Visa". 3,7 Nr. 3; /,/ Nr. 90. 122. A f K jøyre v i 8 a". 2,31 Nr. 26—28; 7,7 Nr. 90,2. 123. A f Rokkevisa" 2,31 Nr. 37; /,/ Nr. 90,3. 124. Kjøkemeistervers". 1,7 Nr. 10; /,/ Nr. 79,1. Prenta: Norvegia" II S. 283. Fraa 1851? 125. F i skar vers. 1,7 Nr. 7; 1,1 Nr. 79,2. Prenta: Norvegu" II S. 283. 126. Sei dagrun nen. Isler3enBi Stift.)"

3,9 Nr. 1.

127. I^i NFB2K 8 okn iil3 e n. 1 28. l; rv!la u p 8 v e r 8 2,12

(Meddeelt af Herr Unger, fra

b; 7,7 7v>. 56.

l^unne 1844.

196 SMe 135.

13b

137. 138

139. 140.

141

142

143

129. Ba d n esaung. 2,2 Nr. 3; /,/ Nr. 27. Fraa Vinteren 18 42-43 . 130. Ikodne sto i Bakkjen aaslo. 1,7 Nr. 2; /. / Nr. 8114. 131. Tire lire Togja. 3,51. Hdskr. i Riksarkivet: Fayes Sam linger VI, 12 Nr. 47. Jmf. Stykke 173 132. Upp, upp i Fjøse. 2,30 Nr. 20. VerB fra Meldalen". Paa same Ms.-ark St. 1 og bh 133. 1,1 Nr 73,1; Prøver. S. 14. 134. 124. 1,1 Nr. 73,1; Fraa Orkedale Orkedalen; Prøver S. 14. 135. 1,7 Nr. 1 ; 7,7 Nr. 81,1, Prenta mcd Merknader: Norvegia II S. 03. ,Anm. Denne Vu^Levige er ellers brugelig overalt i Landet" (1,1 Nr. 81) 136. 1,7 Nr. 3; /,/ Nr. 81,2. 137. 1,7 Nr. 2 ; /,/ Nr. 81,3. Prenta mcd Merknader: Norvegia 11, S. 64. 138. 1,7 Nr. 4; /,/ Nr. 81,6. 139. 1.7 1,7 Nr. 5; /,/ 7,/ Nr. 81,5. Prenta: Norvegia 11, S. 64, med med Merknader. Mk. dertil Kong I^avrin^", I^jazeztalie, paa Kleiv i Morge dal. Sjaa Meyer : Fortids Kunst i Norges Bygder. Telem. Kviteseid Laardal S. 32. 14U /./ //. l^raa 1843. 141. 1,7 Nr. 6(Jærbumaal) ; 1,1 Nr. 79,3 Ruggevers". Norve^ia II S. 283. 142. 2,31 Nr. 23; /,/ Nr. 87 Vuggevers fra Bergens Stift". Prenta: Norvegia II S. 283. 143. /,/ 79,5. 144—149. Stev. Gamlestev. Prøver Nr. 35 : Anm. Efter Landstad. (Folkeviser, S. 385)". Jmf. Prøver S. 45: Endelause-Visaa". 150. 1,2 b; /,/ A7-. 82. I 3,36 under IX c Stev. (Lidet Udvalg)" hev Aasen til Slutt sett upp: Eg er so leid te tena (82)" O: 1,1 Nr. 82. Difor hev Utgj. her kløyvt upp Verset i tvo Gamlestev", men under ei t Nummer. For endaa Ver3i nok let seg tvinga i Song etter gamall Stevtone, — dei kjennest likevel rytmisk ikkje som Gamlestev, — og hev nok heller aldri vore det. 151-154. 2,13 Nr. 2. Stæv (efter Moe's Visebog, rettede)". Paa same Hdskr.-stykke som Nr. 80 Fakse Mossvall". Moe's Visebog, O : Samling, .Samling af Sange, Folkeviser og Stev i norske Almuedialekter. Med en Indledning af Jørgen Moe". Chra. 1840.

144.

155. 156. /,/ Nr. 4. 1843. 157. 1,2 c: /,/ Nr. 82. 145.. 158 Prøver PrøverS. 6. Fra Sen S. 6: Senjen håves en liden Prøve paa Maalet i

146

en Ordsamling, som er skreven af Præsten Steen i Karl3«e. og i sia Tid indsendt til Redaktionen at ,,Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie". Og iei Note : Jeg har her tilladt mig noglc smaa Forandringer og saaledes sat: aukas for forøges" : sørje for sørge; Tapp for Trop", som maaskee kunde være en Skrivfeil'\ 159. 2,31 Nr. 33 ; /,/ Nr. 90,4. 160. 2,31 Nr. 32; /,/ Nr. 90,4.

» II -*-

197 Side

146.

161. 1,3. Hdskr. ser ut til aa vera av A. O. Vinje. Der staar ,A. Vinje" med same Blekk og Skrift som i Uppskrifti. — J Vinje skal maka neist tvda 3na^a, t. 6. maka Nol paa Nosa". 162. 2,31 Kr. 25 : /,/ 90,5.

147.

163.

148.

164.

2,29 /v>. 75.

Iml.

Kr. 172.

X. (3a2toro^3purnin^ar.

Den Gaatesamlingi som her er prenta, høyrer til i Ms. Nr. 915 in 4te X'f paa Universitetsbiblioteket Ho er eit lite Hefte i Umvære med Utanpaaskrift : Oaader 1860", og paa fyrste Blad: Gaator og Spurningar 18 60". Saman med Heftet ligg fleire f^earbeic!. Den eldste Tilskiping av Gaator som der finst, hev Aasen laga i 1850. Det er eit lite Hefte med 100 Oaator. Heftet er utan Aarstal ; men paa eit laust Blad finn me Opløsninger til Gaadesamlingen, skreven 1850". Dei Upploysingane og dei nemnde 100 Gaatone svarast aat. — Den næste Gaate-tilskipingi er Hundrad norske Gaator og Spurningar, samlade og uppstelte etter Tankeradi (Januar 1852)". Og uppi øvre Hyrno : ..Omskrevet 1860". — Framleis er der ei Oversikt Hf de norske Gaader (1854)" ; vidare : eit Blad av ei Samling paa 33 meir eller mindre tvilsame (iaator som Aasen ikkje hev teke med i den her prenta Sam lingi fraa 1 860. Der er og ei Avskrift, ikkje med basens Hand, av ei Gaate samling paa 213 Nummer av Stiftamtmann Ch ri stie, og Merknader til deim av Aasen. Endeleg er der nokre mindre viktige Kladdar og Jamføriiigar tjl Gaatone. Millom Aasen-Handskriftene i NFS er det berre tvo Nummer som ved kjem Gaatone: 3,27 Liste, Liste over de norske Gaader 1852" (Løysingar til 104» Gaator) og so 3,54 ,, Enkelte Gaader af Christies Samling". — 24 Gaator er prenta i Prøver S. 87. I eit av Fyrearbeidi, Oversigt over Gaadesamlingen 1860" hev Aasen skipa Q2atone etter I^svsinzsordi, som der er uppfsrde stuttast mogeleg. Dei fulle Løysingane — og ofte Heimelsmann eller Finnestad — er sette attaat i Parenthes i sjølve Gaatesamlingi, etter kvar einskild Gaate. Utgj. hev skilt dei» ut or seksti og sett deim her atti som

Løysingar og Merknader tll ,Q«l»tar og Spurningar". Tilvisningar .- Landstad i Norske, Norske Folkeviser" ; Vang i Manuskript fraa Valdris ; Christie (Chr.), i Manuskript fraa Bergen. l^ilvisninzar og Avstyttingar. Alm. : almindelig", aalmenn. L. 3tilt. : Ler3«nB 3titt el. Lispedsme.

On ri Bti e el. Chr.: Manuskript i privat Eige i Bergen. Det skal vwa mange 3m22s2mlinLar av Oaator, som Prestar og andre Folk ute i Byg dene paa Vestlandet hev samla for Stiftamtmann W. F. K. Christie og sendt inn til honom. Sumt av detta Tilfanget hev Christie Hytta i
198 og Variantar. Av deiin er Nr. 1 — 10 trall Nordmøre og Resten i bergenshuslskz Dialecler". Nr. 138 og 139 er fraa Sunnhordland, Nr. 140 — 183 fraa Førde i Sunnfjord. Dette er umsagt i Avskrifti. Skal ein kunna avgjera kvar dei andre Qaatone i (^nri3tieB Samling er itraa, lyt ein hava Tilgjenge til dei Primierupp3klitter
Tel. = Telemark. Uv. — Ullensvang ? Uvisst. Vang. Vangs Gaator er, etter det Aasen seljer, fraa Valdres. Noko Manu skript til Gaator av Anders Eivindsson Vang finst ikkje paa Universitets biblioteket og ikkje i NFS. Det maa vera heilt burtkome.] I. 2. 3. 4. 5. b.

7. 8.

Ti di. Tel. efter J. Moe. Land stad No. 40. X 2 ret. 3clm. sier. I>lc,. 6. Cnristie 115b.1 3a l i. 134.1 3traale. Cnr. 152.j

-

ckr. 1b5.1

15. lb. 17.

Skugge. Chr. [123, jraf. 77.] Ein svart Skugge. Vang.

18.

— Vang. — Chr. [207.] Dvergemaal. Landst. 27. Tora. Landst. 12. Chr. [167.] Var. Chr. [126.]

19. 20. 21. 22.

2.

9. etc. l<2nr. 99.Z 10. Maanen. Chr. [114 1 10 b. Chr. [46.] 11. Btjsrna. I^an6Bt. 23. 12. Regnbogen. Vang. Chr. [33, 44.1

13.. Regnbogen. Uv. 14. Skugge. Landst. 28. f Var./ Hos Chr. [64]. [Tillegg: sjaa] Far No. 17.)

Vin 6.

3clm.

23. 24. 25.

I' or a. ckr. 1102 jmt. 13. rlci. Bclm.

2b. 27. 28.

di neiste,

29.

— Var.

Landst. 13. Vang. Chr. [?] cnr. 1204.1

— Vang. Røyk. [Chr. 72.] Var. Chr. [147.] Undst. 40 [skal vera 42.] Fær. [40.] Røyk. B. Stift.

199 30. 31. 32.

Skodda. Vang. Sn jo. Uv. 3njo. Dy. [Variantar hjaa]

33.

li. 47. 88.1 1«ku!I. tHN
Chr.

ckr. 170. imf 23.j 34.

35.

36.

riv. Ctir. li 55.1 Nav. lei. (Olatzon).

Baara. Efter Asbjørnsen.] (JuletrZeet 1851) 15. 38 Kr. 20.1

37. Mann. Af Historier. 38.

-

». 3
[Var. 1. Ingen Heimel.] Var. 2. Chr. [157. Jmf. 129 og 193.] Jf. Undst. 26.

Var. Hos Chr. [B.] Med Var.: [181] 63. Kvefsebøle. Vang. 64. Kvefsebol. Chr. I?1 65. Reid i ein Haus. Sdm. 66. Egg [Var. 1. Jmf. Chr. 200.] Var. 2. Hos Chr. [13.] 67. Egg. Landst. 33. Ogsaa hos Chr. [166.J Var. Vang. bB. b9. 70.

I' j s el er. ckr. l?1 I_anclBt. 38. l^lir. 50.1 s)k,-. 1190 1

71. Munn. [Jmf. Chr. 97.1 [Var. Ingen Heimel.] 72. Tunga. (Efter dansk). li 98.1 73. Juver. Landstad 10.

47. 48.

NeBt. V2N3 l)mf. clir. 100.1 l(u. L. 3titt. Umf. (Hr. 2.1 !^n6Bt. 11. K2iv i Ku. V2N3.^f. lHnclBt.24. 52u6. L. 3tilt. V2N3. (i eit. ckl. jmt. 113.1 l(2tt. L. 3titt. Cdr. 128.^ I^l/-. ciir. 1i 52.1 S u me d Ung a r. Vang. Ljsrn. c1,,-, 1i 37.1

49.

Fugl, ogs. Høna.

50.

Ckr. 135 jmf. 48.1 »2ne. Clir. 1i 53.1

78. Næpa. Landst. 25 79. Chr. [5.] 80. Not Landstad 32.

39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 4b.

51.

-

Chr. [54.]

52.

-

V2N3.

53.

-

Landst. I.

54.

3 ll j «r.

lHn63t. 4.

—

I^2n6Bt. 3.

55.

56 57. 58. 59. bO.

B. Stift.

74. 75.

Chr.

3pen2rp22l(ui. V2N3. lyfter et 32Mmelt Vers. l^ar. NO5 (Hr. lbb.l

76. Svine 1 22 r. Sdm. Vang. 77. Korn, Mjøl. B. Stift, Ohr. 1105 jmf. 1491

81.

Njup2. 11851. 8. 37 Nr. 8.1 I^n6Bt2tl 31.

82. Klunger-Rosa. Chr. [160.] 83. Tistel. Efter Chr. [55.] Var. Chr, [55]

Var. Chr. [145. * I Ms. : Mann.] Skjor. Landst. 2.

34. 85.

u r i cl e. dlir. li 04. Numm2r. clir. 143.1 Kr2bbe. Ckr. 121. 1 Xl2bbe. I^v.

86- Merg i Tre. Alm. [Jmf. Chr. 124, 177.] Var. Chr. [63.] 87. Merg i Tre. Chr. [212.] Jf. Landst. 41.

61.

Raudmakk.

b2.

<2lir. 117.1 I.NPP2. l>HNclst. 49.

142.1

Efter Vang og

88. 39.

I' i 8 t e l. Xv2nn.

latter V2N3. Van^.

Ve 3. V«»3. I' et. l.2nclzt2ll 35.

200 90. 91. 92. 93.

Merke-G a r d e n. Ljoden. Uv. Tanken. Uv. Hus. Uv.

94. stov a.

Uv.

9b. Kvrkjexarci. latter Onr. fti 3.1 97. 3tove3laB. slere Var. nc>B cnr. 1120, 194.1

98. Rut a. Ogsaa om Skja a e n , efter Chr. [199, jmf. 29.] 99. Skjå a. Chr. [30, jmf. 91 | 100. — Sdm. Var. Hos Chr. [154.] 101. Bite i Stova. [Bite: Krune, I'verbjellce millom I^an^ve^Ljene i Røykstovor. Bjelke-endane paa Utsida kallast Bitehovud]. B. stift. 102- Bite i Stova. Chr. [53.] 103. Sprunga i Veggen. Vang. 104. Dy ri. B. Stift. Landst. 34. Ijmt. dkr. 104.1 105. X I in ka. VanF. 10b. KrNl. L. 3tlitt. Cnr. 89. er l.joren.l 107. omn. Van^. 108. Uv. 109. 3lcolstein. Van^.

110. 111. 112. Gløder.

Landst. 20. Vang. Juletræet 1851, p.

37. ll^r. b.l

113. Kola. B. Stift, [jmf. Chr. 67.} 114. Kola og Lysekoppen. Sdm. 115. Ljos. Vang. Chr. [96 og 1 80.] 116. Vang. [Jinf. Chr. 80.] 117. Chr. [58.] -

<2nr. 18. bl, 197.1

I^nclst. Ib.

95. Kyrkja. Vang. Længere hos Chr. [162.]

118. 119.

123. Kjetel. Chr. [98.] 124. Steikjepanna, Vang. 125. Bakstehella. B. Stift ljmk.

rtter Cnr. 1^1 39.1 lHnclBt. 3b.

120. Logen paa Ljoset. Chr. {36.] 121. Q ry t a. B. Stift, [jf. Chr. 158.J 122. Kjetel. [Chr. 161.} Var. Chr. [25.]

Var.: — og pryder alle Bondeas Bord. Chr. [140.] 12b. l
I^v.

127. 128. 129. 130. 131. 132.

Efter Vang og Chr. [?] Korg. Sdm. Bord. Uv. Stabbe. Landst. 21. Stokk. Vang. Stolpe med Sn jo. Efter Vang. 133. Ski d gard. Vang. 134. Skip. Uv. 135.

-

lCnr. 681

Var. [Chr. 108] og fl. [Varia tioner, jmf. 68, 185.] 136. Baat. Uv. Findes i Svensk. [Sjaa: v/beclc^ Runa 1849. S. 34, Nr. H.l 136b. Baat. Chr. (188] 137. Baat. Sdm. 138. 51 ot.

dnr. 194, jmt'. ?5.j cnr. 94.

139. Plog.

Vang.

!40.

<2kr. 184.1

—

141. Horv. Ogsaa Sv[ensk; sjaa: Runa, utg. af Dvdeclc 1849. S. 47 Nr. b.l 142. «orv.

Van^.

143. Slede. Chr. [jmf. 71 og 106]. 144. Meidar. Chr. [179.] 145. Hestesele. Var. hos Landst. [61, Vang og Chr. [7.1 Ogsaa om en Sadel. [Chr. 7.j 14b. 147. 148. 149. 150.

I°ru3or. Van^. saa!a a! cl. Van^. «3ereBaalcl. L. 3M. Kvern. L. 3tiit. l^nr. l i.l

Flere Var. Landst. [8. jmf. %[ Moe, Chr. (165.1.1

201 Var. Chr. (165.2.] 151- Kvernkall Chr. [198.J 152. Landst. 18. 1 53. Slipestein. Vang. 154. Smidjebelg. Vang, [jmf. Clir. 115 1 155. Øks. Landst. 37. 156. Riva. Chr. [15.] Var. Vang. 157. Ljaa. [Jmf. Chr. 57.] 158. Navar. 159. N a va rs h o 1. 160. Nagle. Sdm. 161. Juletræet 1851, (S. 38, Nr. 17.] 162. Spikar i Sko. Vang. Var. : Skopinnen. Chr. [203 jmf. 144.] Ib3. I' on 3.

164. Skjæra. Uv. 165. N aa l. Vang. 166. Ring. Chr. [182.] 167. Landst. 7, [jmf. Chr. 187.] 168. Syring. Vang. 169. Fingerbjørg. Chr. [127, imf. 116.] 170. Lykel. Vang. Chr. [Variant 192.] 171. Bjølla. Jf. Undst. 44. 172. Fela. Chr. [184, jmf. 117.] 173. Fe l e stre n g. Efter Vang. 174. Spegel. 175. Klokka. Vanx. 1 7b. Lvrs». ckr. 1i 95.1 177. Loge til 3kot. lHnclBt. 5. 178. ZjBmar. 3llm. 179180. Landst. 19. Amder ledes hos Chr. [60: Qua e da som fære fram me Lande aa laga, hæve korkjen Munn helle Maga, 22 Beje 82nnt i adle sine Daga.] 181. Van^. 182. Rokk. B. Stift. [Chr. 93, jmf. 26.] 183. — ogs. Sn el da. Sdm.

184. Traler i Rokkehjulet. Chr. [103.] 185. Ull kam ba r. Sdm. 186. Boste. Vang. 187. Ka mb. Landst. 45. Vang. 188. Skotraad, Bust etc. Landst. 45. Vang. Var. 86m. 189. Nysta. B. Stift. [Chr. 4.J 190. Dyna- B. Stift. [jmf. Chr. 73 og 146.] 191. Stakk. Sdm. Efter andre om en Serk [jmf. Chr. 121], oM. om en Ring. [Chr. 187.] 192. Hatt; ogs. Huva. B. Stift [jmf Chr. 133.] 193. 3ko.

l<2nr. 20.j

194. 195. 196. 197. 198. 199.

Sj os ty vel. Chr. [208.] Vott. Tel. efter Olafson. Fingrar i Votten. Landst. 30. Hekte. Landst. 50. Vang. 3 ii l h aa r. Efter Chr. [1 75.] Ost. Chr. [39.] [ Raudt" bør Vera run6t".j 200. Kurv. [3: P>lBe.l Vang. 201. 01 i Sa 2. Jmf. Landst. 47 Vanx. dkr. 127 jmf. 171.j 202 «3 l i 5 aa. 'lel. elter limk. 1852 3. 37, Nr. 10.Z 203. <31tunna. Flere Variationer [Chr. 42, 151.1 204. Gjesta bod. Chr. [138] fra Shl. [d: ..Søndhordlehn*.} 205. Takk. Vang. 206. Bokstaven A. B. Stift (jmf. Chr. 186.1 207. l2in Like. 208. Pen. [0: Pennefjør] Efter Chr. [172.J 209. Bok. Landst 14. 210. Namn. Vang. Var. Chr. {110.] 211. Namn. [Chr. 83.1 212. Chr. (176.|

202 213. Mitt Namn. Chr. [38.] 214. Eit Skiftebrev. Sdm. [Jmf. Chr. 87. Brev.] 215. Likkista. Chr. [14.] 2,b. Vogga. Uv. 217. «om. Onr. 1202.1

218. 2!9 220. 221. 222 223.

Krit. Onr. 1150.1 Nazaclropen. lMf. <2nr. 210.1 Kaun. Cnr. 1i 2.1 Pløgjing. [Chr. 174.] Maling. Juletræet [1851, S. 37, Nr. 11.]

224

Koking. [Jmf. Chr. 40, 201.] Mjølking. [Chr. 76, jmf. 85.] Klipping. Chr. [174] Veving. [Jmf. Chr. 56, 168. Og 26, vm Rokk.] L o p p i n g. Klaaing. Chr. [119.]

225 226 227

223. 229 230 l^rosne Vottar paa ein Vev. 231 Fiskaren. Sdm. [Jmf. Chr. 1 l I .] 232 Mylnaren. 233 Hest og Ridar. 234 Saud og Gras. Sdm. 235 Hund, Kurv og Mann

med Krakken. Vang 0. fl. 236 Laks og Gryta. [Jmf. Chr. 191.] 237 Mor og Katt. Chr. [125.

238

Med Løysing: „En Katt som seer en ophængt Pølse."] Vind, Neter, Ekorn. Chr. [128.] Foss, Fisk. Landst. S. [370.] Skodda, ei Brud, ib. Mose, Lauv. Lfandst.] S. 371. Dogg, 01, ib.

239 240 241 242 243 18,1 8, vrvkk, ib. 244 301, )orcl. Uanclst.l 5. 372. 245 301, Llom. iHnclst. 8. 372.

I»2N

246 sjuken, I) au 6 en. I-lanclBt. 8.1 373. 247. Paa Botnen i Raudeha vet, ib. 248. Daajudarnegingo yver Raudehavet. Chr. [79.] [Var. Chr. 22.] 249. Kvalen som gløypte Jo nas. Chr. [205.] 250. kva. cnr. 124.1 251. Kvar teker sin Drope. Landst. No. 43. 252. Tr e top par n e ero inkje like høge. Landst. 48. 253. At Fingrarne inkje ero lika lange. Chr. 119.] 254. alle k^olk ero ulike vLenclaalike. L. 3tilt. 255. Ventar-^imen; el.
258. Ei og alla hin a. Sdm. 259. Paa tvo Føter. Chr. [9.] 260. I I^n6en. MetrZeet 1851. 15. 37. I^r. 11.1 261. I Nov «6 et Ib. ldil. 18.1

262. 1 andra A aret. Ib. [Nr. 19.] 263. Han høyrer inkje. Ib.[No. 16.] 264. Mannen heitte Inge. Land stad 29. [Jmf. Chr. 206.] 265. Mannen heitte Aatta (Ottar) «L22tte6et han foor med. Chr. 186.1 26b Vet var ein Uann, som neitte Drap. 137.1 267. 7 8 131a3i Van^. 268. 3jau O j X se r. Okr. 110.1 269. 7- r i. 36m. 270.

I^em 03 sjau.

3clm.

Som No. 269 og 270 hev Aasen fyrst sett upp desse Spuraingane, som sidan hev stroke: Kvat vil du helst hava: Ringen i Holom, elder

203 Dumme» i voiom. (Orm, Ukse). Vang. — Kvat vil du helst hava: ein upp hengd Orm, elder ei solbakad Kaka. (Morpylsa, Kuruga.) Sdm." [Morpylse: Pylse laga av Innmaten, Lungone, o. s. b. i Slaktedyr. Kjøtpylse, Spikepylse.] Side 164. hb.

Ibs.

169.

171.

174.

XI Vmi st. Heile denne Bolken er skipa av Utgj. 165. Um Helsing. 7,17: Prøver Nr. 10. 166- Helsinga. 3, 48 Nr. 1 Sdm.", 0 : Sunnmøre. 167. Andre Omgangs-Udtrykk. 3,48 Nr. 2. 168. Bryllaupe paa Hau a. 2,1 Nr. 2. * Sve-Bokja: Ei eller onnor Utgaave av dei religiøse Songane aat Niels Olsen Sve e, Skulemeister i Stranda Prestegjeld paa Sunn møre. Fyrste l^t^aavone av Songane hans er : Sange til Opbyggelse. Forfattede av Niels Olsen Svee. Paa adskillige Almuefolks Begier, efter hans Død, bekostet og udgivne ved hans Broder, Ole Olsen Svee. Bergen 1792" og Evangelii Sange til Opbyggelse" (1796). Det er elles fleire I^t^aavor av Songane hans kråa 1840^bt1-^2N. ** Bibelske Visebok: Aandelig Tidsfordriv eller Bibelske Vise bøg" av Petter Dass. Fyrste Gong prenta i Christiania kring 1750. tQra v e : Nationale Fortællinger for den Norske Bondestand af Immanue! Christian Grave. Chr. 1811 ; 2. tore»3e6e Opi. 1817 ; 3. Opi. 1858. 169. Kjøkemeister-Tale. 3,14 Nr. 1. Prøver Nr. 21: Den her anførte Tale fra Findaas har ogsaa forhen været trykt ; den findcs nemlig i Provst N. Hertzbergs Beskrivelse over Bondeskikkene i Hardanger og Søndhordland, indført i Budstikken", 3die Aargang (1821) og er derfra siden indført i et Par andre Skrifter. Da jeg imidlertid har faaet Hjælp at en in6ls
\

204 7b

172. Raader og Merkje. fraa 1846; 13,12 Nr. 2.

2,29 Nr

15, i

Nordlandske ¦ S«£k"

173. Nogle Anmærkninger til sa^^ norske Folkesagn. NFS. 3,50-51 . Ms. i Riksarkivet: Fayes Samlinger VI, 12 Nr. 47. Prenta ved O. A. Øverland i «Lo^vennen", 4. Aarg. 1896 S- 50 ff. I , (Dagbog 1845 og 46" (Ms. i Univ. bibl.) hev Aasen skrive dette; i Holt: 1845. Jan. 15- Skrevet endeel Anmærkninger til Fayes Folke sagn, som jeg siden overleverede ham i det jeg tog Afskjed." * Mann-bjønn. Um Mannbjørnar paa Sunnmøre, sjaa Jørgeu Gjerding - Folkeminne fraa Sunnmøre. Kra. 1921 S. 36 ff. Ti 1 1 æg. 3. Sæddalen ligg i noverande Sande Prestegjeld, som Ytft utskilt or Herøy Prestegjeld 8/u 1865.

PERSON- OG SAKREGISTER Side

Aabite 8 Aaker, Haugfolk skjer 5G —»— karm ikkje kome yver 61 — Sjaa Rugaaker. Alv 178 178 18. 52 Andres Argehovden 95 Askeladden, jmf. Oskefisen 5 Asp (Tre) 37 eitt 182 Avretting 95 Baas, tom ogj rein, i Fjøset gjev Lukke med Fenadien 53, 176 Baune, «Bogn», umskapa til, 13 Bautasteinar 176 Belju, Fru 91 Leisle, taka att — 12 Bera Vatn og Ved for Trol let 3—4 Lerg, i — ... 2 — bur i — ... 188 Bergtekne 45, 46, 48, 89 — klagar seg 39 — 4(1 — binda Belte kring ei Bergteki 42 — Jolaftan 43 — hev det godt 44, 48 — i Urd 47 — rin^ ut att ... 47, 6N

Side

Bergtekne, utattkomne er underlege av seg ... LilXte, becla ti! — Bjoresko Bjørn 34, —
47 17 129 36 78 193 181 73

34 171 167 122 134 167 169 178 46 178 174 51 177 33) 51

206 Lvtin^. umatter bytt

52

— segjer seg vera stuvfelt 3 Gonger 52 bytte, Tvillingar 40 Bøn, gjera — til Bilæte ... 17 Va^atalet

Daudemannsgrip, Dødgrip, «Dødningekneb» ... Djupsogn, «Juksong» Dragdokka 72, Draugen, Drogjen — : drogslegne Kryter er lame i Føtene Draugspy, Drogspy (Nostoc communc, eit Slag Sopp Draum Drengen gjergi yver Meisteren Dugnad

I!

179 59 182 179 179 179 78

13 57,107

Duk gjev Helsebot 82 Dulsmaa!, Born fødde i — 82, 180

Duve, umskapa til — l)vesB

13 178

— plaagar Buskapen ... 177 Dvergsmi[d]e 178 Døy 79 Døypa 89 Egg, Barn or — 21 Eld 10 «Endelause-Visaa» 196 Fakse paa Mossvall 89 Falkur (Mannsnamn) 82 l^2Bta, Bu^a iram i 3.

176

Fanden: «den stygge» 7 — Gamle-Eirik 15 — Tykjen 183 Feigdi, gjanga etter — ... 23 Ferjemann, set Rise yver 64 kinnar

Flog-rogn

79, 102. IU3

67, 1 87

62

—

64

— Øyaslite 73 — Mandal og Kvinesdal 93, 19tt

76

Dagen, Fanden lyt vika for

Side

: — Skarafyllingen

Trums 66, 67, 187 Foring, sjaa Fylgje. Forvilla 66 Framfaring, sjaa Fylgje. l'remmele^,

«iru^tBomme-

Hg» l-'rums

1, 73 66. 67. 187

Fusse, sjaa Skeggfusse. Fylgje (Følgje, Vardøgl, Skyssengel, Foring, Framfaring, Fyrefær, Ittefær) 179 Fyrevis 176 Fødernerke 18 Gaavor av Vette — til Kyrkje

57, 6l>

Galge Galne-Haakaa Galte

20 83 12

Oazmikr

87

Gandtrummor Gardvord, Garvor Gravhaug 89, 91, 93, 100, — vaaleg for Kryterom Grette Aasmundsson Grim paa Huso Grim (Mannsnamn) «Grimen eller Kvernknurren» Gue (Mannsnamn) Guro Eilivskjønn Gurri Kunna (Gygr) Gygr, Gjøggr 64, 176, — hugteki i Kristmann —

69 82

clriv dieitBvtnin^

Håar, sjaa Fødemerke. Halvdan Svarte llamleromet

...

103 71 102 9l 5 88 93 178 93 92 74 177 63 6l

190 72

207 SMe

Hane gjel paa øydelagde Stader 181 Haug, sjaa Gravhaug. — Hulderhaug. — —

I' roll Bit P22 —.. 66 tt2u-Lokkje bur i — 178

Haugebonde 115 Haugfolk, skjer Aakser for Menneskje 56 — er «Smaafolk» 56 —

vil

liava

eit

tomt,

umsnutt Kjer til Veit Bla 8l

56

Hulder tek ukristna Gut ... 89 Huldrefolk er blaaklædde 40 —

—

«kot ...

41. 42, 45.

5l

4*

— støkkjest av Kyrkje—

tils bur i ttrci

46—47 42, 4>

— bur i Haug 43 — Raad til aa sjaa — 43 — rid paa Likjend av nor

44

— sjaa: Trollmaal. — Haugfolk. Underjordiske.

6ei

57

Hulrirebrudlaup

42

3pel2r OS cl!2NB2r 53, jml.

60 58

Huldregaave

55

— sjaa: Huldrefolk. Haugtuss gjev Lukke med Buskapen 53 — flytjer or Haugen ... 54 — Fatigdom naar han flytjer 55 = Huldrekall WiBBe

53

HeiJagsogor 37 Heimeføding, «Upplæning», «Døling» 104 105 Heimstøl 174 Helsingar og Um,gangsuttrykk NeBt — —

5l

tome, botne!2U3e

56 57

— Ingen karm bruka same Kjerald som —

40,

— støkkjest av Staal ... 45

— kann ikkje laga Ben6el er kunBtli2Fe

byter Lom

— støkkjest av Byrse-

164—167 32

UMBK2P2 til V2rBl2r ilt

12 46

— sjaa: Trums. ttoppen (eit Vette)

Horn, Hulderhorn

182

49, 61

>lovU(jBk22l

14

Hulder, Holde Huld(i), Hultw etc

51, 60. 178

—

80 len^e lio er P22

Garden kjem ingi Ulukke paa Grøden Huldregard Huldrehaugar: Hahaugen Lyklahaugen Ruvellidna Tovarhaugen

57 38 49 43 48 49

>iulclreli2ll i l^uru lserer ir22

seg spel l-lul6rem2nn,

58 rtulclem2nn,

Hullekadl, Bokkje... 178 — er traasøkjen etter Hl2rirl2Bjente l-lul
Lrentlio6n

44 42

43

Huldrespel 58 Hund, Julareiæ hev 2 Hundar 69 Hundedagane 175 ttun6en2mn:

Hus utan Dør

Votte

70

24

208 Bi
Bicle

>tu3menn

175

Kross, sjaa Kyrkje i Fire-

Høgsete Islandskungjen

42 101


lttekeer og ltteF2NF2r, 3jaa

Fylgje. )01. M jolaftan

41. 70. 76 5, 49, 64, 70

)al2rei6i, lularei'^ 69. 179. 188 70 — Bj2a «lliarvoren» ... 71

Jolasveinar = Julabokka er underjordiske 181 Joledagskvelden 14 )on3olc

175

Jutul, Jøtel, Jutel, «Jætte», Kalv, aarsgamall, som ikkje hev ete Høy til aa Ivtta Bkatt KalvBkinn

Kappeta og møtast midt i Fatet Katt, Bkapa Be^ til — Kattar, Bvarte Kivlem^vane

Kjøkemeister-tale

79 16

4 13 9 75

169

-verx

133 Ktemet 91 Kloven 3tokk, Betja ka3t i — 35 Knut'e (^lannBnamn) 76 Kank^l i Kun^B^arcl!en 21 Korkje, «3teenmoB», /.eca>-

nora tartarea Kristenmanns Lukt 25, 41, Kristfolk, motsett Haugfolk Kross paa Dørene Jolaftan —

170 42 57 15

— 3tallcl^ri 179 3maatroll rMer kor 16

— gjera — vver Mat —

iraa 3jaa:

l^nclerjorcli3ke Len6el

48 56

Ka3ta 2v

Gygr Kveite (Fisk)

74 '30

Kvern 128 tl. Kvernknurren, 5j22 llrirnen. Kyrkje 8. 181 — Bkal Bt2a i firecialamot 8l

— Lovekyrkje — gamal, i Seljord —

UiBe, livBe. Ler^troll 3. 73. 176

175 32

82 ... 75

Lvlcvrlcja cl. e.: 3tav-

anger Domkyrkje ... Vangskyrkja, Voss Røldalskyrkja Stedjekyrkja Hauskyrkja Voldskyrkja, Sunnmøre — Væmeskyrkja — Neskyrkja — — — — —

80 81 82 82 83 85 83 91

KvrkjetliB Bt^kkier l-lulclrekall 46-4"

Kyrkjegard,

Haugfolk og

"I"rc>Il karm ikkje korna paa — 61, Kvi-KMlokke 83. Kvrkjeklokkor, ringja Ler^ tekne ut mccl — 47. ( Kyrkje)-3tupul

Landsmaal:

Krins 1850 — 1851—52: 16 7).20(3t. 8), (3t. 9.). 1853 26. 107, 1855 1859 1860 52. 55. 148 langbein l^iBe (Vette) ...

67 85 6U 85 176 (3t. 21 141 14 7 ti. 65

209 Side

Langstøl Ljore, sjaa Huldrefolk gjenorn — Lovekyrkje Lovnad: — Gaavor til Kyrkje 6. — aa gjeva fyrste Gaava du fær — aa gjera ein Fatig rik Luther, Morten Lvcktrum22 Løysa Kongsdotter fraa —

174 45 82 82 7 26 183 179

I>oll

2l

fraa FannJen

11

Ma a 1 f ø re: Nordland 147. 163 Loioten 58 Senja 145 VeiBn 66. 67 Trøndelag: «Tromihjem»... 146 Inderøy 12 Stjørdalen 83 136 Orkedalen 90, 106, 109 136, 137 Nordmøre 97 «Lel-3enB3titt» 51—52, 134, 141 BumnnjSre 47, 126. 133, 135, 141, 145—146, 166, 171 Syndre Sunnmøre 37, 41 48, 85, 104, 105, 121. 140 144, 167 Volda 86, 122, 164 Nordfjord 132 Sunnfjord 45 Holmedal 73 Sogn: Ytre Sogn 142, 144 Vik 58, 93 Gulen 110 Sogndal 36, 43, 46, 48, 49 61, 70, 71, 77, 78, 82 88, 135

Side

51. 58. 72. 77. 83, 114. 115. 116 132. 134. 141 Ha\mre 69, 99 Voss 3. 81 Hardanger: Strandebarm 64 Ullensvang 44, 63, 82 127. 129 3unnnorcllanci: 1^1NN223

169

3k2lnevil< 42, 117, 119 Ryfylke 104 IZeron 80. 135, 138—140 Lista 106 93 3eteB
3li6re Vang Ou6dr2N
68 65 72 34 192

Malt

51 77 180 14 176 96 72

i

Manne-liauB Mara, vikja — Maigjit Marmælen Mat i Handi vernar mot JolHLlcreicli 71 — 3kvr3oppe 180 I-lovu
210 Side Side 176 Ring av Steinar til 22 slåast

Messebok, Blad av — held Fanden undan

—

umzkapa ti! — trikanta sUBBIBli

Nils Prest

innkring l?i8e

7l 69 90

—

13 19l 191

—

Kastar 3tein paa l
—

sjaa: «Langbein Ri-

53. 178, 186

— Sjaa Tim-kadl, — Gardvord. «I^02»-nemne,

3^22

M2«21.

Nykk 178 Offer til Haugtussen 53 Omnhelle (i Røykstove) 41, 42 Ola Klok (= Paal Anderstova) 20 Orm 32, 178 05keil8en

[Oskereid]. —

68

Sjaa Juiarei'æ

Sjaa Julaskrei'i

69 179 70

tek 70

—

Jmf. «Trollkjeringane 50 ride paa Daarefjelle» , 179

08p. kvi 08pe>2Uvet blakrar 37 «Paal 184 ?a!l, «pa
Pipargaren

96

pl^ja paa tvert Pre3t ka2A'Xr (Kvinnenamn) ...

66 8 94

Randaas 171 Rangsvæv, skal sova i Gri 3edol 176 Riddar Rev 16 l?ikBraaciet ' ..

64 (3t. 44 08 45)

skjer

3,

32 13

Turnen

av

Votten Bin 03

i 64

99

Ni88(e)

89

11

3e».

Roparen, sjaa Utburden ... 72 Rokk, svarva («dreia») Rokkar 22 pottar, Smaåtroll som Rugaaker, Baaten vert staa ande i — 59 Rumpe, Vette med Skogfrua — Skog snerta 50 Nunolcall

Ræv

12 1

33, 34,

«l^88rel82»

36 10l

Salve 25 Sand, stråa Sand i Såar ... 25 Sankt Olav 168 — ogi Trollkjerringar... 88 — er Rise 180 Sigrhuva, Ein med — kainn sløkkja Lauseld 176 3ikt2, mon ikkje Bkjot2 ...

Simen[-svipa] 3juk, tor 6i teken av /olaskreilti

39

170 71

Sjukdom paa Kyr, vaJda av Tussen 177, drog3ie^ne 179 3kapa 3ess vm, Bjaa: um «kåpa. 3kara.fvl
— —

nedgraven ...78, 79, 103 i Berg .., 58

211 Side

Skattar, etter Bergtroll ... 62 Skinn av daud Mann 9 ZKinnveNAdl') sjaa Smaatroll.

Skjeggfusse Skogfrue (Vette)

1 50

3koABNXrta 186 3kot, 6rep clen bergtekne 60 3!aattar 75 3!im, berre — att av "I'roll,

Side

Synkverving, sjaa «forvilla». Sæterbruk, sjaa Buføring. Tal: 3 Søner 68 — » 3kjota I 3kot — »

...

— » Hjuringgjentor

...

— —

sjaa Troll. 16 Rottor

3kinnve'N^c>l'

12: 16

Sogemøder, Sjau Spel i Haug

51 53

3pola 80 3to!ane 6an«ar ... 3pil!kviBt, fHrtv m^cl

58

tokne 45, 46 3tein, Bt^vtt i 3tem 75 — tilvorten av 03t aat Gygr 62 — KaBta av
— — av Rise 177 — sjaa Ring. Stev, sjaa: «Endeløyse-ViBaa».

3unneva (kvirmeriamn) ... 185 3vart, Katt 9

IS

3vartedoki 3varte6au6en 3varteBkulen

77 92—94 77, 188

Svein Urædd

7, 183

3vlv, zkjota mccl — — LrureBvlv 3ynkvervin^

49, 50 6. 25, 66,

(l
180 178 10

88

76 39

72

Staal støkkjer Hulder 45 — Øks under Stalldøri 179 — kasta — yver Haug-

— Vogn og Hest

52, 83 94. 52. !8l 47, 50

Tjørebytte framfor Ølbidni i Joli 70 Tor, Namn paa Huldrekall 42 — Jmf. Tore Trumbeslagar 44

gjeng i Skipbrot ... 176 3purB,maal, tri —

18, 45, 52

3-tai: !5, 22—25, 84. 88, 89, 7-ta! 9-tal

— 9-ande Lid

og

75 72

— » Gonger

3maatrc)ll, r^mer tar KroBB-

merke ¦—¦ liknar

» 3pur«,maal

45 39

Tre ved Haug I' roll

53 67. 68,

— Sjaa Garvoren —

88

72

vert skote paa; berre

Slim att av Trollet... 68 — Bit paa Haug 66 Trollfolk I'roll-^rip 179 i^rnllkierrinFar i Kyrkje ... 16 — rei»er 3torm 88 «^rullk^ernn^ane 80 ride paa Daarefjell» 179

Trollmaal: — —

3toranuBe — Kyrkja turnbla — Fjera

47

ki'oBB yver

43

«Trums», sjaa Frums. Tuftefolk, hev Sjøbu og Kraambu 59 av Vette ri6paa tome

64 70

21

Tvillingar, bytte av Tussefolk 40 1^55 177. 178, I'uBBefolk 38. 40 I'uBBebit 178, 179

Tykjen 183 Udøypt teken av Hulder... 89

Bi
Utrøst 53 Vaar Herre 37 Vardøger, Vardøgd, sjaa Fylgje. Varsel for Krig 179 Vassbytte framfor Ølbidini i

3jaa ulcrizten.

70

Ukse Ukriste, Gardvorden held

12

durte ulcrjzw l_ll
71

Vatn 6er Lrur liev 6rukna 178

Skatt i Berg

88

I^mBkHpa ti! Laune » Duve » Ne3t » Katt

13 13 12 13

Vidjor, vinda Vidjor 22 Villfaren skal rengja eit Klædeplagg 176

Underjordiske jmf. Haugfolk, Troll folk, Tussefolk, 'sut-

5

—

Neva — I^amn

— Sjaa Roparen.

Vor cl. «.: Vor 6 178, 179 Vor-Klor er 3tr>por i Nuck 178

«Votte», Hunden aat Jolareicli VVitteriderFBku!en VBt,'ll

70 188 68

Æventyr, sjaa Runesogor.

to^olk.

Utburden skyr Aaker

Vatn, 80 djupt at det er varmt i Botnen 65

180 180

j3l

56

Ørn Øy, laga av Gygr Øy i Raudehavet

25 64 21

STADREOISTER Side

Aal (Hallingdal), Aalsokn'e 100 Aam (Ørsta) 86 Aamli 143, 189 (3<>FN)

49 !03

Alsten [Argehovd] (Rauland)

103 ... 95

(3o^n).

Aulaind, Uddland, «Urland» Beiarn, «Beiern» Bergen 103, Bersfjelle (Valdres) Betlehem («Bettelheim»)... Bjørdalen (Stjørdalen) ... Bjørgvin Bispedøme, «Ber-

70 79 184 66 89 84

Fen« 3titt» 52, 126. 141 176, 181. 184, 186 Llei2V2tn'e, «Lro
(Jæren) 81, Brækkbakken (Stjørdalen) Busteinen (Vefsn) Bustnes (Mo i Rana) 6^i2lileive

177 84 95 85

3m!<sl-lcle>jve

( Hallingdal) Bøjarmoen (Voss) Daarefjelle (d. e. Dovre fjell) Dale i Sunnfjord Dalsfjorden (Sunnfjord) ... Danmark-Noreg

190 81 179 188 73 191

oolBw6 (VetBn) ... 67, 85,

95

8l
Drev^ (Veisn)

94

Eidfjord (Hardanger) Eilivskjønn (Rauland) Eng(e)iand ...

195 92 93

«^vinclvi^», sjaa Gulen.

l^ekjacin, sjaa Ustedalsfe Icj2
Finnaas (Sunnhordland) ... Flogestølinn (Jølster) Floholmen (utanfor Salten) «Folden» l^o!3t2<jtlalB-elv2

169 45 185 103

(Bunn

møre) Fonn-Isen (Haalogaland)... Forsmo (Vefsn) Fretheim, Frettem Fretheimsdalen i Aurland...

86 79 78 48 186

f^ikje^dzsA^j, sjaa Hafslo.

Førde i Sunnfjord Garnes (Nordhordland) ... Gildevangen (Sogn) Gjeitatuggaa (Fjell i Sogn) Gjeitejura (Fjell ved Svol-

198 83 83 61

vNr) dljuvllc, 5j22

185

Gjøvdal, Gjaevedal onm3teinen l^uclbr2n6scl2len

89 187 72

Guehaugjen (Vik i Sogn)... 93 Qulen (Vti-e 803») ...110, 192

Gygrastednen (Sogn) 61 Haalbgaland, «Helgeland» 176 183

214 Side

(millom az; 3urenci^len) 91 Hadeland 190 Hafslo (Sogn) 46 Hahaugjen (Gol, Hallingdal) 49 Halland (Nesna) 102 Hallingdal 49, 70, 91 Hamre (Nordhordland) 69, 99 Hardanger, Haraang 80, 99 178. 181, 192, 193

Haus (Nordhordland) 83, Hausa (Sogndal, Sogn) ... Hausa-Nuten (Kinsarvik) Hausvikjæ (Nordhordland) Havton (Gol, Hallingdal) Heidal (Gudbrandsdalen)... Hemnes (Haalog&land) 85,

190 46 63 188 49 185 102 190 85

Herøy, «Herrø Prestegjeld» Hitra, «Hitren» Hjørundfjorden, sjaa: Jøreimfjaarinn. Hol (Hallingdal) [Holland] Holmedal (Sunnfjord) Hordaland Fylke, «Søndre Bergenhus Amt» 80,

182 79

174 170 73 178 179

Paa Hols'ne Ho(r)sanger, Nordhordland Hove (Vik \ Sogn) Hugla i Nesna l-luBlioBBeli Paa Huso 88, Høgebru'naa (Ørsta) Inderøy Isungsæt (Hol, Hallingdal) Jonahodne (JondaJ, Hardanger), «Jonshornet»

77 186 93 190 88 185 86 12 101

Jølsterbriden = «Justedals bræen» 181 Jøreimfjaarinn (Sunnmøre) 47 Karlsøy, «Karlsøe» 196 Kivlegrendi (Seljord) 75 Korsnæs («Tysfjorden») ... 94 l
67,

64

183 68

Kulstadsjøen (Vefsn) 78 Kvaale (Sogndal i Sogn)... 82 Kvame (i Sande ? Sunnmøre 41 Kvinnherad, Kvinhæra, «Kvindiherred» 64, 177 Kvinesdal, Kvinnesdal (gn. Hvinisdalr 93, 190 l
64 177

Jondal

Side

Justedalsbreden 181 Juvik (= ll^uvill i Rav land) 96 IZeren 80, 135. 138—140 45

Manndalen (Flatdal, Tele mark)

92

215 Side Romekjenna = Rjometjøn(Vartdal? sunn48 na (Gjøvdal?) møre) 48 Romundstad (Rindal) ... 90, 136 Ruvellidna, Ryggvedledn Meløy, «Mæløen» 79 (Haug i Aurland, Midelhavet 29 Sogn) • Mjøs'e, d. e. Vangsmjøs'e i Ryfylke Valdres 65 Røldal, Røildal Mo (Vefsn) 67, 103 Røldalsvatnet, Røildalsvatne Motholmen (Vaagen, NordRøyrvik(jaa), (Strandeland) 185 barm), «Rørvig» ... Moksnes (Stjørdal) 84 Røsdal(en), (Vefsn) Mosvall (Gjøvdal) 89 Røssvatn (Haalogaland) ... Møsvatn'e (Telemark) ... 95 Nes (Hallingdal) 91.> 185 Salten (Nordland) ... 88, Nordfjord 132 Saltenfjord Sandøy (i Sande), «Sand lelin» 51, 58, 72, 77, 83 øen nordenfor Stat» 114, 115, 116, 132, 178 Sel (Gudbrandsdalen) 179, 182, 186 192, 193 3«im (3oFn) Nordland, «Nordlandene» 79 Seljord, Siljor 75, 92, 88, 147, 185. 187—190 Senja (Nordland) l ... 92, 93, 190, Noreg, Norri, Norge ... 98, 103 Numedal, Nummedal 96 Sinhovden (Hardanger) ... Nuten (Valle?, Setesdal)... 76 Skaanevik (Sunnhordland) o(tcla, «ocl<je» 194 117, Omli. sjaa Aamli. SkjeJdvik i Sørfjorden orlil,c!3wn 90. 106, 109, 133, 13? Skjeldaas i Sørfjorden (3tMe 134), 192, 193 Skjervo (Elv) Rana, «Ranen» (HaalogaSkorgeurdi, «Skorgeuren», !an6) 79, 85, 102. 188 (3untimA-e) 189, 190 Bliot!an<j 91, 93, 98, Ranfjorden (Haalogaland) 102 Skushødne (Fjell i Valdres) 190 Slidre (Valdres) 68, Rauberg (Trøndelag) 84 Smørkleive r= Bøiakleive Raudehavet 21 (Nes, Hallingdal) 91, Ringerike 192 Sogn 53, 177, 179, 134 Sogn, Ytre 144, Robyggijelag, øystre, «Østre 3oFn6a! (3oFn) 36, 43, 46, Raabygdelaget» ... 89 49,61.62,70,71,77. 82, 88, Rogaland Fylke, «Stavan!76 3tacit

side 90 90

48 104 82 82 177 94 101 102

185 88 180 34 55 95 145 134 193 44 42 119 195 195 67 18! 187 66 188 190 186 192 48 78 135 180

216 Bi6e

Stavanger ...^ 80 — Domkyrkje, «Bykyr-

Trums ... 186 Tufto (Kvisle, Hol, Hål-

H22» 3te6je, steie (303n) 3temm'e, 3tZem, 3tim

Tveit (Kinsarvik) Tveiten, Tveit

80. I?? 83 97

Stemshesten (Hustad) 97 Stjørdalen 83 Stjørdalselva, Sjørdalselva, 3torelvm

Stjørdalshalsen, liNlzen 3tr2ncleb2rm 3unnsjoi-6

84

Sjørdals83 64, 177 45, 192. 193

Sunnhordland, «3M6liorcilelin»

176, 198

Sunnmøre, «Søndmøre» 47, 80 126, 146, 183, Sunnmøre, 85,

133, 135, 141, 145 166, 171, 176—181 188, 192, 194. syndre 37, 41. 48, 103, 121, 140, 144 167, 182 3urn62len 90 3liBen
Sørfjorden, Søfjoren (Hardanger) 63 lelem2rlc

100

63 116

Ullensvang 44, 63, 82, 127, 129 198

Ustedalen Ustedalsfekjadn

100 100

V2l6reB 198 V2lle (3ete5621) 38. 40, 64, 65 76

Vang (Valdres) Vangjen (Voss)

65, 187 81

V2NFB-80liNe (V088) 8l Varaldsøy, Varaldsøinaa, «Varaldsøen» ... 64, 177 Vardal 134 Vefsn (Nordland) 66, 67, 85 94, 102, 184 Veggje (Nes, Hallingdal) 91

Vestfjorden

58

Vik (3c>3n)

46, 58,

93 186 74 49

146 183, 192

93

Vindhelleren, Vindhellaia, «Vindhellen» 62, 88 Vinje (Telemark) 146 Volda, Vold (Sunnmøre) 85 VoBB

86, 122, 164 3, 70, 81. 99, 100, 176 183

141. 193. 198

Tenol (Vik i Sogn) ...... Teigen Torghatten t Tovarhaugen (Lærdal, Sogn) Trondheim, «Trondhjem», «elet

!m3
Værnes (Stjørdal) 83 Ørsta, Ørst (Sunnmøre) ... 86 3unnm^re ... 181

«Østlandet» Øy i Aamli i Øy'na (Fjaler, Sunnfjord) —

187 189 73

—

74

Øyefjøll (Tekmark)

92

AVSTYTTINGAR. * eller f i Teksti viser til ..Upplysningar og Merknader", S. IS3 ff. E r. : Ivar Aasen, llei3e-l2rln6rin3er og Reise-Indberetninger, utg. ved Halvdan Koht. Trondhjem 1917. G. N.: -norsk. tt a 1 ! 23 e r 3 Ordsamling: I_Hurent3 siHlla^cr. Norsk Ordsamling eller Prøve af norske Ord og Talemaader. Kbh. 1802. Hs. eller Hdskr. — Ms. (j«5 8.): Handskrifter). J m f.: jamfør. N. L. og F. — Amund Helland. Norges Land og folk. Kr.a. «r v e 3i 2. Tidsskrift for det norske Folks Maal og Minder. Kra. I. 1 884, 11. 1902, 111. 1908. Prøver: I. Aasen. Prøver af Landsmaalet i Norge. Chra. 1853. Skrifter: Ivar Aasen. Skrifter i Samling. (l^<3- ved Knut l^iestl»!). B. 1-3. Kra. 1911-12. St. = Stykke, 0 : Minnestykke, her i Boki. Strøm: (Hans Strøm). Physisk og CEconomisk Beskrivelse over Fogderiet Bsn6msr, etc I -li. Sorøe 1762-76. 4. U & M. : Upplysningar og Merknader, S. 183 ff. (Avstyttingar til Gaator og Spurningar", S. 197 f.)

MISPRENTINGAR OG RETTINGAR. Side „ „ „ „ „

23 43 44 51 53 54 64

L. 7 nf. : nok „ 15 of.: snilde „ 17 „ de „12 „ vøre „ Y „ det „ 4 nf.: det „ 3ogllnf.sniddt

99 102 106 109 110 115

„ „ „ „ „ „

1 4 8 1 1 7

of.: „ nf.:

116 12? 136 13? 147

„ .. .. ..

4 2 4 7 4 3

nf.: gjeitenn' .. 3up: pc,3. ok.: ut 2 nf.: 1!34.z „ I^inne. nk. : 3inne,

151 „ 184 „

of. : „

skal vera : nog Bn i I (le c!ei. „

„ „

Nils Prest. Lin. Preisten søndenfjelds. Fuglevisaa. Tosten

9 „ Håra, 1 of.: 1,77.

vore dat dat sni 1 d t Han Nils Prest. 1^ e i e. Presten norclenkjel6B.

Fuglevisa. tein (3 j ei t enn'. 8 up: 3upa, 3up2N. ut a

[134. Fraa Orkedalen.j l^ i m e n, 3 i m e n,

.

„

Hare, 1,1, Nr. 7 7. 185 under 3tvkke 18, sett til /,/ Nr. 54.

Lover for

Norsk Folkeminnelag. Vedtekne på skipingsmøtet 24. februar 1920.

§ II^lorsk folkeminnelag nev til fyremal a gjeva ut norske folkeminne og fremja kjennskapen til dei. § 2.

Årspengane er 5 kronor. Den som legg 100 kro nor ein gong for alle, vert livsvarig lagmann, For års pengane fær lagsfolki dei skriftene som laget til kvart år gjev ut. § 3.

Laget held årsmøte fyre jonsok ; det skal vera kunn gjort ein månad fvreat. På årsmøtet vert det framlagt årsmelding og rekneskap. § 4. l^a^et nev eit styre pa 5 mecllemer. 3tvraren for I^orsk folkeminnesamlin^ er sjolvskriven medlem ; Kyrkje departementet peikar ut ein, soframt staten penMtilskot til la^et ; arsmstet vel 6ei andre. — årsmotet vel 3 vara menn til styret o^ ein revisor. l^a^sfolk som bur utanum novu6sta6en o^ ciene nev rett til a sencla inn skriftleg rsvstesetel. 3tyret vel seg imillom ein formann og ein skrivar. § 5framlegg til lovbrigcle rna vera kunngjorde av styret minst ein månad fyre arsmstet. vei karm ikkje verta ved tekne utan minst 30 rsvster vert avgjevne.

Lover for

Norsk Folkeminnelag. Vedtat på det konstituerende møte 24. februar 1920.

§ l.

Norsk Folkeminnelag har til formål at gi ut norske folkeminder og fremme kjendskapet til dem. § 2.

Årspengene er 5 kroner. Den som betaler 100 kro ner en gang for alle, blir livsvarig medlem. For arspen gene får medlemmene de skrifter som laget hvert år gir ut. § 3.

Laget holder årsmøte før St. Hans; det skal være ktindgjort en måned i forveien. På årsmøtet blir fremlagt årsberetning og regnskap. § 4. Ilaget nar et styre pa 5 medlemmer, liestvreren av l
Forlag til lovændringer må være kunngjort av styret minst en måned før årsmøtet. De kan ikke bli vedtat uten at minst 30 stemmer er avgit.

»

-

Hoepotbiblioteket 1 76sd 41 826

24

25