Dansk fonetik : i teori og praksis

LY

vok udlin

89.62 Rasmuss-en,]rfn'

JensRasmussen LY

N

G

B

TAARB,EK

Y

DANSKFONETIK

KOMMUNES BIBLIOTEKER

i teori og praksis

Indhold

Indhold: Forord

5

1. Presentationaf alfabetet

7

2.Det fonetiskealfabet"DANIA"

t3

3. Reglerfor konsonanternes udtale

16

4. Reglerfor vokalernesudtale

26

5. Komposita,afledningerog bojninger

34

6. Tryk somvirkemiddel

36

7. Irksikalsk tryk

40

8. Syntaktisktryk

46

9. Stodetsv&sen

6T

10.St@dregler indenfor de enkelteordklasser

67

11.StOdregler for kompositaog afledninger

82

AppendiksA - Reduktioner

87

AppendiksB - De enkeltevokalerskorte udtale

89

Testl-7

94

Udtale0velser

103

Litteraturhenvisninger

105

Alle der underviserudlendinge i dansk,kenderproblemet:lerer eleverneikke udtalen fra begyndelsen,laererde det formentligt aldrig. Og det er uansetom eleven er en tilflyttet gestearbejder med 7 flrs skolegangeller det drejer sig om en udenlandsk fra et velrenommeretuniversitet.Vejen frem er udtalegvelseri store danskstuderende mangder i begyndelsenaf undervisningsforlgbet. Pi et tidspunkt opstir der - med lidt held en vis automatisering,og elevenvuennersig langsomttil den besverlige danske ortografi og udtale. Dermed lerer eleven at kort o under tryk ofte udtales 9 selv om der ikke opstir en egentligbevidsthedom denneregel. Universitetsstuderendefir et godt stykke inde i studiet lov til at kaste sig over den danskefonetiks hemmeligheder.Men p& dette tidspunkt har fonetik kun en teoretisk interesse- for entenhar den studerendealleredelert udtalen,eller ogsi er han/trunevigt fortabt. Jeg stilledemig selv sporgsmeletom man pi universitetsniveaualleredemegettidligt i studiet kan undervise i teoretisk fonetik - helst pfl dansk - sidan at den studerende samtidigmed at opni et vist videnskabeligtniveau ogsi kan anvendesin viden til helt problemeri den fgrste indlrringsperiode.Det konkret at eliminere visseudtalemressige er der kommet denne lille bog ud af. Noterne er hovedsageligtrettet mod udenlandskeuniversitetesstuderende,men kan ogsi udmerket anvendesi sprogundervisningenfor udlendinge der i forvejen besidder en god portion sproglig bevidsthed,mao. har lert andre fremmedsprogpi hgjere niveau. En sproginteresseretdanskerkunne ganskegivet ogsi f6 noget ud af lege med reglerne i dette hefte. Det forudsettesat elevensidelobendebliver indfgrt i almen danskgrammatik,dvs. ordklasseind{eling, elementere b6jningssystemer(svarendetil fx Politikens Nudansk Grammatik)og setningsskema(svarendetil fx hovedindholdetaf Erik HansensDremonernes Portkap.6-20). Det kan i gvrigt tilfOjesat terminologien,som er anvendti disse noter, er tilpassetde anbefaledesprogligebetegnelserfra Dansk SprognavnsGrammatisk talt.

Noterne er opbygget sidan at de fglger elevens sproglige formien. I begyndelsener forklaringerne korte og nogle gangeforenklede. Men senerebliver forklaringerne mere udfgrlige i takt med elevens sproglige udvikling. Det er klart at jeg har mittet g5 lidt pi kompromis mht. indhold hvorfor gennemgangenda ogsi har visse mangler. Det er hensigtsmessigtat ggre opmerksom pfl dettefaktum da der altid er nogle lyse hoveder der er eksperteri at finde eksemplerhvor reglerne ikke holder. Appendix A og B indeholder nogle specifikke ernnerom reduktioner og vokalernes i korte udtale.Indholdetafdisse afsnit er placeretseparatfor at bevareoverskueligheden kapitel 3 og4. Men de er pi ingen mide sekundereog b6r gennemg6spA lige fod med det andet materiale. Det kan passendeg0res nir der bliver henvist til dem. Der er lavet en rakke /est som findes bag i noterne. De er ment som en repetition af det gennemgiede stof. Her checkesdet om eleven har forstiet indholdet af reglerne og om han/hun er i stand til at bruge noteme som opslagsvark. Pi testeneer det angivet r

Prresentation af al.fabet et Der er n&sten 100 re-gl^er i noterne og en del af reglerne indeholder ofte mange underpunkter.Det er selvfglgeligumuligt at lere alt detteudenad,og det er da i'eller ikke formilet. Regleme skal give et indblik i det fonetiske systemog dets mekanismers& elevensidenhenkan.s6getilbage i materialetefter svarpi konkretesporgsmil.Det viser med udgangspunkti eksemplerkan genskabeJn regel. sig dog at de fleste ele.verDesudenvil nogle regler blive brugt til hudlOshedog elevenvil uden blinkenlunne levere.en fornuftig argumentation,fx for hvornir en vokal er lang eller kort, eller om hvorvidt en given stavelsekan have st6d. Man kan ikke umiddelbart anvendenoternetil selvstudium.De krever en kraftis lrererstyring sidan at eleven bliver rettet si snart en fejl opdages.Jeg foresl8r at oplaverne laves i undervisningeni mindre grupper si lereren kan fglge diskussionerne1s'oin S9rn9mi foregi pi de studerendesmodersmil) og rette eventielle fejlagtige foriOg pi udtale er-i^ 9g^TryT-"ltation. Det er vigtigt at den studerendei kJassegennemgingen standtil PA DANSK-at argumenterefor sit resultat, fx 'p stflr i in?lyd, sfd"iudtul", .ob" eller "a et,lang1,si det udtalessom det skrives".Det trener talesprogetog venner den studerendetil at anvendeen^danskgrammatiskterminologi. Det er Olerforogi6 naturligt at undervisningenforegir pi dansk. For at elevenkan fi en rimelig mulighedfor at sigenoget,mi klassenhelst ikke have mere end 10 deltagere. . . .M|n kan begyndemed noterne efter 20 30 undervisningstimeri dansk. Det er en god ' id6 at bruge meget tid p6 $ 2-4 for at skabeet "lydbillede" if det danskesprog sivel akustisk som pi skrift. Stoffet kan leveres i en ugentlig dosis pi 45 minutier ('svarendetil ca. 2 sider) sidan at noternegennemgisph3-4 semestre. . .Det er ikke afg0rendeom eleven forstir ordene i eksemplerne.Det kan dog i begyndelsenv&re en g9d idg at angive en overs@ttelseda det otin erfaring at det"giver"# vis ". tryghed at have dette holdepunkt. DANIA er anvendt i en reduceretform mht. vokaler som det vist er almindeligt i fremmeds-progsundervisningen. Det er jo som regel hovedlos gerning at forsgge it l*." en udlendin g de 22-24 vokalkvaliteter som mangedanskefonitikere anvendei da de tleste selv veltrenededanskesprogorerkan have svrertved ath4re forskel. Desuden vokaltrappesystemet si prenttil sattet med de l4+1 vokaler.Det er da ogsi min !a"ss9r ertanng (og i pvrigt ogsi andres)at de l4+1 vokalerkan dannebasisfor en udriarket udtale. Det er klart at noterne ikke kan dekke samtlige regler. Der er en rekke smi udtaleregler som ikke er med: eksempelvis-rekke trojg?1. d".for kan man blive nodt til at soge efter hjelp andre stederniieleverne begyndeiit riill" ,u*." sporgsmil. Bag i denne bog er der opgivet en litteraturlistesom kaninvendes i denne,Og"n. Orla Sloths noter til fonetikundervisningenfor danskstuderendeved PoznarisUniversitet i Polen har veret med til at dannegruidtag for disse noter. Han har ogsi givet gode rid og kommentarerunder udarbejdelsJnaf ma'lerialet.Seniorforsker Pia farvia nai vreretbehjelpelig med gode rid og korrekturlresning.Tak til dem begge IensRasmussen

1. Prrsentation af alfabetet $ 1. Alfabetet abcdefg hijklmn opqrstu vwxyzn6it

ABCDEFG HIJKLMN OPQRSTU VWXYZEAA

$ 2. Konsonanterneog deresudtale b

- tbl (a0 kobe, (et) bord, bedre, abe, (et) lob - [w] peber,((at) kobe) - [w'] kobber

c

- [s] (en) cigaret,(et) centrum,(en) cykel, (en) alliance - [t] speciel - [d] cappuccino - [ts] Fredericia - tkl (en) caf6,(at) score,Christian,broccoli

ch

- tql (en) chance,(en) chef, (et) chock - [tj] chiPs,chili, zucchini

d

- [d] dansk,du, (en) dag, mandag,Valdemar - tdl (en) bedring, (et) hoved, (at) hedde,rpde - [d'] hedder,rOd - [ ] lidt, ondt, (et) land, (en) nordmand, hende

PrEsentationof alfabetet f

- [ .f - [fl F+ fransh Ufrq katre, forkolet, hof - [w] afleverc,afgrre

C

- tCl (O Cf,,Cod,Citte, (en) ry& (at) gore,ligge - [] (at) s@lgE - Ul jeg, di& (a0 l€ge - [j'] (en) leg, (et) strdg,Ilg - [t] (en) etage,(en) garage - [dj] getrtleman - [!ry]Norge,(en) fergc, (at) brage - [w'l (et) bjerg, (e0 tog, (en) bog - [] salg,billig

g n

- b] nej, nolsk, hvordan,(at) nynne _ [n'] drltsk, ond! (en) tand _ tnl (en)bedlitrg, Frantdg, (en) trance - [rl'] (en) sang,(en) batk' engelsk

p

- tpl (en fylde)pen,Poten,(en) pige, pi, trapez - [b] stop,(en) kop, (en) toppe,trappe,spille

q

- [k] quiz, quickstEp

r

- Fl rod, tret, Fes€ntatior\ fra, Rom, ftedag - U] lOrdag,gor, Amedka,Ilordmard, seilig - tt,l ti6dag, (et) bord, bor, sverige, feie

I

- [s] ses,hils€, serli& (etr) masse,tysk _ [t] (en) pension,(at) finansierE,sjov

t

_ [t] Tysuand, tak, tirsdag,va! (ar) tine _ [d] lidt, gpdt, citte, stor _ [d] rEget, forkOlet,bordet,vinduet - tql (en) infoflnation, (en) aktie, (en) patient

v

- [v] (en) vej, vin' (en) kvinde' (en) lavine - [rv] (at) savne,(en) mave,(at) g.ave,(e0 hav - tw'l dav, s.;ov

h

- [h] (et) hus,han,hun, grahar4her - [ ] hvad,hvor, hvilketr, hjemnE, (et) hjul

j

- [1 jeg, ja, (et) bjul, hjenre - Ul hej, Vejle, (at) stege - [j'] (en) haj, (en) vej, nej - tdjl job, jingle - [t] jonglor, jatour

k

- [k] KObenhavn,Amerika, (O kunne,komrFr - [g] tak, dansker,(at) skulle, (en) skole,paLke

I

- U lille, sedi& farvel, (en) influetza, (at) hitse, gul, Leif - ['] (en) hals,tuld, (etr)hal, salg,knald

w

_ [v] whist, waliser, wienersnitsel - [w] Wales,whisky, (en) wallxnan,(en) wok

m

- [m] med, i morgen, meget,tpmmermend, ham - [m'] frem, (en) lem, (en) kam, gm

x

- [s] (en) xYlofon - [gs] (en) taxa, (en) saxofon

z

- [s] (en) zone, bronze, (en) influenza - [ts] traPez,Harzen

g 3. Vokalerne

- [u] influenza,(en)kulde,du, (et) vindue,hun - [u'] sul,(et)hjul, brun - [u:] (en)kugle,(en)rune,Tue - [i] under,bukser,(a0 lukke

- [a] mandag,han, hvordan, skal, Hanne - [a'] Michael, (en) plan, Skagen - [a:] (at) bade, (en) hane, (en) svale - [0] tak, dav, fransk

- [y] syv,Jylland,tysk - [y'] syg,(et)lyn, by - [y:] syge,(at)lyne,(en)bYge - [P] tynd, (et) stykke,(at) dyppe - [tt] (en)ryg, (e0 bryllup, (at) brygge - [5] fyrre (40)

- [c'] har, (en) kran, travl, prag - [o:] (en) trane, (en) krage, (en) morale - [i] de, De - [e] hedder, ved, (et) led - [e'] sent,ses,ben - [e:] (at) hedde,nede, (at) dele - [a] (en) bedring, (at) vente, (at) sende - [e'] tre - [e:] rene, brede - [ii] er, (en) retning, tretten - [a] jeg, meget - [,] meget[modfl], forkplet

[fckp'lp]

- [i] (at) hilse,Gitte,lille, I - [i'] (en) fi|, fin, (et) svin - [i:] (at) vide, (en) silo, fine - [e] (en) kvinde, ikke, lidt, (et) vindue - [e] (at) ringe, (at) drikke, (at) springe - [cr] dig, mig, sig - [o] (et) foto, (er) ekko - [o'] god, to, (en) pr€sentation - [o:] (en) zone,Tove, (en) kjole - [i] onsdag,ondt, (en) onkel - [c] hvordan, (et) loft, (at) komme - [c'] torsdag - [c:] Norge, overbo

E

- [re] (at) srelge,(en)krelling,(at) skaelde - [a'] (en)hal, pren,skeg - [e:] (en)krede,krere,hrele - [ii] trret,fardig, brrende - [g] (en) molle,(et) fOl, (en)mgnt - [O'] forkglet,(en)sO,Mon - [g:] (at) mode,(at) kore,dove - [ti] tOmmermand, sgndag,(en)bOnne - [6'] (en)frg - [ti:] (en)hgne - [5] lgrdag,smor,gron - [5'] (a0 pflsm/re - [c] toj, (et)169 - tnl (a0 vigne, vfldskoet - [a'] ble,(et)lan,skri - [6:] hibe, (at)lane,(en)dise - tcl (a0 mfltte,(en)hind, blilig - [c:] 6rsag,dirlig, sirbar - [c'] tflrn,etflrig,skir

2. Det fonetiskealfabet..DANIA,' g 4. Dania [a] [a'] [a:]

mandag['man',da],land[lan,] plan [pla'n], Skagen[sga'R] dage [da:], hane [ha:p]

[o:]

dav [daw'], tak [tag] har [ho'], kran [kra'n] trane [tra:p], krage fkro:ry]

lbl

bo [bo'], oppe [cbe],lap

[o] [a']

ld'l

[lab] dise [d6:se],noter [no:dc] noder [no:dc], gud [gudl ud [ud'], flad [flad,]

[e]

hedder[hed'c], minde [mep]

[e']

sent[se'nd],ses[se's] nede [ne:fl], mene [me:p] (reducerete) aske[asge],nede

tdl tdl

[e:] !"t tfl

19] lnt til [i'] .i:l {] i'l il I ll l'l ml

[ne:Q] fransk [frun'sg], kaffe hof [kafa], [hcfl

gi [s6'], gik (prat. af ,at 96') [gig, hus[hu,s],graham[,gra,hom] ilde [ile], hilse[hilse] bil [bi,l],fil [fi'l] ile [i:f], side[si:fl] hei [haj], stsjerlsdcjc] haj [haj'], streg[sdrcj,] jeg Uojl,hjur [u'l] Kobenhavn ['k6bp,how,n], ekko[eko] lande[lane],alle [ale], vel [val] halv[hal,],fuld [ful'] meget[ma:dfl],stemme[sdema]

[m'] lnl [n']

frem [friim'], lem [em'] nej [noj'], minde [men], man [man]

tnl ln'l

bedring [bedrerl], synge[s6r1e]

lol [o']

foto [foto], ekko [eko] stol [sdo'l], presentation[pres4tago'n]

[o:]

stole[sdo:f],kone [ko:p]

tpl lrl trl [.r'] lsl Itl ltl lul

Polen [po'lq], epos[e:pcs]

[u'] [u:] lvl lwl [w']

tvl ly'l ly:l lel [e'] [re:]

dansk [dan'sg], mand [man'] engelsk[ren'lsg],bank [bor1'g]

r6d [rdd'], Brg f'n',r6' ], rugbr6d ['ru,br6d'] ferge [fiitvy], mor [mor] tirsdag [ti.t'sda],bord [bo.r'] s0 [s0'], ses[se's],ogsi [cse] sjel [ge'l], garage[go'ro:ge],hash [haq] torsdag['tc's,da],nota ['no:,ta] kulde [kule], du [du] sul [su'l], jul [u'l] kugle [ku:f], mule [mu:f] vand [van'], kvinde [kvene], Eva [e:va] krager [krc,:wc], staver[sda:wc] dav [duw'], hOvl [hdw'l] 'Jyl,land fiylan'], tysk [tysg] syg [sy'],lyn [y'n] syge[sy:o],lyne [y:ne] krelling [kaleq], melde [mele] hel [he'l], pen [pe'n] hale [hre:f],prene[pe:p] resten [riisdp], trat [triid]

tal [a:] Isl

vrerelseIvii:clse] molle [mole], f4l lf4ll

[g'l

s0 [s@'],forkolet [fc'ko'10]

[a:1 tnl

m@de[mo:de], kore [kO:c] tgmmermend ['tdmcman' ], s@ndag ['scin',da] fro lfrij']

ltt'l

Det fonetiskealfabet "Dania"

ltt:l t5l [5'] [5:]

tel [a'] li:l tcl [c'] lc:l ['] [:] ['],[,]

t.l

14

hgne[ho:ne] smgr[smdt],gron[gr5n'] pism6re['pc,sm5'c] smgre[sm5:c] under[fln'c],bukser[bigsc] l6n [i'n],6en [i'p] llne [6:p] vor [vc], top [tcb] tirn [tc'n],lir [c'] korte[kc:de],d8re[dc:] "st0d" "lang vokal" "hovedtryk"og "bitryk". franskbog[fran'sg,bdw'/, franskbogffran'sg bdw']. Pi dansker trykketofte pi fgrstestavelse.Hvis der ikke er noget""', sfler trykketpi fprstestavelse. Tryksvag/nultryk(udentryk)

Regler .for konsonantern es udtale

udtale 3. Reglerfor konsonanternes

(enkeltordet), men ikke komposita I de nrste to kapitler vil vi studeresimpleksordet og derivater (afledninger). De sidstnavnte behandlesi kapitel 5. (sammensaetninger)

$ 5. Definition For konsonanter defineres: type konsonantlyd v: vokal, k: konsonant,X6yoy:

Forlyd: (xrorr)

husfhus], f0rst i et ord Xforl" "

eller

antik [antig/ fgrst i en tryksterk stavelse "'Xfott""

Opgave Udtalfglgendeord!

Drekketforlyd: (xu*n.ron.)

skole I sgo:le], eftet konsonantog fgr vokal kx6r11o.1.v...

eller

skrive Isgri:wa] efter to konsonanterog fgr vokal eller kkX6*;.sor1.v...

lbanal,[ane], [bole], [bene],[trile], [ene], [brad],[jyde],[bgde],[b6ne],[grrine],[foto], ltulsl, lmano],[bcde],[kle:be],[gri:4],Isga:Q], [bry:0],[dr6:4],[dro:j], [gri:c],[sblade], [sgru:],[drom'],[sgrol'],[gid'], [da'], [ka'l], [hn'b],thaj'1,tsgOr'1, [bla'da'n],[fa'sa'n], lkal'ku'nl,[ba'la:0],[ka'no'n],[fone'tig],[k6:iv],[sgi:4],[sganc],[kadilog]

Indlyd: (xru')

skrive Isgri:wa] mellem to konsonanter k*o.ron.k"' trappe [traba], mellem to vokaler ...vxindv...

Dekket udlyd: (xo**.ou'.)

slapt [slabd], efter vokal og f6r konsonant

Udlyd: (xoor)

slapt [slabill, sidst i et ord

"'vX6rP.u61.k

...Xudl

eller

antik [anfigl sidst i en stavelsefgr entrykstrerk stavelse "'xuoi"' d.u[d.u], gd [8d'], d og g udtales som den skrives. Primer udtale: d og g udtales som d og w' Sekunder udtale: hedde[heda], koge [kd:we],

lepler.for konsonanternesudtale

16

Regler for konsonanternes udtale

; k og r kaldes pustede eller aspirerede. De tilsvarende upustede eller uaspirerede er ', g ogd'

$ 7. Regel

(onsonanterned, j, r og v kan udtales som d, j I og w. Disse udtaler kaldes semivoka-

Foran en fuldvokal udtales konsonantensom den skrives. Galder ikke forp, k ogt t dekket forlyd.

er. i, l, m, n, ry,r, v og semivokalerneer stemte.Alle andre konsonanterer ustemte. lpecielter b, d og g ustemte.

Eksempel mini lmini], ErO ln:r1'1,leopard[le:opa'd],kanon[ka'no'n] medi'ci'n[medi'si'n]

Ior vokaler defineres:

$ 8. Regel lkaldes neutralvokalen eller det tryksvage e. De andre vokaler kaldes fuldvokaler. in fuldvokal + semivokal kaldes en diftong: dejlig tdallil, hOj thcj'l

Opgave

Nirp, ft og r stir i dekket forlyd, indlyd eller (dekket)udlyd,udtalesde som[b, S, d] (upustet). Galder ikke vissefremmedord I absolutudlyd kanp, k og t udtalesbfldepustetog upustet.

Identific6r lydene i f6lgende ord: 8l0nne, skulle, dale, bQje, brede, kal'kun, damer, lejlig,hed, oxy'gen, kugle,pen

i 6. Regel [6r en konsonantstir i forlyd eller i dekket forlyd, udtales den som den skrives (prirerudtale). ielder ikke forp, k og t i drekketforlyd. ielder ikke for visse fremmedord.

Eksempel [lcrbc],stop...[sdcb],st spiser[sbi'sc],spor[sbor'],slipper[slebc],lapper

Isdcp] poter[po:dc],skatte[sgade],skat... [sgad],"'sk stor lsdoJ'],sterk [sdii"tg], lsgatl skole[sgo:lo],skriver[sgriw'c],snakker[snogc],trykker [trtigc],tak "' [t( tak! [tok] Opgave

Eksempel grine [gri:ne],fjerne[fj2irne],gnist [gnisd],brune [bru:ne]

Ilvilke udtaler er rigtige? Pe'ter flaske g€ester slappe lyst drikke opgave skipper

tr tr tr tr D tr tr tr

1. [pe'dc] 1. [flaska] l. lgestc] l. [slope] l. [Ost] 1. [drage] 1. [cpga:w] l. [skipc]

tr tr tr tr tr tr tr tr

2. [pe'tc] 2. [flasge] 2. [gaesdc] 2. [slabe] 2. [osd] 2. [treege] 2. [cbga:w] 2. [sgipcl

tr 3. ldreke] tr 3. [cpka:w] D 3. [sgibc]

Regler.for konsonantemesudtale skrakkelig tr l. [skrojkeli] steppe tr 1. [sdepe] tresko' tr l. [trAsgo'] katama'ra'nEl. [gadamo'ro'n] for'sterker rJ l. [fc'stiugc] mata'dor' tr 1. [matador'] Malko tr l. [malgo] katapult tr 1. [kadapul't]

16 tr 2. [sgrajgali] tr 2. [stebe] tr 2. [driisgo'] | 2. [kadama'ro'n] tr 2. [fc'sdiirgc] tr 2. [matator'] tr 2. [malko] D 2. [katapul'd]

tr 3. [sgrojkali] D 3. [sdabe] ! 3. [trasko'] tr 3.[katamo'ra'n] tr 3. [fc'sdiirkc] D 3. [madador'] tr 3. lkatabul'd]

$ 9. Regel I tryksvagestavelserudtalese somI a] . afusionererofte medd,j l, m, n, ryog'r, menogsi medandrekonsonanter. Dette noteresf /. Fusionener falkultativog afhengeraf dialektog udtalenstydelighed. Eksempel bilen [bi'len]/[bi'lp],gennem[gan'em]/[gren'ry]/gemrpl, regel[ra,el]/[rae'f] huse[hu:se]([hu:q]),passe[pase](tpql)

$ 10.Regel Det tryksvagesuffiks-ef udtalessomt-dl/t-dl Eksempel treet [tra' od]/[tre'fl], lyset[y' sed],drukket[driged],megettmcdQl

Reol.erfor konsonanternesudtale

$ 12.Regel j udtalessom[j] eftervokalog resultateter en diftong.(sei Ovrigt$ 82 og $ 86)

-oj-,-oj-* [cj] -ej-,-+ - 1-crjJ, Eksempel dejlig [dcrjli],hej [hojJ,haj [haj'], bgjle [bcile], soja[scia1

$ 13.Regel a) v udtales som hvl efter vokaler og semivokaler b) v udtales ikke, nir -lv stflr i udlyd

v (efter(semi-)vokal)- twl -lv - [] a) og b) grelder ikke i ordene:hoved, (at) have, havde, give, blive

Eksempel torv[tc'w] liv [iw'],leve[e:ry],hav[ho,w],lgve [16:ry], halv [hal'], tolv [tcl'], selv [srel'] Opgave Hvilke udtaler er rigtige?

$ 1t. Regel b udtales ikke foran j og v.

tj-' U-1,hv- - [v-] Eksernpel hjul [u'l], hjalp [al'b], hvad [vad]/[va],hvis [ves]

kvinde kaje lavine hvile bad'et solv reje mil'jo hjejle lyve

tr tr tr tr tr tr tr tr tr tr

1. [kwena] l. tkcial l. [lawi:ne] l. [hi:le] l. [bad'et] 1. [sol] l. [rojo] I' tmili@l l. Liejlel l. [ly:we]

tr 2. [kvena] tr 2. [kcje] tr 2. [a'vi:ne] tr 2. [vi:le] tr 2. [bad'at] tr 2. [sOlv] D 2. [rqia] tr 2, tmi[ol D 2. I\iqilel tr 2. [y:ve]

tr 3. [wi:le] tr 3. [ba00]

tr 3. [jqila]

'Ier for konsona temesudtale kal'v elve hjeel'pen rviv'l kur'v

tr ! tr tr !

1. [kal'] 1. [elve] l. [t{el'ba] 1. [twiw'l] 1. [kut'w]

20 tr tr tr fl !

2. [kal'w] 2. [elwe] 2. [jeef'bn] 2. [tviw'u 2. [kut'v]

! tr tr tr tr

3. [kal'v] 3. [alve] 3. [jeel'b4) 3. [tviv'l] 3. [kur'v]

14.Regel dtales som [rl] iforbindelserne -ng og -nk, samt i nogle fremmedord i forbindelserne ' -ant/-ent/-once/-onze/-ance.

Reelzr for konsonantemes udtale

$ 15.Regel a) dudtales blpdt nir det stflr i indlyd foran -a, og nir det stir alene i udlyd. b) d udtales ikke i forbindelserne -dt-/-ds-/-ld-/-nd-/-rdc) b) gelder ikke i forbindelserne -Idi-/-ndi-/-rdi-/-ldr-/-ndr-/-rdrd) d udtales som [d] efter diftonger med twl oe tjl. a) d (i indlyd foran -aog alene i udlyd) * [d] b) -dr - [d], -ds- - [s], -ld- - [], -nd- - [n], -rd- - [r:]/[:]

| - t - 1 ( g ) 1 , . ' k - F 1 g 1 , . o n - L . q ] , . a n t . t - q ] , - e n t . [ - o I | ] , - o D c e / - o n z e - [ - c l s e ] ' c ) -d) l d-jdi - - -[ l d i l ' - n-vdd i ' t- n d i ] ' - d i - - t l d i ] ' - l d . - . t l d r 1 t-jd-l' t-wd-l ce - [-ortss] Eksempel sang[sol'], ting [tel'], tungerc fel'ge'cl, flink [flel'g], bank [bol'g] se'son [sE's3rl],restau'rant[rEsdo'rol], temperainentlt@rnbaromq], aobonce[arcrlsg], broDze[brqs9], ambu'lance[ombu'loqsa]

(en)bande, b) $lder ikk€:inder,billard,andel, sehrn4stardad,valderDar, varde,bude, fardes,lerd, mord€r,trDrde,rekordakkord,torden,verden,tandeq (bold),byde, absur4 bordel,bastsrd c) getderikke:aldrc,plyndre,dundft,kending,Kolding,feding d) gelder if,*e: havde EkseDrpel

OpgaYe thiv ftlgsndeordfonelirklar's tol, natrgetdl, svin'gtel,bEng€ tdl, t n'k tal,banre[al, binket€]'svnke ttl

ad a) gade[ga:6s], lide [si:6e], rdd [166'], rode trd:6a1,ledning [e6ne4] ad b) godt [gcd], plads [plas], ild [il'], mand [man'], bord [bo.t'] ad c) veldig [valdi], grundig [grandi], nordisk [no.rdisg],aldrig [aldri], andre [andre], OrdruP lotdrib] ad d) hevde [hrewde],arbejde [c:boj'de], hgide, [hcj'de]

2

Resler for konsonanternesudtale ad b)

Opgave Hvilkeudtalerer rigtige? bedst bredt brod' Can'ada ferdig til'fel'dig kande fejde giorde skandi'na'visk klandre 'u,dan'sk (komp.) 'ud,dan'ne (komp.) vindue

D 1. [best] D 2. [bedst] tr 1. [braed] tr 2. [bret] tr l. [brtit] tr 2. [brdd] tr 1. [kan'ada] tr 2. [kan'ada] tr 1. [tudi] tr 2. lftrdi] tr 1. [te'fel'di] ! 2. [te'fel'ti] tr l. [kande] tr 2. [kanda] ! 1. tfojal D 2. [fade] ! 1. [giorde] ! 2.[&io:c] ! 1. [sgandi'na'visg]D 2. [skani'na'visg] tr l. [klanOc] tr 2. [klandra] I 1. ['u,Oan'sg] D 2. ['u,dan'sg] tr 1. [,ud'dan'e] tr 2. ['u,dan'e] tr 1. [venu] D 2. [vendu]

ledere Ue:dccl, lerere [lii:cc] tr 3. [besd] tr 3. [bredt] tr 3. [brctd'] tr 3. [ferti] tr 3. [te'fel'di] tr 3. [kane] tr 3. [fcjde] ! 3. [gjo:rda] tr 3.Iskandi'na'visg] tr 3. [klanre] tr 3. ['u,dan'e] tr 3. [vendu]

$ 16.Regel I indlyd, dakket udlyd og udlyd udtales r som [t] ellersmelter sarrunenmed en nabovokal (se igvngt vokaler).

a) -erJ-re-/-ne/-rer/-ner (tryksvagt)- [c] -ere b) (tryksvagt)- [cc] -ar c) [o:]/[c']/[a] -ar * d) [c]/[c']/[c:] e) -or- (normaltikke i udlyd)- [c]/[c']/[c:] f) -or(d)(normalti udlyd)- [-or]/[-or'] g) vokal+ -re - ["vokal I', +:/,1(reduktion) h) ellers r (i indlyd, (dakket)udlyd) r trl Eksempel ad a)

lober[o'bc],h6re [ho:c],fyrre [fc:c], k4rer lk4:cl, stlrrere [st5cc]

ad c) arbejde [cl:bcri'de],har [ho'], far [fa:] ad d) ir [c'], gir [gc'], hird [hc'], dfrrlig [dc:li] ad e) mor [mol] kort [kc:d], borger [bc:wc], orden [c'd{r], stor' [sdol']' ad f)

ad g)

ord [ol'], stor [stol']

bare [ba:]/([ba:c])

ad h) l4rdag [l5tda]' cafeteria [kafe'te'tja/o], her ['he'r']/[.ho],papir [papi't'], hverken lviitgn] Opgave Hvilkeudtalerer rigtige? bron'd arbej'dere fer'ie k0rer larme transskri'be're fyne videre A'mer'i,ka Ka'rina fri' bror rekvi're're kors kor'

tr l. [bl5n'] ! 1. [o:boj'dcc] tr 1. [fc'jo] tr 1. [kO:le] tr 1. [ume] D 1. [tronsgri'be'c] D 1. lfCre] tr 1. [vidra] tr 1. [a'met'i,ka] tr l. [ko:'i:na] tr 1. [fi'r] tr l. [bro:] tr 1. [rekvi'c'c] tr l. [kols] tr 1. [ko.t']

tr 3. [brlin'] ! 3. talboi'dccl ! 2. [otboj'detc] tr 3. [feri'ie] tr 2. [fe:'ie] tr 3. [ko:cc] tr 2. [kg:c] tr 3. [lo:me] tr 2. [c:me] tr 2. [uonsgti'be'c] tr 3. [tronsgri'be' D 3. [fCc] tr 2. [fC:c] tr 3. lvidcc] tr 2. [vid"te] tr 3. [ame'ci,ka] tr 2. [a'mc'i,ka] tr 3. [ko'ri:na] tr 2. [kui:na] tr 3. [fii'] tr 2. [fri'] tr 3. lbroc] tr 2. [btor] 'c] tr 3. lrekvi'ree tr 2. [rekvi'c'c] tr 3. [kc:s] tr 2. [ko:cs] tr 3. [kc'] tr 2. [ko:c]

tr 2. [bc5n']

Reelerforkonsonanternes udtale

24

$ 17.Regel

Reeler .for konsonanternes udtale ad c) daglig [dawli], tog [tiw'],lig

a) g udtales som 19/ nir g stir som dobbeltkonsonant,eller g stir foran /. Grlder ikke suffikset -igt b) g udtales ikke efter a [a], i, e, o [o], u [u], e, y og O,men forlanger ofte vokalen eller

ad d)

giver den stOd. Dog udtales -0g- ofte t-cj-l og -eg- ofte [-aj-]

ad e)

srelge[saelje], alge [alie], salg [sal']

c) g udtales som 1wl efter a[a], u [d], o tdl/tcl, d og t d) g udtales som [j] efter I og normalt ikke i udlyd e) Suffikset -igr udtales som [id] i udlyd

herligt [halnd], dejligt tdailidl

Seigvrigt$ 14

Hvilke udtaler er rigtige?

Opgave 'Vegger,by'

a)-ee-- [e]

bage -t

-gt- - t-gd-l b) -ag-, -ig-, (-eg-),-og-, -ug-, -iPg-,

bor'g

[ :]/[' ]/[] (fortungevokaler) -Og-,-eg- - [-ci-, -oj-]

digt

c) -ag-, -ug-, -og-, -ig-, -rg- - [-sw-, -iw-, -iw-/-cw-, -flw-, -tw-l (bagtungevokaler)(se i 6vigt vokaler) d) lg- - [-lj-], -le - [-l] e) -igt (suffiks) - t-idl

b0lge K0ge blege bruge brugt billig e'gentlig lagkage saglig

a), b), c) og d) gelder ikke for ordene:ryg, dig, sig, mig, etage,geni, lagde, sagde,spprgsmil, sporge,solgte.

Eksempel ad a) ligger [egc], hygge [hyge], lagt [cgd], stegt [sdegd], lygte [l0gde] ad b) dag [da'], sige [si:], neger[ne:c],lrege[a:], to'g [to'l lege [oje], nggle [ncjle]

[liw']

legge

tr l. ['vegc,by'] tr l. [bawe] tr l. [bc'w] n t. Folgal tr 1. [degd] tr 1.[ko:we] ! 1.[bloge] tr 1.[bru:] tr 1. [br6gd] D l. tbiliel tr 1.le'endlig] tr 1.[owka:w] tr 1.[sqili] ! 1.flrege]

tr 2. ['ve:c,by'] tr 2. [ba:e] tr 2. [bctw] tr 2. [bolo] tr 2. [dekt] tr 2. [ko:ja] tr 2. [bloje] tr 2. [bruwa] tr 2. [briwd] D 2. lbiliw] u 2. [ejendli] tr 2. [cwka:a] tr 2. [scwlig] tr 2. [awe]

il 3. ['ve:wc,by'] O 3. [ba:je] tr 3. [bct'] tr 3. tboljol tr 3. [dewt] tr 3. [kO:a] tr 3. [blCIJo] tr 3. [bruje] tr 3. [brild] tr 3. [bili] tr 3. [e'endli] tr 3. [o:ka:] il 3. [sowli] tr 3. [e:e]

$ 18.Bemrerkning b kan i nogleord udtalessom[wl i indlyd og udlyd' Eksempel skib[sgiw']/[sgi'b],skibe[sgi:we]([sgi:be],lobello:wel/[lg:be]' kobe [ko:weVkg:bel

4. Reglerfor vokalernesudtale

Ovelse Udtal folgende ord:

$ 19. Vokalernesartikulationsmideog -sted

H0je vokaler

til

v-rekken

u-rakken

lil: bide lel: bede lel: bere liil: bradder lal: bade [a]: barme

[Y]:tY'r [Q]:t6't [o]: t$'r [5]: tOr

[u]: lune [o]: Lone [i]: lane [c]: Lotte

[i]: Line [e]: Lene [e]: lene liil: lerke [a]: lande [o]: Iarme

[Y]:sYle [O]:sole [6]: surfe [5]: Soren

[u]: Tune [o]: tone [i]: tile [c]: korte

lul

tyl lel

lol

tsl lel Fortunge

i-rrekken

Itillel

tel

tal

Bagtunge

t5l lal

tcl

Vokalemekan vere korte,langeog stgdte(medst@d)' Udtal fglgendeord:

lol Lav vokaler De tre rekker kaldes vokalrrekker (eller vokaltrapper): hhv. i-rrekken, y-rrekken og u-rrekken. i-rrekken tilhorer de urundede vokaler. Man siger ogsi at udtalen er bred fordi man g0r leberne brede ved udtalen. y-rekken og og u-rekken tilhorer de rundede vokaler fordi man former leberne som en cirkel eller ellipse ved udtalen. Eksperimentdrselv.

Ovelse

i-rekken

lil: lel: [e]: [A]: lal: [o]:

kort

!s!g

stodt

dit det vek resten da rat

dine

di'n

lede

se'

eede - (v?i:clse)'

kne'

dage gratis

da'g ra'dio

Reeler.for vokalernes udtale

29

v-rekken kort

lang

stddt

ad d) bil [bi'l], bus [bus], (et) tal [tal], stol [sto'l]

lyl: l0): [
sygt lgfte sv0mme smor

syge labe h4ne sm0re

sy'g la'b rg'b pismO're

u-r€Ekken lul: lol:

tel lcl

nu foto summe loppe

uge kone iben borge

ru' ko' at

nor'm

$ 20. Regel l) En vokal kan kun vare lang eller stodt hvis den st6r i en trykstark stavelse. Dvs.en vokal i en tryksvag stavelsekan ikke vere lang eiler stodt. l) Hvis en vokal (i en trykstrerk stavelse)stir foran dn konsonant i indlyd eller udlyd, vil rokalen ofte vrerelang eller have st6d. :) Hvis der stir to konsonanterefter en tryksterk vokal, vil vokalen ofte vere kort. l) I ord der ender pi en tryksterk stavelseaf typen -vk, er vokalen ikke lang. Men man an ikke sige om den er kort eller stodt. r)'b) og c) gelder ikke altid i komposita,fremmedord og visseb/jningsformer. Eksempel ad a) grine [gri :ne], be'ty'de,lige[be,ty,de,li' e] ad b) dame [da:me], ba'nal [ba'na'l], be,lyse [be,ly'so],hane [ha:ne] ad c) damme [doma], banner [ban'c], lyst [lOsd], Hanne [hana]

Opgave Hvilke udtalerer rigtige? kane kande bane bande kalde synge dyne krage dreng gratis tAbelig

tr tr tr D tr ! tr tr tr tr tr

1. [ka:ne] 1. [ka:ne] 1. [ba:ne] 1. [ba:ne] l. [kalo] l. [spne] l. [dy:na] 1. [krawe] 1. [dro:jq] l. [gro:dis] 1. [tebeI]

tr 2. [kana] tr 2. [kane] D 2. [bana] tr 2. [bane] tr 2. [ka:le] tr 2. [so:qe] tr 2. [dyne] tr 2. [kro:we] tr 2. tdrqiql tr 2. [grodis] ! 2. [te:beli]

$ 21. Definition En vokal kan have "r-pivirkning". Det betyder, at der stir et r umiddelbart foran eller bagved vokalen.

Eksempel pr6ve,sp0rge,ringe, stjerne,fra

* 22. Regel Hvis en vokal er lang eller stodt, udtales vokalen som den skrives (primrerudtale).Galdt ikke altid hvis der er "r-pivirkning".

Eksempel lav [a'w], lave[a:wo], le' [le'], leve[e:we], skib [sgi'b],skibe[sgi:bel,sko 1 [sgo'],skole[sgo:le],ru [ru'], rune[ru:ne],lyn[y'n], lyne[y:ne],lan [e'nl [sg:oJ,l6n[Ifl'n],l6ne[6:ne] lane [e:ne], sog[sO'],56ge |

Ier for vokalernesudtale

30

Reslerforvokalernes udtale

31

13.Regel Opgave
Ilvilke udtaler er rigtige? (brug evt. appendiksB) stoppe bedst gang' lobe sti'l gynge lille bin'd sonner kelder mell'em

tr D D tr tr tr tr tr tr tr tr

l. [sdibe] 1. [besd] l. [gqtl'] l. [obe] 1. [ste'l] 1. [gy:ne] 1. [ale] 1. [bcn'] l. [s5nc] 1. [kiilc] 1. [mal'rp]

tr 2. [sdcbe] tr 2. lbasd] tr 2. [gan'] tr 2. [g:be] tr 2. [sti'l] tr 2. [go:ne] tr 2. llele] tr 2. [bin'] tr 2. [sync] tr 2. lkolc] D 2. [mel'rp]

tr 3. [stcpe] tr 3. [besd] tr 3. [gen'] tr 3. [obo] tr 3. [stel] tr 3. lgoqe] tr 3. Uilol tr 3. [bcn'] tr 3. [sOnc] tr 3. [kalc] tr 3. [mal'rp]

S 24. Regel Eksempel

i: e: E:

a:

v: p:

u: o: a:

vokalglidning i - [e]: ligge[ege] * [e]: elske[relsge] " ay0u-

ingen vokalglidning

i - [i]:

sifr lsifd]

t - [a]: kelling [kreleq] pakkelpoge] u - [a]: alle [ale] lyst [gsd] y - [y]: lyst [ysd] svomme[svtime] 0 - [Al: kokken [kgg+] luft [Hfd] o - [u]: kulde [kule] komme[kcme] o - [o]: mor [mot]

[a]: lgl: [6]: [6]: o' [c]: i - [c]: hand[hcn']

fl - [n]:

Vokalglidning ved r-pivirkning Hvis en vokal i i- eller y-rakkenhar r-pivirkning, vil den ofte gi et trin nedi rekken. Galder ikke altid hvis r stflrefteren stodtvokal. Hvis vokalener kort og alleredeer giet et trin ned,vil dengi et ekstratrin ned. Bksempel stjerne[sdjiirne],pr6ve[pro:we],tryk [trdg],frerdes[fiildes],sm0r[sm5't], trappe[trobe], frg'ken [fr6'gp]. men le'r [e'J], stg'r[sdg'l]

vflgne [viwne] Opgave Hvilke udtaler er rigtige? sterk fr4' str@m' verden regne

tr D tr tr tr

1. [sdatg] 1. tfry'l 1. [sdrljm'] 1. [vetdq] 1. [riiine]

tr 2. [sdatg] tr 2. [frt'] tr 2. [strcim'] tr 2. [vordn] tr 2. lrqine]

tr 3. [sdug] tr 3. [frtt'] tr 3. [sdrom'] D 3. [viud+] tr 3. [rrcjne]

Reolerforvokalernes udtale farve ty'r sto'r gr0^r1

D 1.[fo:we] tr l. [to'r] tr 1.[sdc'r] tr 1.[grgne]

tr 2. [fuve] tr 2. [ty't] ! 2. [sdo'r] I2. [grg:ne]

tr 3. [fa:we] tr 3. Irn'rl tr 3. [stc'] D 3. [erine]

:

9 27.Bemrerkning (Kpbenhavnerreglen) Hvis en st/dvokal stir foran en semivokal, da vil man i moderne dansk (specielt i

$25.Regel

Kgbenhavnsomridet) ofte se at stgdet bliver flyttet fra vokalen til semivokalen.

Hvis en vokal stir sidsti en stavelseog trykketer pfl en af de neste stavelser. udtales vokalensomdenskrives. Eksempel be'gynde [be'gone],ba'nan[ba'na'n],ko'pi' [kopi'], zoolo,gi[soolo'gi'] Opgave Ilvilke udtaler er rigtige? fata'l oxy'ge'n da'te're sta,tu'e're mone'te'r korpu'len't

tr tr tr tr D u

1. [fatqu 1. [cgsy'ge'n] 1. [do'trc'c] 1. [sda,tu'e'c] 1. [monete'l] 1. [kcbu'len'd]

tr 2. [fo'ta'l] tr 2. [cgso'ge'n] tr 2. [date'c] tr 2. [sdo,tu'e'c] tr 2. [mone'te'r] tr 2. [kcbc'len'd]

tr 3. [fa'ta'l] tr 3. [cgsd'ge'n] tr 3. [dote'c] tr 3. [sda,t6''e'c] tr 3. [mone'te'l] tr 3. [kcpu'len'd]

$ 20.Regel Hvis et ord enderpfl en kort vokal,si udtalesvokalensomdenskrives(primrerudtale). Gelder ikke ri og tryksvagte somudtalesI c] og el/t . t I Eksempel juni [ju'ni], patd[pa'te],cirka[girga] m|ig , tmiljol, nu [nu], solo[so:lo],si [sc], spise[sbi:s(e)] Opgave Skriv fglgende ord fonetisk: foto, renommd, Li'be'ria, guru, ni!, krise, sulu, gfuende

Eksempel fo'd - fod' kvre'g- kvreg'

bo'r - bor' li'g ' 15t'

Komposita. qfledninser o g bajninger

5. Komposita,afledningerog bgjninger

Opgave Lav komposita og skriv dem fonetisk:

I komposita, afledninger og bojninger sker det tit at reglerne i kapitel 3 og 4 ikke giver den rigtige udtale. ved dannerseaf komposita og afledninger andres tryk- og stodforholdene samtvokallrengder.Stod og vokallrengdeandres ligeledes under bojning. Derfor kan vi forst efter kapitlerne om tryk og stod danne os et endeligt overblik over disse former. Herunder kommer dog et par nyttige regler som kan anvendes allerede p6 nuvrerende niveau.

bi'l+forretning,fla'g+stan'g,hO'+stak,sy'+maskine,t6'+neg'I,gri+Jig,hi'b+-lO ta'g + rende,lan'd + man'd

S 29.Regel

Nir man bgjer verber, adjektiver og pronominer med lange og stgdte vokaler, kan disse vokaler blive korte. i, e, e, y og O bevarer vokalkvaliteten. a, u, o og d "ghr" nedi vokalrekken. Dette sker ofte pga. reglen om kort vokal ($20) og reglenfor st6d ($59)

$ 28.Regel Eksempel Hvis et etstavelsessubstantiv med stodvokaler det forste

ord i et kompositumeller overled i en afledning, mister vokalen sit stod og bliver kort. Vokalkvaliteten bliver bevaret for alle vokarer med undtagelseaf a og d som ofte bliver tll [a] og I c] . Gelder ikke altid i komposita med s_fuge (sei gvrigt 988) Eksempel s0 [s0'] - soman'd['s6,man,] sne[sne'] - snevejr['sne,veJ'] ag [re'g] - eggemad ['ege,mad] hus [hu's] - husmor ['hus,mot] sko [sgo'] - skoforretning ['sgo,fcriidnerl] dag [da'] - daglig ['dow,li] ble [bH'] - blilig ['blc,ti] ny [ny'] - nyri'g ['ny,ri'] men skab [sga'b] * skabsdor['ska,bs,dp'r](s_fuge- st6d bevaret) skib [sgi'b] - skibsmast['sgibs,masd](s-fuge- stOdforsvinder)

mi'n [mi'n] - mit [mid] fe'd [fe'd] - fedt [fed] ede [e:de] - edt [ed] lY's [ly's] - lYst [lysd] kgbe [ko:be] - kobt [kobd]

bage [ba:e] - bagt [bogd] bruge [bru:e] - brugt [brflgd] go'd [go'(d)] - godt [gcd]

ble' [ble']- blet[blcd]

Opgave

Skriv fOlgende ord fonetisk: grA' - grit, s4ge - sggt, slebe * slee'b - slebt. dine - di'n - dit. tabe - ta'b - tabt, hvide - hv

6. Tryk som virkemiddel

g 32 Deftnition: TrYktYPer De forskelligetryktyper sigernoget

om hvilken funktion et tryk har i et ord eller en

$ 30 Hvader tryk?

srtning.

Tryk er et ganskekompliceretfanomen. Det er en blandingaf toneendring,varig_

udtalt isoleret - altsi uden for Leksikalsk tryk er det tryk et ord har nir det bliver sammenhrng. Det er dette tryk der er angivet i ordbgger'

hed/lrengde,kvalitet og intensitet af en lyd. Man kan forenklet sige at det er en m6de at fremhave en stavelseeller et helt ord p6. Nogle ord har per definition tryk; andrehar det i vissetilfrelde nir man vil opni en vis effekt eller betydning.

Eksempel .han"stod"p6'bussen .en'dansk'bog .96'pi.ham

'stod .pi'bussen "han "en'dansk,bog 'g&'p6 "ham

EksemPel 'tommer,mend

Der er i princippet uendeligt mangetrykgrader, men vi vil her kun skelne mellem fire trykgrader; hovedtryk, bitryk, overtryk og nultryk.

'bil

'oven'over

Lrg merke til at et ord godt kan miste sit leksikalske tryk nir det findes i en sammen hang.

Eksempel en'flaske

$ 31 Definition: Graderaf tryk

ka'non

filolo'gi

en ^flaske'snaps

Syntaktisk tryk er tryKordelingen bestemt af den syntaktiskesammenhang.Syntaktisk tryk angiveret fast betydningssystem.

Eksempel Bksempel Hovedtryk (') Bitryk(, ) Overtryk( " ) Nultryk (.)

en

'dansk'bog

'dansk,bo en g

(en bogfra DIe (en lerebog i ttansk)

en fan"tastisk'film (eksalteretbeskrivelse) 'bussen (han steg ind i bussen"han .stod .pi dynamisk) 'stod 'bussen (han befandt sigpd bussen_ .han "pi statisk)

(kvalitet) "en'dansk'bog 'st6.pi'bussen (stationrert) "p6'baenken

"en'dansk,bog .sti"p6'bussen

(funktion) (dYnamisk)

Qsrepositionsled)

Tryksvagepronomineri letledspositionener ogsi et eksempelpi syntaktisktryk. Idiomatisk tryk er den specielle trykfordeling der findes i idiomatiske/fasteudtryk' Dette tryk afviger fra det naturlige syntaktisketryk og angiver at vi har med en anden betydning atg4re end den bogstavelige.

Af ovenstdendesesdet tydeligt at det er vigtigt at skelnemellem hovedrrykog bitryk, og mellem tryk og nultryk idet trykvariationernegiver storebetydningsforskelle. For at f6 et overblik over dissebetydningsforskelleinddelestrykkenei tryktyper.

Eksempel at sove til middag 'middag(han sov en halv time efter at have spistkl. 12) (idiom) "han "sov .til

Tryk somvirkemiddel

?,e ,_

hvorimod 'sov 'middag(han sovda klokken var 12)(bogstaverig betydning) .han .til

Relieftryk er tryk der er bestemtaf faktorer uden for sretningenog kan derfor kun forst6s i en kontekst. Det anvendestil at fremhave en sammenligningeller en modsretning. Eksempel 'han gik i Brugsen mens jeg gik til slagteren(sammenligning) 'han 'hun sov til middag, gjorde det ikke (modsetning) det var en "gammel'mand,ikke en "ung'mand(modsetning)

$ 33 Regel I hver ytring (oftest en s€etning)er der mindst 6t hovedtryk' Eksempel -'Hvor skaldu'hen? - I'parken. - Gir du a'lene? - Det 'g0r jeg da 'altid. - 'Det var'meget'modigt af dig.

Opgave Emfatisk tryk bruges til at fremheve et element i en ytring. Dette sker ved at endre pi trykfordelingen. Fx

en fanltastiskfilm (overtryk) 'frem_ragende en film (hovedtryki stedetfor bitryk) en llmi'nent film (hovedtryki stedetfor nultryk) enlfan_tastisk film (fuldstendigtaltemativttryk) Ovelser Prov medOrerneog intuitionen at finde trykkene i fglgendesretninger. Prov samtidigat finde ud af hvilke tryktyper der er tale om. Der kan vrereflere losninger. 1) pigengir pi gaden 2) det regner 3) hanser{ernsyn 4) hanvil sedernsyn 5) kan du lide rejer? 6) derer mangemennesker pi gaden 7) bilen er giet i stykker 8) haner dum 9) det er sjovtat sefodbold 10)bordetstir ved vinduet

Sret6t tryk i hver sretning,si den kommer til at lyde naturlig' I nogleaf setningernekan der vere flere muligheder' 1) hun drak sodavand 2) det var koldt 3) hun havdesetham 4) jeg sagdedetjo 5) hun gir i skole 6) det var det 7) jeg skalgi 8) hvor har du Parkeret?

Leksikalsk trvk

40

7. Leksikalsktrvk

Opgave Dan adjektiver med endelserne -som/-ig/-lig/-elig af fglgende ord, og plac6r tryk. Brug evt. Nudansk Ordbog eller Retskrivningsordbogen. 'kedsom, 'udholde, be'ger, 'tilfelde, 'oprinde, 'omtanke,be'svar, 'forskel, antage,vold

$ 34 Regel $ 36 Regel Genereltliggertrykketi danskeord pi fgrstestavelse. Der kan vaerebitryk pi 3. og evt. 5. stavelsehvis der ikke er tale om et suffikseller kompositum.

Adjektivendelserne -agtig/-deles/-fddig/-ferdig/-modig/-sommelig/-vrerdig fltt hovedtryk nflr overleddet kun har 6n stavelse.I de Ovrigetilfelde fflr overleddethovedtryk og endelsenbitryk.

Eksempel 'kvinde 'skrive

'lejlig,hed

'kravle

'plante

'tibe

'laban

'bornene

En lang rrekke ord, heriblandt fremmedord, har dog trykket et andet sted. I det fplgende presenteresnogle regler for hvornir trykket ikke er pi f6rste stavelse. De fremmedord der ikke er omfattet af folgende, vil som regel have tryk pi det sted som ordet har i originalsproget.

ga'loche(ga losche: via tyskfra grresk)

$ 35 Regel

tfll'modig *'over,modig elsk'vrerdig *'nrevne,vrerdig

sar'deles * x stil'frerdig -'grede,frerdig fred'sommelig - i'

Opgave ord. Srettryk pi folgende

affeldi aldeles, srerdeles,fabelagtig, biordsagtig, fejlagtig, fingerferdig, kunstferdig, retferdig, drikfallig, lemfeldig, frimodig, overmodig, sparsommelig,langsommelig' anbefalesesverdig, elskverdig, kreditverdig

Sammensatteadjektiver med endelseme-som/-ig/-lig/-elig har hovedtryk pi stavelsen lige foran endelsen.

'al'vor -

barn'agtig *'drenge,agtig til'freldig * x

* ansiver at der ikke findes et overled med flere stavelser

Eksempel reli'ef (relibf:fransk)

Eksempel 'mis'tanke -

Eksempel

mis'tanksom

al'vorlig 'ejen'dom ejen'dommelig

'en.fold -

en'foldig 'an.,se* an'selig

$ 37 Regel

Prefiksernebe-/ge-/er-/fur-er tryksvage.for er dog kun tryksvagtnflr det svarertil det tyskeer- eller ver-: Eksempel be'gynde

er'kende

for'svinde (ve r'schwinden) 'forbe.rede( vorbe,reiten)

8e'h0r for'vente (erwarten)

42

Lek.sikalsktrvk

Opgave Set tryk pi folgende ord. benregte,gebis, forandre, betragte,beboer, erfare, bedrage,foragte, ern&re, fornavn, forben, forsorg,gc. inst, forsone,forspring,erhverv

$ 38 Regel Alle infinitiver med endelsen-ere har tryk p& andensidstestavelse. Trykplaceringen bevaresunder bgjning. Det sammegelder ofte for substantiverdannet ud fra sfldanneinfinitiver - dog ikke med endelsen-ion. Eksempel le'vere * le'verer- le'verede- le'veret- le'vering- le'veringenle'veringer - le'veringerne invi'tere - invi'terer - invi'terede- invi'teret(*invita'tion) Opgave Set tryk pi f6lgende ord.PrOvat laveverbalsubstantiver d6rhvordeter muligtogsrettryk.

apo'tek - apo'teket- apo'teker- apo'tekerne direk'tor - direk'toren - direk'torer - direk'torerne prda'gog - pada'gogen- peda'goger- peda'gogerne hospi'tal - hospi'talet- hospi'taler* hospi'talerne nor'mal - nor'malt - nor'male tele'fon - tele'fonen - tele'foner - tele'fonerne sekrre'trer- sekrae't&ren* sekr&'t&rer - sekre't&rerne universi'tet - universi'tetet- universi'teter- universi'teterne for'mat - for'matet - for'mater * for'materne pa'rat - pa'rat - Pa'tate uni'vers - uni'verset- uni'verser- uni'verserne ate'ist - ate'isten- ate'ister - ate'isterne vio'lin - vio'linen - vio'liner - vio'linerne formi'dabel - formi'dabelt - formi'dable ho'tel - ho'tellet - ho'teller - ho'tellerne spe'ciel- spe'cielt- spe'cielle skanda'los- skanda'lost- skanda'lose tele'skop - tele'kopet- tele'skoper- tele'skoperne

absorbere,illustrere, imitere, kassere,kvittere, diskriminere, legitimere, passere,manipulere,

lo'gik - lo'gikken - lo'gikker - lo'gikkerne patri'ot - patri'oten' patri'oter- patri'oterne

markere, mobilisere, supplere,tatovere

*handel, hovedl^s, 'stadion,juni, juli, tsali, Haiti o.a'

$ 39 Regel

Opgave ord. Set tryk pi folgende

Nesten alle ord der slutter ph -i/-ion/-ur/-tel
-

figur, tastatur' fonologi, kontinental,deklinabel,skulptor,absorbtion,konvention,advokatur, pedagogik' serips, sociolog, kartotek, aktor, invers, projektor, analogt, abbedi, filologerne, bibliotek' millioner, palatal, optimist, mikroskop, tribunal, saxofon, tyfon, arbitrer, benzinen, apparatel' granat' parlamentaer,aktivitet, station, kompleksitet, rivialitet, idioten, aggregat, realiste vikariat, forrrederi, humgr, administration, fobierne, pervers, aktivist, videotek, kreatur, vitamin, hermelin,variabler,assurand0r,visuel, nerv@s

Izksikalsktnk

44 LEbtMtt^

tt v^

)

$ 40 Regel Opgave Nasten alle ord der slutter p6 -itisU-etisl
Eksempel po'litisk- po'litisk- po'litiske at'letisk- at'letisk' at'letiske fa'natisk- fa'natisk- fa'natiske te'ater - te'atret- te'atre- te'atrene gym'nasium- gym'nasiel- gym'nasisl- gym'nasierne agi'tator - agi'tatoren- agita'torer- agita'torerne Opgave Set tryk pi fglgende ord. administrator, alfabetisk, aristokratisk, asiater,asketisk,emulgator, enklitisk, diktator, fanatisk, flegmatisk, fonetisk, haitisk. infiltrator. isrealitisk, koater, magnetisk, monokromatisk, observator, poetisk, stakater,syntetisk, telepatisk, yemenitisk, ventilator

$ 41 Regel I kompositaog afledninger(somikke er nrevntovenfor)vil forstedel havehovedtryk. mensandendel (somregel)har bitryk. Hvis forstedel i sig selver et kompositumeller en afledning,vil bitrykkether forsvinde. Sammenskrivninger har to hovedtryk. xdr ti, dr hundrede, dr tusinde, hu kommelse, Kpben havn, christians borg o.a.

Eksempel 'regel -massig-'regel,massig + slag +'kraft -'slag,kraft 'gennem 'slag - 'gennerqslag + 'uden 'uden'for +'for -

'genner4slag+ 'kraft - 'gennemslags,kraft

Set tryk pi fglgende ord

togbane, togtrafik, togtrafikregulering, hovedtryk, vandledning, ovenud, udsalgskatalog, tandpastasmil,gadedreng,indenfor, brosten, luftkastel, semesteropgave,semesteropgaveskrivning, talepedagog, forirsrulle, nedenom, danserestaurant,idiotkomma.

yntaktisk tryASubstantiver

46

ad b)

8. Syntaktiskrryk

.Hans'Nielsen .Marie-Lou'ise

'i skal nu se pi trykfordelingen i en setningssammenhang.Da ord inden for samme rdklasseofte opfBrer sig ens i forhold til tryk, ser vi pi ordklassernehver for sig.

"Jens"Jprgen'Thorsen .Tage.Schou-'Hansen 'Niels'Frederik'Severin'Grundtvis

ad c) Direk.tgr'Larsen, .tandlege .Jens'Hansen, "onkel'Joakim,"kong'Valdemar, . formand'Mao, Ca.fe'P oznai, . Villa'Rosa, Disko"tek'Flip

8.1 Substantiver Opgave

42 Regel

Set tryk i fOlgende sentenser. en pose bolsjer, 2 6rs hirdt arbejde, et kilo oksek6d, en flaske vin, en eske teendstikker,hvilken slags ost?, en sneseg, et stykke vej, en times tid

ubstantiverer trykstrerkemed f6lgende undtagelser a) Et substantivder er umiddelbart mrengdeled,er tryksvagt. Stir mengdeleddet ikke umiddelbart ved siden af ordet, det beskriver. eller er det genitivisk, er trykket ofte fakultativt. Gelder ikke visseidiomatiskudtryk:en et "dags!fo[ .par .kroners benpe.5 .graders 'fua;t

b) I navnehypotagmer er derkuntrykpi sidsteled. Er der tre eller flere for-/mellemnavne,vil der dog vreretryk pi alle navnets led. c) Titler pi personerog institutioner er i reglen tryksvage. Galder ikke fx band.mag. Irolm,ilr. phil. Larsen,departe'mentschef lan Don

Bksempel 'hesten'lgber p6'marken 'minen er'lavetaf 'gr6n'ost hardu 'pengenei 'lommen?'statsministeren'leder'landet ad a)

et .par'kroner en .'del af 'bgrnene 'to "'mineders'husleje

et.stykke'sabe 'seben et .'stykke af 'kvarters'tid et

et.glas'Ol et med'Ol '5 "'glas .'irs'fangsel

Opgave navneogtitler. Set tryk pi folgende Lars Nielsen, Pizzuia Str6get, fyrst Igor, Niels Viggo Benzon, hr. Larsen, Sankt Peter, Hotel Hflbet, Karen-Margrethe, Mette Gram-Hansen,Lise Ngnegird, Hans Christian Andersen, grev Adrian, lektor Blomme, lerer Andersen, fatter Ole, Villa Villakulla, Pia Lise Kathrine S0rensen, Sven Age Madsen, Peter, Niels Peter, Hds Majestet Dronning Margrethe

$ 43 Regel Artikler der anvendesi forbindelse med bestemteog ubestemteformer af substantiver,er tryksvage.

Eksempel .enmand,"denlille bil, .et stortskab,.detdflrligevejr

8.2Adjektiver 8.4 Pronominer

$ 44 Regel Adjektiverer altid tryksterke. Ajektiverder angivermengde,kandog vare tryksvage. Gaelderilr,ke:,Storetsededag, .Lang Fredag, .Kristetigt Dagbtad

Eksempel 'katten er'stor og 'fed det var da .'ikke noget 'nyt

det var et 'gammelt 'hus han var'kold som en 'dOd,fisk

han lreste.'mangeb6ger

$ 46 Regel Personlige,possessive,relative,refleksivepronominerog nnn er tryksvage. Gelder ikke i fplgende tilfelde hvor pronominet er tryksterkt: a) nflr possessivepronominerbrugessubstantivisk.

b) nir pronominet er kerneled i et hypotagmeeller en del af et paratagme. c) nflr pronominet i akkusativ er placeret i forfeltet (F) eller i slutfeltet (N) (d.v.s.nflr det infinitte verballed(V) er tomt). Dette galder ogsi i praposition led med prrepositioneni slutfeltet (A) og styrelseni F.

8.3 Talord (Numeralier) $ 45 Regel Talorder tryksterke. Gelder ikke nir manraveropremsningfor at angive cirkaverdier. Eksempel 'ti'kager .to-'tre'kager

'to 'hundrede 'femog'tyve 'kroner

Eksempel jeg vil ikke mere hgre pi den larm hunden laver Qters.og rer, pron.) "som .hun s6.hans bil i garagenQters.og poss.pron.) .man skal ikke vaske .sig hver dag ('mnn' og refl. pron) ad a) hvis er de bgger?Det er'mine jeg tror vores nye bil er st/rre end 'deres jeg lagde bggerneder hvor han havde lagt 'sine

.tolv-'tretten'kroner

Opgave Set tryk pi fOtgendeord en gr4nost,huseter stortog flot, toogtyvesjoveporitimand, dejlig er denhimmerbli, sytten smi biler pi to smi fine parkeringspradser, der var mangemennesker pi gaden,bredeog lange alleer,skpnnepalmeri denvarmesol, fem_seks kroner

ad b) 'vi unge Onskerbedre uddannelser igen har jeg idiot spist for meget is 'hun ('hende) jeg ('mig) mOdtesi Tivoli og 'Mig og Charly ad c) 'ham

si jeg ikke i gir jeg si ikke'ham i gir 'hende fortalt mig om.

srntaktisk tnvPronominer

50

Opgave set tryk pi pronominernei fglgendesretninger.Brug intuitionen og srettryk pi de andre ord. 1)jeg gir en tur 2) Bittenogjeg var i biografen 3) denharjeg ikke setf6r 4) hun fik sig en kop kaffe 5) vi var sammenmedBittenog hami biografeni 96r 6) hendeharjeg ikke seti mangeir 7) dener dagr4n 8) jeg sn6dogsi hendei poker 9) hansmor levedelengereendhendes 10)hansvar denbedsteaf alle kager I l) manskulletro at hanikke havderedt sis

s\tntaktisktn*./pronaminer/Adverbier ad a) .hvad har du dog lavet! satanhar taget mine penge! "hvem .hvilken dag det har veret! ad b) giv mig .noget vand! i skabet der ligger "nogettOj biler pi gaden der k6rer "nogle ad c) jeg ved ikke .'hvem du taler om han sagdeikke .'hvis bogen var

$ 47 Regel

de spurgte mig

Demonshative,intenogative(sp6rgende),negtende,inddelende,rcaiFokke og ubestemte pronominerer tDrksterke G@lderil*e fOlgendetilfElde hvor pronomineter tryksvagt: a) ner interogative pronominerstir i udrib. b) ner ubesteltrtepronominerer en del af et hypotagme c) ner interogative pronominerindlederen ledsetDhgen,er trykket fakultatilt. "

9pt"l" " - BrughtuitiotH tfu dus&tterFdd€odn od sEt tltk !E rdg€odelctDinger'

Eksenpel 'den bog er god (demonstmtivt) jeg vil have 'denne bil (demonstrativt) 'hvem har spist kagen?(intenogativt) 'hvilken dag er det i dag? (interrogativt) han forstod'intet (negtende) 'ingen,ting var som det plejede(nagtende) der er flbent'hver dag (.hver 'tredjedag!!!) (inddelende) de holdt hin'anden i hinden (reciprokt) der var'mange menneskerpfl'begge gader(ubestemt) der var'noget i vejen (ubestemt)

"'hvilke

dage de mfltte komme

I ) hvilken bil skaljes velge?

2)derernogetsjovri lemsyn€li aren 3)alekederhimden 4)derernogetat3ei tensvnet mT:um.er dhq Miretsks :l6) 9€*te Y hvempokterhar$lutkettyset! 7) vedmm bvem&r giord€det? 8) hviser det&ndstikker? 9) dervding€n pAstmndd

:

5:

SwtaktisktryAPronominer

8.5Adverbier

Opgave Set tryk p& f6lgende sretninger. Brug din viden og intuition til de resterende ord. l,) altsi er det sandthvadjeg siger

$ 48 Regel

2) det er ogse altid si svert 3) du mi altsi hjalpe mig

a) Folgende 14 centraladverbierer altid tryksvage: altsd, da, jo, mon, nemlig, nok, nu, ogsd, sgu, sikkert, skam, snart, sddan, vel ogvist.

4) du skal sgu gOredet rigtigt 5) hun er vist ikke giet endnu

b) Fglgende adverbier kan uden betydningsforskelvreremed eller uden tryk:

6) hvor bor du? 7) jeg elsker ham sidan (vrer opmerksom pd placeringen af adverbiet!)

centraladverbialer: bare, blot, bdde, derfor, desuden,desvcerre,dog, ellers, enten, faneme,forhdbentlig, formodentlig, garanteret, heldigvis, hverken, imidlertid, isrer,just, kun, ligefrem, ligesom, muligvis, mdske,naturligvis, netop, nresten,ngdvendigvis, rigtignok, sandelig, sandsynligvis,simpelthen,sd, sdmrend,titfddigvis, tilsyneladende, unregtelig,virkelig, dbenbart,ganskevist,rcrlig talt, Jor "'resten,"Gud "vrere"Iovet, "som.iegel, "i "Qvrigt,"i "hvert "fald, "i "det "mindste,"sombe"kendto.a. Frie adverbialer: alligevel, allerede, der, efterhdnden,endda,f6rst, her, ogsd o.a. c) Adverbier dannet af adjektiver (bortset fra ovenstflende)er altid trykstarke. d) De Ovrige adverbier er ofte trykstarke, men de fleste kan optrade tryksvage.Man kan generelt sige at hvis et adverbium stir i slutfeltet (A), sfl vil det nesten altid have tryk. I forfeltet (F) og i centralfeltet (a) er det mere usikkert om et adverbium har tryk. (Se i gvrigt $ 55 og 56 om trykket pi adverbier i faste forbindelser med verber). Eksempel ad a) 'mus'elsker jo'gammel'ost ad b) 'gir 'ikke det mi.'ske a'lligevel

'musen'6d "vist'osten

ad d) hvor.'dan 'gir det? han har'aldrig'tid

10) vi gAr nt (var opmrerksompdplaceringen afadverbiet!)

8.6 Prrepositioner $ 49 Regel

a) Prepositioner er tryksvage hvis styrelsener tryksterk. Artikler og trykssvagemrengd betegnelsertaller ikke med som styrelse. Fglgende prapositioner kan vare bflde tryksterke og tryksvage, selv om styrelsenhar tryk: under, blandt, over, efter, mod, uden,fpr, (i)gennem,inden, siden, imod,forbi, foran, langs, bag, (ind)til, (i)mellem. b) I forbindelse med tryksvage pronominer er prapositioner ofte tryksterke, men kan i visse tilfrelde v&re tryksvage. c) Dobbeltprepositioner har som regel hovedtryk pi fprste led mens andet led er

'vejret

er na.'turlig.,vis dirlig

ad c) de'sang'smukt

8) Tine er netop giet i bad 9) vi er der vel snart (ver opmnrksom pd placeringen af adverbiet!)

.han "'lob'hurtigt 'ikke 'trat end'nu hun er. jeg g@re'nu (ikke centraladv.\ det vil

tryksvagt. Foran tryksvage styrelserkan der dog vrere tryk pfl begge led jf. b). (Se i gvrigt $ 41) d) Preepositioner har bitryk hvis de stir alene' e) prepositioner kan bide have bitryk og vere tryksvage hvis styrelsener en infinitiv eller en ledsatning.

Eksempel ad a) .til'fest .i en "flaske'vin

.hos'Peter .i .en'bil i"'mod'E'U

$ 50 Regel

"'langs'vandet

ad b) hangavavisen'til "mig ad c) 'nrer.ved vejen

8.7Konjunktioner

.til'mig

'bag

hun sagde.til

.efter'bilen

"mig

at ...

'bag "'ved.hende

Eksempel

ad d) a'visen'stodhan ,med

a) Konjunktionerneblot/bareer altid tryksterke' vare bide trykstarkeog tryksva b) Fplgendekonjunktionerkanudenbetydningsforskel (i)mens'indtil' ligesom'siden' fordi, f,r, hvorvidt,idet' inden' ge:dersom,eftersom, sk@n|uagtet,uden,.'selv"om' kan optredetryksteerke' c) De ovrigekonjunktionerer ofte tryksvage,mennogle

det troede han ikke ,Pfl

ad e)

ad a) 'blot du'trenker'pi mig, er jeg'glad

at fun'gere? ",til at'ferien be'gyndte de glrededesig ",til

ad b) 'Peter'gik

Opgave ord. setninger.Brugdin videnogintuitiontil deresterende Set tryk pi fgtgende

ad c)

'bare 'vejret'holder!

kan du f6'radioen

1) de stod blandt de studerende 2) dem snakkedede ofte med 3) det tenkte de lange over 4) er der en chance for at Ole ringer? 5) hvor er m6nten fra? 6) Peter er ivrig efter at rejse 7) jeg trenker ofte pi hende 8) ham skal du passepi 9) hun skulle til at sige noget til ham l0) han sendteet brev til Bente 11) skal vi vere hos mig eller hos dig? l2) de gik en tur langs floden l3) er du med?

* ::::l-'i1-'l:-::::-'::::::::'i:* l:1 :1ll

i.'det han var'tret .'for'filmen var'frerdig,

han'sagde han var's@vnig "at 'ringerer jeg 'ikke 'hjemme .hvis'Hans 'fuglene'synger' 'solen'skinner, "og Opgave ord' setninger.Brugdin videnogintuitiontil deresterende Set tryk pi folgende 1) de fr0s fordi vinduet var ibent 2) sikke du dog kan larme! 3) skOntdet var sent, kom han alligevel 4) vil du have kartofler eller ris? 5) jeg vil ud at lege hvis det sner 6) bare det ikke begYnderat regnel hun pi en jakke 7) han var ude at se pi bukser og forteellemig hvorfor mAnenikke er lavet afgrpn ost 8) siden du er sAklog, kan du miske

S,vntakt i sk t rvUV erb er

56

SyntaktisktryWerber ad c)

8.8Verber

Ole .vil'sove Lise

"skal'gi'slukkes lyset .burde

$ 51 Regel

Lise.lod Ole'gfl

Normalter verbertryksterke. Men i bestemtefunktionervil de vreretryksvage.Det fglgendeer reglerfor hvornir verbetikke er tryksterkt:

$ 52 Regel Hjrelpeverberog modalverber samt verber som fungerer som hjalpeverber og modalverber i meget bred forstand, er tryksvage. Specielt gelder det: a) at verber der forbindes med prateritum participium er tryksvage b) at verbernekomme,blive samtvrere er tryksvage nir de styrer prresens participium c) at verber der styrer infinitiver ludenat, er tryksvage Eksempel ad a) han

"er'gflet

'bog en "har'k6bt kokkenet "bliver'malet det "er "blevet'malet cyklen .kunne "vere .blevet'stjilet! han .ventes 'ud,skreveten af dagene de kokkenet "fir'malet hun

ad b) han "kom'lgbende de kan .blive 'stiende 'her

hun .blev'siddende i skole han "er'kprende

cyklerne'sti her? "lade 'spgrge han .tgr ikke kan vi

Opgave Srettryk pi f6lgendesretninger: 1) hanburderejsetil Afrika og blive der 2) hanhar laveten kop kaffetil Lise udenbriller 3) jeg kan ikke sebogstaveme 4) har du last denny bog af HansOtto Bisgerd 5) hankom pustendeop pi kontoret 6) er du blevetvasketi ir? 7) hvor har du veret? 8) bilen blev holdendepi parkeringspladsen 9) hanfik kopieretbogenpi biblioteket 10)Lis er giet en tur 11) hun blev rasendepi ham 12)kom hancyklendepi arbejde? 13)hanvar godtk@rende 14)hanvil ikke gi en tur 15)dett@rsiges 16)hanharhaft to biler, mennu har hankun 6n 17)derhar v@reten del problemermeddenny nabo

5

u 53 Regel 'erbermedpradikativ er tryksvage. 'erbernevirke ogforekommekan dogudenbetydningsforskel vreretrykstarkeeller yksvage.

Eksempel .har de'born? de .drak'sort'kaffe vi har .k6bt'ost og marme'lade der .kom'sne'alle,,redei no'vember 'skoven? .var der'bjgrne i

Bksempel hun

"er'lerer 'morgen i det vil "blive'koldt situa'tionen .synes al'vorlig 'naste 'ir 'frrdig til den .ventes 'gaverne .gjorde'bprnene'glade 'kaffen 'varm .hold

'Anna .'virker'suri'dag i'deen.'fore.,kommer'retfor'nuftig Ovelse Set tryk pi fglgendesrtninger. 1) haner ret sur 2) hanbliver magistertil nrcsteir 3) Lis virkergladi dag 4) krisensynesoverstiet 5) det er da megetgodt 6) detgjordehamvarmom hjertet 7) hanvar lad og doven 8) det giordemig megetgladat seham blive student

54 Regel tvis objektet er n/gent (dvs. uden artikel), er verbet tryksvagt. fet sammegaelderfor der-konstruktionerhvis det reelle subjekt er nogent.

Clvelse Set tryk pi folgendesretninger. 1) hun leste mangebPger 2) de si cowboyfilmi biografeni onsdags 3) der var folk overalti bYen 4) de si femsyn hosPia Luisehveraften 5) fik de ofte fluer i suPPen? 6) var der mangePengei kassen?

$ 55 Regel

dvs' nir de bliver tryksvagenir de forbindesmedretningsadverbialer' Bevegelsesverber nir de betydning.Det gelder ogsi for modalverberne opstflren translokaVtransformativ forbindesmedet retningsadverbial. Bksempel de .gik'ud i'kokkenet vi.kgrte'hjem

'stranden pfl'onsdag.cykler jeg til 'bolden .trillede'ind under'bordet 'sted af vi "mi jeg.skal i'skole hun .skubbedemig i'vandet vi .gir'ud'fra en teo'ri'om at jorden er'rund 'stYkker 'radioen er .gflet i

Stodetsvresen

Ovelse

U

'ov&sen" 9. Stgdets

Set tryk pfl fglgendesretninger. 1) hangik overvejen 2) dek4rteud i skoven lob ind pi banen 3) fodboldspillerne 4) hanhoppedei vandet 5) hun sprangop af stolen 6) hvorforgir Peraltid ud nir der er straffespark 7) Lis hinkedepi stedet 8) hundenfor ind mellemtreeme

$ 57 Hvader stod? Ordet st0d indikerer at der er tale om et pludseligt fald i lufttrykket eller lignende, men det er nu ikke en srerligt dekkende forklaring. Englenderne har noget der minder om st0d som de kalder glottal s/op; hvilket direkte oversat betyder: stemmeridsestop- og de

skulle indikere at der er tale om et reelt stop i udtalen, men i dansk er der snareretale om

$ 56 Regel

en sammensnevringaf stemmeridsennflr en stemt lyd udtales. Konsekvensener uregelmessige stemmesvingninger, dvs. variationeri tonehgjden.

Mangeverber forbindes med et fast adverbial. Sidannetilfalde kan tolkes som syntaktisk/idiomatisk tryk eller en eller andenform for

Som det tidligere er nevnt: det er kun trykstrerke stavelser der kan have stgd. Mister

leksikalisering.

et ord sit tryk af syntaktiske6rsager,forsvinder stpdet derfor: bilen er'mitn

Eksempel vi .slapper'af har du "kgbt'ind? han .kommer'sammenmed'naboens'datter hun .slog sig p6'flasken

min bil er stvkker

Det skal her kort bemerkes at ikke alle danskedialekter har stod. Af nedenstiendekort kan man se hvilke omrider hvor man med stor sandsynlighedikke vil kunne h0re stOd hvis man taler med en lokal.

han .sidder'indefor rove'ri jeg pi Eva "si'ned pi'trapperne de "er

Ovelse Sat tryk pi fglgende setninger. Forklar betydningsforskellen hvis der er flere muligheder! 1) Lis fplger ham ud 2) hvad bilder du dig ind? 3) hvad gir det ud pi? 4) kabalen gik op 5) mekanikerengik bilen efter 6) Birthe sagdelejligheden op 7) vil du se efter Peter mensjeg er i byen

Udhrulclcnrf fpllcrdanrkrwl srclforttomnrr ff, $stfoelorpnrrihkc El n",i .$

lJl

Figur 1 (fra SteffenHeger, Sprog & lyd 2, s. 57)

Det kan nogle gangevare svert at identificere stodet. Det seslettesti par der i udtalen kun har st0dettil forskel: uden stod

$ 58 Grafisk oversigtover st@d

man [man]

mand [man']

ender [enc]

render[en'c] Mpller [m6l'c]

vokaler (korte): grip [grib]

dej [doj']

kul [kel] langevokaler byger[by:c] kgrende[kO:cne] knagen(ting) [kna:p]

byer[by'c] koerne[kO'cne] knagen(person)[kna'n]

tal [tal]

Det har vist sig at stodtevokalersudtalelangdeer cirka lige s6 lang som lange

vokaler. Udtalen afden stOdtevokal er delt op i to nogenlundelige langefaser:den forste del af udtalen minder den korte vokal og derefter kommer en fase hvor man tilsyneladende undertrykker den videre udtale i storre eller mindre grad. Stodte konsonanters(og semivokalers)udtale bliver tilsyneladendeundertrykti hele udtalefasen:

grib [gri'b] hest [he'sd] ral [ta'l] kel [ke'l]

hest [hesd]

Pr6vpi grundlagaf ordenei oversenovenforat opstillenogleregler for hvomir der er st6di et ord.

med stod

konsonanter:

moller [mOlc] dig [daj]

Ovelse

bene

benet(sb)

Af ovenstiendesesat stodethar en afgorendebetydningfor at adskille visseord rent lydeligt.

binde Ovelse Hvilke lyde kan have stgd? Brug ovenstiende og forsgg jer i Ovrigt frem.

Ovelse

bindet

Udtal fOlgende ord. Hvis der er flere udtalevarianter hhv. med og uden stod, si forklar forskellen. gro, dpr, slag, Skagen,bli, bligron, sten, klog, bleg, grad, kamin, koleskab, drab, miljosvin, galant, cOlibat,kolerisk, varm, teori, parlament, dokumentere,befolkning, hus, JOm (kontra J6rgen),bal, kalas,dirigent

Figur 2 (fra SteffenHeger, Sprog og lyd 2, s.58)

Str lets vesen

I eksempletsesat stddetrigger i samme afstand fra vokarensbegynderse, uansetom stldet ligger pi en vokal eller en konsonant. Dettehar vist sig ar v@reen genererreger. Af dettekan manseat der kun kan vere dt stOdi en stavelse,og at der ikke kan vare bide langvokalog stOd'samtidigkanman se(somforhabentlig var6n af resultateme i pvelsenp6 s. 65) at for at en stavelse overhovedetkan havesiOA,skal den havestemt konsonanteller en vokal der ikke er kort.

Ovelse Hvilke ord kan havestod og hvis

de kan; hvor? (Hjretp: Find

forst

trykket!) r"i t, tryne,permanent, elesi,katastrofe, iora",,-rur,n, misrrar :::__ll1il__r]'

Restenaf dette kapitel skar omhandle

Ovelse Skitsergrafisk udtalenfor folgende ord: grin,frg, skibet,drommen,sen,sind, bog,bogreol

$ 59 Regel

nogle generere regrer for hvornir et ord (gelde ogsi for bojninger med undtagelse af adjektiver der enaer p6 _te) harsrod.Dette gores ved at se pi der enkelreords lydlige morfologi. (se I gvrigt ZZ) $

$ 60 Regel (e-reglen)

Af ovenstiendekan vi udledefolgende regler for hvilke typer staverser der kan have stod og hvilke der ikke kan have sto,d(v angiver en vokal, & en vilkirlig konsonant eiler semivokal,ft"en stemtkonsonant eiler semivokar,ku,enustemtkonsonant): en stavelsemed stod skal indeholde dn af f,lgende lydkombinarioner: v'(k)

v k"'

en stavelseuden stgd skar v(k)

Hvis et ord har to staverser og ender p6 tryksvagt e, er der intet stod. Gelder ikke:ed,te Eksempel g6re, stille, kjole, nede,store, andre,danske,glede, plage,hvile men la'ste, me'ste

indehorde 6n af forgendelydkombinationer:

v:(k)

Leg specielt merke til at man i staverseraf typerne v: v: , k og vku,medsikkerhed kan udelukkestod. Eksempel st0d: har [ha'] {v,}, grib [gri'b] {v,k}, mand [man,] {v k ,} uden st0d: par [pa]

{v}, grip [grib] {vk}, man [man] {vk}, far, [fa:] {v:}, gribe [gri:be] {v:k}, dukke tdngel {vk".}

$ 61 Regel

(r-reglen) Hvis en trykstrerkvokal er efterfulgt af r somigener efterfulgtaf en ustemtkonsonant deringenstpd. Eksempel park, norsk,koncert,dorsk Ovelse I hvilke af de folgende ord er der ikke stod?

:Tll__ll]l_-***",

harsk, inddrage, bade, torsk,bone, bjerg

w Stadetsvesen

UU

Ovelse Argumenterfor $ 60 og $ 6l vedhjelp af g 58, g 59 samtevt. tidligeregennemgietmateriale.

10. Stgdreglerinden for de enkelteordklasser $ 62 Bemrrkning (KObenhavneneglen) Yngre kObenhavnerehar ofte kortvokal foran semivokal i udlyd. Hvis der er stgd p6 vokalen, overfgres dette til halvkonsonanten(se i gvrigt $ 29):

Eksempel ne'd- ned',sy'g - syg',he'r - her',bo'g - bog'

$ 63 Sammenhrengmellem st@dog tryk Vi har tidligere set at kun ord med tryk kan have stOd.Ord som har stod nir de udtales isoleret, kan derfor miste deres st@dhvis de stir i en tryksvag position. Lad os se pi fplgende eksempel: 'mitn'bi'l - 'hvo'r .er .min'bi'l? 'man'den'gi'r .p6'gadenr .gir .han'hjem? I det fglgende vil vi se pfl stodforholdenei det enkelte simpleksord,og derefrer lade trykteorien afg6re om hvor vidt der er stgd pi ordet i en sammenheng.

10.1Verber $ 64 Regel I imperativer der altid st6dhvisdeter muligt(seg 59). Gelderik,ke:kom,96r ( hav,giv ogtagkanudtalesbide medog udenst0d). Eksempel hente- hen't! huske- husk!

kobe* ko'b! liste- list!

finde - fin'd!

Ovelse Dan imperativer af f6lgende verber, og lind ud af om de har stfid, og i givet fald hvor! droppe, lane, legge, grine, 96, skrige, bade, skubbe, snyde, marke, vende

l 1

68

Stadreeler inden.for de enkelteordklassser

$ 65 Regel

$ 67 Definition

Hvis det er muligt (i flg. $ 59,61), vil et verbum der ikke har stOd,fi stgd nir der fgjes et prrfiks til det, eller nir det stir som overled i et kompositum.

De regelmessigeverber kan deles op i to kategorier: 1. klasse med formerne: levggleog levE!. 2. klasse med formerne:leste os lrest.

eksempel be- holde-behol'de

op-leve-ople've

men pi - virke - pflvirke (r-regel/$61)

tilsette ($ 59)

$ 68 Regel Regelmressigeverber har ikke st@di deresbgjningsformer med undtagelseaf fglgende tilfrlde (denneregel udtaler sig ikke om infinitivers st6d):

Ovelse sEt stodpa! forsgge, behandle,fors@rge,udfylde, bekoste, bemerke, fordreje, udl6be, bedrage,afveksle, forelske, afg@re,nedstige, pesette

a) Hvis et verbum har stod i infinitiven, vil der vare st@di de andre bpjninger hvis det er muligt. b) Verbernes 2. klassehar stgd i perfektum participium.

$ 66 Regel Hvis der er stpd i verbets infinitiv, vil der ogsi vere stgd i presens participium. Omvendt vil der ikke vare st6d i presensparticipium hvis der ikke er stgd i infinitiven. Grelderihke:gdende,troende,sldende

c) verber der i infinitiven har lang vokal efterfulgt af l, n eller s, vil have stod I nutid. I Grelderikke: svine,grise. I d) I datid og perfektum participium sker der en forkortelse af vokalen nir diss{ tider slutterpi -bt(e) og -gt(e), og som f6lge deraf forsvinderstOdmuligheden

e) Der findes enkelteverbersom pi trods afovenstflenderegler alligevel har I

stodi nutid: Bksempel bes6'ge* bes@'gende soge- sogende

stude're- stude'rende leve - levende

dd'- dd'ende

I

Eksempel leve- lever- levede' levet

banke - banker - bankede- banket

ad. a)

Ovelse Hvilke participier skal have stgd? Og hvor? sogende,betydende,graverende,lObende,svergende, aftagende,afventende,seende,afvekslende' afvisende

stude're- stude'rer- studere'de- stude'ret ske' - ske'r - skete- ske't ople've - ople'ver - ople'vede* ople'vet * bes6gt bes6'ge- bes6'ger- bes@gte ad. b) mgde - mp'dt

glemme - glem't

70

St^dfe,glerinden.forde enkelteordklassser ad. c) smile - smi'ler

Stadreglerinden.forde enkelteordklassser ad.a) sove- sov'er - sov' - sovet

mene * me'ner

96'-96'r-grk-giet ad. d) opkp'be - opkp'ber - opkpbte - opkgbt besp'ge- besg'ger- besggte- bespgt ad. e) skinne - skinn'er skinnede- skinnet rejse'rej'ser. kgbe - kp'ber

hilse- hil'ser

Ovelse i ovenstiendeeksempler. Forklarhvorforderi vissetilfelde ikke er st@d

Ovelse Set stod pi alle bojninSsformernei folgende verber! oprette,tro, vande,kalibrere,fortabe(sig), kende,tale, klg, lappe,skubbe,blanke,pudse,mase, grine,stemme,stykke(sammen), taste,s4ge,f4de

$69Regel I)e uregelmessigeverber har stgdhvis det er muligt (i flg. $ 59, 60 og 6l) med undtagelseaf fglgendetilfelde: a) I perfektumparticipiumer der ingenstgdi tostavelsesord medendelsen-et. b) I perfektumparticipiumskerder en vokalforkortelse nfir denneslutterpi -dt, og som fglge deraf forsvinderstodmuligheden Gelderilke: bede c) I en del nutidsformermanglerstgdetselvom der er stgdbasis: bOr,berer,drager,d6lger,er,farer,fryder,f6lger,gyder,g4r,jager,klinger,kvader,rinder,siger, skryder, skal,skarer,smgrer, svinger, sverger,synes, tier,t4r,vil,valgerbeder [be't'],giver [gi.t'],lader(la'dersomom),spprger [sppr'],tager[ta'] Bksempel salge - sel'ger * solgte- sol'gt se' - se'r - sfl - se't bety'de- bety'der- betp'd - bety'det

ad. b)

l

bide- bi'der - be'd - bidt grede - gr&'der ' gre'd - gredt

i

i

*_*:::::1_:skud'f

I

I

Ovelse

l

Set stdd pl alle bojningsformerne i fglgendeverber! komme,st6,nyde,hjalpe, afbryde,vare, smide,angribe,smpre,glide,ville, mAtte,kunne,shi

I

tdreeler inden.for de enkelte ordklassser

72

10.2Substantiver

$ 72 Regel

/0 Regel

St6dl6sesubstantiveromfattetaf e-reglerne,r-regleneller $71 fflr ikke st6dunder

dvidet e-regel) bstantiver som slutter pi tryksvagt e og har hovedtryk pi nestsidste stavelse,har ikke

bgjning. Eksempel gade - gaden - gader - gaderne kort - kortet * kort - kortene

d. Eksempel no'velle la'vine

ku'sine kara'vane

71 Regel bstantiver der er afledt af et verbum. har st/d hvis der er stod i verbets infinitiv.

marked - markedet - markeder - markederne bager - bageren- bagere - bagerne

Ovelse Hvilke af f6lgende substantiver er omfattet af ovenstfrenderegel? l0ber, vane, overvigning, kabine, verge, forsterker, sammenligning, kantate, kaliber, ballade, fisker, religion, sporvognsskinneskidtskraber

nvendt, har verbet ikke stod i infinitiven, vil der ikke stod i afledningerne.

$73Regel Eksempel ro' - en ro'er I ro'ning udsp6r' ge - udspgr' gen/udspgr'ger undervi'se - en undervi'ser/ undervi'sning kgbe - en k6ber d@mme- dommer sporge - sporgen Ovelse Lav substantiver af f6lgende verber, og sat tryk hvis der muligt. aflevere, bevege, tilsette, anse,piberibe,afg4re, sammenskrive,ind9ve, undsette, selvangive, udtolke, skri

St0dlosesubstantiver vil fi st@d somenderpi en stemtlyd, og hartryk p6 sidstestavelse, underbgjninghvisdeter muligt. Eksempel 'So,fasofa'en - sofa'er - sofa'erne pa'te- pate'en - pate'er - pate'erne 'ki,lo kilo'et - kilo - kilo'ene sa'lon salon'en - salon'er - salon'erne blad - bla'det - blade - bladene hav - ha'vet - have - havene

Clvelse Boj ogset tryk! spagetti,t6j,sm4r, fred, k6d, mad,pizza,radio, taxa,influenza,filet, restaurant,01,han, hun, lov, skud, bad, stod

Studreeler inden.for de enkelte ordklassser

74

$74Regel

10.3Adjektiver

Hvis et substantivhar stOdi ental, bevaresdette st@di flertal hvis det er muligt. substantiversom har st0d pi en konsonant,og som Specieltgalder det dog at enstavelses -er, har ikke stgd i pluralisformerne. danner regelmassig pluralis med

$ 76 Regel

I Alle adjektiverhar st0d hvis det er muligt, og dette st@dbevaresunder bojningeni

Gelder ikke:prls

overensstemmelsemed stldreglerne (Mange adjektiver har dog intet st6d fordi de er omfattet af e-reglen ($ 60), r-reglen ($ 61), de to fglgende regler eller er identisk med I

Eksempel

verbalform uden st@d). Grelderikke:suben,doven,gammel,glad, lilla, orange

be'n-be'n-be'nene fil'm-fil'm-fil'mene da'g - dage(e-reglen)- 4ut"n" hal's - halse(e-reglen)* 1'tu1."n" ban'k - banker - bankerne prin's - prinser - prinserne

Eksempel sto'r-sto'rt-store morsom'- morsom't- morsomm'e sympa'tisk- sympa'tisk- sympa'tiske

Clvelse BOji pluralisogsretstod!

flin'k-flin'kt-flinke fi'n-finere-finest slan'k- slankere- slankest

sko, skrin, larm, skri, vrag, kalas, dr@n,hejs, dims, kalv, klg, dram, flis, knallert, banner, reol, bam

Clvelse Forklar hvorfor der ikke er stgd i bOjningerne i de tre sidste adjektiver i ovenstiende eksempel.

$ 75 Bemrerkning

$ 77 Regel

Nogle hyppigt forekommende substantiverhar intet stgd selv om det ville vcre muligt, og de fir heller intet stgd under b6jningen.

E-reglen galder ikke nflr et adjektiv i den bgjede form slutter ph +e. Eksempel sma'rt * sma'rte ken'dt - ken'dte

Eksempel far, mor,bror. dansker,svensker,billede,morgen,menneske,

me'st - me'ste

$

lre'st - lr'ste min'dst - min'dste

3 $ 78 Regel Ovelse Adjektiver der fonetisk ender pi en stpdt fuldvokal, mister stOdeti t-formen pga. vokalforkortelse(se i gvrigt $ 29). Gelder ikke adjektiver der ender p6'[-a].

Eksempel ble' [ble'] - bl6t go'd [go'] - godt hir'd [hc'] - hirdt brandba'r[bronbcl']- brandba'rt

Ovelse Sretstod pi folgendeord: fantastisk,sur,r@d,israelsk,kraftig,sver, syg, smuk,dirlig, dansk,tyk, hyggelig,rA,amerikansk, heldig,lekker, st@rste, m6rk,dejlig,fin, bngst, f6rst,trist, t6rstig,yngste,grgn,problematisk, v€erst. rar, eldst, s6d,portugisisk,svensk,langsommere,

Sretstod (tryk) i folgendesetninger: 1)derer grgntpe denlille eng 2) hvor er hanskone 3) hun er udefor at deleaviserud, alle fir hver6n 4) dender gis er stor 5) hverthjem,sin skik 6) hvis din hundvar min, sAville denikke vere din 7) selvom du selvkan vere dig selv,kan du jo ogsi vere en anden

10.5Prrpositroner $ 80 Regel

a) I de fglgendeprapositioner er der altid stgd: ba'g, blan'dt,foran' forbi', fO'r, (i)genn'em,(i)mell'em, in'dtil, lan'gs, mo'd, omkrin'1

I0.4 Pronominer

ov'er(for), un'der. b) De fem prepositioner: a'f, fra' , i' , pd' , (om') har ikke stgd hvis styrelsener et pronomen,dvs. selv om de siledes er tryksterke! c) De gvrige prapositioner har intet stgd.

$ 79 Regel Pronominerhar intet st@dbortset fra den', mi'n, di'n, den's, hve'r, hve'rt, hvo'r somkan havestOd.

Eksempel ad a) ba'gdg'rcn/"bagdg'ren

Eksempel

ad b)

det er .min bi'l der er giet i stykker det er'mi'n bi'l der er giet i stykker

hun trenkerikke'p6.ham

bi'len er'mi'n jeg ve'd ikke bi'l er "hvor.min jeg ve'd ikke .hvor mi'n bi'l er

'hvo'r

bi'l er "min'hvo'r jeg ve'd ikke .min bi'l er jeg ve'd ikke'hvo'r'mi'n bi'l er

lan' gs stran'den/"langsstran'den hun gik'fra.ham

ad c) ad, efter, for, hos, med, til, ved

Studreeler inden.for de enkelteordklassser

Ovelse Sretstgd (tryk) i fglgendesetninger (der kan vere muligheder): 1) huntankerikke pi Ole. 2) hun tanker ikke pAham. 3) hamtenkerhunikkepd.. 4) hun tenker ikke pi om mankan stolepi Ole. 5) tanker du pi at rejse? 6) hardu veret hosbagerenvedtorvetunderbroen? 7) hvilkentunnelskalmanigennemfor at kommeunderElben? 8) dengaveharjeg ogsi fdetaf hende. 9) jeg vedikke hvor hankommerfra.

10.6Adverbier

78

$ 83 Regel

De adverbier der er identiske med adjektiver eller adjektivernes t-form, er ogs6 i udta identiske- altsi ogsflmht. st6d.

Eksempel fi'nt, langsom't,godt,spdt,skgr,t

$ 84 Regel Retnings- og stedadverbiernehar stOd- i analogi med de tilsvarendeprepositioner.

Eksempel tandpinen gik ov'er

$ 81 Regel Hovedreglen er at de fleste egte adverbier er uden stod. Men der er en lang rrekke undtagelser der 96r denne regel nasten ubrugelig. I eksempletnedenfor er de mest almindelige regteadverbier angivet.

han stod p6' pi Ridhuspladsen

Opgave Prgv at opstille nogle kriterier for hvornir egte adverbier med stod mister deres stod.

Opgave Hvorfor har de lange former i g 82 ikke st6d?

Eksempel Uden st0d:

Ovelse

kun, da, sfl,jo, vel, dog, aldrig, nemlig, allerede

Set stod i folgende setninger! 1) det harjeg da aldrig tenkt pi

Med st0d: he'r, de'r, al'tid, al'ts6, miske', sna'rt, e,gentlig,forme'ntlig men (pga. trykforhold) her er kol'dt

der bliver alts6ingen middag i da'g

$ 82 Regel De ni adverbier der har en kort og en lang form, har st0d i den korte form hos de otte: u'd, in'd, ne'd,frem', ov'er, hjem', om', hen'(men selvf@lgeligikke i op). De lange former har ikke st6d.

2) det kunne du mAskegodt have tenkt p6 lidt tidligere 3) her i byen sker der altid noget 4) vi har da nemlig allerede fiet en ordentlig brandert pi 5) snart skal jeg ud af gymnasiet 6) det er trels at du altid kommer si sent hjem 7) hankgrte fuldstendigt hovedlost gennem byen

Slod,rpelerinden.for de enkelte ordklassser

80

I0.7 Konjunktioner Ovelse llvor er der stod? 423, 1254, 31. august,12012,67. partikongres,l7 .234.700, 8765,2851

$ 85 Regel De flestekonjunktionerhar ingenstdd. kandoghavest/d: nd'r,fordi', hvem',hvo'r, (sel'v)om', den'gang',men's,Fplgende f6'r(end), in'd(til), sd sna'rt, sdfrem't,sd.'som,ifal'd, de'rsom,skOn't. Dette stdder i de fleste tilfelde fakultativt. Eksempel in(')dtil ski'bet sejler,kan vi spiselidt mad vi kan gi videretil nesteemnesifrem(')t der ikke er noglesporgsmi'l s&sna(')rthanvar fardig medat arbej'de,gik hanhjem'

10.8Talord $ 86 Regel a) Der er stgd i de fglgendemengdetal:e'n, to', tre', fem', syv',ni', ti', tol'v, fi'rs, halufem's, tu' sind, millio' n, milla' rd. b) Der er stpd i f6lgende ordenstal:syv'ende, ni'ende, ti'ende, ' fi r sind styvende, halufem' sindstyvende,tu' sinde, mill io' nt e.

$ 87 Regel Stgdet bevaresi alle talsammensretninger.

Eksernpel en,ogtyve,tre'ogfyrre,syv'ogfi'rs,et tu'sind ni' hundredfem'oghalvfem's en'ogtyvende,to' ogtredivte

11. Stgdreglerfor kompositaog afledninger i 88 Regel itpdetforsvinderi det fprsteord (led)i et kompositumeller en afledning(ikke prefilenng)med mindre: substantiv. a) fgrsteled er et to- eller flerstavelses somenderpi -l' Gelder ikke substantiver b) forsteled er et vokalordeller en forkortelse c) fgrsteled er en infinitiv medstgd d) forste led stir foran suffikset -isft. Her bevaresstodet e) der er tale om afledningeraf adjektiverder betegnersprog f) kompositummethar s-fuge isei gvrigt$ 28 og $ 41) Itgdetbevaresafledningenog i andetled af kompositummet. gol'fk@lle, ]elder bl.a. ikke: fil'mklub, maj'da'g,haj'tan'd,hol'dopstilling,ko'mal'k, sta'tsminister, iygeplej'erske,fa' rmor, mo'rfar

Eksempel un'g - dom'

genn'em - 96' mal'k - man'd

ungdom' morsomhe'd blflgu'l gennemgi' melkeman'd

ad a) kopie'ring - appara't wlka'n - aske

kopie'ringsappata't vulka'naske

men politi? - man'd

politiman'd

morsom' - he'd bli' - gu'l

ad b) 6'-ige u' - bid V' - program' (Venstre) ad c) gfl' - tu'r fortrell'e - mide ad d) dy'r - isk etik - isk drama - isk

o'rige u'b&d

gi'tu'r fortrell'emide

dy'risk e'tisk drama'tisk

men elastik - isk politik - isk

elastisk politisk

ad e) fran'sk - bo'g dan'sk - van'd

fran'skbo'g dan'skvan'd

ad f) ska'b en'd-

ska'bsdo'r 6n'dsli'v

Opgave liggei ord der enderpi -lsft-, hvis det altsehar st/d Hvor vil st@det

Opgave Forklar hvorfor fysiskog ertskfer st9d,og hvorfor elastiskog pohrtsk ikke fAr det.

St4dregler.forkompositaog afledinger

84

$ 89 Regel

$ 91 Regel

(fx vedbgjningeller sammensetVi har tidligeresetat hvis en stgdtvokalmisterst@det erstattes ning),erstattesdenmeden kort vokal,menunderfOlgendeomstrendigheder stodvokalenmeden lang vokal.

Nfrrder fgjes et prefiks til et ord udenstOdvil detteord ffl stodhvis det er muligt. gelder dettedog kun for verbalsubstantiver derhar stgdi den For substantiverne udenstodfflr altsflikke stodunder tilsvarendeverbalform.Alle andresubstantiver prrefigering. Lregmrerketil at prafikser ingenstgdhar.

g-tuge: foran!:

dy'r

foran gq: foran g:

li'm

+

so'l pla'n

i's ofte foran g: Galder ikke: hus-,lyse-,stiltrid.

dyrCryg[dy:crdg] solbad[so:lbad] limstift fli:msdefd] planmassig[pla:nmresi] isteming[i(:)stiitnel]

Eksempel be - tydelig

bety'delig

be - svare mis - bruge

besva're

op - leve

ople've

Ovelse

pfl - virke

pivirke (r-rege[)

set stdd! Ergnlig,rpdbrun,despotisk,rgdbrunlig,fanatisk,polsktime,"rgdbrunlighed",flagsnor,franskvejrhane, skalddyr,overfladisk,rostadion,intemationalmedarbejder, br6d, orienteringsmgde, fraktalbillede,kanonf6de,spastisk,tandpine,kl6pind,melonsaft,romantisk ekshibitionistisk,

er - kendelse mis - tanke

erken'delse

ud - regning

udreg'ning

(udreg'ne)

pi - virkning

pflvirkning

(pf,virke)

over - lerer yder - side

ovedrerer

Bemrerkning + opgaYe Der er stgd i fglgende megetbrugte suffikser. bageri',kerlighetd,bamdom',venska'b,statio'n,struktu'r, apote'k,direktg'r, pedago'g, hospitatl,industriel',telefo'n,sekrete'r,universite't,invite're, kostbatr,hjelpsom', pragtful'd, sympatisk,heldigvi's. Hvorfor er der det?

$ 90 Regel Adverbierderbestflraf to ord og somi visse tilfrelde skal sammenskrivestil et ord, bevarerstddet. Eksempel ov'er for -

o'verfor

ba'g efterin'd til

ba'gefter in'dtil

misbru'ge

(erken'de)

mistanke

yderside

86

Smdreeler.forkomnositaos afledinger

g 92 Bemerkning

AppendiksA

med Bemrerkhvordanstodetopforersig i de folgendeeksempleri overensstemmelse prefiks- og suffiksreglerne. ro' hjrel'p regne tyde gyldig kende

rolig

uro'lig

hjrelpsom'

ubehjel'psom'

regning

bereg'ning

tydelig

bety'delig

gyldighe'd

ugyl'dighe'd

kendelse

erken'delse

Ovelse Set stod! overgivelanse,begrede,anerkendelse, afledning,indlering, (en) pitale, (a0 p6tale,pAtegnelse, se,udbytning,afgrense,betaling,afbetaling,fraflytning, nedtur

Reduktioner Her fglger nogle af de mest almindelige reduktioner. I udtalegvehreftersom Helge sogaards Min udtale kan man fi et vasentlig bedre overblik over redukdoner.

$ ,A,1.Verber bede[be'] blive [bli:] grve[gi'] have [ha] kunne [ku] skulle[sgu] sige[si:] sporge[sp5:c] ville [vi] at [c] (vedinfinitiver)

beder[be.t'] bliver [blil'] giver[git'] havde[ha:6(e)] kan [ka] skal [sga] sigerIsit]/[si:t]/[si:c] sporger[spbt'] vil [ve]

gav [ga']

sagde[sa:e]

$ A2. Pronominer jee [io] mig [ma(j)] nogle[no:p]

dig tdoQl nogen[no:q]

$ A3. Konjunktioner at [a]

og [c]

sig [scr(j)] noget[ni:fl]

88

$ 44.Adverbier

AppendiksB

ogsilcsUlcso]

Udtalen af korte vokaler

$ A.5.Prrepositioner af lala'l

ved [ve]

til [te]

med [me]

Detteappendiksvedrprerkun korte vokaler.

$ A6. Almindelige reduktioner/assimmilationer

$B1.

jeg er [c:]/[cc]

vi er [vi:]

i - [i], n&r i stflrforand,f, l, r, s, t ogk (i udlyd)

de er [di:]

det er [de:]/[dee]

der er [dct:U[doo]

her er [ha:]/[hclo,]

Gelder ikke: sidde, midt, middag, lidt, stifi, stijle, spille, stille, fisk, miste, vidste, disk, nitten, til, vil, hvor i udtales 1el.

han er [hana]

hun er [hunli] nu er [nuu]/[nu:]

den er [denZi]

sidst,gift, billig, kirke, flittig, butik i - [e], nir i stir forang, ft (i indlyd), ntbn ogp.

ligge,ikke, himmel,ind, slippe i - [re], nir i har r-pivirkning forfra (-ri-). Gelder iL,ke:rille, hvor I udtalesft/.

Eksempel: briller, fabrik Andre udtaler af i: mig [mcrj],dig [daj], sig [scrj]

o'a"

g B.2."e"

$ B4.

e - [e], nilr e er tryksterk og stir forand

a - [a], ndr a stir forand, l, n, s og r (dentaler) Eksempel:mad,alle,dansk,flaske,atten

Eksempel ved,led, (et) fed e - [re], nhre er tryksterk og ilfte stfir foran d, j ogg, samtnir der er r-pivirkning Eksempel femmer,let, bedst,bestemme e - [fl], nilr eharr-p&virkning.

a - [o], nir a stir foran,b,f, m,p, v,(labialer)g j, k , ng, nk, r (velmer) samtvisse fremmedord(se$14) Eksempel:tabt,aften,daglig,haj, takke,hammer,bange,banke,mappe,ha Andre udtaler: aldrig [aldri], andre[ondre],anderledes [crncled'es],Andersen[oncsp]

$ 85. "y"

Eksempel

y - [y], nir y stflrforanb, d, B, l, p, r, s, t ogv

retning, adrgsse,stjgrne

Gelder ikke: slqlle, lrys,lcyst,lyst,flytte, nytte,slqttte,spytte,sytten,hvor y udtalessom[0].

Eksempel:dybde,kryds,skygge,fylde, hyppe,styrke,bytte,flyvsk e * [a], nir e stflr foran j og g og i nogle fremmedord (se $14) Eksempel: lege, dejlig, temperament,romance Andre udtaler: de/De [di]

$ 83. "re" re - [e], nfir c ikke har r-pivirkning Eksempel:kempe,srette,lregge e - [ii], nhrahar r-pivirkning Eksempel:brende,gres, viersgo

y - [O],nflry stflrforang, k, m ogn som1yl. tryIIekryddei,hvory udtales Gelderikke:tyk,hykle,symbol, rydde, Eksempel:dygtig,stykke,olympisk,tynd, synge y - [ii], nflry har r-pflvirkning Eksempel:bryst,ryg Andre udtaler: fyne [fc:c]

$ 86."0" 6 - f4f, nir / ikke stir foranrn,n, r ogv Eksempel:kod, kokken,bolle, soster

AopendiksB O stln foran m, n ogv, og nir der er r foran / i ovenstflendetilfrlde. O - [iil, nALr

Andre udtaler: [o]: dqmino,fgto, bord,bor, mor,nor, hos,mos,bror [6]: bog,bombe,bommert,bom,bonde,bondsk,brombrr, frgkost,gods,klog, (feje knop,krog,lokum,mon,ond,onkel,onsdag,ost,plombe,sprog,tog, tromle,tromm

Galder ltcKie:Onske,m4nt, m4nster, dLv, lOv, hvor / udtales som [p].

Eksempel:domme,lon,stovle,rost -rqm-, -rqv- og -rQn-O - [5], nfu O stilr foran r og i konstellationerne Eksempel: fgrst, 96r, dromme, vrgvle, grgn

$ 89."e"

O - [c], nilr O stln foran j og g. Eksempel: h1} stgj, l0g, mgg

fi - [c], altid Gelder ikke: vdgne, hvor 6 udtales som [d].

Eksempel:h&nd,ribte, p{stfl

$ 87. "u" u r [u], nir a stir forand, g, l-, p, r, s ogt. Eksempel:skud,dug,skulle,kup, kurv, busk,slutte u - [e], nflt a stflrforanf, gt, k, -1,-lv, m, ogn. Galder itke: hund, kunne,pund, hundrede, klub,hvot z udtales som [u].

Eksempel: luft, frugt, bukser, nufitrner, kunde, pulver u * [y] i visse fremmedord fra fransk. Eksempel: menu, bureaukrati,debut Andre udtaler: guitar [gito'], guerilla [giril(j)a], guide lgajd]

$ 88. "o" o - [o], nflr o stir foran d, og nir et o udg4r den fprste stavelsei et ord. Bksempel: fod, blod, ode o*[c]iOvrigt

;r

I

Fonetik - test 1

Fonetik- test2

Efter 915

Efter kapitel 3

1) Hvilke udtaler er rigtige? Og forklar dit resultat! engagement sprutte ftekke frrdes jordisk sk0de verden fr0'ken 'op,tr@'den strejke

n 3. [oqgaqe'mand] ! 1. [angaqe'ment]tr 2. [cqgaqe'moq] n 3. [spru6e] tr 2. [sprude] 11. [sbrude] tr 3. ttrCIJgol ! 2. tr 1. [trajke] tdrojeal ! 3. [f?i:tes] tr 2. [files] n 1. [fildes] il 3. fiotdisk] ! 2. [jo:isk] n 1. [jotdisg] n 3. [skg:6e] ! 2. [sg6:de] n 1. [skg:de] n 3. [vii"t+] n 2. [vzildp] n 1. [viildp] tr 3. [frti'gn] n 2. [frttgn] tr 1. [frit'kn] n 1. ['cb,drre'dn] tr 2. ['cb,tre'dn] ! 3. ['cb,dra'6p] tr 3. [strajge] n 2. [sdrajge] n 1. [strujk]

1) Hvilke udtaler er rigtige? Og forklar dit resultat! gramma'tik 'lille,bror s0ster kvar'ter' forskel' problema'tik farver stave 'ud,reg'ne

il ! n tr n n n tr n

D 1. [giama'tig] n 1. ['lile,btot] ! 1. [sostc] 1. [kva.t'te.t'] tr tr 1. lfc:sgrel'] 1. [broblema'tig] ! tr 1. [fa:vet] n 1. [sda:ve] 1. ['ud,rej'ne] !

2. [groma'dig] 2. ['lile,bro.t] 2. [sgsdc] 2. [kva'de.t'] 2. [folsgrl'] 2. [problema'tig] 2. [falvc] 2. [sda:we] 2. ['ud,raj'ne]

2) Skriv folgende ord fonetisk! 2) Skriv folgende ord fonetisk! tanke[o] sprit [i] stoppe[c] efire (2. vokal= [e]) span'd[a] skap [o] Fanden[a] fladt [a] ftope [o:] 'hokken,gulv [O] [fl] mo'del' [o], [e] stykke[o] tan'g [cr]

tredt [c] vanskelig[a] sprekke [oj] pande[a] fjerde [e] stjerne[ii] re'stance[c] fran'sk [a] sorti'ment(or = [c]) mode[o:] spade[a:] hyds [y] stemme[e]

ar' frokost[6, c] kvinde hal'v al'lige,vel'[a,i:, e] trafi(ly's [o], [i], [y] farligt hjem' passe[a] en'grgn''man'd be'ta'le (en)hjalper n&sten

er' stege hju'let vej' hurtigt [u] bOr'n 'fod,ganger r4dt morgen knall'ert [a] skile [5] dyr't putte

n 3. [grama'tig] n 3. ['lile,bror] n 3. [sosde:] n 3. [kva'te.t'] 13. [f6:sgrel'] ! 3. [problema'dig] ! 3. [fcr:wc] ! 3. [sta:ve] n 3. ['ud,riij'ne]

Fonetik- test3a

Fonetik- test3b

Efter kapitel 4

Efter kapitel 4

l) Hvilke udtaler er rigtige? Og forklar dit resultat! Transskrib6r teksterne i de folgende Ovelser! resten kroge kre' lr.gge sy'n synlig syn'd syndig tryk skygge trappe frekke skare bide refe're're latterlig 'fagfor,e'ning husleje paten't gra'v skrive talen't

n 1. [rusdn] tr 1.[kro:y] n 1. [kra'] tr 1.[age] ! 1.[sy:n] tr 1.[sy:nli] n 1.[son'] n 1. tsynil tr 1. ttykl n 1.[sgyge] tr 1. [traba] tr 1. [frege] tr 1.[sge:c] n 1.[bi:de] n 1. [rdfe'c'c] tr 1. ladcli] n ! [ ! n tr

n 2. [res(r] tr 2. [kri:W] n 2. [kra'] tr 2. flre:ge] ! 2. [sy'n] tr 2. [sy'nli] tr 2. [syn'] n 2. [sondi] a2.ltr4gl tr 2. [skyke] tr 2. [trabe] ! 2. [frajge] tr 2. [sgii:c] tr 2. lbida] ! 2. [refe'c'c] I2. lsdcli]

1. ['fawfc,e'neq]! tr 1. [hu'slaje] E 1. [pa'den'd] tr 1. [gra'w] tr 1. [skri:wa] n 1. [ta:'ln'd]

tr 3. [riisdn] ! 3. [
2. ['fowfo,e'nen]n n 2. [huslaje] tr 2. [pa'ten'd] n 2. [gro'w] n 2. [sgri:we] n 2. [tol@n'd]

3. ['fcwfc,e'neq] 3. [hoslaje] 3. [patan'd] 3. [gra'] 3. [sgre:we] 3. [talen'd]

2) Transkrib6r fOlgendetekst! I dag skal Peter til laege.Han skal vere der klokken ti. Lregen siger at Peter ikke er syg, men at han skal passebedre pi sig selv. Klokken elleve g5r han tilbage til sit arbejde hvor han skal vare til klokken fre.

1) der gir' en man'dpi gaden. 2) Peterspiseri's til'morgen,mad. 3) vi kangodtlide polsermedbrod'. 4) det er dejligt vej'r i dag' sel'v om detregner. 'rpd,vi'npi restau'ran'ten. 5) Lis og Pervil drikke 6) Lis og Perburdeikke syngesi meget. 7) Sven'der denkedeligsteman'djeg kender. 8) Han's var i bio'gra'fenmedLotte i tir'dags. 9) hanskonevar til'hflnd,bol'd. 10)de kunneikke forsti' hvor' hanvar giet hen'. 11Lars sad' ofte og drakOli for'sam'lings,hu'set. 12) detvar ikke hver' dag' at rrrankunnesiddeude og spise. 'Kpben,hav'ni fre'dags. 13)tog'et kom for se'nttil 14)jegle'ser ofteavi's i sporvog'nen.

nU

Test

Fonetik - test 3c

Fonetik- test4

Efter kapitel4

Efter kapitel 7 Sat tryk pfi folgendeord oggOrredefor dit resultat!

Udtal f0lgendeord! tilladelse ra'bar'ber over'e'ns,komst kra'ba't ma'jo'r leksikon 'mini,cykel 'spu,hy're vrOv'l brygge laglle grove

krydde'ri prale fro'ken tor'v

Albor'g Vissing 'Hede,husene

Vording'bor'g Koben'hav'n Aben'16' Gedser

Skag'en

'tibelig,hed

ver'dibe,reg'ning 'stjerne,krig' lave'ment 'Neder,landene 'pege,fing'er cy'klo'n

krise

'skralde,span'd krabbe skride sprelle dryppe far' sprrekke kur'v Varde Helsing'0r 'S6nder,bor'g Kemnitse

Kalund'bor'g Arhus 'Allinge-'Sandvig 'Fal'ster Ny'k6'bing

(tryk og stdd er ikke angivet i det fplgende) vejrhane fiskeben foretage unikt

lgbehjul limtrr foretagende kgretgj

forfod fredreland medgive madkurv

overarm gennemgfr bagside benl0s

fortabe landinspektgr efterlignelsesvardig erkende foretagsom taksering landeplage bed0ve sagtmodig kroater

mgjsommelig medicin fabelagtig livagtig min0r insulinindsprgjtning overTeagere overskuelig kronologisere kanonere

nedtur svineri gammelmodig overherred0mme fornavn arbejdsom gebrokken uforglemmelig odios katedral

Fonetik- test5

Fonetik- test6

Efter kapitel8

Efter kapitel 10

1) Set tryk pi fOlgendesctninger! 1) det er dejligt vejr i dag. 2) vi kan bedrelide stegteendri l/g. 3) pi fergen kan mankpbe kaffe og kage. 4) de diskuteredepolitik hele natten. 5) for tyve flr sidenboedeLars i Frederikshavn. 6) der er ikke mangeder ryger pibe i Frankrig. 7) det er interessantat studerede danskeudtaleregler.

1) I hvilke ord er der stodbasis? gren,ballade,st6rnkanin,strube,kanal,stritte,sten,bad,lad, Gajol,Dyveke 2) Hvilke af folgende former har stdd - og hvor i si tilfrelde? absurd,afmilte, antyder,avis,bergmt,bladan,brun, fernisering,en gang,grin, kalorie,kanaliseret,plasker,prins,savanne,slebet,1982

2) Transkriber og snt tryk pi fOlgendetekster! Stgd er angivet.

3) Srettryk og stOdi fglgendesetninger!

Skag'ener dennordligsteby' i Danmark.Det er en gammel'fisker,by'meden megetstor' hav'n. wimler by'en Hav'nenvendermod' Ost.Hvis mankommertil Skag'enen var'm'sommer,dag', medtu'rister.Hvis mankomm'eren kol'd og blasende'vin'ter,dag',er gadernen&stentomme.

a) hvor er min kone? b) hvad skal du i morgen? c) jeg skalkgre Lise i skole d) hvor er du dogblevetstor! e) jeg har lagt min bog pi bordet.Hvor har du lagt din? f) hun er tagettil Arhus g) Mathiashar sovetover sig igen h) der er et blit skrerover himlen i) Tine tog sit taj pe j) Viktor var megetforelsketi hende k) husetvar ikke stabilt selvomde havdestabiliseretdet l) det var egentligtutroligt sjovt m) to ud af ti drikker en flaskevin i weekenden n) Maja si trat ud o) Maja si tret ud af vinduet p) Nikolaj lgb ud i haven q) Nikolaj lgb ude i haven

SorenPed'ersenog hanskoneAnne Ka'tri'nebor' pi en gAr'di'Himmer,lan'd.De flyttedein'd pi gir'den da de blev gift for to'og,fyrreir' siden.De har markermedkor'n, roer og gras. De har kea'tu'rer og mangesvi'n.

I

Udtaleovelser

"tn

Fonetik _ test 7

Lres folgende sretninger hgjt. Er der forskel i udtalen af de understregede ord? - o

Efter kapitel 10

hvis der er?

1) Sret stOd i fOlgende komposita og afledninger! antyde, fanatisk, finskkursus, husgerning,kanaliseringssystem,naturligvis, nedefter,

4!lg var enige om at den alle var meget lang. 45!en boede pi anden sal i andehuset.

overleve,r0dkelk, stoleben,stikupe, underskrive,Ostat

Brevet var blevet sendt sent om eftermiddagen. de nye koste vil @!9 mere.

2) Sat stod i folgende ordannelser!

de vilde ville vere yiklre end de vilde. de vidste vist at de kortjeg viste dem var beregnettil whist.

skue ligne

*

(at) blege sti

'

pisti

overskue

*

overskuelig

de 1q to 1q til Warszawa. de havde plantet esen i deresg

udligne

-

udligning

de gjorde det i dette hus for to dage siden.

afblege pistielig-

-

afblegning

de stvgse ulve sloges om et stykke kpd. de havde !gp! antennenned fra !4p!.

pistielighed

have.

de havde talt om at fi bpgerneB!1. den sule kuele var lavet af euld. det er da ikke hver das man fir kaviar. det kunne nesten ikke vaerevene. det er lettere at sti op i bussenend at sti op om morgenen. en kold blrest fra nord havde !!3q91hansballon til Mexico. en sammel ost er bedre end et par g4!g sokker. en dag vil du ogsi blive vild med piger, min dreng! q efter q kom de ind i en bus. er der nogle erter tilbage? et ffrr fAr lam; hvad fir en ged? familien Lund havde fiet et l6n i banken. for nogle der dor. er der en dor flben til hirnlen. fuld fug! flgjter flot.

fulde fuele flgjter endnu flottere. gadefejerenfik kost og logi, men mitte selv s/rge for kost og frokos! n6r han var pi arl guldet kan ligge pi eulvet. han var endnu ikke helt kendt som en @[. han kunne ikke lide hendeslgg venstre. han tabte et kilo gUlSl,og hendesti blev g! og bli. til at afleverejeres opgaver? har I nogen g!4g!9vreretg humpret steg, da en hkker stes stee p5 bussenmed en lekker okseglgg. hun foder drenge med smi fddder.

t[. 111

i UdtaleLvelser

,OO

Litt erat urh envi sni n eer

Litteratur

hun havde et stort bind om det ene ben. hun havdeen hund; det var en hunhund. hun tog sin fraekkefrakke af. hvorfor vil du srave den dejlige gave ned?

Poul Andersenog Louis Hjelmslev, Fonetik, Roskilde og Baggersforlag, Kbh

hvor mange trplle kan du telle? jeg bad hende tage et bad.

Dansk Sprognevn (Redigeretaf Henrik GalbergJacobsen),Grammatisktalt,D lrrerforeningen 1996

jeg ved det ved l0-tiden i morgen. jeg ved ikke hvad jeg skal mene om mine naboer.

Eli Fischer-Jgrgensen,Almen fonerik, Akademisk Forlag 1974

jeg si det med mine eene dine. jg, det erjg klart n6r du siger det.

Erik Hansen,DremonernesPort, Hans Reitzel 1984

kan du s6 leese bogenhvor den skal lieee! kom. sagdehan, og hunden kom faktisk! kun ft kan fe tid til at ffl et par pl i fred og ro. ! er et bogstav, og gl er str/m.

Erik Hansen & JOmLund, Set tryk pd, LrererforeningernesMaterialeudvalg 19

lige npjagtig den kunde kunne han ikke lide. Mai modte dC i mai. to fvre stod og si pi fyne fyrre(trreer). man kan faktisk 11l@ en masseind i en Fiat.

Steffen Heger, Sprog og lyd, Gjellerup 1974 Stefen Heger, Tale og Tegn, Gjellerup 1975

man mente at det mfltte have vere en mand. mor fortalte morrnor om et ry! i Kgbenhavn; det var et mormord. mfl jeg bede om et b, tak!

Orla Sloth, (Syntakti sk) Try k, U ndervisningsnoter fra PoznadsUniversitet Helge Sggaard,Min udtale, Gyldendal 1990

mi Ase qgs! ose? noeet havde de dog niet. nir hunden y6r. gfdet os bange. glg det med blomster, sagdehan til glg selv. solenskinnern&stenaltid pi den transsibiriskejernbanes skinner. solens skin giorde bjprnens skind endnu mere vrerdifuldt.

Lisbet Thorborg,Dansk udtale i praksis, Akademisk Forlag, 1998

som en ost stod solen op i dst. sulten giorde ham endnu mere sulten. si si han at det var pe dde at se. Taqe, det vil altsfl tase lang tid at male alle fem tase. ti stille, eller jeg inviterer ! gamle tanter til te. trods den store 4gig!og elendighed nod han at spise en nod for 0jnene af os. ved begge sder stod der to qgiggog kiggede pi koer. vil du virkelig spilde tid pi at spille rennis?

l

t

$

Stikordsregister

106

Stikordsregister

Stikordsregister absolutudlyd 15 afledning34f,44,82ff alfabetT aspireret16 bagtungevokal26 blsdtdzl bajning34f Dania lZff diftong 16 dekket forlyd 15 e-reglen65 emfatisktryk 38 forlyd 15 fortungevokal26 fuldvokal 16 hovedtryk14,36 idiomatisktryk37 indlyd 15 kompositum34f, 44, 82ff konsonant7, lsff K0benhavnerreglen 33,66 leksikalsktryk37,40ff neutralvokal16 nultryk14,36 overtryk 36 primrerudtale15 pustet16 r-p6virkning29 r-reglen65

reducerete 16 relieftryk38 rundetvokal26 sekunderudtale15 semivokal16 stemtekonsonanter16 st6d14,28,61ff syntaktisktryk 37, 46ff tryk14,36ff,67 tryksvagstavelse13,36 uaspireret16 udlyd 15 udvidete-regel72 upustet16 urundetvokal26 ustemtekonsonanter16 vokal t0,26ff vokalglidning30,31 vokalrrkke rI -t apper26